Læsetid: 5 min.

Det unyttige idioti

En dansk statsministers interesser på sit lands vegne ligger ikke nødvendigvis i et kærligt favntag af den amerikanske præsidents mørbrad
Billedet, der frøs fast på nethinden: Anders Fogh Rasmussen og George W. Bush i øm omfavnelse med den danske statsministers hånd anbragt på og omkring verdens mægtigste afmægtige mands mørbrad

Billedet, der frøs fast på nethinden: Anders Fogh Rasmussen og George W. Bush i øm omfavnelse med den danske statsministers hånd anbragt på og omkring verdens mægtigste afmægtige mands mørbrad

Rod Aydelotte

8. marts 2008

Det blev billedet i ugen der gik, billedet der frøs fast på nethinden, billedet af Anders Fogh Rasmussen og George W. Bush i øm omfavnelse med den danske statsministers hånd anbragt på og omkring verdens mægtigste afmægtige mands mørbrad. Love You - Love You too! For det skal de jo ikke høre et ondt ord. Nærkontakt mellem statsledere er set før og kan have positiv virkning for verdensfreden. Således huskes Adenauers og De Gaulles kindkys, Mitterrands og Kohls holden i hånd og Clintons nær sammenbrud af grin over vennen Boris Jeltsin, skidefuld og på rulleskøjter. I sig selv er der ikke noget galt med mere end diplomati på topplan. Men intimiteterne bør i realpolitikkens navn have en rimelig forbindelse til de af de kærlighedshungrende statsmænds repræsenterede landes interesser. Nytteværdien af intimiteterne bør i et eller andet omfang dertil være tosidig. For Bushs vedkommende er ethvert besøg fra nu af, og til klokken ringer 11, med indbygget hyldest kærkomment. Om så molefogeden på Saltholm lagde vejen forbi og forærede denne lamme and en pose tørt brød, ville han være lykkelig. I den saglige bedømmelse af præsident Bush rangerer han noget nær lavest på rangskalaen af samtlige amerikanske præsidenter. I sine mest selvforløjede øjeblikke sammenligner han sig med Harry S. Truman, hvis popularitetsniveau også var nede og røre asfalten. Forskellen er blot, hvad Truman - bortset fra Korea-krigen som hang amerikanerne ud af halsen - i øvrigt afstedkom, og det var ikke småting. Samt at Roosevelts efterfølger faktisk var en begavet mand. Desuden sad Truman i den forkerte ende af et demokratisk regime der i 1950'ernes begyndelse havde holdt siden 1933. Folk ville have noget andet og gerne helten fra Anden Verdenskrig, republikaneren general Eisenhower, der stod parat i skabet og lovede sine landsmænd gamle dage og solskin om søndagen.

Det imperiale vanvid

Bush har som den visionsløse, reaktionære, idéfattige marionet for et stadig mere udfaset fundamentalistisk republikansk højre udelukkende sørget for at rage til sig og sine, samt i terrorbekæmpelsens navn forkvaklet fundamentale amerikanske frihedsrettigheder uden at kunne og ville tage hånd om terrorens grundlæggende årsager. Præsidentens grand design om et korstog til eksport af demokrati a la Americana i Mellemøstens diktaturer er faldet på stengrund, alene fordi projektet i en moderne mellemøstlig virkelighed er det glade, imperiale vanvid. Miljøet ligger i ruiner; fattigdommen i Amerika er en trussel mod landets stabilitet, og boligpolitikken som følge af en uansvarlig økonomisk politik langt på den anden side af en katastrofe.

Og så står Danmarks statsminister gudhjælpe én midt på den tørre prærie, hvor til Det Hvide Hus-journalisterne efter små otte års ørkenvandring nødigere ønsker sig hen, end hvor peberet gror, og taler til præsidenten, som om denne var en Roosevelt, en Kennedy, Winston Churchill eller Jesu genkomst. Det sidste bekom Bush, eftersom han på falderebet har fået messianske fornemmelser. Eller er sit eget offer for det storhedsvanvid, som så ofte griber undermålet. "You are something of the most fantastic!" sagde Fogh i klartekst og roste sin vært for hans indsats for miljøet. For miljøet! Hvor meget kan man belyve virkeligheden uden at næsen vokser grassat. Takket være Bush og amerikansk klimapolitik kan den danske statsminister om få år risikere at få direkte havadgang til sin indlandsvilla i Nordsjælland.

Fnis i krogene

Og efter skamrosen, som ville have fået en anstændig adressat til at grave et hul i jorden og kravle i det, drog de to raske svende ud på mountainbike, hvilket udløste en del dårlige vittigheder om følsomme cowboyfilm og alt hvad der med fnis i krogene ellers kan siges om hypermandige mænds omgang med deres egne rollekloner i jeans og metalbæltespænder som understregning af You know what. Bushs way of walking, efter sigende indstuderet da han var guvernørkandidat i Texas, ser ud til at smitte; sådan går mandfolk i The Lone Star State, men uden John Waynes unægtelige ynde. Så er det sagt nænsomt, når epigonernes gangart nu engang ser ud som om deres hest har skidt i muleposen.

Hvad de to big boys, mr. president og Anders, sådan har talt om, kommer ikke andre ved. Eller gør det? Hvor meget deponerer en dansk statsminister af sit lands mangfoldige og interne uenighed inden, under og efter intimsamværet? Det kunne man godt lide at vide. "We have some folks i Denmark, who are not so glad for You, mr. president; but Villy Sleepingvalley, is now were he shall be and asks the terrorists and them who looks like muslims to go to hell!"

Tortur kunne også være et emne, men i så fald i fuld forståelse. "When they don't hear, they must feel!"

Efter samværet holdt de det selvforelskede pressemøde ved hver sin lille fikse pult, hvor Bush, bag sin henvendt til de fjernt placerede journalister ude i støvet, erklærede at det nu er op til historikerne at bedømme hans presidency! Fremtiden tilhører de frejdige.

Højt intellektuelt niveau

Og så ser man det jo for sig, hvorledes de efter barbecue-time sætter sig sammen og diskuterer historikernes dom over udvalgte perioder, og Bush går til og fra og henter den ene tunge bog ned fra hylden efter den anden og slår op og citerer med læserbrillerne på næsen. I en af dem ligger der et Supermans-blad, men det må være noget fra da børnene var små. Det hele foregår på et højt intellektuelt niveau. Fogh bidrager med dybsindige betragtninger om sine studier af dansk besættelsestidshistorie - om samarbejdspolitikken der efter vægtige overvejelser var ussel, ussel, You knows. Og Fogh går rask videre og fortæller om den nyeste forskning i creative bookkeeping i dansk centraladministration og det forfærdende, når ministre groft vildleder, wildlead, You knows, how it is, Folketinget, the Folks Thing. Det går derudaf, og timerne flyr, mens de medbragte to kvinder sidder som gidsler i et vrangbillede af naturlig oprigtighed. Kvinden som naturlig underlagt genstand for mandens virkeduelighed og magt. Beduiner i ørkenen med madammerne på slæb efter kamelerne og en sæk over hovedet, så man ikke kan se og høre det, de ikke gør og siger.

Cirkushest i havsnød

Og Bush giver igen på Foghs kildekritiske betragtninger over danmarkshistorien med nyere studier over præsidentembedets tilbøjelighed til ved bestemte ulykkelige konjunkturer at tiltrække nuller; og snork, snork, snork, præsidentens latter der hiver luft indefter, lyder som en cirkushest i havsnød og minder i forbifarten om at Danmarks Radio lige har sat en annonce i avisen efter en satirechef. En satirechef. De ansætter sikkert en ufattelig morsom type med en latter som Bush og med Fogh Rasmussens humor.

Nå, til sidst var besøget forbi. Fogh Rasmussen med kvinde flaprede væk i lånt helikopter: Navy One, præsidentens egen, og journalisterne stod tilbage i støvet. "Who the fuck was that clown?" Hvorefter de mere pligtopfyldende forsøgte at finde Denmark på verdenskortet og kunne bagefter - disse hårde nitter uden sentimentalitet som i en dårlig western - endnu dårligere forstå, hvorfor en dansk statsminister kunne finde på at besøge og lobhudle en falleret præsident i stedet for at dyrke sit lands sande interesser, hvor de indlysende står på spil. Men hvem vil lægge mørbrad til dét?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

@Metz: Tak for det, mange tak.

Normalt hænger jeg mig ikke i detaljerne, men når du to gange bemærker Bush's "mørbrad" og Foghs gramsen på samme, må jeg korrigere dig. Dog lige med det forbehold at du har fået en viden som vi andre ikke har.

Men på det foto som du henviser til har Anders Fogh, med sin venstre arm, fat i den amerikanske præsidents venstre filet (du ved vi har to filetter med højrebet som går ud i tyndstegen, ned må røven. Hvis Fogh skulle gramse på præsidentens mørbrad, så skulle han lægge sig højre arm ind på præsidentens mave og det gør Fogh jo ikke som vi ser det på billedet.

Det ville sikkert også have vagt noget mere opsigt.

Mørbraden sidder inden for rygradden, som en efter min mening ganske ubetydelig muskel vi bruger til at krumme os samme med.

Dvs. den muskel vi aktiverede, da vi så de to statsledere samme og da vi hørte Foghs hyldest til USA's førstemand

Er det kun mig, eller får man et tydleligt udtryk af, at Foghs kropssprog er mere forkrampet end Bushs, og at Figh kun nødtvungent lægger armen om Bush, fordi Bush startede det? Det er i hvert fald, hvad jeg læser ud af billedet - men jeg har det også selv tit lidt dårligt med folk, der absolut vil kramme alt og alle, så måske ER det bare mig?

Steen Rasmussen

Brødre i fælles kamp for frihed og demokrati

Disse to statsledere, som i den grad går ind for den fri verden med sin selvbestemmelse baseret på oplysning: Bush har lige blokeret for en kongresbeslutning om at forbyde en bestemt form for tortur, der går ud på at bringe et offer i en tilstand, hvor det (tror at det er) er nær ved at drukne. De OPLYSNINGER, som kommer ud af denne form for tortur, er alt for vigtige for den fri verden, til at man kan frasige sig muligheden for at få dem.

Med åbne øjne forfalder disse venner til ondskaben under påskud af at bekæmpe den. OPLYSNINGENs dialektik.

Fogh har helt tydeligt sin "tyggekind" på et udtryk han får når han enten lyver eller der er noget der ikke bekommer ham vel.
det ses som en anstrengt udbuling af hans kæbemuskel
jeg tror bush lugter ud af munden på det billede

Georg Metz har skrevet den samme klumme de sidste 7 år. Dette er den 237. udgave. Script'et er det samme: Fogh er Djævelen inkarneret (åh, nej, Bush er en endnu større af slagsen). Stilistikken er også ganske uforanderlig: godstog af tunge sætninger, forkludrede personlige indskud, lidt ordspil, ideosynkratiske forsøg på sarkasme, plus - og dét er betænkeligt - nationalromantik.

Lad os lytte til, hvad Fogh hyldede Bush for: Ønsket om udbredelsen af frihed og demokrati i verden.

Er du, Georg Metz, imod det?

NU forstår jeg det: Georg Metz er den kuldslåede danske venstrefløjs Bill O'Reilly fra Fox News.

Man skulle tro, ja, at en dansk statsminister kunne finde andre og bedre steder at dyrke sit lands interesser. Men det foruroligende ved hele maskeraden, som Metz så fint skildrer, er vel egentlig, at Fogh Rasmussen tilsyneladende er af den overbevisning, at der stadig er noget at komme efter(!) hos "den lamme and" i Texas. Han har ingen indenrigspolitiske interesser i at gnubbe sig op af den amerikanske præsident og scorer næppe heller nogen fordele i forhold til den eventuelle, europæiske toppost, der tales så højlydt om i øjeblikket, så hvorfor bruge tid på at besøge George W.? Eneste grund kan vel være, at han mener det, han siger - at han faktisk selv tror, at de to Brokeback Mountain-cowboys, mr. President & Anders, stadig har et væsentligt, fælles projekt.....

Orla Schantz:
Jeg tror ikke, at Fogh virkelig er så naiv, at han tror på Bush's påstaede ønsker om at udbrede demokrati og frihed. Først efter, at påstanden om irakiske masseødlæggelsesvåben og terrorforbindelser viste sig at være løgn, begyndte Bush at tale om demokrati som en årsag til angrebskrigen mod Irak. Blandt Bushs venner er lederen af Uzbekistan, som kogte sine politiske modstandere levende i olie. Blandt Bushs venner er også de brutale krigsherrer fra den nordlige alliance i Afghanistan, som er af ca. samme støbning som Teleban.
Ja, Bush er sandelig en ven af de undertrykte, og Foghs hyldest til ham er dybt rørende.

Endelig en klumme fra Georg Metz hvor jeg ikke er imponeret over formen og pointer. Georg Metz bruger ugens skrevne højdepunkt (for mig) til at ironiserer over en selvfølgelighed nemlig det at Fogh´s besøg hos Bush var dybt pinligt og "nyttigt idioti" Derudover undrer det mig at Georg Metz, som jeg læste det ,er uenig i SF´s politiske kamp mod religiøs fanatisme (herunder DF´s udgave af samme nemlig det de kalder de danske værdier) den fanatisme der har så åndsforkmørkende indflydelse på samfundsudviklingen i dagens Danmark.

Georg Metz:

"We have some folks i Denmark, who are not so glad for You, mr. president; but Villy Sleepingvalley, is now were he shall be and asks the terrorists and them who looks like muslims to go to hell!"

And latest nyt is that Mr. Sleepingvalley is going to hold en very very big neofascist Denmark-for-the-Danish demonstration very soon. Ain´t that something, Mr. President?

Hvor var det lige det gik galt - at vi pludselig ikke kan forstå forskellen på religiøs fanatisme incl. højreføjens pakket ind i begreber som danske værdier, nedladenhed overfor andre religioner, sammenhængskraft - og så demokrati. Æv, det bliver et langt sejt træk!

Hvis ikke Hr. Metzs artikel taler til jer, så er her lidt krydderier fra mellemøsten.

Ingen tvivl om, at den Hizbollah-allieret kønsfacist Anisette Koppel, og resten af den formørkede venstrefløj, engang imellem har brug for lidt gode nyheder.

Hvorfor DR glemmer at fortælle danskerne om disse hændelser, ved jeg ikke:

http://hodja.wordpress.com/2008/03/09/ikke-ddr-affyrede-5-600-skud-mod-i...

Bagefter er det hyggestund:

http://hodja.wordpress.com/2008/03/08/pal%c3%a6stinensere-jubler-over-mo...

Per Thomsen

I heard that he is inviting Outlandish, so it surely must be a big-neofascist demonstration. Hopefully the god islamic people from HuT and islamisk trosamfund will be attending to.

Looking forward, can't wait!

Hvad de fleste i stedet burde være optaget af, er at en Hillary Clinton i sit livs Hollywoodrolle som "præsident" vil blive endnu langt værre og ikke mindst mere totalitær end den uaftørrelige Mester-Jakel-Bushemanden. Ham får vi i det mindste lov af gøre nar af. Jeg er ikke så sikker med hende...

Det er kun idioter, som tror Bush II har været den reelle præsident. Hvem blev straks bragt til bomberummet 11.9.2001? Ikke Bush, "vice"præsident Cheney. Hvem bekendtgjorde, stik imod vanlig kotyme, sin genopstilling 2004 først, længe før Bush? "Vice"præsident Cheney. Bush II er, som den historiske person han ligner til forveksling: den sidste tyske kejser, Wilhelm II, en kransekagefigur af den mest stupide slags. Fra 1916 viste Wilhelm sig sjælden udenfor sine ferieslotte (Bush spiller stort set golf), han overlod krigen til sine to militærdiktatorer, generalerne Ludendorff og Hindenburg, med førstnævnte i spidsen. Det er det samme med Bush II, han har hele tiden overladt krigen osv. til sine papirgeneraler, "the chickenhawks" som de neokonservative krigshysterikere kaldes fra chefen Cheney til hans nærmeste Wolfowitz, Rumsfeld osv.

Under Bush har den ekstreme højrefløj af israelske amerikanere og deres militærindustrielle kompleks fæstet et jerngreb om amerikansk udenrigspolitik og idet hele taget klodens internationale forhold. Der rustes op i en aldrig før skuet målestok, hvor USAs militære udgifter uden engang at medtage krigene i Irak og Afghanistan, langt overgår resten af verdens samlede. Med Hillary Clinton vil dette jerngreb blive til et forniklet stålgreb, og krigs- og oprustningsspiralen vil stige til en tyfon under en kakafoni af løgn og hykleri om fred og forsoning. Hendes mand var storinvestor ved bygningen af verdens største amerikanske militærbase Camp Bondsteel i Kosovo. Og hvem er f.eks. både hendes og "mod"kandidaten McCains mest sandsynlige vicepræsident: den højreekstreme zionistiske høg Joe Lieberman, som også i sin tid Gore stilte med (gæt hvad som gjorde at han tabte til Bush, bortset fra hans dengang helt fraværende miljø"engagement". Af to identiske foretrækker mange den de opfatter som mindst falsk).

Ganske vist har Obama matematisk set allerede vundet nominationen, ifølge Newsweek. Men hvem tror på at han vil overleve bare så længe som til nominationsmødet hos demokraterne? I USA har visse kræfter altid haft en kugle parat til enhver der ikke makkede helt ret og vakte forhåbninger overklassen ikke brød sig om.

Igbal:

Per Thomsen I heard that he is inviting Outlandish, so it surely must be a big-neofascist demonstration. Hopefully the god islamic people from HuT and islamisk trosamfund will be attending to.
Ja Villy Søvndal er en snu ræv, og det ville ligne ham at forsøge at legitimere sit ulækre projekt ved at invitere en Outlandish til at spille. Jeg kan dog ikke forestille mig, at Outlandish kunne drømme om at optræde ved sådan en betændt foranstatltning, og hvis det mod forventning virkelig skulle være tilfældet, vil jeg stærkt formode at de vil trække deres tilsagn tilbage når de opdager, at de er blevet bedt om at optræde ved et Danmark-For –Danskerne arrangement.

Igbal:

Per Thomsen I heard that he is inviting Outlandish, so it surely must be a big-neofascist demonstration. Hopefully the god islamic people from HuT and islamisk trosamfund will be attending to."

Ja Villy Søvndal er en snu ræv, og det ville ligne ham at forsøge at legitimere sit ulækre projekt ved at invitere en Outlandish til at spille.

Jeg kan dog ikke forestille mig, at Outlandish kunne drømme om at optræde ved sådan en betændt foranstatltning, og hvis det mod forventning virkelig skulle være tilfældet, vil jeg stærkt formode at de vil trække deres tilsagn tilbage, når de opdager, at de er blevet bedt om at optræde ved et Danmark-For –Danskerne arrangement.

Georg Metz, læg mærke til navneligheden med den amerikanske præsident, hahaha, ironiserer over Foghs gøren og laden med den amerikanske præsident. Han gør sig morsom over hvilke sproglige idiotier mon Fogh kan finde på. Ak ja. Er Foghs engelskkundskaber nu ringere end så mange andre store socialdemokratiske tænkere, som Kampmann, Krag og ikke mindst anker Jørgensen ? Overhovedet ikke, tværtom.
Det må da være Foghs politik, hans åbenlyse fejltagelser og hans hægtning til amerikansk dominans der er farlig. Metz, som antyder at Fogh er sproglig inkompetent, er selv er en latterlig fejlskriver, når det eksempelvis gælder tysk og fransk, som den tidligere oplæser på tv-avisen ynder at slå omsig med.
Man kunne desværre på forhånd regne ud, hvad Anders Fogh ville sige i Texas, men man kunne med endnu større sikkerhed regne ud hvad Metz ville skrive. I et interview i bladet fortæller den rare mand (Metz) at han da ikke vil holde op og lade sig pensionere, da han vil fortsætte med at skrive klummer. Med hensyn til Fogh må vi væbne os med tålmodighed, med Metz må vi tilsyneladende holde ud i evigheder.

Per Thomsen, jeg kender ikke partiet og har aldrig været medlem af noget parti. Hvad har det med Georg Metz sædvanlige genudgivelser og Anders Foghs fejltagelser at gøre.? Dit udsagns mangel på relevans stempler dig selv.

Foghs besøg hos Bush er forberedelse til "valget" - dvs, udpegelsen af EU's kommende præsident, som dog måske alligevel hverken bliver Tony Blair eller Anders Fogh - for hvem siger, at EU's Præsident skal være europæer? Med andre ord, EU's kommende Præsident - det bliver George W. Bush!

Det ville også lette hele beslutningsprocessen, og med Sarkoczy og Merkel samt Berlusconis tilbagevenden, vil der reelt kun være Serbien tilbage, som ikke er integreret i den Euro-Atlantiske Familie!

Nej vel - det er for langt ude. Anders Fogh er måske ikke engang selv EU's kommende præsident, men baner vejen for Tony Blair eller en anden US-marionet. Derfor taknemmeligheden i Texas over det fantastiske femte kolonne-arbejde, Fogh har udført for amerikanske interesser i EU.

Metz er fra den heldige generation, der stadig kan nye godt af velvilje fra de sidste dages hellige socialister, således at han får god stilling, spalteplads og offentlig opmærksomhed, hvad han ikke fortjener. Han er så ensporet, at man kunne forledes til at tro, at hans mørbrad sidder, hvor hjernen burde være placeret.
Men er man socialist og ejer en patologisk selvtillid, så..........

Det er sgu lidt pinligt, at en æstetiker som Metz ikke ved, hvad en mørbrad er. Jeg er sikker på, at han må have røde ører langt om i nakken.

Fremover vil jeg nok læse hans skriblerier, som jeg ellers nyder, med visse anatomiske og gastronomiske forbehold. Det bliver aldrig det samme igen.

Troværdigheden ...

Det passer mig udmærket at Fogh gør noget for at øge samarbejdet med Amerika. Det er et skønt land. Tag der over og nyd det - oplev det og lær amerikanere at kende, der er masser af slagsen - dejlige og spændende mennesker. Gæstfri og nysgerrige.

Det mest besynderlige ved situationen er og bliver at den danske offentlighed, i modsætning til bl.a. den britiske og amerikanske, fuldstændig har afvist at stille statsministeren til ansvar for Irak-fadæsen. Og det på trods af at en sober og fakta-baseret kritik fra venstrefløjen efterhånden burde have gjort de fleste bekendt med de basale kendsgerninger: der var ingen WMD - det handlede om olie, USA har tænkt sig at blive på ubestemt tid, og det har kostet omkring 1 million irakere livet, og verdenssamfundet ca. 15.000.000.000.000kr (yep, det er det rigtige antal nuller...).

Alligevel kan Fogh, fuldstændig gratis (i den indenrigspolitiske sammenhæng) rose Bush og demonstrere sin uforbeholdne støtte til ham og hans politik. Det må han stort set være det eneste regeringsoverhoved i et demokratisk samfund som kan slippe afsted med. Man kan ikke andet end undre sig.

Der er såmænd intet galt i at drømme om demokrati og frihed. Men set i lyset af hvor meget svindel, magtmisbrug og vildledelse af verdens befolkning som Bush' regime bygger på, så er det et kedeligt hykleri.
Hvis nu Hitler havde lagt stilen om i 44, skulle han så slippe for at høre for fortidens fortrædeligheder? :)

Erik B

Fogh er ikke min statsminister. Han repræsenterer ikke mig, for jeg stemte ikke på et parti, der ville pege på ham som leder.

Marx taler i Manifestet om 'det uhyre flertals diktatur'. Han havde godt nok forestillet sig, at det uhyre flertal skulle udgøres af proletariatet, men nej ikke i Danmark. Folket har nu 3 gange i streg vist, at de ønsker at blive repæsenteret af Fogh.

Revolution er ikke nogen mulighed, os der vil noget andet er i undertal. Det uhyre flertals diktatur undertrykker os andre til at betale for Foghs krigseventyr over skatten.

Fogh er ikke min statsminister, men alle der stemte på VKO eller Y er mine diktatorer. Det vi kalder demokrati - er noget hø.

Michael Skaarup

til Dorte

AFR gør ikke noget for DK i USA, men for hans personlige venskab med GWB.

Mth. mennesker i USA.
Jeps, masser af cool mennesker.. og gæstfrie er de også... men en kritik af USA, skal ikke forståes som en kritik af borgerne, men af deres statsledere...

flere farver på uniformerne.....

En ting er, at Fogn denne gang har overgået sig selv i hvordan man pisser på den knappe halvdel af befolkningen som ikke har valgt ham. Noget andet er, at den del af befolkningen er så passiv, at han kan gøre det uden konsekvenser.

Oppossiotionen gider ikke tage kampen op, men vil hellere erobre foghs vælgere med hans egen politik. Det er jammerligt.

