Kronik

Big Brother og kvaksalveri i gymnasiet anno 2008

Ansatte i den danske gymnasieskole møder i deres hverdag en sær blanding af RUC-inspireret pædagogik og topstyret medarbejderkontrol. Det sidstnævnte minder om George Orwells skrækscenarie om det ultimative kontrolsamfund i romanen '1984'. Den overordnede pædagogik, der sætter dagsorden på landets gymnasiale ungdomsuddannelser, kunne man kalde 'rucwell'
I gymnasieskolen er RUC forvandlet til et freakshow med hidtil ukendte pædagogiske misfostre, mener dagens kronikør.

I gymnasieskolen er RUC forvandlet til et freakshow med hidtil ukendte pædagogiske misfostre, mener dagens kronikør.

25. april 2008

Under valgkampen var der sat fokus på sundhedssektorens elendige arbejdsbetingelser. Mønstret med topstyring, regeltyranni og et omfattende evalueringsarbejde, hvor hvert eneste vindpust skal evalueres, vægtes, dokumenteres og kontrolleres viser sig at gøre sig gældende i store dele af den offentlige sektor som f.eks. i gymnasieskolen, der efter den forhastede gymnasiereform, nu for alvor er trådt i kraft. Her står hårdkogt medarbejderkontrol, Big Brother, side om side med tværfaglighed og projektarbejde, RUC's varemærke. Lærere og elever påtvinges dikterede tværfaglige rundkredsprojekter. Stort set alle fag skal indgå i projektarbejdet op til flere gange om året i såkaldte studieforberedende AT-projekter. AT er forkortelsen for almen studieforberedelse og er gymnasiereformens ultimative slagskib.

Big Brother

Til disse flerfaglige AT-projekter, har 'AT-ister' fra ministeriernes managementkultur, som ligger langt væk fra det praktiske skolearbejde, i pagt med 'omstillingsparate' 68'ere udviklet et enormt ressourcekrævende system, der består af endeløse møder, evalueringer, forkrampede metodediskussioner, rapportskrivninger og en medarbejderkontrol og offentlig topstyring, som man skal mindst 200 år tilbage i tiden for at finde historiske eksempler på i Danmark. Til det avancerede projektarbejde hører oftest fastlagte manualer, recepturer, der helst skal følges slavisk og kontrolleres og evalueres af kommissæragtige 'kvalitetssikringsudvalg' eller lignende, der igen kontrolleres af skolernes ledelse. Problemet med det RUC-agtige i gymnasieskolen er, at det er underlagt de nye gymnasiale hierarkier med topstyring og medarbejderkontrol i fokus. Her er det kammerat Napoleon og ikke Karl Marx i hippieudgave, der bestemmer kursen. Kontrollen af den enkelte lærers ydelser samt realiseringen af de yderst tvivlsomme flerfaglige projekter er en yderst bureaukratisk, ressourcekrævende og opslidende størrelse for nutidens gymnasielærere og udgør hovedparten af den samlede arbejdsmængde. Lærerne får ikke musearm ved at stå foran tavlen og bruge kridtet, men ved at skrive endeløse rapporter, evalueringer, registrere elevfravær og mødenotater på alle leder og kanter. Det Orwell-agtige dominerer billedet, hvor timeforbrug, studieplaner og undervisningsforløb med fastlagte evalueringsmanualer (sæt flueben under 'kompetencer') som regel offentliggøres på internet via netprogrammerne, såsom f.eks. lectio. Kontrolsystemet vækker dyb forargelse blandt landets gymnasielærere og offentligt ansatte i øvrigt, som er opdraget med, at man stoler på hinanden og arbejder sammen i flade hierarkier, som for øvrigt er en af succeserne bag dansk økonomi eller som den tidligere britiske ambassadør i Danmark, James Mellon, i sin bog om danskerne fra 1993 udtaler: "En grund til, at danskerne har været i stand til at opretholde deres økonomiske uafhængighed, er, at de kan lide at arbejde for hinanden."

Mistillidskulturen sætter derimod dagsordenen i gymnasieskolen og det førhen magtfulde Pædagogiske Råd (PR), hvor lærerne på demokratisk vis selv kunne være med at skabe rammerne for en demokratisk skolekultur er for længst blevet reduceret til 'rektorale informationsmøder', hvor lærerne i reglen holder kæft og modtager ordrer fra en særdeles synlig ledelse. Dertil kommer, at den faglige selvbestemmelse, hvor studerende og lærere i fællesskab drøftede en del af det faglige langt hen ad vejen er forsvundet med de nye læreplaner. Men hvor bliver rundkredspædagogikken af i dette bizarre reformægteskab?

Gymnasialt freakshow

Mens regeltyranniet og kontrolsystemet trives i bedste velgående, står det meget sløjt til med den anden part i reformægteskabet mellem ministeriets kontrolfreaks, regnedrengene fra mangementkulturen og 68'ere, der for længst har skiftet 2 CV'en ud med en BMW og papvine med rødvine i Barolo klassen. Det røde element fra den gang verden var god, er nemlig derimod reduceret til en tragisk-komisk parodi på RUC. På RUC er projektperioderne op til flere måneder, med et stort potentiale af faglig ekspertise fra både undervisere og studerende. Dertil kommer, at den studerende har en større frihed til at vælge vejleder, emne etc. RUC er en succes, og kandidaterne eftertragtede til en ansættelse i den offentlige og private sektor.

I gymnasieskolen er RUC forvandlet til et freakshow med hidtil ukendte pædagogiske misfostre. Med stor forundring møder man pædagogiske tiltag, som ikke findes i andre lande, og som derfor ikke kan indgå i en global sammenligning eller international vurdering. F.eks. er mange af AT-projekterne ultrakorte: to til tre dage. Disse skal realiseres, mens lærerne skal passe deres øvrige undervisning, dukke op til et utal møder, rette rapporter etc. Fagsammensætningen er tit tilfældig, fordi projekterne ligeledes bruges til at indhente forsømte timer.

En ommer!

Før gymnasiereformen havde seriøst projektarbejde for længst fundet vejen til gymnasiet blandt andet ved hjælp af et yderst professionelt udviklingsarbejde på det Frie Gymnasium og Herlev Gymnasium, hvor projekterne som på RUC varede længere tid og ikke var underlagt et foroven dikteret regeltyranni. Mens RUC og Herlev-forsøgene var succeser er 'rucwell-pædagogikkens' freakshow ren kvaksalveri uden dokumentation på nogen effekt. En ægte ommer!

Galleriet over arbejdsformer, eksamenstyper og projektformer, hvis effekt er udokumenteret, er imponerende stort. Ingen undersøgelser dokumenterer entydigt, at den nye pædagogik har nogen som helst effekt. Med andre ord, er der tale om 'tro', onde tunger vil mene kvaksalveri, hvilket vil svare til at landets kræftlæger i høj grad ville arbejde med udokumenterede behandlingsformer som f.eks. ravhealing eller håndspålæggelse.

Et ægte hokus pokus element er AT's metodecirkus, hvor lærer og studerende skal kunne placere de enkelte projekter i de humanistiske, samfundsfaglige og naturvidenskabelige fakulteters metoder. Selv på universiteterne gemmer man de komplicerede metodespørgsmål til specialet eller ph.d.-afhandlingen, da metodemangfoldigheden er stor, kompliceret og slet ikke kan placeres i de tre overordnede fakulteter, men oftest hører hjemme i flere. Med AT-metodiske krav er det som at skyde efter gråspurve med kanoner eller at bede en slagterlærling foretage en hjernekirurgisk operation på Rigshospitalet.

Ideen med tværfaglighed er ellers god, da industrien råber efter medarbejdere, som kan arbejde sammen med forskellige faggrupper, og RUC har med dens tværfaglige profil og projektorienterede arbejdsformer vist vejen.

Findes der da slet ikke noget positivt ved reformen?

Jo! Der findes mange lyspunkter som f.eks. de nye 24 timers prøver, en styrkelse af faget engelsk, det sproglige introkursus AP, samt mere sprogvidenskab og journalistik i dansk. Disse lyspunkter er kommet for at blive! De fleste af landets rektorer havde i deres vildeste fantasi ikke forventet det administrative ragnarok, der fulgte med reformen og overgangen til selveje og er for øvrigt ikke interesserede i at lede en institution, hvor de ansatte degraderes til afstumpede lønslaver, som der konstant skal sparkes til, hvis der skal igangsættes noget. Og ægteskabet mellem de gymnasiale barolohippier, og kontrolfolket knirker gevaldigt med konstante ministerielle indgreb for at forhindre de værste skader, massiv elevmodstand og et sandt stormvejr af offentlig kritik. Men sådan kan det jo gå, når ulven bliver sat til at passe får. Især når denne til tider optræder i fårepels med tilhørende lilla ble!

Stefan Polke er ph.d. og lektor i gymnasieskolen, tidl. gæsteforsker på RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu