Kommentar

Bæredygtige Connie Hedegaard

Endnu et forsøg på at forsvare klimaministeren - med eller mod hendes vilje
29. april 2008

At klima- og energiminister Connie Hedegaard i sine to seneste indlæg her i bladet - først rettet til Jørgen S. Nørgård og i torsdags (den 24. april) til Niels I. Meyer og mig - går så direkte ind i debatten om muligheden af at forbinde Den Økonomiske Vækst, DØV, med bæredygtig udvikling er i sig selv opmuntrende. Hvad Meyer også noterer i sit gensvar på modstående side af dagens avis. Så tak for det, Connie Hedegaard. Det er også fint, at ministeren selv bringer Meyers, K. Helveg Petersens og Villy Sørensens Oprør fra midten fra 1978 på bane igen, 30 år efter. Et oprør af den art er kun blevet endnu mere aktuelt.

Til gengæld står det klart, at Connie Hedegaard ikke er tilfreds med mit forsvar for hende, som hendes replik til Jørgen S. Nørgård affødte. "Vore veje skilles, når det gælder spørgsmålet om vækst kontra ikke-vækst," skriver hun i torsdags. Det er jeg ked af - men det skal dog ikke afholde mig fra at gøre et nyt forsøg på at forsvare hende! Som hun selv anfører i torsdags, udløste hendes svar til Jørgen S. Nørgård "et sandt fyrværkeri af debatindlæg på Informations hjemmeside", hvoraf langt de fleste var meget kritiske mod hende. Skønt jeg erklærede mig enig med hovedparten af kritikerne, anførte jeg til ministerens forsvar denne sætning fra hendes oprindelige indlæg: "Når det så er sagt, er det klart, at klimaudfordringen må mane til en vis form for omtanke i forhold til materielle goder." Den mente jeg viste, at klimaministeren i virkeligheden er udmærket klar over, at der må skelnes mellem Den Økonomiske Vækst, DØV, i ren pengemæssig, Brutto National Produkt, BNP, forstand, og så vækst i forbrug af naturmaterielle goder. Herunder det gode, at naturen kan optage en vis, begrænset, mængde drivhusgasser uden at øge Jordens temperatur, men så heller ikke mere. Connie Hedegaard kommer i sit svar i torsdags slet ikke ind på denne skelnen mellem abstrakte pengestørrelser og konkrete materier i kilo, liter, areal, rumfang, proteiner, energienheder, Joules, temperaturer osv. Hvorefter jeg går ud fra, at den, som tier, samtykker!

Er Connie hul?

Nu har ministerens svar til Meyer og mig igen medført et fyrværkeri af debatindlæg på Informations hjemmeside, hvoraf alle er stærkt kritiske mod hende. Et dog kun halvt, for skribenten, RC, kan også delvis forsvare hende. Med hvad? Med netop følgende argumentation: "Jeg vil stadig forsvare Connie H. i den grad, at væksten er mulig, hvis den er et udtryk for øget kvalitet; dvs. man kan godt have øget vækst, hvis der blot ikke er vækst i ressourceforbruget af naturalier; altså dvs. hvis væksten UDELUKKENDE er vækst i menneskelig arbejdskraft, som tilføjer værdi til produkterne (såkaldt value adding). Men dermed ikke sagt, at en sådan vækst med vold og magt skal forfølges. Blot et forsøg på at få nogle nuancer med ind i en meget, meget vigtig diskussion. Og igen: En omlægning fra skat på arbejde til skat på forbrug (som en anden debattør foreslog) er en virkelig god idé; der skal blot være tale om en MASSIV omlægning. Og så længe Connie H. ikke går ind for dette, ja, så er jeg enig i, at hendes indlæg virker særdeles hult ..."

Men det kan da ikke være rigtigt, at Connie H. er hul?

Det kan det så meget mindre, som hun jo som medlem af regeringen arbejder erklæret for en nedsættelse af vores forbrug af naturmaterielle goder! I statsminister Anders Fogh Rasmussens "strategi for bæredygtig udvikling", kaldet Fælles fremtid - udvikling i balance, hedder det nemlig udtrykkeligt: "FN's generalsekretær har peget på ændrede produktions- og forbrugsmønstre som en væsentlig udfordring for en bæredygtig udvikling. I denne sammenhæng peges på afkobling og ressourceeffektivitet med en faktor 4 og faktor 10 som pejlemærker. Som et led i regeringens bestræbelser på at opnå en bæredygtig udvikling og bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre er pejlemærket på lang sigt at begrænse forbruget af ressourcer til cirka 25 procent af det nuværende forbrug. I det videre arbejde er der behov for yderligere at konkretisere indsatsen på ressourceområdet."