Men hvor er så de folkelige protester? Hvor er demonstrationer under paroler som "vi er også danmark" og "fogh taler ikke for os"?

45-48 % af befolkningen lever med Fogh, som om han er en plage man ikke kan gøre noget ved. Det er desværre selvopfyldende.

Ja det sørgelige er sgu at Helle Thorning og Anders Fogh efterhånden ligner hinanden. "Jeg kan ikke li de ballademagere", siger Anders. "Ja, højere straffe til dem!", svarer Helle. "Jeg kan heller ikke lide muslimerne" tilbyder Villy".
Og så til sidst gør Førerinden opmærksom på at hun tager sin bold og går hjem, hvis de der røde nogle også får lov at snakke om finanslov.

Dér hvor Fogh klapper, er ikke det der svarer til mørbraden. Dén ligger inden under den nederste del af rygraden, og er altså ikke palpabel udefra.

Fogh har snarere fat i fileterne, de lange rygmuskler, eller flæskestegene, om man vil.....

Under seneste valgkamp havde DR en række udsendelser, hvor såkaldt almindelige danskere, der var i tvivl om, hvor på stemmesedlen de skulle sætte det kryds, der symboliserer Friheden og Demokratiet, et ritual, der praktiseres hvert fjerde år, "fortalte" om deres såkaldte overvejelser, et sandt mareridt af mangel på logik, evindelig gentagelse af mantraet, at politikerne skal helt derned, hvor folk er, og at de skal sige, hvad de gør, og-eller gøre hvad de siger. En vælger erkendte, at han gav op, "så det blev nok Fogh".

Der er han så sammen med George W. Bush, en anden folkets mand, der forstår den lille mand, hans små, men for ham livsvigtige problemer og paniske terror-frygt, valgt af danskeres efterkommere i Midtvesten.

Et billede på middelklassens ufattelige indskrænkethed og selvglade dumhed, som politikerne har opdaget, hvordan man udnytter - hver gang.

Kurt Svennevig Christensen

"Eller flæskestegene om man vil..". Hvis det er en gris er det rigtigt at man kan møde (for mange) ærkedanskere som bruger netop grisens fileter til flæskestege, men det er ugastronomisk. Flæskestege, de gode af slagsen, henter vi ex. i nakken, eller boven og det øverste af brystet.

Spørgsmålet er om ærkedanskernes madvaner, eksemplificeret ved at bruge de dele af svinet til stege, for ikke at tale hamburgerrygge, er medvirkende årsag til det mere og mere udtalte ubehag samme danskere har med andre kulturer?

Undrer om Metz virkelig er anti-Bush?
Har været borte fra DK i snart ti år og derfor ikke fulgt så godt med i den hjemlige andedam.

Jeg har virkelig svært ved at se og høre på Både Bush og Fogh R., det løber kold ned af ryggen på mig. Det nærmeste ord, som kan beskrive mine følelser over for disse to patetiske personer er pinlig.

At Bush er en marionet for neocon-bevægelsen ved vel de fleste, men ved de også, at bag neocon-bevægelsen står en minoritet på 1,7% af USAs befokning, og at denne minoritet har lykkes få sine medlemmer i flertal i både i kongressen og repræsentanternes hus (både demokrater og republikanere). - Og så siger man at der er demokrati i USA?

Martin Kjeldsen

Jeg får personligt kvalme over alle disse allegorier. Filet'er, mørbrade, højreb og den slags sidder på svin, ikke på mennesker. Jeg er med på det humoristiske og det høhø'ede i disse sammenligninger, men kan ikke lade være med at tænke på den kynisme, der nødvendigvis må ligge til grund for en accept af en så primitiv og på mange måder direkte ondskabsfuld 'humor'. Har medmennesker virkelig så lidt betydning, at de kan reduceres til indpakkede kødstykker i en slagterdisk? For både Bette Anders og Goggedrengen er jo sådan set, når det kommer til stykket medmennesker, uanset om de for nogen er den inkarnerede ondskab. Jeg synes ganske enkelt det er upassende og uklædeligt at omtale sine medmennesker på den måde. I skammekrogen med Metz.

Når dette er sagt, så finder jeg også Foghs adfærd ekstrem pinlig.