Læsetid: 5 min.

Den arrogante ubekvemmelighed

Borte har taget ansvaret på hovedstadens rådhus hvor borgerne er et uvedkommende onde
Gamle pizzabakker, kondomer, kasserede plasticposer, stort og småt skrald hober sig op, hvor vinden efterlader det. Ufatteligt. Svineriet udspringer dels af skattestoppet og den deraf følgende prioritering; dels af Københavns kommunes altid så mærkelige distance fra indbyggerne.

Gamle pizzabakker, kondomer, kasserede plasticposer, stort og småt skrald hober sig op, hvor vinden efterlader det. Ufatteligt. Svineriet udspringer dels af skattestoppet og den deraf følgende prioritering; dels af Københavns kommunes altid så mærkelige distance fra indbyggerne.

Jens Dige

5. april 2008

For kort tid siden meddelte Københavns overborgmester efter berettigede klager over det udbredte svineri i hovedstaden at byens indbyggere selv må gøre en indsats og holde byen ren. Efter et sådant udsagn siger det sig selv at der ikke skal ske mere. Fra højeste politiske myndighed besvares bekymringen over den hygiejniske tilstand i en af Europas mest beskidte og ulækre storbyer med en moralsk opsang uden anden præcis adresse end en ubestemt henstilling til de mennesker der bor i byen om at få fingeren ud.

Der skal ikke alverdens visdom til at forestille sig effekten af overborgmesterens opfordring, som heller ikke har fået københavnere i uoverskueligt antal til at gribe moppe og spand. De fleste har jo en slags dagligt arbejde, hvis de ikke er travlt beskæftigede med at skrive fire ansøgninger om ugen for at tilfredsstille den emsige beskæftigelsesminister.

Skidt avler skidt. Hvis noget på forhånd er konsekvent tilsvinet, føler de færreste tilskyndelse til en indsats, der realistisk blot kan tjene til at bevare graden af beskidthed på det øjeblikkelige niveau. Mere skal til for at holde en by ren. Overborgmesteren - og teknikborgmesteren, under hvis ansvarsområde rengøringen sorterer - synes ikke at være klar over at København dagligt gæstes af et betydeligt antal mere eller mindre bevidst forurenende mennesker, tilrejsende med bil og tog - hvoraf de sidste næppe kan overtales til at medbringe kost og karklud i bagagen og gøre rent efter sig. Sikkert heller ikke de første. Det møgbeskidte look, som klummisten før har jamret over, er efterhånden som i de gode gamle dage med åbne rendestene og lort på gaden blevet byens signatur og våben. Måske er den hemmelige sentimentale ambition i disse kanon-tider at genskabe guldalderens hygiejniske standard som en af de danskeste værdier.

Før i tiden sagde man at hollænderne forstod at holde huse, gader og bybilleder eksemplarisk sobre. "Vis mig et sted der er snavset i Holland, dér kan du spytte, sagde en stolt indfødt amsterdamsk bybo engang til en besøgende, hvorefter denne spyttede hollænderen i ansigtet.

Danskerne er renlige

Danskere er gennemgående renlige - også folk i hovedstaden. De går jævnligt i bad og skifter skjorte og sokker, så man kan færdes frit med luft i næseborene. I København er spytklatten frem for københavnerens ansigt vel anbragt i byens substans. Gamle pizzabakker, kondomer, kasserede plasticposer, stort og småt skrald hober sig op, hvor vinden efterlader det. Ufatteligt. Svineriet udspringer dels af skattestoppet og den deraf følgende prioritering; dels af Københavns kommunes altid så mærkelige distance fra indbyggerne. Byen kunne for så vidt lige så godt være besat af en fremmed magt, eller bystyret bo på månen. Skriver man til kommunen får man 1) ikke svar, 2) svar efter uendelig ventetid, 3) uforskammet, intetsigende svar. Egentligt ansvarlige håndgribelige personer for det ene og det andet er normalt ikke tilgængelige.

Klager man over gaderengøringens oldtidsstadie, henvises man i bedste fald til det pågældende rengøringsselskab, som viser tilbage til kommunen, der jo ikke kan gøre mere, eftersom rengøringen er udliciteret, forklarer de uvenligt og utålmodigt. Og så er alt jo sagt.

Parkering er et særligt kapitel i hovedstadens forvaltning og for den sags skyld i dansk ret som sådan. Man kan som bekendt ikke appellere parkeringsbøder, som de nidkære parkeringsselskaber med en let humoristisk omskrivning kalder afgifter, men som er regulære bøder, altså straf uden appel eller retsbehandling ved anskrig. Parkeringsselskaberne meddeler gerne at de ikke har ansvar for at der er for få parkeringspladser, hvilket jo kan være rigtigt, uden at det afhjælper problemet. Konduite er et begreb selskaberne ikke anerkender. Der er kun ét svar til bilister i pladsnød, hvor enhver idiot ellers kan se at omstændighederne, gade- og husrenovering, osv, har gjort den eftertragtede gerning at slippe af med bilen umulig uden at parkere eksotisk: bøde. Og det i en størrelsesorden, som ville udløse revolution i andre lande.

Det er lovligt at have bil. Miljømæssigt set beklageligt at biler ikke er mere overflødige i København. Men lokaltrafiknettet er primitivt i byen, hvor store dele ikke dækkes af metroen som i ordentlige storbyer og i kombination med andre transportformer. Busserne er pissedyre og sidder uhjælpeligt fast i den færdsel, som ville være afhjulpet, såfremt bystyret (og staten) havde handlet i tide, eller regeringen havde tilladt roadpricing, som i øvrigt også er en elendig løsning, når eventuelle miljøbevidste og heraf konverterede bilister stadig ikke tilbydes gode alternativer.

Bondams opfindsomhed

Der sidder en teknikborgmester på Rådhuset, Klaus Bondam er navnet. Et stigende antal københavnere drømmer ham sat ud i ørkenen langt fra Las Vegas. Bondams opfindsomhed i kampen mod bilerne kender ingen grænser. Et af de jublende påfund var at afspærre Strandboulevarden, nær det hus hvor Georg Brandes boede og kommunen i ærbødighed for den store mand godt kunne restaurere den store kritikers gamle bolig - Strandboulevarden lod Bondam afspærre i måneder, en hovedfærdselsåre der befordrer trafikken ud af byen mod nord og vest. Nu skulle Strandboulevarden som skrivebordseksperiment laves om til værested med sandkasse, et umotiveret podium og nogle grimme havarerede havemøbler. Ikke en hujende fis gad opholde sig et sekund i borgmesterens grønne parodi midt på en ellers trafikeret boulevard med langt til alt og røvkedeligt og lige så møgbeskidt som omgivelserne.

Ellers sløjfer Bondam parkeringspladser i nærmiljøerne, hvor folk bor. Så skal de nok skille sig af med bilen. Fed forretning for kommune og parkeringsselskab, hvis vagter hver morgen i byens belastede boligkvarterer scorer akkorden ved at møde tidligt, hvor folk stadig holder i dynger. I tusindvis af parkeringspladser nedlægges uden videre. For Bondam havde en idé: Underjordiske P-huse, og der kom store plancher op: se bare flere parkeringsetager under jorden, cirklens kvadratur. Men var blev jo lidt dyrt, for borgmesteren havde ikke rigtigt undersøgt sagen, og plancherne og brochurerne forsvandt. Men nedlæggelsen af parkeringspladser fortsætter. Det er ikke planlægning, men chikane. Man kan da ikke forringe folks transportvilkår, uden at sikre et samtidigt alternativ. Jo, det kan man altså, når man er fuld af fup og gamle aviser. Bondam repræsenterer fint begrebet kreativ bogføring - ikke den Fogh Rasmussenske kyniske - men i korte bukser, spejderhat og hjernevindinger i underskud. Dét er næsten værre, for Bondam mener at han gør det gode, hvad han ikke gør, da man ikke løser noget trafik- og luftforureningsproblem uden en total og samtidigt virkende infrastrukturel løsning. Det er for svært, og så kan man ikke føre sig frem som miljøforkæmper på cykel. Borgmesterens seneste idé: at lade bilisterne holde i forlænget kø ved stoplysene på luftforurenede dage; så vil de nok tage med toget, der ikke er der, vil de ikke nok! Manden unddrager sig pædagogisk påvirkning. I rollen som den labile tv-stationsforstander Buckingham hos Casper Christensen var Bondam perfekt. Desværre blev København karakterens nye skueplads i et spil hvor borgerne i mangel af gedigne politiske problemløsninger er plagede statister i skidt og møg og parkeringsbøder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

At der spares urimeligt på rengøringen i København, bortforklarer nu ikke, at folk generelt opfører sig som nogle svin og smider emballage m.v., hvor det passer dem. Det er ikke altid, de opstillede papirkurve er fulde.

Og nok så dårlig vedligeholdelse og rengøring tvinger ikke nogen til at pisse eller skide på gulvet på de offentlige toiletter.

Men ellers er jeg enig i Metz' vurdering af Bondams manglende evner.

En del af miseren skyldes selvfølgelig, at man har valgt at brænde en helvedes masse penge af på en yderst flot og velfungerende metro, der bare har den ulempe, at den kun kan benyttes af et åtal af byens borgere. Det kan ikke gentages for tit, at man for de samme penge kunne have fået 80 km velfungerende, moderne overfladesporvej, som kombineret med park'n'ride-ordninger ved endestationerne stort set kunne have friholdt den indre bys parkeringspladser til beboerne. Tag til en hvilken som helst tysk storby og se hvordan.