Så hvad taler vi om? Hvor er uenigheden, minister?

Eller med andre ord: Hvorfor kan Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og alverdens andre toneangivende koryfæer kun i højtidelige strategi-erklæringer få over deres læber, at der simpelthen her på kloden ikke er plads til Kinas, Indiens, Brasiliens, Sydafrikas, Ruslands og alle u-landenes berettigede vækst i forbrug af naturmatrielle goder, hvis ikke vores femte- eller sjettedel af menneskeheden nedsætter sit forbrug (bl.a. ved øget genbrug)? Om denne omfordeling og omlægning af forbruget så skal udtrykkes med færre eller flere penge, er sagen uvedkommende.

Men hvad Connie Hedegaard angår, insisterer jeg på, at hun i virkeligheden godt ved, at det drejer sig om at begrænse forbruget af ressourcer til cirka 25 procent af det nuværende forbrug.

Hun mangler kun selv at sige det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Der findes en del forfjamskede fremstillinger af termodynamikkens første lov, og især den anden, der også kaldes entropiloven.
Entropiloven handler om energiens arbejdsevne, dens kvalitet, om man vil.

Hvis de levende kognitive systemer (os selv f.eks.) ikke var termodynamisk åbne for indoptagelse af orden/energi og kunne de/vi ikke transformere energien i de systembetingede organiseringer og udskille højentropi igen til omverdenen helt i overensstemmelse med termodynamikkens love, ville de/vi, som biologiske fænomener, ikke kunne beskrive jordens (livets) evne til at udnytte solens energi som ekstremt dårlig i kvantitativ forstand f.eks.

Det gør en kvalitativ forskel, at man tænker som man gør, at man tænker kvantitativt eller i nominelle pengeværdier. Det gør en kvalitativ forskel at vi beskriver vore evner i økonomiske termer og i kvantitative optegnelser over udnyttelsen af økonomiske og fysiske mulighedsbetingelser. Men det ændrer ikke ved ens stofskifte, ens fysiske konstitution eller det faktum, at vor hjerne rigtig nok ikke kvantitativt lægger beslag på ret mange fysiske ressourcer i kraft af det, der går til det, som gør den egentlige forskel, altså oplevelsen, kvaliteten i sig selv.

Det interessante er altså også det, at det gør en kvalitativ forskel, at man erfarer som man gør? Jeg synes fx det er vildt interessant, hvor lidt det vigtigste her i verden egentlig kræver energimæssigt, og at der tilsyneladende alligevel primært fokuseres på mere økonomisk kvantitativ vækst.

Lidt gåsehud som følge af en orgelkoncert af J.S.Bach, eller en helt normal udløsning koster ikke mange kalorier. Og så er der nogle mennesker der er nødt til at rejse jorden rundt flere gange om året for at opdage at de lever. Se det er økonomiske betragtninger!

I stedet for at satse på at ændre hele verden for at få en god oplevelse, kunne der opnås betydeligt mere ved at fokusere på det, som gør den kvalitative forskel.

Men hvad fanden, det er alt for langhåret snak i disse tider. Måske skulle man af økonomiske årsager nøjes med at forsøge på at fortrænge energiministerens hulhed, når man forsøger at beruse sig med fokus på den kæreste pæreformede og hakket i ryggen med den sødeste smerte derinde fra et sted under søjlen.

Ejvind Larsen

Lidt gåsehud som følge af en orgelkoncert af J.S.Bach, eller en helt normal udløsning koster ikke mange kalorier. Og så er der nogle mennesker der er nødt til at rejse jorden rundt flere gange om året for at opdage at de lever. Se det er økonomiske betragtninger! I stedet for at satse på at ændre hele verden for at få en god oplevelse, kunne der opnås betydeligt mere ved at fokusere på det, som gør den kvalitative forskel: Den kæreste pæreformede og hakket i ryggen med den sødeste smerte derinde fra et sted under søjlen.

Herligt!

Tak, Steen

HansHenrik Samuelsen

Under den forrige valgkamp talte Connie Hedegaard om nødvendigheden af økonomisk vækst ved flere lejligheder og uden at uddybe dette.

Nu er det blevet til bæredygtig vækst, men stadig uden uddybninger. Dog siger hun direkte, at der skal være noget tilbage til de næste generationer.

Jeg glæder mig til at høre Connie Hedegards svar på, hvad det er vi skal have mere af - hvis vækst altså er ligmed mere.

HansHenrik Samuelsen

HansHenrik Samuelsen

Kære Erik Rolf Nissen

Ang. link

Et sandt billede af biodiversitetens udryddelse. Man kan også tage et billede af folks nyanlagte mega-terasser. Ja, det virker som om alle søger så lidt natur som muligt.....

Steen Rasmussen

Selv mange tak Ejvind

Jeg har set lidt i ”Samtaler med tidsånden og opråb imod den” (Ejvind Larsens 50 år på Information). Det er historie gennem dine øjne.

Hvis man har haft og har et noget distanceret forhold til medierne, massemedierne og deres funktion, hvad der generelt er og især ”er blevet” god grund til at have, så føles det faktisk rart, at opdage, at der i disse medier findes mennesker som dig, der lægger sig selv i dem, på en måde, hvor sagen selv gør, at man får lyst til selv at gå ind og lægge noget i dem. De øjne, som man ser sig selv og andet i, det medie, hvori budskabet falder, er med til at bestemme ens pulserende selvopfattelse og fremmedopfattelse. Dit liv har pulseret med mediet og du har satset store dele af sagen selv i butikken. Dit sats giver konsistens, i en grad så man ikke frygter at sætte sin sag, sig selv i relation til det. I modsætning til så mange andre former for spejlinger, medierne præsterer af deres brugere (brugere er os alle, uanset om vi går ind og er med og manifesterer os som her i de ucensurerede fora), så er der altid noget tredje tilstede i dine øjne, som gør, at man ikke behøver at være specielt bange for dem.

La Cour: ”Kender du Naturens Tomhed, naar du var ene? Kender du dens Rigdom, naar du var to? – Du kunde ikke skabe Naturen for dig selv, men da hun stod ved din Side, skabte du den som en Gave til hende” Du skriver at Bjørnvig skriver: ”Paul la Cours store Fund, som slutter ”Fragmenterne”: ”Jeg er ikke ene, altsaa er jeg”, … (Essay, 8. august 1958) Villy Sørensen ifølge dig: ”Og selvet er sagen. Min sag, som De spurgte efter. Selvet er noget virkeligt.”(Interview, 25-26. November 1961)

Jeg synes, det sjove, i disse citater, er, at man kan forstå noget ved dem, uden at det implicerer andre ontologiske forudsætninger, end f.eks. min egen i mange øjne kyniske opfattelse af det moderne, som en stor performativ ufiks form for selvbeskrivelse, dannelse og følelse. F.eks. ”har” jeg ikke noget fikst og færdigt ”selv”, hvorfor dets liv og tilstand afhænger så meget mere af måden, det konkret viser sig på.

Således har jeg søgt og ledt, men finder ikke svar.

Med den nuværende hast kan det siges, hvornår Danmark samlede flade er dækket af huse, landeveje, motorveje, parkeringspladser, fabriksbygninger, motorsportsbaner, fodboldarenaer, fliseanlæg i folks private haver, garager, havneanlæg, jernbaner, lufthavne, golfbaner og de sidste grønne arealer er effektivt beslagslagt til monokulturer tilsprøjtet med round-up. Tilbage er så Lille Vildmose og Hanstholm-reservatet, hvor bæredygtigheden kan trives.

Men der findes tilsyneladende ikke tal for, hvornår den eksponetielle vækst i tildækningen af god brugbar jord er ensbetydende med, at der ikke er mere at tage af. Er væksten så, at vi skal i højden? Ud i vandet? Op i luften?

Hvor er den bæredygtige vækst nu lige gemt her? Denne totale beslagslæggelse af biosfæren er da hverken ønskelig eller mulig - hverken i Danmark eller på globalt plan.

Hvorfor er det for nogen så vanskeligt at indlede dette første trin i en erkendelsesproces, der må og skal lede til politisk handling, så bæredygtigheden kan sikres og kommende generationer ikke stilles ringere?

Erik Rolfsen:

Underholdende opremsning ...
- men jeg håber, at du er klar over, at langt størstedelen af Danmark er dækket af dyrefoder?

Ejvind:

Jeg har lige set din hilsen under en anden artikel, og der har jeg skrevet følgende svar:

Tak for dét - ja jeg studsede lidt, da jeg pludselig så henvisningen i din klumme. Men jeg vil bestemt ikke klage over den - og jeg synes i øvrigt, at det er fint, at du sådan inddrager debatten på netavisen i dine klummer; du har jo også tidligere gjort det med f.eks. Steen Ole Rasmussen's indlæg.

Hvad angår miljøministeren, ja så kunne det bestemt være interessant, hvis hun - og alverdens økonomer - ekspliciterede, hvilken form for vækst, der er uendelig. Forskellen på økonomisk vækst og ressourceforbrugsvækst er jo enorm, hvilket både højre- og venstrefløj ofte glemmer - så ja, godt at du satte fokus på dette i din klumme. Og interessant oplysning om Fogh's ukendte bæredygtigheds-strategi ...

Med venlig hilsen