Kommentar

De sorte øjeblikkes kanon

Forslag til skurkestregernes og fejltagelsernes officiøse smagsdomme
Forslag til skurkestregernes og fejltagelsernes officiøse smagsdomme
22. marts 2008

Skal man forfølge tankegangen og opliste, hvad enhver rigtig dansker samt aspiranter til denne ophøjede nationalitet, bør vide om sig selv og det, nationens p.t. toneangivende lægger vægt på, bør den stadigt voksende samling af kanons også indbefatte noget så grandiost som fædrelandshistoriens opvisning af almindeligt idioti. En kanon over pinagtighederne, tåbelighederne, selvbedraget, katastroferne. Der er nok at svælge i.

Når et kanonudvalg som det foreliggende indskrænker sig til én person, udarter beslutningerne sig i ikke til slagsmål og udvandring. Nedenfor følger således den enstemmige danske katastrofekanon. Eftertryk og citat er tilladt.

Det skal understreges, at den således her foreliggende kanon ikke giver sig ud for at være udtømmende. Det står enhver frit for at tilføje egne foretrukne skurkestreger, forrykte beslutninger, fejltagelser og andre sorte øjeblikke. Der er frit slag.

Her følger således et grundlag for videre arbejde med stoffet. Udvalget indskrænker sig til tiden efter det 8. århundrede og er af pladshensyn begrænset til få eksempler på emner til en møgkanon:

- Sagesløse mennesker fortrinsvis i Nordsøbækkenet, England og Nordfrankrig hjemsøgtes jævnligt fra slutningen af 700-tallet til ca. 1050 af skandinaviske - i perioder fortrinsvis danske - bevæbnede bander, der røvede, myrdede og voldtog. I den danske tradition fremstilles vikinger som gemytlige tyksakker med horn på hjelmene og ølskum i skægget. Det er der ikke belæg for, gemytligheden og de hornede hjelme. Vikingerne var nogle rå børster, brovtende blottet for en Søren Espersens menneskelighed og charme, og har i adfærd nærmest mindet om vore dages myldretidstrafikanter på A1 og Trekants-områdets motorveje.

1) Vikingetogterne

- Der er ikke enighed om, hvornår dette skete. Indsivningen af denne aflægger af en mellemøstlig monoteistisk (i realiteten treguders) kult spores før Ansgar. Med denne tyske munk indledes imidlertid konsekvenskristningen af den talmæssigt beskedne befolkning samt over tid tvangsafskaffelse af veltjente guder. Kulturtabet har været betragteligt. Hvad der er ødelagt af hørg og blotsteder og andre helligdomme, formentlig rigt dekorerede indretninger af fortrinsvis træ, kan man kun gisne om. Dertil kommer opkomsten af en ny snylterklasse af munke og præster, der med iver bistod kongemagten i at fuldkommengøre et effektivt udbytnings- og undertrykkelsessystem i juridisk maskering i landskabslove og Jyske Lov i 1241.

2) Kristendommens indførelse i Danmark

- De danske stormænds deltagelse i de egentlige korstog vendt mod den muslimske verden og højkulturerne i Mellemøsten var begrænset. Under ærkebiskop Absalon, medlem af kongeslægten og den militærjunta, der dominerede det danske territorium i 1100-tallets anden halvdel, gennemførtes togter mod de nordtyske kystområder; det mest omfattende mod vendernes hovedby på Rügen, hvorved dette folk uden hensyn til religiøse præferencer fik dets helligdom vandaliseret.

3) Korstogene i det nordiske nærområde

Korstogene følges op af Valdemar d. 2. med det misvisende tilnavn Sejr. I 1219 fører kongen en hær mod det nuværende Estland, hvis indbyggere ikke havde gjort danskerne noget, og slår dem med besvær i slaget ved Lyndanisse. Dansk propaganda bilder senere folk ind, at et korsformet flag dratter ned fra himlen under slaget. Det giver den rå voldsmagt kristen legitimitet samt cementerer kirkens og kongemagtens fælles interesser.

