Klima- og energiminister Connie Hedegaard følger 24. april op på den vigtige diskussion om sammenhængen mellem vækst og bæredygtig udvikling. Det er glædeligt, at regeringens repræsentant på dette område går ind i en åben og saglig debat om muligheder og problemer i den forbindelse.
Det er imidlertid en kompliceret opgave, fordi både begrebet 'vækst' og begrebet 'bæredygtig udvikling' kræver klare definitioner for at kunne danne grundlag for en konstruktiv debat. Og det samme gælder for blandingsbegrebet 'bæredygtig vækst', som Connie Hedegaard angiveligt støtter.
I det følgende vil jeg definere vækst som økonomisk/materiel vækst baseret på strømme af materialer, energi og penge. Bæredygtighed er et globalt begreb, som indebærer, at fremtidige generationer ikke må stilles ringere materielt, socialt og miljømæssigt end den nuværende generation. Det ligger implicit i dette globale begreb, at store sociale og økonomiske uligheder ikke kan accepteres.
Derfor har Connie Hedegaard naturligvis ret i, at det er både urealistisk og umoralsk at prædike nul-vækst for de fattige u-lande. Der skal tværtimod skaffes rum for en betydelig vækst i levestandarden for de flere milliarder mennesker, som lever under usle forhold i de fattige lande. Det er netop et af hovedproblemerne, når vi alle lever på en begrænset klode med begrænsede ressourcer - selv når vi medregner de praktiske muligheder for at udnytte den vedvarende energi fra solen.
Connie Hedegaards hovedindvending mod en begrænsning af væksten i de rige lande er, at det er urealistisk at gennemføre et sådant projekt i en internationaliseret økonomi. Hun er oven i købet så venligt at henvise til bogen Oprør fra midten fra 1978, hvor jeg var medforfatter, som en slags dokumentation for sin påstand. De tre forfattere var dog temmelig realistiske på det punkt og forventede ikke, at bogen skulle være i stand til uden hjælp fra stærkere kræfter at lave markant om på de rige landes økonomiske modeller. Den hjælp har desværre glimret ved sit fravær hidtil.
Jeg vil gerne medgive Hedegaard, at det umiddelbart kan virke 'urealistisk' at forestille sig, at industrilandenes politikere skulle være villige til at overveje noget i retning af nulvækst for at skaffe rum for væksten i de fattige lande. Problemet er bare, at hvis de rige lande ikke gør det frivilligt, så vil de mange fattige sammen med de store miljøproblemer sørge for, at nulvæksten kommer alligevel. Og det bliver ikke på nogen rar måde.
Faren ved at søge tilflugt i begrebet 'bæredygtig vækst' er, at de fleste politikere er tilbøjelige til at fokusere på det andet ord i begrebet, når der skal prioriteres. Forhåbentlig vil Connie Hedegaard i stedet prioritere det første ord i sin klimastrategi og gennemføre en seriøs analyse af, hvor meget vækst der så bliver plads til i de rige lande. Selvom mange økonomer gerne vil have det til at se sådan ud, så er det ikke nogen naturlov, at vores økonomiske systemer kun kan fungere med økonomisk vækst.
Niels I. Meyer er professor emeritus
Bæredygtig vækst er ikke mere kompliceret,
end at hvis halvdelen af alle indvandrere og muslimer i EU blev udvandrere,
fordi de ikke mere behøver beskyttelse i EU,
så vil 15 millioner menneskers vej ud af EU
spare EU for 3% CO2, forurening, råstof og trafik overforbrug osv.
I Danmark vil ½delen af indvandrernes udvandring betyde 5% besparelse - og vækst for modtagerlandet
og resourcebesparelse for Danmark og alle uddannede offentlige ansatte, incl. lærer, pædagoger, soc.rådgivere, SOSU'er, læger, politibetjente og mange, mange, mange andre !
@
Enig 'Bæredygtig vækst' er et problematisk begreb, for der skal vækst til de rigtige steder i verden.
Danmark og EU behøver ikke mere befolkningsvækst, især ikke af indvandrere og muslimer på jagt efter bil og overforbrug i EU.
De burde vokse i de arabiske og fattige lande, ikke i det overbefolkede Danmark og Vesteuropa.
Det fortjener vi ikke at skulle lægge befolkningsvækst og anden vækst til.
Mette, jeg tror du misforstår hvad befolkningstilvækst går ud på. Der er en direkte relation mellem befolkningens størrelse og dens økonomiske og militære magt. En af forklaringerne på, hvorfor vores Kære Ledere synes vi skal tage godt imod den muslimske diaspora kunne være, at de kan noget, som etniske danskere ikke er så gode til: formere sig.
¤Erik B.: "en direkte relation mellem befolkningens størrelse og dens økonomiske og militære magt" ? ? ?
Vi er færre end mange muslimske lande, men riger pr.borger og mere magtfulde økonomisk og militært.
Muslimsk indvandring og børnetilvækst vil gøre os fattigere og svagere, som nation såvel som pr. borger, ikke mindst de svageste og fattigste vil lide under den muslimske tilvækst.
Disse svage fattige menneskers løsning for bedre forhold og flere resourcer til dem er udvandring og befolknings minus vækst mht. til disse muslimske indvandrer-mennesker, som beslaglægger resourcer og koster os dyrt uanset ders evne til at konkurrere os ud af boliger, skoler, børnehaver, arbejdspladser, socialhjælpkontorer osv. osv. generation efter generation under deres asyl-ret her for altid i generationer.
Vi er færre end mange muslimske lande, men riger pr.borger og mere magtfulde økonomisk og militært.
Det har intet med sagen at gøre. USA er mægtigere end Finland og Sverige pga. deres befolkningstal. Jo flere arbejdsmyrer, desto mere velhavende, uanset hvilket udviklingsniveau man ser på.
At proletariatet bliver fattigere og dummere er kun en bonus, det gør os mere konkurrencedygtige og er således godt for profitten. Og hvad der er godt for profitten er godt for Danmark.
At proletariatet bliver fattigere og dummere er kun en bonus, det gør os mere konkurrencedygtige og er således godt for profitten
Det gik vist lidt for stærkt. Jo dummere og fattigere befolkningen er, desto billigere er de i drift. Dumme og fattige mennesker organiserer sig ikke og har derfor ingen magt.
Meget stærkt, endda. Jo flere arbejdsmyrer, desto mere magt, naturligvis.
Idealtilstanden for Danmark er at hver kvadratcentimeter er dækket af skyskrabere som Hong Kong eller SIngapore.
Erik B. for miljøminister!
Pengeoverførsler fra indvandrergrupper i Vesten tilbage til oprindelseslandene udgør mange landes vigtigste indtægtskilder. På denne vis gør indvandrergrupper i Vesten faktisk god gavn for udviklingen i deres oprindelseslande.
Jeg gad nok se en økonomisk analyse af dette - det er ikke utænkeligt, at de bidrager med beløb, der tilsammen kan måle sig med den samlede udviklingshjælp...
Men tilbage til artiklen: Godt at få et kvalificeret modspil til Connie H.'s indlæg.
Lars Christiansen:
Hvis jeg også får socialministerens ressort, er det da et tilbud der er værd at overveje.
Eller hedder det 'familieministeren' nu om dage?
Til RC:
Du skriver – med rette: »Men tilbage til artiklen: Godt at få et kvalificeret modspil til Connie H.'s indlæg.«
Nøjagtig det samme kan man sige om dine kvalificerede kommentarer i tråden efter Connie H's oprindelige indlæg den 24. april.
Hvilket jeg forsøger at honorere i dagens Frie Ord. Se venligst dette.
Kærlig hilsen
Ejvind Larsen
olie landet danmark jubler over den høje oliepris.
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/04/28/235505.htm
Vi danskere tjæner fortiden ca 40-50 milliarder kr om året, ved at exportere mere olie end vi selv kan forbruge. Der er en slange i paredis. og vi nægter desvære at spist af kunskabens æble. slangen er naturens begrænsninger, siden 2004 har vi tabt ca 25% af vores olieproduktions evne. hvert år taber vi ca 10% produktions evne i rent decline.
Til trods for dette faktum. så vil den ene politiske side bruge pengede til velfærd. Og den anden politiske side vil bruge pengede til afvikling af en gæld der nu næsten er væk. Men om få år, vil vores olie produktions overskud til export. Også være næsten væk og det er kun muligt at bruge pengenede en gang hvis man bruger dem på en velfærds fondt. og øget afvikling af en gæld der næsten er væk, giver ikke menig.
nej invister pengede. erstat forsil energi fra nordsøen med vedvarnde energi iform af vindmøller, målrettet skrotnings ordninger for olie fyr, Planlæg en målrettet udfasning af alt olie vi bruger til opvarmings foremål og brug olie formuen til denne udfasning.
de økonomiske konjekturenede er ved at vende. brug derfor olie milliarderne til at garantere långivere imod tab ved energi investinger ved exembelvist ombygninger af existenede boligmasse til højere energi effektivitet.
Bæredygtigt vægst er et problematisk ord. Men det er ikke problematisk at gøre noget aktivt for at ændre vores nuværnde situation. gennemførte vi en målrettet reform med en co2 moms, tilskuds ordninger til energi rigtigt ombygninger med statslige låne garantier. så kommer der gang i hjulede igen men det er de rigtige hjul der kommer igang. gør vi dette, så vil vi både afvikle gæld i fremtiden og samtidigt skabe det nødvengtige økonomisk overskud til at øge velfærden.
Erstat forsil energi, med vedvarnde energi. og forsikre velfærden ifremtiden.
"Faren ved at søge tilflugt i begrebet 'bæredygtig vækst' er, at de fleste politikere er tilbøjelige til at fokusere på det andet ord i begrebet, når der skal prioriteres."
Det er sørme for nemt - når du selv er politiker!
Og som bekendt, ikke nogen success på det område. Du "forventede ikke, at bogen skulle være i stand til uden hjælp fra stærkere kræfter at lave markant om på de rige landes økonomiske modeller. Den hjælp har desværre glimret ved sit fravær hidtil."
Efter 30 år var det måske på tide at tage din politik op til revision?
Problemet med udsagnet "bæredygtig vækst" er at man sidestille disse to begreber i al deres manfoldighed. En sådan sidestilling forudsætter en form for ligeværdighed i de to størelser.
Så længe de er ligeværdige er de jo fryd og gammen, men i det øjeblik de ikke længere er ligeværdige hvad så? Er der bæredygtig eller vækst der har forrang?
Nu er udsagner jo ikke "at vokse bæredygtigt" i stedet er bæredygtig henvist til til pladsen som biord, og dermed underordnet sin herre.
Man kunne jo bare sige bæredygtig udvikling, det udelukker jo ikke vækst så længe den er bæredygtig, men "bæredygtig vækst" udelukker bæredygtig hvis der ikke er vækst.
Og derfor er udsagnet i virkeligheden tomt, kun et politisk udsagn for at fortsætte som hidtil med de justeringer som teknologien stiller til rådighed her og nu - bæredygtig eller ikke bæredygtig.
Ejvind:
Tak for dét - ja jeg studsede lidt, da jeg pludselig så henvisningen i din klumme. Men jeg vil bestemt ikke klage over den - og jeg synes i øvrigt, at det er fint, at du sådan inddrager debatten på netavisen i dine klummer; du har jo også tidligere gjort det med f.eks. Steen Ole Rasmussen's indlæg.
Hvad angår miljøministeren, ja så kunne det bestemt være interessant, hvis hun - og alverdens økonomer - ekspliciterede, hvilken form for vækst, der er uendelig. Forskellen på økonomisk vækst og ressourceforbrugsvækst er jo enorm, hvilket både højre- og venstrefløj ofte glemmer - så ja, godt at du satte fokus på dette i din klumme. Og interessant oplysning om Fogh's ukendte bæredygtigheds-strategi ...
Med venlig hilsen
"Bæredygtighed er et globalt begreb, som indebærer, at fremtidige generationer ikke må stilles ringere materielt, socialt og miljømæssigt end den nuværende generation. Det ligger implicit i dette globale begreb, at store sociale og økonomiske uligheder ikke kan accepteres. "
Det er vel den mest ubrugelige og uvidenskabelige definition, jeg længe har hørt. Hvis krystalkugle skal man bruge for at sikre sig, at kommende generationer ikke stilles ringere? "Store sociale og økonomiske uligheder kan ikke accepteres" Hvem fa'n har bestemt det?
Der er langt fra P. Laurtizens fornuft, som jeg kender den her fra debatten, og til min. Men jeg synes hans afsluttende "Hvem fa'n har bestemt det" fortjener opmærksomhed.
Hvem har bestemt at vi skal tage hensyn til fremtiden? Det er et godt spørgsmål og i særlig grad nu efter de mange indlæg for og imod, hvis man da kan være for el. imod et begreb, begrebet "bæredygtig vækst".
Begrebet er jo i al sin skindbarlige nøgenhed selve afslutningen på næsten 20 år i det håb bæredygtigheden gav os.
At vi overhovedet kan tage sådan et sprogligt misfoster i vores munde i dag vidner om bæredygtighedens fallit, så lad os for min skyld og gerne med Lauritzen, få begravet det misfoster med ordene - hvem andet end fanden har bestemt det?
Men vil så ikke med denne Lauritzen søsætte ansvaret for fremtiden, under et nyt slogan, f.eks. "Lediggangen"
Kurt, du bytter om paa begreberne. Til begrebet bæredygtighed hører “hvis krystalkugle” og til sociale og økonomiske uligheder “hvem fa`n har bestemt det”.
Kurt, du bytter om på begreberne. Til begrebet bæredygtighed hører “hvis krystalkugle” og til sociale og økonomiske uligheder “hvem fa`n har bestemt det”.
Lauritzen, jeg ved ikke hvad du gør, jeg bytter ikke om på begreberne al den stund jeg forsøger at svare på begrebet "bæredygtig vækst" som i sammenhængen ophæver sig selv.
For mig er bæredygtighed ikke nogen krystalkugle, det er svaret på den eneste fremtid jeg kan forestille mig. Og siden Brundtland rapporten i 1987 har jeg ikke tvivlet et sekund på sandheden i at bæredygtigheden er hele forudsætningen for vores (menneskets) fælles fremtid.
I begrebet "vækst" som vi kender det, og ikke mindst bruger det, ligger der ingen fremtid.