Jeg har tidligere på denne retoriske spalteplads skrevet om Villy Søvndals evne til at omdefinere udgangspunktet for den politiske debat. Reframing kalder den amerikanske lingvist George Lakoff det. Lakoff giver på hjemmesiden for sit Rockridgeinstitute opskrifter på, hvordan de progressive kan tale sig ud af de hjørner, hvor højrefløjen har skubbet dem op. Søvndal er den eneste herhjemme der har magtet at tage til genmæle. Han har snildt omdefineret højrefløjens buzzwords, så de virker fremtidsrettede og globale på den socialistiske måde.
Et egentligt kursskifte i indvandrerdebatten er den sidste tids udtalelser ikke. Hvis man læser nogle af hans tidligere taler, f.eks. på årsmødet 2006, er kritikken af de udemokratiske elementer blandt indvandrere ganske markant. Afsnittet "Meningers mod" kritiserer alle, der "ikke respekterer demokrati, som ikke respekterer ytringsfrihed, som ikke respekterer den enkeltes frie vilje".
Disse kræfter bliver så bestemt som "herboende islamister eller reaktionære kulturkustoder". Han tager afstand fra "religiøse mørkemænd, som vil lade århundredgamle tekster bestemme over livet i dag".
Søvndal siger, at ethvert menneske har ret til selvbestemmelse: "Dét er en del af den venstreorienterede arv fra oplysningstiden."
Råddent kød
Idealerne fra oplysningstiden - "frihed, lighed, udsyn og mangfoldighed" - er grundlaget for den søvndalske vision om "Et andet Danmark". Den vision gør det vanskeligt at hente stemmer fra DF. Det billede han skaber af en oplyst, 'kulturel' SF'er, er helt anderledes end det, Pia Kjærsgaard maler af sine vælgere. Kjærsgaard har med sikker sans for at udnytte de retoriske situationer, gjort sin årlige grundlovstale til et højdepunkt i lovprisningen af den helt almindelige dansker. Her stråler lyset ikke fra den franske encyklopædi, men fra Guds himmel ned over oldtidshøje, H.C. Andersen, den hyggelige gamle grundlov, Dannebrog og de traditionselskende DF'ere. Hvor Pia Kjærsgaard tydeligt taler til et ældre publikum, gør Villy Søvndal i sin tale meget ud af at appellere til de unge, SFU'ere og unge med anden etnisk baggrund. Med den demografiske udvikling in mente er det måske Kjærsgård der har tiden for sig.
Årsmødetalen har mange eksempler på den berømte, søvndalske humor, der er central i hans omdefinering af kulturkampen. Skandalerne med råddent kød får følgende kommentar: "Da Fogh gjorde op med smagsdommerne, vidste vi ikke, at han mente det så bogstaveligt, at de danske forbrugere selv skal afgøre, om deres kød er råddent".
Det er den form for genmæle, som argumentationsteoretikeren Chaim Perelman kaldte en autofagi (f.eks. i Retorikkens Rige, 2005, s. 95). En autofagi, "det at opæde sig selv", er når bekræftelsen af en regel er inkompatibel med dens hævdelse eller dens anvendelses vilkår eller resultater. Perelman har et godt eksempel: En politimand træder op på scenen i et teater, hvor der er forbud mod politiske tilkendegivelser. Efter at han har forbeholdt publikum, at alt hvad der ikke står på teaterplakaten er forbudt, afbryder en af tilskuerne: "Og De selv, står De på plakaten?"
Styrket etos
Perelman har et andet eksempel: Den græske filosof Epikur anbefalede den vise mand ikke at få børn. Dertil svarede Epiktet: "Jeg vil tro, at selv om din far og mor havde gættet, at du ville tale sådan, så havde de ikke forladt dig."
Det at holde en norm op mod den der både underforstår og bryder den, er altså en slags selvopslugning. At kunne sætte en anden på plads på den måde kræver både intelligens og overskud. Det styrker en politikers etos, som vi har set med Søvndal. Endnu et par eksempler fra hans tale: En af venstrefløjens mange sejre er afskaffelsen af revselsesretten. Det får denne kommentar: "Er det ikke en stor sejr, at Jesper Langballe har taget afskaffelsen af revselsesretten til sig?"
Langballe vil nu have indvandrere til at skrive under på det, som hans meningsfæller var imod for 10 år siden. Langballe viser sig at have forbrudt sig mod sin egen norm "man skal ikke skifte side".
Søvndal udmaler også George Bushs begrundelser for Irakkrigen (Gud havde hvisket ham det i ørerne), krigens katastrofale forløb og konkluderer: "Demokrati kører ikke på larvefødder. Det er ikke noget jeg tror - det er noget jeg ved!"
Bush og Foghs naive/kategoriske trossætninger kontrasteres med krigens konsekvenser.
Perelman advarer dog også om, at den, der tager til genmæle med humor, er i en forsvarsposition og dermed sårbar. Ironi og humor har i reglen også et offer, her er det "Pia Kjærsgaard og hendes sorte præstestyre". Den slags holder kun over for dem, man i forvejen er enig med. Det er bedre over for et større publikum at satse offensivt på en positiv vision.
Hanne Roer er lektor i retorik
Betyder det så at man ikke længere er racist, hvis man mener det samme som Søvndal? Det må være skønt at blive rehabiliteret!
Uheldigvis er det tilsyneladende kun SF´ere der kan ændre mening i en debat, uden at være opportunister.
Hanne Roer er vist lektor i andet og mere end retorik.
Tak til PH. Ville selv have skrevet noget i samme stil, men orkede det ikke...
Anonym:
"Thomsen har knive i ærmerne - og han har aldrig været i tvivl om sin egen position som den eneste ene"
Det er kanske grunden til, at du er så forsigtig, at du ikke engang tør anvende et pseudonym?
I øvrigt er det ikke os der "udrenser på venstrefløjen. Det er Villy Søvdal der helt uafhængigt at diskussionerne i dette forum har besluttet sig for at forsøge om han kan få sig en ministertaburet, hvis han begynder at sige de samme ting som Pia Kjærsgaard...
Trættende læsning.
Udmærket artikel, men trættende kommentarer...
""Da Fogh gjorde op med smagsdommerne, vidste vi ikke, at han mente det så bogstaveligt, at de danske forbrugere selv skal afgøre, om deres kød er råddent"."
Det er vel ret beset sarkasme! Og et godt eksempel på hvor vigtig humor kan være, når man ønsker et fremsætte en pointe, som i dette tilfælde vist har at gøre med de forudsigelige konsekvenser af AFR's regeringens bevidste nedskæringer på fødevarekontrol, på trods af en masse kompetente personers tydelige advarsel imod dette.
Dén er lige i skabet. Det, der er værd at sige, er blevet sagt.
Mvh
Undskyld Per Thomsen, du ville vel ikke vœre så venlig at fortœlle mig hvad din definition af en racist er? Jeg vil meget gerne have det på det rene for bedre at kunne forstå dine indlœg i fremtiden.
mvh.
Hvis man forbyder hitz but tarir og/eller udviser dem, bliver de så demokrater?
det er da morsomt at blåøjede skaldede højreekstremister har mere ret til at være idioter end mørkøjede tørklædepåklædte højreekstremister
E. Høyrup
"Undskyld Per Thomsen, du ville vel ikke vœre så venlig at fortœlle mig hvad din definition af en racist er? Jeg vil meget gerne have det på det rene for bedre at kunne forstå dine indlœg i fremtiden."
Dem kommer du sgu nok aldrig til at forstå, Høyrup...
Mener du dermed at jeg bare skal ignorerer dine indlœg i fremtiden?
Hvem er det du vil overbevise om noget som helst hvis ikke dem du er uenig med?
Eller dine indlœg er måske mest bare skrevet for at komme af med egen frustration?
Okay du anser mig for at vœre dum og have problemer med forståelsen, men jeg er altså forvirret over hvad det er du ønsker at kommunikere.
Hvis det du skriver ikke skal forstås hvorfor skriver du det så ikke i et worddokument i stedet for på informations hjemmeside?
@E Høyrup
som jeg har læst Per Thomsens skriblerier på forskellige tråde er det han prøver at kommunikere:
det gælder om at få landet fyldt op med muslimer hurtigst muligt og dem der ikke er enige heri, er nogle forbandede racister som bruger DF retorik
@Anonym
Må jeg lige have lov til at pointere, at jeg er dybt uenig med Per Thomsen og Hanne Roer. Jeg er dødtræt af de grundløse og uunderbyggede racismebeskyldninger, som fyger rundt i debatten.
Ideen med mit første indlæg var at lægge afstand til Hanne Roers venstresnoede indlæg, forklædt som forskning - samt SFs latterlige bevidsthedsgennembrud angående vægtningen mellem sociale og kulturelle faktorer i indvandrerdebatten.
Jeg lover at udtrykke mig klarere i fremtiden!
E Høyrup:
"Okay du anser mig for at vœre dum og have problemer med forståelsen, men jeg er altså forvirret over hvad det er du ønsker at kommunikere. "
Dit slet skjulte forsøg på afspore debatten blev imødegået med en passende dosis sarkasme. Mere indviklet er det såmænd ikke.
I fald det bare har den mindste smule relevans for dig og dine anonyme venner om, vil jeg gerne have lov til at minde om, at emnet for denne tråd rent faktisk er SFs saltomortaler, og hvordan man forholder sig til disse rent retorisk...
Hej Per
Det var nu ikke min intention at afspoer debatten, jeg ville bare sikre mig at vi kommunikerede ud fra en fœlles forståelse af begrebet racisme for ikke at tale forbi hinanden... Men hvis du ikke ønsker at svare vil jeg lade det ligge.
Jeg vil såmænd meget gerne diskutere SF med dig, men anser du det for helt forkert at ville have begreberne på plads først?
Villy Vendekåbe og den falske kopiShare
2:51pm Monday, Mar 17 | Edit Note | Delete
"Villy-vendekåbes nye retroagtige minoritets-hotte delledansk sætter jeg meget gerne et RETUR-skilt i enden af, så det kan rejse hjem, hvor det kom fra: Tilbage til DF"
Af Anni Løndal de Lichtenberg
Der graves grøfter i Danmark og det er svært at gennemskue, hvem der er en del af problemet, og hvem der er en del af løsningen.
Er det den muslimske kultur, den indre danske svinehund, frygten for det fremmede, individers magtbehov, katastrofekapitalismen eller McCarthyisme, der er problemet?
Jeg blev for nylig i en debat, hvor jeg kritiserede Villy Søvndals selvfede delledanske kolonihaveretorik, spurgt: "Kan du da ikke lide Villy Søvndal?". Jeg vidste ikke lige, hvad jeg skulle svare, for gik spørgsmålet mon på den sympatiske, tilsyneladende ærlige piberygende Villy med kvindetække eller på den spritnye topstyrende skygge-Villy med et konkurrencegen, som ikke længere kan skjules og med karriereøjne, der drømmer om posten som statsministerkandidat? Den Villy, som lige har været på kursus hos retorikvirksomheden Rhetirica, der roser Villy for at klæde sig bedre, at bruge slagkraftige billedskabende ord, som gør DF blå af misundelse, og for at tilegne sig Foghs stil og kropsholdning i kometfart! eller gik spørgsmålet på SF´s vendekåbepolitik, som startede da SF´s nyansatte spindoktor sort på hvidt viste Villy, hvilken madding han skulle bruge, og hvor han skulle kaste snøren ud?
Det endte med, at jeg på debattørens spørgsmål svarede: "Villy-vendekåbes nye retroagtige minoritets-hotte delledansk sætter jeg meget gerne et RETUR-skilt i enden af, så det kan rejse hjem, hvor det kom fra: Tilbage til DF", for jeg synes, at Villys seneste delledanske sprog ville passe bedre til en midaldrende uuddannet mand, i gråhvid netundertrøje med en udgået rød/hvid klaphat på hovedet og Dannebrog i den ene hånd, en NETTOpose med Harboe-dåsebajere i den anden, og hvis eneste kendskab til verden stammer fra en SPIES-rejse til Mallorca, hvor rejsens højdepunkt var en grisefest, men så huskede jeg lige i sidste øjeblik, at debattøren for nylig havde belært os alle om, at det ikke hed "mail" men "e-post", hvorefter debattøren, som ellers hæver ytringsfriheds-skiltet så ofte, at jeg har en mistanke om, at hans idol er en journalist på EKSTRA-Bladet, til min store overraskelse insisterede, ja, nærmest krævede, at vi alle udsatte vore egne indlæg for en sprogrensning, så vi bevarede danskheden. Jeg blev helt klam ved danskheden, for debattøren er en af dem, der aldrig udøver selvcensur og som kræver retten til at kalde en spade for en spade. Han fortæller stolt: "Jeg taler så folk kan forstå mig."
Villys pibe har unægtelig fået en anden lyd! En glammende opportunistisk svinagtig lyd. Nogen burde bede ham om at stikke piben ind, inden de gamle vælgere rejser børster og giver ham et ordentligt dask med poten, mens en fra flokken ikke nøjes med at bide ham i haserne, men tilføjer ham et sår, som han ikke kan slikke, fordi det sidder i ryggen på Villys skygge, som Villy ikke ville kendes ved, men som han nu på smertelig vis må erkende følger ham over alt.
Villy, i Søndagsavisen bruger du næsten en hel side på at forklare og forsvare din retronye delledanske stil. Gentagne gange siger du noget i retning af: "Det er vigtigt, at man er den samme person i alle sammenhænge". Først skal man jo overbevise sig selv, Villy. Det ser næsten ud, som om at du messer budskabet til dig selv. Jeg kender dig ikke godt nok til at vide, hvad dine motivationsdrivkrafter er, men enten har du tidligere skjult dit konkurrencegen og dit behov for magt rigtig godt eller også er du ved at miste din personlige integritet. Måske leder du efter dig selv ovenpå en periode med mageskiftet og overvældende karrieresucces. Det kunne se ud som om, at du er i en identitetskrise, måske fremkaldt af hjernevaskere, som tilsyneladende har en færdigsyet mening om, hvilken stil, kropssprog og retorik der virker og det uanset kundens personlighed. Det kunne også være, at du mangler lidt selvtillid. At du er hunderæd for ikke at slå til, hvorfor du har kigget dig om, og luret, hvad de bedste gør bedre. Derfor handler du nu som en klon af DF og Fogh. Selv Foghs bemærkning om, at succes kræver ydmyghed, gentager du, og din baggrund som landmandssøn trækkes frem i front, samtidig med, at du pleaser DF´s vælgere ved at bruge DF-retorik og ved at sige, at problemet skyldes nogle kulturelle mønstre.
Hvilke kulturelle mønstre, Villy? Kender du til nogle kulturelle mønstre, som de ca. 141, som er i politiets søgelys, har, men som de ca. 2-250.000 andre ikke har? For vi kan vel godt blive enige om, at det først er, når man begår noget ulovligt, at man bliver betragtet som uønsket her i landet?
Villy, selv inden for managementverdenen har man for længst indset, at de bedstes metoder ikke kan kopieres. Det er nemlig sådan, at de bedste har udviklet deres metoder ud fra den unikke platform, som de står på. Hvad der er bedst for den ene, er sjældent bedst for den anden. Kunne man bare kopiere de bedstes metoder, så ville vi jo alle være lige gode, og det er vi, som bekendt ikke. Den kloge evner at lade sig inspirere af de bedste og derefter bortkaste, hvad der ikke passer til den kloges platform og tilpasse det, som kan og bør tilpasses. Villy, du kopierer hovedløst!
Hvem er du Villy?
Kære SF´er: jeres formand har tabt sin identitet og derfor er han namnam for hjernespinsdoktorerne. Pas godt på jeres formand indtil han igen bliver i stand til at passe på sig selv.
Hej Anni
Sikke en masse ord, men ud over at du ikke kan lide Villy Søvndals retorik hvad er så problemet?
Ja, du mener han taler "delledansk", hvilket du når at gentage en 4-5 gange, men hvad i hans politik vil du kritisere? Personligt interessere det mig at høre det, end alle de svulstige tillœgsord du disker op med.
Jeg er fuldkommen uenig med Anni, men godt skrevet det er det, og det er også noget værd.
Med det danskerhad mistænker jeg hende for at være gift med en, øh, skal vi sige udlænding.
Klassisk tveægget tågeslør; først mistænkeliggøres dansk kultur, og derefter gøres indvandrernes ditto diffus - og dermed uangribelig. Sikke mange ord at spilde på en skamredet og virkelighedsfjern position. Gab!
Tak til Anni Løndal de Lichtenberg for et virkelig godt indlæg. Håber der kommer flere...
Og så formår Anni oven i købet og i modsætning til de fleste andre i denne tråd, at holde sig til emnet...
PH:
"Klassisk tveægget tågeslør;"
Jeg har hørt om tveæggede sværd, men tveæggede tågeslør??
Er du helt sikker på at du er helt ædru HP. En anden én kunne godt få en mistanke om, at der er ved at gå påskebryg i dine indlæg...
@Per Thomsen
Prøv nu at forholde dig til substansen, kære Per. Ked af at du ikke værdsætter min metafor, men du forstår jo nok hvad jeg mener alligevel.
det var ellers en ordentlig omgang kulturradikal bedrevidenhed, anni løndal fik hældt ud over den halve million af danskerne som sætter deres kryds ved DF.
gad vide om fruen ligger inde med empirisk materiale som viser af en DF vælger er en uuddannet midaldrende mand i netundertrøje, klaphat og med dåsebajere i hånden. eller er det furiens fordomme der her kommer til udtryk.
nå men man kan da trøste sig med at anni løndal og hendes ligesindede er så langt væk fra magten i danmark som nogensinde. og lad os håbe at VKO kan nå at redde danmark fra det multikulturelle helvede som anni løndal så tydelig ønsker indført her til lands
Otto Bismarck
"gad vide om fruen ligger inde med empirisk materiale som viser af en DF vælger er en uuddannet midaldrende mand i netundertrøje, klaphat og med dåsebajere i hånden..."
Har du ikke slet ikke opdaget at vi kan se dig, Otto? Du har glemt at slukke for dit webcam...
@Per Thomsen
din spasmager
Anni Løndal de Lichtenberg:
"Der graves grøfter i Danmark og det er svært at gennemskue, hvem der er en del af problemet, og hvem der er en del af løsningen.
Er det den muslimske kultur, den indre danske svinehund, frygten for det fremmede, individers magtbehov, katastrofekapitalismen eller McCarthyisme, der er problemet?"
Tilsyneladende tager det dig kun 3 linier at gennemskue problemet, eller er der noget jeg misforstået.
Rune V Jensen:
""Der graves grøfter i Danmark og det er svært at gennemskue, hvem der er en del af problemet, og hvem der er en del af løsningen."
Ja, man forstår godt, at der er mange i SF der er forvirrede, og ikke længere kan få tingene til at hænge sammen.
Hvis man bruger sin sunde fornuft i stedtet for at forsøge at marchere i takt med den politiker, som spindoktorne har udnævnt til at være månedens store rorgænger, er det såmænd ikke så svært, Rune...
@ Anni Løndal de Lichtenberg:
Er det den indre muhamedanske svinehundmuslimske kultur de fremmede frygter ?
Er det derfor, de er flygtet ?
Eller er det for cash d.kr. økonomisk fattig kontant bistans almisse HJÆLP ! ! !
Og hvad er det, I frygter ?
At I opdager, hvad det er, og hvad det IKKE er ?
Det er forfærdelig med de forhold, muslimer skal leve under i deres oprindelseshjemlande.
Og det er forfærdeligt, hvad Villy, Helle, Fog og Pia har sagt.
Og hvornår holder indvandrerinvasionsfesten op, og hvornår vil retreten begynde ?
Hallaldellemuhamedansk slaskedask indvandring.
En udvandrercheck er svaret på al den fjollede Villy retorik og indvandrerbetalteinvasionsromantik.
Når danskere taler, er det svinsk.
Når de fremmede muslimske flygtninge og indvandrer taler, er det sort.
Problemet med dem er, at hvis de bliver bedt om at returnere tilbage, og gør det, er der så mange danskere, der føler, de burde følge med af vemod ved at miste de hallalslimske usympater, at de ikke kan holde det ud og derfor don qe shotter alle helt normale reaktioner på den muslimske besættelse.
Gad vide hvad de alle er så bange for ?
Udvandring frem for endnu mere påtvunget indvandring af endnu flere banebølger af fremmedespekulanter, som er dybt uønskede ?
Villy burde indlede samarbejde med S om fælles udvandreløn-initiativ.
og imedens man skændes oppe i elfensbenstårnet stemmer folk på gulvet og der ude i virkeligheden med fødderne - dagens gallup - citat
'Flere kommentatorer har kaldt Villy Søvndal ufarlig, fordi han kun åd venstrefløjens egne stemmer, men i en måling fra Gallup står de to blokke næsten lige - sølle 0,6 procent skiller'.
Anni Løndal de Lichtenberg skrev:
"Villy-vendekåbes nye retroagtige minoritets-hotte delledansk sætter jeg meget gerne et RETUR-skilt i enden af, så det kan rejse hjem, hvor det kom fra: Tilbage til DF"
Af Anni Løndal de Lichtenberg
Der graves grøfter i Danmark og det er svært at gennemskue, hvem der er en del af problemet, og hvem der er en del af løsningen.
Er det den muslimske kultur, den indre danske svinehund, frygten for det fremmede, individers magtbehov, katastrofekapitalismen eller McCarthyisme, der er problemet?"
Hvorfor er det ok at svine danskere til og bruge ord som "delledansk", "den indre danske svinehund" o.a.?
Hvis man skal opfylde objektivitetskriteriet, er det altså også ok at skrive "dellemuslimsk" og "den indre muslimske svinehund"
Synes Anni Løndal de Lichtenberg, at det er ok?
Kim Sørensen:
"Hvorfor er det ok at svine danskere til og bruge ord som "delledansk", "den
indre danske svinehund" o.a.? "
Kim Sørensen må forstå at det er ham selv og hans ligesindede der sviner Danmark til, ved at give os et ry i udlandet som provinsielle og selvgode xenofober...
@Per Thomsen
"ved at give os et ry i udlandet som provinsielle og selvgode xenofober..."
Jeg kan høre det ikke er tit du kommer uden for landets grænser, Per Thomsen. Jeg rejser en del rundt i Europa både privat og i forbindelse med mit arbejde, og det er absolut ikke et korrekt billede du der tegner af andre Europæeres opfattelse af os Danskere. Tværtimod. Vi har et særdeles godt ry ude i Europa, og at du af indenrigspolitiske årsager ønsker at tegne dette negative billede ør det altså ikke mere sandfærdigt.
Jens
Jeg læser Udenrigsministeriets anbefalinger af hvor danskere skal være opmærksomme på risici forbundet med det at være dansk
Det er altså ikke helt få områder hvor de enten advarer eller opfordrer til i den grad skærpet opmærksomhed
Kunne du ikke lige ringe ind til dem og bé dem justere deres advarsler hvis de er helt hen i vejret ?
Det kan da ikek være i sandhedens interesse at de sender sådan et skræmmebillede ud af danskerne manglende vellidthed når nu virkeligheden er en ganske anden - som du så glimrende påpeger ??
@Ulrik
Nu er der flere omåder, hvor det ikke kun er det Danske udenrigsministerium der advarer sine borgere at tage hen. Iøvrigt, mig bekendt kan man som Dansker uden problemer rejse rundt i Europa, Nord-og Sydamerika, Australien, Kina, Vietnam, New Zeeland, de fleste Afrikanske lande uden borgerkrig......Fortsæt selv listen.
Når politikerne råber og skriger og forsøger at overgå hinanden i at dæmoniserer ”de andre”. Når politikerne ikke engang holder sig tilbage for at vræle at vi skal sende dem til Helvede, så bør man ikke blive overrasket, når nogen nede på bodegaen opfatter budskabet, og beslutter sig for at give politikerne en hjælpende hånd ved hjælp af køller og baseballbats…
En sørgelig aktuel kommentar fra Per Thomsen.
Hej Jens,
Jeg rejser også en del i Europa, og jeg kan afsløre, at danskerne desværre ofte bliver anset for at være xenofober. De fleste kender da en venlig dansker - som jo er helt anderledes end flertallet - men størsteparten af danskerne anses for at være lidt indskrænkede og frygtsomme, alt taget i betragtning.
Det er sådan lidt ligesom med muslimer herhjemme. Ham med kiosken nede på hjørnet er hyggelig nok, men alle de andre er over én kam logik-forladte fundamentalister.
I et interview i DRs orientering den 17, marts hilser tidligere SF formand Gert Petersen Villy Søvndals retorik og skarpe afvisning overfor antidemokratiske holdninger i9 indvandrermiljørene - velkommen.
Dette, samt Villys stærke sociale indignation er en forudsætning for at venstrefløjen og bl.a. SF kan nå og vinde de mange vælgere der er flyttet fra S, men også SF og til DF og til V, siger han.
Socialdeomfratiets tilbagegang begyndte med Socialdemokratiets efterlønsforrædderi og Pia Kjærsgaards styrkelse af sit partis sociale profil, blandet med venstrefløjens vaklende holdninger over for de antidemokariske holdninger i invandrermiljøerne.
Disse ting ser han som en vigtig styrkelse af partiets profil, det er en justering, men ikke på nogen måde nogen ændring af partiets politik.
@Per Thomsen
Hvis din kommentar er møntet på den svinestreg der fandt sted på Polensgade, så er det sgu´ under lavmålet. At prøve at gøre det til et racistisk overfald, er for langt ude.
Så vidt jeg er informeret, var de tre overfaldsmænd, trods deres unge alder, karriere-psykopater - med en meterlang straffeattest. Dagene forinden var de blevet anholdt med bilen fyldt med våben, men dommervagten mente ikke der var grund til fængsling, de sociale myndigheder var informeret, men foretog sig intet. Det var tydeligvis kun et spørgsmål om tid inden det ville gå helt galt.
Hvis du kan få det til at hænge sammen med at Villy Søvndal har bedt Hizb-ut Tahrir om at gå ad helvede til, så taler det vel for sig selv.
1. Politiken:
"Der er muligvis tale om et racistisk motiveret overfald. Venner, der har talt med den dreng, der var med på avisruten, og som var vidne til overfaldet, siger, at gerningsmændene råbte racistiske skældsord ad de to drenge.
»Hva' glor du på, perkersvin?«, blev der råbt, fortæller en af vennerne til TV 2 News. "
2. PH:
"Hvis din kommentar er møntet på den svinestreg der fandt sted på Polensgade, så er det sgu´ under lavmålet. At prøve at gøre det til et racistisk overfald, er for langt ude. "
Hvis det er noget der er "for langt ude" så er det at forsøge at benægte fakta i denne sag...
Det er næppe troligt, at det er Villys anti-Hizb ut-Tahrer retorik der har gjort udslaget for de 3 overfaldsmænd. Der er vist mange der har fejlet i tidens løb.
Én ting er, at 3 overfaldsmænd har foretaget dette overfald, der har racistiske undertoner. Hvad der er endnu mere skræmmende er, hvor mange racistiske voldsfeticister man kan frygte der efterhånden er. Og tendensen er desværre ret entydig...
At dømme efter sprogbrugen fra visse anonyme debattører her - især dem, der ynder at gemme sig bag hedengangne tyske politikeres navne - har vi kun set toppen af isbjerget endnu.
Hvor længe varer det mon, før "jens" - eller var det "Jesper"? (det er ikke til at hitte rede i alle disse formummede skælme) - beslutter sig til at tage sagen i egne hænder og begynde den "religionsafvænning" af indvandrerne, de ønsker så hedt?
@Per Thomsen
og hvad med de mange overfald begået af kulturberigerne, har de også racistiske undertoner.
nå nej det skyldes jo sociale problemer, at samfundet diskrimerer, at danskerne er racister, at skolen ikke forstår dem, at de i virkeligheden er ofre og bla bla bla.
Heinrich R.:
”Det er næppe troligt, at det er Villys anti-Hizb ut-Tahrer retorik der har gjort udslaget for de 3 overfaldsmænd. Der er vist mange der har fejlet i tidens løb.”
Enig. Man vil ikke kunne påvise at det lige netop er udtalelser fra Pia Kjærsgaard, Villy Søvndal, Helle Thorning Schmidt eller en anden enkeltperson der har gjort udslaget. Til gengæld er der ingen der skal komme og fortælle mig at der ikke er nogen sammenhæng mellem racistisk vold og racistiske statements fra politikere. Det findes der et utal af historiske eksempler på.
Et meget illustrativt eksempel er at man havde en meget intensiv værdikamp i Tyskland i starten af 1990erne. Den konservative politiker Helmuth Kohl stod til at tabe det næstkommende valg fordi de fleste tyskere var meget skuffede og vrede over, alle hans brudte løfter i forbindelse med den tyske genforening. Kohl reddede sig ud af kniben ved at spille racismekortet og starte en voldsom udlændingedebat.
En utilsigtet bivirkning var at folkene ude på bodegaerne omsatte Helmuth Kohls retorik til handling, og begyndte at nedbrænde flygtningelejre samt begå vold og i nogle tilfælde drab på indvandrere. Tyskerne blev heldigvis så forskrækkede over på den måde at ”have lukket ånden ud af flasken”, at man lige siden har haft en utrolig sober og saglig tone i den politiske debat, når det gælder indvandrerne.
På trods af karikaturkriser og lignende synes det imidlertid ikke at de danske politikere, har tænkt sig at lære af de meget dårlige erfaringer ingen efterhånden kan være i tvivl om at vi har med at føre værdikamp og udlændingedebat. Nærmest tværtimod.
Alle de politikere, journalister og andre der i øjeblikket er ved at piske en helt og aldeles hysterisk stemning op, rettet mod indvandrerne kan naturligvis ikke løbe fra deres ansvar Politikerne kan ikke påstå at de ikke er klar over, at deres hysteriske xenofobiske statements vil blive hørt på bodegaerne og andre steder, og at disse statements vil blive omsat til handling sådan som modtagerne hører, forstår og opfatter budskabet.
Hvis man i den forbindelse er socialdemokrat eller folkesocialist gør det ikke det moralske ansvar mindre. Nok snarere tværtimod.
Enig, Per Thomsen,
Lige pånær, at jeg ikke tillægger folkesocialister noget synderligt moralsk ansvar. Og socialdemokrater kan såmænd også få lov til at finde nåde for min fordømmelse...
Det er paradoksalt, at vi i Danmark er så dårlige til erkende, når retorik og handling er kørt ud af en uheldig tangent. Eller, rettere, at vi ikke evner at gøre noget ved det...
Nu er Tyskland selvfølgelig i en særstilling, hvad angår evne (og grund) til at mobilisere national beskæmmelse over deres handlinger. Jeg tænker dog ofte, at vi i Danmark kunne bruge noget af denne evne...
nå nu appellerer faren til den dræbte ifølge politiken, til ambassaden om at overfaldsmændene skal retsforfølges.
gad vide hvad det er for en ambassade og hvilken jurisdiktion den har i danmark
Heinrich R:
"Lige pånær, at jeg ikke tillægger folkesocialister noget synderligt moralsk ansvar."
Nu er du vist ikke særligt konsekvent, Henirich.
Det er rigtigt at Villy Søvndal tilsyneladene tror, at han kan råbe og skrige ,uden at det får nogle meget barske konsekvenser for de befolkningsgrupper hans hatespeech retter sig imod, men det fratager altså ikke manden fra et moralsk ansvar...
Den grædende mor sagde blandt andet:
- Jeg har mistet min søn. Han har aldrig gjort nogen fortræd, han havde krop og sjæl. Vi har aldrig haft fordomme over for kurdere eller kristne. Vi kunne tale med alle, sagde hun på tyrkisk.
På spørgsmålet om, hvorvidt hun ønskede retfærdighed, svarede hun:
- Jeg ønsker ikke, at andre mødre skal lide ligesom jeg gør nu. Men jeg ønsker, at dem, der har slået min søn ihjel, skal blive straffet.
Mine bange anelser begynder at slå til, udtrykket pæredanske er vist ved at få en ny betydning!
Den grædende mor sagde blandt andet:
- Jeg har mistet min søn. Han har aldrig gjort nogen fortræd, han havde krop og sjæl. Vi har aldrig haft fordomme over for kurdere eller kristne. Vi kunne tale med alle, sagde hun på tyrkisk.
Hmm - man burde vel føle sig beæret!
Iøvrigt- gerningsmændende er tilsyneladende af iransk, brasilliansk samt "dansk" oprindelse.
Per Thomsen,
Nu har jeg aldrig tilsluttet mig mantraet "Asmaa er fin, og Villy er et svin", men jeg vil godt medgive, at Villy Søvndals retorik bestemt ikke er fin i kanten.
Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at Villy Søvndals "hatespeech" har til hensigt at flytte stemmer blandt den dårligst uddannede halvdel af befolkningen, der har behov for at kunne identificere sig med letfattelige standpunkter og forklaringer på verdens tilstand.
Des længere tid der er gået siden Villy kastede sig ud i sin fordømmende retorik, des ringere meningsmålinger til V og O. Nok siges det, at formålet aldrig helliger midlet, men i dette tilfælde mener jeg nok det er berettiget.
Ikke fordi jeg er den store tilhænger af SF, men fordi jeg mener at intet kan være meget værre end det regime AFR indførte i 2001.
Jeg er ikke 1 nanosekund i tvivl om, at du mener det modsatte. Altså om Villys retorik, ikke AFR's rædselsregime ;-)
Mvh
@ Von Hindenburg:
"Død ved kølle!" - hvilken latterlig karikatur er det lige du minder mig om?
Sider