- Dens umiddelbare betydning var afskaffelsen af munkevæsen og biskoppelig indflydelse, men som ved kirkegodskonfiskation, formentlig styrede pøbeloptøjer i hovedstaden og ulovlige fængslinger knæsatte adelens og kongemagtens monopolagtige magt. Taberne var bønder og borgere, der i tilgift fik en ludkedelig lutheransk kirke, hvis tyske ophavsmand havde fattet perspektiverne i en handel i porten om interessesammenfaldet mellem kirkefolk og de fysiske magthavere.

4) Reformationen

- På trods af Rigsrådets protester kaster kongen, der aldrig gik ædru i seng, sig ud i krigseventyret i Tyskland, hvor han får læsterlige bank og lægger grunden til rigets radikale reduktion få årtier senere.

5) Christian d. 4.'s deltagelse i 30-årskrigen

- Ikke mindst Christian d. 4. fører i sin kongetid sammen med nidkære præster an i disse menneskeofringer på kristendommens alter. Kongen, der må have været nær invalideret af druk, huskes dog i eftertiden for sine hollandske renæssancebygninger.

6) Heksebrændingerne

- En af de tristeste, mest småtskårne monarker i danmarkshistorien, Christian d. 6., kommer på tronen efter den mere fremkommelige Frederik d. 4. Gøgl og skuespil forbydes i en misopfattet pietismes navn. Kongen og hans dumme og højrøvede dronning er begge ivrige efter at påføre andre deres egne begrænsninger; kulturtabet frem til 1746 kan sammenlignes med vore dages religiøst bigotte og småborgerligt foranstaltede nedsmeltning af kunstlivet og Danmarks Radio. I øvrigt indføres stavnsbåndet.

7) 1730

- Endnu en halvforsnosket kongelig person, Frederik d. 6., udløser katastrofer over fædrelandet ved en ualmindelig ubehændigt udført udenrigspolitik over for englænderne, der i to omgange dels slår den danske flåde på Reden i 1801, dels sønderbomber København i 1807. Konflikten fører ydermere til statsbankerot og tabet af Norge, som Danmark nu nok ville have mistet alligevel.

8) Krige mod englænderne

- Denne styreform er ofte forlenet med guldalderen og står derfor i et forsonende skær. Men Enevælden er en gennemført led affære med social brutalitet og politistatsmetoder, sladder, stikkere og spytslikkeri. En snæver overklasse af embedsfolk og adel deles med kongemagten om de behageligere livsvilkår. Enhver opposition slås ned til middelmådig kammermusik og rærlige stykker på Det Kgl. Teater.

9) Enevælden

- Enevældens manglende forståelse for hertugdømmernes særlige politiske problemer fører til to krige sydover: En borgerkrig i 1848 og en egentlig krig i 1864, hvor danskerne med udsøgt tåbelighed og de nationalliberale i front med den fanatiske, selvovervurderende og uopråbelige Orla Lehmann forrest (en datidens Bertel Haarder) groft overvurderer deres militære styrke med tabet af hele Slesvig-Holsten til følge. Skønt grænsen med behændighed kunne være kommet til at ligge, hvor den ligger nu.

10) Krigene i 1848 og 1864

- Hvor kongemagten med endnu en halvhjerne af en underofficers-type i spidsen suverænt sammen med en vulgær og grådig godsejerkaste regerer ved ulovlige provisorier mod folketingsflertallet.

11) Godsejervældet fra 1875 til 1901

- Danmarkshistoriens mest skarpsindige skribent og debattør. Takket være biskopperne, antisemitismen og de ærkereaktionære universitetsprofessorer, må Brandes drage i eksil, da han ikke kan få sit professorat. Dansk smålighed fejrer triumfer, men overgås i smålighed i det 21. århundrede af VKO-regimets vi-alene-ved-alt.

12) Udåden mod Georg Brandes

- dels Alberti, dels Madsen-Mygdals minimalstatspolitik og endelig prisen - sociale nedskæringer - for at gå med i samlingsregeringen under besættelsen, hvor de for landbrugseksportens skyld var parate til at sælge Danmark til Tyskland.

13) Partiet Venstres numre i dansk historie

som skatteminister samt grove vildledning af Folketinget, som burde have afskåret manden fra at blive statsminister i Danmark.

14) Anders Fogh Rasmussens kreative bogføring

på groft forfalsket grundlag.

15)

Danmarks deltagelse i krigen i Irak

Skriv selv videre...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Claus Pedersen: Som en selv helt overfladisk læsning af debatindlæggene her på siden vil afsløre, så er det ikke Informations normale venstre-orienterede læser-segment som deltager flittigst i debatten. Man fristes til at skrive: "desværre".

@Claus Pedersen: Som en selv helt overfladisk læsning af debatindlæggene her på siden vil afsløre, så er det ikke Informations normale venstre-orienterede læser-segment som deltager flittigst i debatten. Man fristes til at skrive: "desværre".

Georg Metz er ikke bare en bitter mand. Han er også ganske tåbelig. Hans monomane had til den nuværende regering i almindelighed og Anders Fogh Rasmussen i særdeleshed, kan få ham til at udøve historieforfalskning bare for at få det hele til at passe i det billede. Det er for så vidt o.k. at være sur i almindelighed og på regeringen og AFR i særdeleshed, hvis man har et vist format. Men det har Georg Metz ikke. Han kan kritisere, men er selv en epigon.

@Patrick Reay Jehu

"Under krigen var Stalin, efter den tyske invasion af 1944, også allieret med den konservative Churchill, som hyldede ham, og gennem krigen og for et kort stykke bagefter var Stalin og Sovjet populære i både England og USA. De gjorde også Sovjets ærinde dengang."

Og før Tysklands invasion i '41 var Hitler og Stalin allierede. Gik Hitler Sovjets ærinde? Sovjet var allieret med vestmagterne efter '41 og indtil kort efter krigen. Da Stalin så gik igang med at æde Østeuropa var det slut med hyldest fra Churchills side. Du VED godt hvem, der fandt på udtrykket "Jerntæppet" ikke?

(Den med Information var nu også mest for at drille den gode Hr. Metz lidt. Jeg er sikker på, at han har så megen selvironi at han fanger den.

Nej, vent...)

@Frej Klem Thomsen

Måske fordi de savner argumenter til at imødegå os "højre-fløjsere" ? :-)

Mikael skriver:

"Og før Tysklands invasion i '41 var Hitler og Stalin allierede. Gik Hitler Sovjets ærinde? Sovjet var allieret med vestmagterne efter '41 og indtil kort efter krigen. Da Stalin så gik igang med at æde Østeuropa var det slut med hyldest fra Churchills side. Du VED godt hvem, der fandt på udtrykket "Jerntæppet" ikke?"

For det første, ja, Stalin dengang mente, at Hitler gjorde Stalins ærinde med at holde Storbritannien i krig, men fandt hurtigt og brutalt ud af, at han tog fejl. Ikke desto mindre gjorde Roosevelt og Churchill Stalins ærinde, bl.a. ved Jaltaaftalen, hvor de diskuterede og blev enige om de forskellige indflydelsessfære, som skulle indføres efter krigens afslutning (hvis dette her ikke også er en myte!)

At Churchill opfandt udtrykket "Jerntæppet" er tilsyneladende også en myte, da Goebbels brugte det under krigen for at beskirve hvad resultatet kunne blive efter krigen. For at citere ham i engelsk oversættelse:

"If the German people lay down their weapons, the Soviets, according to the agreement between Roosevelt, Churchill and Stalin, would occupy all of East and Southeast Europe along with the greater part of the Reich. An iron curtain would fall over this enormous territory controlled by the Soviet Union, behind which nations would be slaughtered.”

Men udtrykket blev brugt endnu tidligere, bl.a. af H.G. Wells i en anden sammenhæng og vist nok af andre også.

Chris Henriksen skriver:

"Georg Metz er ikke bare en bitter mand. Han er også ganske tåbelig. Hans monomane had til den nuværende regering i almindelighed og Anders Fogh Rasmussen i særdeleshed, kan få ham til at udøve historieforfalskning bare for at få det hele til at passe i det billede."

Kan du dokumentere, hvor i artiklen han har forfalsket historien?

Anna Lyttiger: "Hr. Metz er jo lige til Antenora - han har tilsyneladende kun foragt tilovers for Danmark og danskheden."

Grøfterne bliver dybere og dybere. Jeg opfatter Metz som en mand med stor kærlighed til danskheden - og en stor vrede over den måde, korrupte højrepolitikere forvrænger danskheden til racisme og smålighed i disse år.

Og jeg er 100% enig med ham.

Og Per Thomsens lange indlæg om "i Danmark har vi ikke racisme, for det har et flertal vedtaget, at vi ikke har" er lige på kornet.

At bombardementet af København var det første terrorbombardement i historien er nu ikke min påstand, men jeg forstår godt hvad vedkommende mener. Under denne (relativ korte) periode i Europas historie efter oplysningen og før Anden Verdenskrig, var krig mod civile uhørt. Desuden var der jo tale om pirateri: England og Danmark var ikke i krig, England stjal slet og ret den danske flåde, også en krigsforbrydelse der dengang rystede verden. Det skal man selvfølgelig kende lidt til historie for at kunne indse, men summa summarum er dine halvstuderede iagttagelser er ikke relevante her.

Samtiden har set på det med afsky og på dette tidspunkt i historien har bombardement af civile ikke været normen ved belejringer: det normale var, at du angreb murene med kanoner og tog byen med storm. Civile kunne ofte komme og gå under belejringen. Det er i den forstand at overfaldet var barbarisk - tingene skal ind i en historisk sammenhæng, du kan ikke sammenligne Parker og Nelson med mongolerne eller med Slaget om Sienna. (Hvor i øvrigt de civile oplevede det, der var MEGET værre end døde dyr i vandforsyningen: Cesare Borgia og Giovanni di Medici, den senere Leo X, foranstaltede en veritabel masskare, til trods for at byen havde overgivet sig.)

Nelsons bemærkning er refereret i Richard Holmes' Wellington-biografi (i hvilken man også kan læse Wellingtons afsky for bombardementet i 1807), i Herman Lindqvists Napoleon-ditto og en dansk historikers bog om Slaget på Reden, som jeg ikke har present og ikke kan huske hvad hedder. Hvad angår Schmidts kommentar til min 'problematiske holdning', så læste du vist ikke mit svar. Schmidt læste forkert: han kom til at læse 'nobel' hvor jeg havde skrevet 'tapper'. (Og hvor Nelson brugte udtrykket 'heltmodig' - heroic.) Men vi behøver ikke at tage Nelsons ord, vi kan blot undersøge de nedkæmpede danske skibe og pramme. På alle skibene var over en tredjedel af kanonerne nedkæmpede (eller skibet sunket) og flere skibe overgav sig først da den sidste kanonstilling var væk, meget ulig franskmænd og spaniere, der (efter Nelsons udsagn) gerne overgav sig efter de første par bredsider. Du fik vist heller ikke læst den sammenligning jeg stillede op for Schmidt: var Stalingrads forsvarerers tapperhed også en vildført myte? Eller RAF-piloternes?

Slaget på Reden skal også ses i lyset af , at rent bortset fra den numeriske overlegenhed, var de danske besætninger overvejende utrænede matroser, officersaspiranter og frivillige borgere mens RN's besætning var professionelle, kamphærdede marinere. Englænderne skød omkring dobbelt så hurtigt som danskerne og sigtede en hel del bedre.

Som et notabene, kan det bemærkes, at afpresningen i 1807 skete ved hjælp af tre bombeskibe, artilleriraketterne var et ekstranummer, et militært eksperiment, og var ikke et eksistentielt problem for København: de gjorde ikke stor skade. Men bombeskibene lå udenfor de dansk kanoners rækkevidde, bag den engelske linie. Ved beskydning med morterer, kunne bombeskibene bare flytte sig når angriberne havde skudt sig ind, så de var i praksis usårlige.

Næsten gang du, uden videre forklaring, kalder de voksnes indlæg for 'mytologi', 'fordrejninger' og 'vildførelse' fordi det ikke passer ind i dine naive men politisk korrekte forestillinger om, hvordan historie bør fortolkes, synes jeg du bør læse nogle bøger om sagen først. Det er selvfølgelig meget lettere blot at dømme ud fra ens egne mavefornemmelser i stedet for at læse sig gennem en hel bog, og militant uvidenhed gør det så meget desto lettere at optræde skråsikkert, men fakta har sine fordele, også selv om man har nok så meget lyst til at bestride dem engang imellem.

