Kronik

Biblioteker for fremtiden

Det er at sætte kikkerten for det blinde øje at fremhæve, at bibliotek jo betyder bogsamling, og at flere bøger på hylderne derfor automatisk giver bedre biblioteker. Den danske bibliotekslov hører til verdens mest fremsynede, fordi den tillader formidling af både tekster, ord, tal, lyd og billeder som grundlag for kulturel udvikling
Mange børn og unge er meget aktive, når det gælder om at udnytte de nye muligheder. Men at være aktiv er ikke det samme som at være indsigtsfuld.

Mange børn og unge er meget aktive, når det gælder om at udnytte de nye muligheder. Men at være aktiv er ikke det samme som at være indsigtsfuld.

Finn Frandsen

26. april 2008

"Jeg hader min hjerne, når den stikker af uden at spørge om lov."

Sådan siger Ida på fem år om det at være på biblioteket ifølge en ny rapport om fremtidens biblioteker for børn.

Og citatet rammer præcist offentlige bibliotekers grundlæggende opgave. De skal skabe rammer for brugernes oplevelse, oplysning og uddannelse. Desværre har det perspektiv været helt usynligt i den nylige biblioteksdebat, der mest af alt blev til uproduktive slag for og imod bogen.

Men danske folkebiblioteker er ikke skabt som evigt hjemsted for bøger eller for den sags skyld dvd'er, cd'er og computerspil. At opbevare disse genstande er en opgave for nationalbiblioteker og arkiver. Biblioteksloven angiver klart, at bibliotekerne har til formål "at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier".

Målet er klart - det handler om at skabe rammer for kulturbrug - og tankegangen bag er helt central for et demokratisk samfund. Papir og plastic, vinyl og bits kan måske nok sikre opbevaring af regnskaber og rim, korsatser og krydsklip. Men det er først i det øjeblik, ord og tekst, tal, lyd og billeder deles og anvendes, at de omskabes til kultur.

Det er derfor også at sætte kikkerten for det blinde øje at fremhæve, at bibliotek jo betyder bogsamling, og at flere bøger på hylderne derfor automatisk giver bedre biblioteker. DR betyder som bekendt også Danmarks Radio, men kun få betvivler, at institutionen også skal skabe og sende tv. Ordet bibliotek stammer fra Grækenland, da bogen var eneste kilde til at fastholde og videregive erfaringer og skabe samfundsmæssig erindring.

Kulturens faste byggesten kan skifte, og de består i dag af en bred vifte, fra bøger til bits. Men bibliotekernes mål om at sikre fri og almen anvendelse af disse samfundsmæssige ressourcer er uændret, hvad enten det drejer sig om folke-, skole- eller forskningsbiblioteker.

Derimod er omstændighederne for, at det kan ske, under hastig forandring. Intet sted ses det tydeligere end hos børn og unge, der ikke alene er nutidens biblioteksbrugere, men også fremtidens samfundsborgere. Tendenserne i deres kultur- og biblioteksbrug tjener til at gentænke tre af bibliotekets klassiske opgaver, nemlig kulturel kvalitet, diversitet og dannelse.

Biblioteker skal naturligvis fremme kulturel kvalitet, og udgangspunktet er, at bibliotekerne rummer materialer af kvalitet og forstår at formidle dem, så de anvendes af brugerne. Børn er den del af befolkningen, der anvender flest forskellige kulturelle materialer, og unge er de ivrigste til selv at skabe og dele dem med andre.

Helt afgørende er det imidlertid, at de materialer, de anvender, stort set alle produceres eller distribueres på kommercielle vilkår. Det gælder film, musik og spil, det gælder bøger og aviser og meget af det, der findes på internettet.

De vilkår sikrer ikke i sig selv, at børnene tilbydes høj kvalitet, og bibliotekerne må her styrke den faglige indsigt for at vurdere også de nye materialer, så resultatet ikke blot bliver bliver en efterligning af, hvad Bilka og Brugsen har på hylderne.

Den opgave bliver svær, for børn og unge opdrages i dag i vidt omfang som selvstændige forbrugere snarere end som kommende borgere. De møder biblioteket med forventningen om at finde et kulturelt supermarked med det nyeste, kendteste og populæreste. Og de forventninger støder let sammen med professionelle krav om at befordre kvalitet i form af det uventede og skæve - det børnene ikke vidste, de havde lyst til at vide og opleve.

Børn læser stort set lige så mange bøger som for 20 år siden, men deres bibliotekslån falder, og brugerne opholder sig i kortere tid på det fysiske bibliotek. Men kan bibliotekerne så ikke blot sætte ind på at øge bogudlånet? Et sådant valg vil utvivlsomt gavne de kommercielle forlag, men ikke brugerne og slet ikke samfundet.

Den danske bibliotekslov hører til verdens mest fremsynede, fordi den tillader formidling af både tekster, ord, tal, lyd og billeder som grundlag for kulturel udvikling. Denne kulturelle diversitet er fremsynet af to grunde. Først, og mest afgørende, understøtter loven, at børn kan udvikle høj kulturel kapital, dvs. evne til at kombinere og reflektere over forskellige kulturelle udtryk. Og den evne fremmer høj social kapital, dvs. evne til at begå sig i samfundet, ikke blot så man kan få sig et arbejde, men tillige, så man kan deltage som borger.

For det andet er loven fremsynet, fordi den tager højde for, at digitalisering gør det teknisk muligt for tekst og tal, billeder og lyd at 'tale sammen' på nye måder. Bibliotekerne kan udnytte digitaliseringen som afsæt for, at brugerne kan udvikle de kulturelle redskaber, de har brug for i nutidens komplekse samfund.

Mange børn og unge er meget aktive, når det gælder om at udnytte de nye muligheder. Men at være aktiv betyder ikke at være indsigtsfuld. Især store drenge og unge mænd er nok teknisk kyndige, når det gælder computerspil og internet; men få er kulturelt kyndige i den forstand, at de kan se sammenhænge mellem udtryk og skelne mellem skidt og kanel.

Digitaliseringen har også fået langt flere børn og unge til at selv at skrive, tegne og redigere billeder og lyd, som kombineres og deles med andre via nettets sociale netværkssider. I f.eks. Norge og USA er mere end halvdelen af teenagerne aktive i disse kulturelle processer, og deres brug i fritiden er mere differentieret og avanceret end i skolen. Men ca. 15-20 pct. er slet ikke med; og de tilhører vel at mærke de socialt svageste grupper.

Kulturel diversitet er en hjørnesten i ethvert demokratisk samfund, fordi den øger muligheden for at sammenligne, finde sammenhænge og drage grænser. Bibliotekerne skal udvikle diversitetens rammer i lyset af digitaliseringen og af de øgede muligheder for, og krav til, at brugerne kan skabe, dele og forbinde ord, tal, billeder og lyd.

Disse krav indebærer, at bibliotekerne må blive langt mere synlige og systematiske til at skabe forbindelser - for eksempel mellem genrer og perioder. Det er ikke et spørgsmål om at vælge mellem bøger og film, eller om at satse på oplysning frem for oplevelse. Det er derimod et spørgsmål om at fremme indholdsmæssige forbindelser hos brugerne. Ligeledes må man inddrage især de svagest stillede børn og unge som kulturelle medskabere. Altså en transformation af biblioteket fra at opbevare kulturprodukter til at nære kulturelle processer. Biblioteket som et sted, hvor man gør noget sammen.

Bibliotekerne har en lang tradition for at nære befolkningens dannelse. Den tradition er det stadig afgørende at forvalte i forhold til børn og unge, men betingelserne er ændret.

Bibliotekerne opstod i en tid med mangel på information, og hovedopgaven var derfor at sikre almen og gratis adgang. I dag har vi i vores del af verden en overflod af informationer og kulturelle tilbud for dem, der har råd. Børn og unge har derfor ikke kun brug for adgang, men snarere for hjælp til at kunne omskabe mængder af information til brugbare oplevelser, oplysning og indsigt, som de kan dele med andre. De har brug for digital dannelse.

Den kræver, at børnene kan forstå og anvende ord, tekst og tal såvel som billeder og lyd, så de kan deltage i et globalt samfund, der i stigende grad er afhængig af, at vi via medierne kan kommunikere og agere i forhold til folk, vi ikke kender og måske ikke forstår. At styrke børns og unges digitale dannelse er at styrke deres muligheder for at deltage i nutiden og indvirke på en fremtid, hvor de skal kunne koble det nære og fjerne, det kendte og ukendte, det forståelige og uforståelige.

Den danske bibliotekslov er både præcis og visionær i sine mål. Danmark har alle muligheder for at realisere disse mål og gøre fremtidens biblioteker til livfulde steder, hvor oplysing, oplevelse og uddannelse fremmes for alle med kvalitet, diversitet og digital dannelse. Hvor ikke blot hjerner stikker af, men hvor også hjerter og hænder følger med.

Kirsten Drotner er professor, dr.phil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mon de kommende brugere af vort biblioteksvæsen kan leve op til alle dsse
krav,- det er ikke mit indtryk, at børn og unge i dag søger fordybelse.

Alt det andet kan fås på nettet, og skal bibliotekerne konkurere på dette felt!

Hvis bibliotekerne skal matche internettet, vil det blive en flimrende oplevelse.

Gør som bibliotekerne altid har gjort,- tilbyd det, man er bedst til.

At håndtere alt det "flyvske" vil være ødelæggende for biblioteket,- brugerne går på biblioteket fordi de ved, at her får jeg det, jeg har brug for.

"Begtebet bogløse biblioteker er blevet lanceret af hovedløse bibliotekarer. Det er det rene pip: man kunne lige så godt tale om bukseløse buksebutikker."

Forfatteren Peter Mouritzen i Weekendavisen