Kronik

Spanien er i front med ligestilling

Den spanske regeringsleder, José Zapatero, har ført en benhård og konsekvent ligestillingspolitik. Søndag er han på valg, og hvis hans socialistparti taber, vil det sende konservative bølger gennem resten af den europæiske ligestillingsproblematik
Vi kan tage ved lære af spanierne, hvis premierminister Jose Luis Rodriguez Zapatero, i ligestillingens navn i 2004 dannede en regering med lige mange kvindelige og mandlige ministre.

Vi kan tage ved lære af spanierne, hvis premierminister Jose Luis Rodriguez Zapatero, i ligestillingens navn i 2004 dannede en regering med lige mange kvindelige og mandlige ministre.

Paul White

8. marts 2008

Denne weekend byder på to interessante datoer. Nemlig den 8. marts, kvindernes internationale kampdag, og den 9. marts, hvor spanierne går til parlamentsvalg. Og ja, begge dele er i høj grad værd at beskæftige sig med som dansker anno 2008.

Især søndagens valg er interessant for ligestillingen og for Europas kvinder. For den spanske socialistiske regering har gennemført Europas mest progressive ligestillingslovgivning. Den er væk på mandag, hvis de konservative kræfter igen tager over med deres katolskdominerede syn på kvindens rolle og forholdet mellem mænd og kvinder. Derfor sidder kvinder rundt omkring i Europa og krydser fingre for socialisterne.

Det spanske Socialistparti (PSOE) vandt valget i marts 2004, få dage efter den uhyggelige terrorbombning på Atocha-banegården i Madrid. Et af de temaer, den socialistiske leder José Luis Rodríguez Zapateros havde kørt sin valgkampagne på, var ligestilling i bred forstand. Sloganet lød Zapatero feminista.

Siden er det gået slag i slag i Spanien med lovgivning inden for ligestilling. Som det første skridt dannede Zapatero en regering med lige mange mandlige og kvindelige ministre.

Det var et meget klart signal om den spanske regeringsleders tilgang til ligestilling: Det skulle gælde på alle niveauer i samfundet. Derfor er der i dag også indført krav om, at alle politiske valglister skal bestå af lige mange kandidater af hvert køn. Tilmed skal hver anden på listen være af modsat køn, ellers bliver listen simpelthen ikke godkendt.

Umiddelbart efter den nye regerings dannelse blev den første ligestillingslov gennemført, nemlig loven om kønsbestemt vold. Det vil sige vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner. Lovforslaget var allerede forberedt inden valget som en konsekvens af mange tilfælde af vold mod kvinder, nogle med døden til følge.

Lovpakken indeholdt blandt andet en forhøjet strafferamme, en plan for forebyggelse af vold og bedre tilbud til voldsofrene. I forbindelse med den nye lov blev der så at sige hver aften bragt tv-debatter om vold mod kvinder. Der blev gennemført kampagner for at stoppe volden, og mange hundrede mennesker blev ansat i den offentlige sektor med henblik på at forebygge volden ved at opkvalificere de ansatte på skoler og sociale institutioner.

Mildere straf i Danmark

Ironisk nok har vores egen justitsminister, Lene Espersen (K), derimod været talskvinde for at give mildere straf, når det drejer sig om "skærmydsler i hjemmet", og danske voldelige mænd har på den måde fået rabat!

Men anderledes i Spanien. I dag fastholdes fokus på voldslovpakken blandt andet ved, at der holdes store offentlige ceremonier, når kvinder er døde efter partnervold, og Zapatero har indført loven om ligestillings-garanti for mænd og kvinder og en række tiltag, som skal bekæmpe diskrimination mod kvinder på arbejdsmarkedet.

Offentlige arbejdspladser og private virksomheder skal ifølge ligestillingsloven præsentere en ligestillingsplan for myndighederne, og i alle virksomheders bestyrelser, offentlige som private, skal hvert køn udgøre mindst 40 procent, en omstilling som private virksomheder efter lange forhandlinger har fået otte år til at gennemføre.

Inden for forskningsverdenen er der opstillet nye, klare regler for indstillinger. Det er slut med fortrinsvis at udpege mandlige professorer. Holdningen er, at mænd har været favoriseret i mange år, og nu, hvor 70 procent af kandidaterne fra de videregående uddannelser i Spanien er kvinder, og mange har høje karaktergennemsnit, må det være muligt at overlade nogle af topposterne til dem.

Spanien er et flagskib inden for ligestilling i Europa. Derfor burde den danske regering - her før kampdagen den 8. marts og det spanske valg den 9. marts - vågne op og kigge mod syd. Så sent som i starten af denne uge blev vi mindet om, hvor skidt det rent faktisk står til med ligestillingen i Danmark. I Ugebrevet A4 kunne man konstatere, at danske kvinder langtfra er tilfredse med ligestillingssituationen på det danske arbejdsmarked. Kun 18 procent af kvinderne i A4's undersøgelse kunne nikke ja til, at der er passende ligestilling på arbejdsmarkedet.

Denne utilfredshed hænger desværre også godt sammen med de nøgne facts. For i Danmark halter vi langt bagefter, når det gælder om at sikre lige løn mellem kønnene. Lønforskellen mellem mænd og kvinder er 18 procent i Danmark. Det er større end selv EU-gennemsnittet, der ligger på 15 procent. Når det gælder kvindernes hierarkiske placering på arbejdsmarkedet, lander vi på en 23. plads, fordi der er så få kvinder på toplederniveau i Danmark.

Selv om den danske lønforskel er på hele 18 procent, har den danske regering nægtet at leve fuldt ud op til EU's direktiv om ligeløn. Det så man tydeligt i spørgsmålet om kønsopdelte lønstatistikker. Her valgte man nemlig i Danmark, at kønsopdelte lønstatistikker kun skal laves i virksomheder med over 35 ansatte, og hvor mindst 10 kvinder og 10 mænd besidder den samme type job. Ifølge HK's vurdering vil dette kun dække 10 procent af HK's privatansatte medlemmer!

Nytænkning

Hvad er det så, vi kan lære af spanierne?

Vi kunne for eksempel som spanierne indføre et regelsæt, så man kun kan sælge til det offentlige, hvis en række forhold - og et af dem er ligestilling - er i orden.

Dét er nytænkning, og det er der, hvor vi tøver i Danmark. I Danmark har vi overbevist os selv om, at vi for længst har indført ligestilling, og at vi bare skal læne os tilbage og vente på, at de danske virksomheder får øjnene op for de kvindelige talenter. At det hele bare handler om, at kvinderne skal vælge karrieren og magten, og så sker tingene ellers af sig selv.

I Danmark viger regeringen tilbage for konkrete tiltag, som kunne sikre mere ligestilling eller bare mere viden på området. Jeg tror, at den manglende viden er en central grund til, at der ikke sker noget i Danmark.

Fogh-regeringens første opgør med smagsdommerne indebar lukning af det danske Videnscenter for Ligestilling. Det betyder, at analyser til baggrund for politikere, vurdering af ny lovgivning fra et kønsperspektiv og indsamling af ny viden og erfaring fra resten af verden er blevet fjernet fra den politiske dagsorden. Faktisk er Danmark det eneste land i Europa, der ikke har en ligestillingskommission.

Danmark har et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, men uden viden og instrumenter er det svært at se, hvordan den situation skal ændre sig.

Ligestilling handler ikke bare om for eller imod kønskvotering eller om, hvem der tager opvasken derhjemme. Det handler helt overordnet om, hvordan vi organiserer vores samfund og skaber lige muligheder for alle. Med andre ord hvordan vi udlever vores demokrati. I dagens Danmark sidder der kun syv procent kvinder i virksomhedernes bestyrelser. Kun fire ud af 98 kommunaldirektører er kvinder, og kun 10 af de 98 borgmestre er kvinder.

Siger ikke diskrimination

Den danske regering taler meget luftigt om "vigtigheden af ligestilling" og om bekæmpelse af "vanetænkning på arbejdsmarkedet". Men i modsætning til den spanske regeringsleder tør man ikke tage et ord som diskrimination i sin mund.

Zapatero definerede sin ligestillingslovgivning som "et stærkt redskab til endegyldigt at rykke den dominans, som så mange kvinder lider under, op med rode".

Det er den tænkning, der får mange europæiske kvinder til at holde vejret på søndag. Det er derfor, vi håber, at det spanske ligestillingsflagskib ikke støder på grund og dermed sender konservative bølger gennem resten af den europæiske ligestillingsproblematik.

Og det er derfor, at jeg i morgen sammen med en gruppe europæiske socialdemokratiske kvinder er i Spanien for at støtte Zapateros valgkamp.

Danmark kan lære meget af Zapatero. Kan vi virkelig mene, at mænd, der dræber eller slår deres koner og kærester sønder og sammen, skal straffes mildere end andre? Kunne man ikke modsat tænke, at de - der burde være konens beskytter - allermindst skulle straffes som andre? I årene fra 2000 til 2007 døde 97 kvinder i Danmark efter partnervold. Prøv at se dem for dig, 97 kvinder. Og forstå, at andre 97 formentlig vil lide samme skæbne frem til 2014, fordi vi intet særligt gør. Kan vi se på det?

Kan vi se på, at kvinder holdes uden for indflydelse, at de ikke er med i ledelserne af virksomhederne? Kan virksomhederne selv leve med kun at udnytte en del af det potentiale, der findes?

Jeg tror det ikke.

God kampdag - og kryds nu fingre for, at Spanien kan blive ved med at vise vejen.

Britta Thomsen (S) er medlem af udvalget for kvinders rettigheder og ligestilling i Europa-Parlamentet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu