Kronik

Stor mand med visioner skabte Europa-Parlamentet

Den 19. marts et det 50 år siden, at forløberen for Europa-Parlamentet trådte sammen. På 50-års dagen er Jean Monnets folkevalgte forsamling næsten et rigtigt parlament
12. marts 2008

Den 12. marts mødes Europa-Parlamentets 785 folkevalgte medlemmer fra 27 lande i Strasbourg for at fejre sig selv. Medlemmerne markerer, at det den 19. marts er 50 år siden, at ’forsamlingen’ trådte sammen første gang med udpegede parlamentarikere fra de første seks EU-lande. Ophavsmanden til det hele, Jean Monnet, havde allerede dengang ideen til det parlament, vi kender i dag. Der er en lige linje fra hans politiske virksomhed til det EU-parlament, som med Lissabon-traktaten bliver et næsten rigtigt parlament.

Jean Monnet havde ideen om et Europa, hvor europæerne hver dag spurgte sig selv og hinanden om, hvad de kunne få ud af at arbejde sammen. Europæisk merværdi. I Danmark spørger vi stadig, hvad Danmark og danskerne kan få ud at være med. Det må være derfor, at den store europæiske statsmand er fejet ind under gulvtæppet og ikke er en del af danskernes europæiske historieskrivning. Gyldendals etbindsleksikon nævner ham ikke, men har fem linjer om fodboldmålmanden Peter Schmeichel. Monnets erindringsbog fra 1976 blev først oversat til dansk 11 år senere, længe efter at den var udkommet i Kina.

Fortrængningen er åbenbar. Forklaringen formentlig den simple, at han satte sig i spidsen for ’Aktionskomiteeen for Europas Forenede Stater’. Hvis vi havde talt og skrevet om Monnet, ville danskerne allerede fra starten have vidst, hvad fællesskabet også gik ud på. Undskyld, at jeg støver ham af
i dagens anledning.

Kendte sin besøgelsestid
Jean Monnet sad ved siden af den franske udenrigsminister Robert Schumann i Salon de l’Horloge den 9. maj 1950, da Monnets idé om et anderledes Europa blev lanceret i Paris. Monnet havde det med at plante sine ideer de steder, hvor de kunne bringes til udførelse. Og han kendte også sin besøgelsestid.

Den 19. september 1974 fik han Frankrigs præsident til at sætte sig i bevægelse for det direkte valgte Europa-Parlament. Valéry Giscard d’Estaing var nyvalgt præsident og manglede noget stort til markering af det franske EU-formandskab. Jean Monnet overbeviste ham om, at de europæiske institutioner nu skulle tilføres nye vitaminer med det grænseoverskridende valg, der havde ligget underdrejet i hans politiske bagage fra Schumann-erklæringens dage.

Jean Monnets rolle i opbygningen af den europæiske parlamentarisme er tilsyneladende ikke særskilt udforsket. Men der er mange beviser på, at han fra starten ville en europæisk forsamling, der måtte vælges direkte, når tiden var inde.

Schuman-Dagen
Robert Schumans tale den 9. maj 1950 var tøvende og hans stemme både tøvende og klangløs, den lød af meget lidt, men gav ham som bekendt en stor plads i historien.

»For at freden virkelig kan få en chance, må der først skabes et Europa,« som Schumann sagde det, og Monnet havde tænkt det.

Da ideen var ude i det åbne, fik Monnet andre ting at tage sig til. Han begyndte overvejelserne om det næste træk, og som han selv skriver om tankerne denne 9. maj:

»Selvfølgelig var jeg tilfreds, men jeg vidste fra det øjeblik, at det vigtigste stod tilbage at gøre, og jeg havde nu en uopsættelig opgave: Der skulle vokse institutioner frem for at besegle denne overenskomst, der foreløbig, hvilede på et møde mellem gode viljer.«
Jean Monnets grundsynspunkt var, at fællesskabets bæredygtighed afhang af folkene.

»Vi samler ikke stater i koalitioner, vi forener mennesker,« lyder et Monnet-citat, som præcist sammenfatter hans vision om et overstatsligt samarbejde, som måtte have et folkeligt fundament, netop fordi det var overstatsligt.

Det fremgår af den første traktat om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, at der skulle være en parlamentarisk forsamling.