Dit syn på Slaget på Reden er bare din mening, og er ikke denne debat vedkommende.

Den nonchalance hvormed du (i helt generelle og uspecifikke vendinger) afviser den etablerede Danmarkshistorie som myter kombineret med din uvidenhed om emnet, leder hen på den tanke, at du drager dine konklusioner om historieskrivning på baggrund af folkeskolens og gymnasiets infantile propagandatekster.

Bevares, jeg har da også lært i skolen at de jyske jernbanesabotører vandt Anden Verdenskrig, og jeg har også hørt at Danmark ''burde'' have vundet Slaget på Reden, men der er jo ingen voksne mennesker der tænker sådan.

Det lader faktisk til, at Metz petithistoriske redegørelse er første møde du har med Danmarkshistorien udenfor gymnasiekompendiet, siden du opfatter Metz' venstrehåndsprægede ferieartikel som ''et fremragende angreb på idiotiske nationalmyter''. Metz kommer ikke med een original iagttagelse, men hvis det hele er nyt for dig, kan jeg godt forstå din benovelse.

Man kan enten fordømme hele historien , fordi den ikke lever op til ens tårnhøje, moralske standarder.

Eller man kan prøve at forstå historien og de folk, der handlede ud fra fortidens normer, kultur, mentalitet og øvrige rammebetingelser.

I første tilfælde bliver man aldrig for alvor klogere, men bekræftet i sin moraliserende selvnydelse.

I det andet tilfælde kan man lære noget, men man kan ende som relativist.

Det sidste er faktisk en kapitalbrøler, hvis man spørger mig. Hvideslægten er notorisk i Danmarkshistorien og Absalon står centralt i slægtens pludselig opstigen. Det er central middelalderhistorie Metz kludrer rundt i.

Martin Kjeldsen

Okay... Så har vi dummet os nogen gange i fortiden... Fandme ærgerligt. Måske skulle vi allesammen bare sætte os ned og skrive vor egne private Glemmebog, bare sådan for selvransagelsens skyld, begyndende, for eksempel, således:

"Da jeg var tre måneder gammel bed jeg min mor i patten, så jeg måtte nøjes med sutteflasken, hvilket gjorde, at min overmund blev misdannet, så jeg måtte gå med bøjle fra jeg blev konfirmeret til jeg gik ud af gymnasiet, måske af samme grund med et gennemsnit på 7... etc..."

Når vi så i løbet af et par år endelig er kommet frem til nutiden og sidder med 876 tætskrevne sider, så kan vi med god samvittighed vende ansigterne mod magthavere og meningsdannere, historieskrivere og kanonérer.

Shit happens...

Per Thomsen, din "I Danmark har vi ikke racisme, fordi magthaverne sige, vi ikke har"-antikanon er dagens bedste læsning. Kudos for den!

Jeg melder mig hermed i koret af de mange, der helt åbenlyst - uden at sige det direkte - ærgrer sig over ikke at være kommet først med denne kanon idé. Tak for et intelligent oplæg, dets opfordring til at gå videre ad den anviste vej, og den hylende morsomme debat, der som sædvanlig på opmuntrende vis afslører enhver, der som Store Claus er parat til at sælge sin bedstemor for en skæppe penge. Eller måske for en glemmebog?
Når eksempelsamlingen, med udgangspunkt i Georg Metz's 15 emner om lidt er vokset til et par tusinder, kan vi istemme følgende citat, som tilskrives Konrad Adenauer:
"Historien er summen af alle de ting, som kunne have været undgået."
Skade blot, at så mange, f.eks. et folketingsflertal, så hårdnakket insisterer på ikke at blive klogere.

Det er iøjenfaldne er den Kære Hr. Metz ikke nævner den danske koloni historie. Som igennem 250 år fylder meget i den danske historie,og som jeg vil mene, er noget er være stolt af. Det som måske kan "sorte" kanon er salget tilbage i 1916,med overtagelse til US pr. 1 april 1917. Salget indbragte den Danske stat sølle 25 mio $ i guld. Tænk hva prisen ville være i dag,men den millard turist industri de har...?

Sider