»Forsamlingen, der består af repræsentanter for folkene ...« i medlemsstaterne, siger traktatens artikel 20, og allerede i artikel 21 slås det fast, at medlemsstaterne selv kan vælge, hvordan deres parlamenter skal vælge de europæiske delegerede. I samme artikel trækker Monnet den store linje fremad:

»Forsamlingen udarbejder forslag til afholdelse af almindelige direkte valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde«. Det gjorde forsamlingen så ikke.

Monnet mobiliserer
Jean Monnet måtte selv i gang igen, og det gjorde han ved at fortælle Giscard, at tiden var inde. De to havde kendt hinanden i årtier. Valéry Giscard d’Estaing var blandt de første franske medlemmer af ’Aktionskomiteen for Europas Forenede Stater’, som Monnet stiftede, da den europæiske integration kom på afveje med den franske nationalforsamlings nej til Europahæren i 1954.

Da forsvarsplanen, Pleven-planen, faldt med et brag, forlod Jean Monnet sin post som den første Kommissionsformand i Kul- og Stålunionen. Han måtte ud og mobilisere de europæiske personer og organisationer, som ville Europas forening.

Eller som han selv sagde til sine kolleger i Kommissionen:
»For at kunne deltage i virkeliggørelse af den europæiske enhed, som skal være konkret og reel, tager jeg min fulde handle- og talefrihed tilbage …«.

Som leder af Aktionskomiteen blev han en slags intellektuel forbundsmagt, og allerede i 1955 havde han sammen med den belgiske statsmand Paul Henri Spaak lavet forarbejdet til Messina-konferencen, der skabte Rom-traktaten og Den Europæiske Union, som vi kender den i dag.

Blandt medlemmerne i Aktionskomiteens første år finder man også Helmuth Schmidt. Som senere socialdemokratisk vesttysk forbundskansler kørte han tandem med sin gode ven og europæiske forbundsfælle Giscard i Paris. Sammen lagde de to grundstenen til det europæiske valutasamarbejde, der blev en forløber for Møntunionen. Monnet er deres ideologiske hjælperytter, der lader de store navne nyde de politiske sejre, sådan som han også gjorde det i forholdet til Schuman.

For ham tæller kun resultatet.

Jo, Valéry Giscard d’Estaing er identisk med formanden for det konvent, der skrev forfatningstraktaten. Den blev til Reformtraktaten og nu Lissabon-traktaten, men den er stadig udtænkt af Monnets franske førstediscipel. På det nærmeste fuldfører traktaten Monnets vision om, at den folkelige forsamling skal være toneangivende i den overstatslige union. Indflydelse på alle fællesskabets politikområder. Udskrive skat eller folk til soldatertjeneste kan man ikke, så det er rigtigt også, at skrive, at det kun næsten er ’et rigtigt parlament’.

I Monnets papirer i ’Jean Monnet Foundation for Europe’ i Lausanne er der mange tilkendegivelser om den europæiske parlamentarisme.
På konferencen om gennemførelse af Schuman-erklæringen fastslog han, at en parlamentarisk forsamling ville gøre det overstatslige samarbejde »gennemsigtig som et glashus«. Han ønskede parlamentarisk åbenhed og parlamentarisk kontrol med Kommissionen. Det skulle give de europæiske befolkninger tillid til den nye overstatslige konstruktion.

I 1960 skriver han om nødvendigheden af den folkelige indflydelse i institutionerne. Vejen er valg across the borders. Han mente, at institutionerne var skrøbelige, indtil de direkte valg var på plads.

Han fik de direkte valg, men ikke helt fjernet skrøbeligheden.

Manden fra Cognac
Jean Monnet var 62 år, da han satte Europa i gang med sin nye fremtid. Han blev født den 9. november 1888 i byen Cognac. Han var 16 år, da han i 1904 forlod familiens Cognac-hus for at skaffe sig viden om verden, mennesker, forretninger, alliancer, venner og netværk. Han blev Europas største netværksbygger, og selv om han sjældent havde titler eller embeder, kunne han altid få en aftale på et statsministerkontor de fleste steder i verden.

Jean Monnets liv og arbejde var eventyrligt. En handlingens mand. Også privat viste han viljestyrke, da han ugift i en alder af 45 år mødte Sylvia: Hun var gift, men blev hans med det samme og hurtigt hans kone. Han fransk, hun italiensk. De blev gift i Moskva. Monnets Europa er hele Europa.

Poul Smidt er journalist og cand.jur.

Kronikken er en forkortet bearbejdelse af Poul Smidts kapitel i festskriftet ’Fra fælles forsamling til folkestyre?’, som Europa-Parlamentets kontor i Danmark udgiver i forbindelse 50-års dagen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu