Bilen kan man ikke bebrejde

Meget relevant observation, Børge S.

Og tilsvarende dybsindigt...

Ville det ikke være værd at udforske potentialet i gratis offentlig transport?

Det er bestemt et velskrevet indlæg, så meget vil jeg rose det for. Jeg synes dog at spore en venstrefløjsaktivistisk holdning til tingene, jeg lige vil kommentere lidt på:

Jeg er ingen ekspert på klima-området, men omgiver mig da af og til med uddannede geografer, der ligesom jeg, er lidt forsigtige med at hoppe på CO2-vognen, og trutte i miljøhornet. Der er også andre faktorer der spiller ind, men det synes svært at få plads til, nu den store befolkning har ubelejliget sig med at lære navnet på denne ene kemiske sammensætning. Der kom f. eks. et spændende (dansk - for dem har det bedst, når der står "dansk” på varebetegnelsen) indlæg i debatten, der påstod at solstorme har stor indvirkning på miljøet. Bevares, det er ikke Al Gore på en elektrisk lift og en druknet animeret isbjørn, men alligevel noget, der er blevet forsket i.

Jeg forstår din irritation over biler, men uden at ville dømme for hårdt, vil jeg påstå at der er en smule københavnsk café-drikker over dit indlæg. Hvis bare de biler ikke larmede så meget, og sikken de dog forurener! Vi kunne ikke være mere enige om, at for mange mennesker i storbyerne kører for meget i bil. Det handler ikke om politisk overbevisning, bare om at tælle hvor mange biler med kun én person, der kører forbi dig, når du venter på bussen. At folk så, via oplysning, kunne påvirkes til at tænke sig om, kunne være en ide der ville sidde lige i skabet hos OBS.

Når det er sagt, er det værd at huske, at der i Danmark stadig er steder, hvor man faktisk er rimeligt afhængig af bilen, og hvor offentlig transport, hvor gratis den så end måtte være, ikke er den mest miljørigtige løsning. Pointen er at for Danmarks vedkommende er bilen – i en eller anden form – kommet for at blive.

Jeg deler din frustration over den forældede bilpark i Danmark. Det er ikke kun et spørgsmål om forurening, men også om bilens sikkerhedsudstyr, og der burde klart skrides til handling, så vi får bedre, sikrere biler. På den ene eller anden vis handler det om liv.

Jeg deler også din frustration (det gør alle for øvrigt) med disse forhalere, disse benægtere... åhh, hvis bare man lige kunne have magten i bare fem minutter! Hvis bare folk ville vågne op og se den geniale sandhed, jeg har indset! Desværre fungerer samfundet ikke sådan. Der er en hel anden fløj af idioter, som trækker i langdrag, stiller debile spørgsmål, og ganske givet er sindsforvirrede. Sådan er demokratiet - den bedste af dårlige løsninger.

Kære Morten S. Clausen
Tak for rosen. Ja, jeg er klart venstrefløj, det forsøger jeg heller ikke at lægge skjul på, men jeg mener ikke, at det i første omgang er vigtigt i disse spørgsmål. I første omgang gæder det om at slå fast, at det er bydende nødvendigt med en drastisk reduktion af de menneskabte klimagasser. I forhold til den måde vi lever på i dag, kan det ikke undgå at blive indskrænkende for vores livsstil. I anden omgang drejer det sig om hvordan vi kan realisere denne ”smallere” livsstil uden at grundlæggende goder og sociale forhold forringes, måske handler det endda om, hvordan de kan forbedres med de nye perspektiver. Det handler om hvordan de uundgåelige byrder, som følger af en reduktion skal fordeles i samfundet og globalt. Det er for mig klart, at det i anden omgang bliver afgørende hvor man står politisk – almindelig gammeldags fordelings- og prioriteringspolitik. Selvfølgelig kan første og anden omgang i praksis ikke holdes adskildt, det ser vi jo allerede til overmål. Alligevel mener jeg, at det er vigtigt at foretage denne skelnen, det vil jeg forklare nedenfor. Jeg ved ikke hvad du mener med aktivistisk, men kan forsikre dig, at jeg ikke er i tvivl om, at brugbare løsninger på miseren ikke fremkommer uden om det parlamentariske system, som på den anden side næppe kan levere disse uden et endog stort folkeligt pres.
Jeg er heller ikke klimaekspert, så er det på plads. Det er geografer for så vidt heller ikke, med mindre de har udført videnskabelige undersøgelser på klimaområdet, og har fået disses lødighed blåstemplet gennem peer reviewed (vurderet at kollegaer og andre klimaeksperter) offentliggørelse i anerkendte videnskabelige tidsskrifter og publikationer. Sandsynligheden taler for, at dine geograf-bekendte er lige så læge, som du og jeg i disse sager. Noget tyder dog på, at de og du er knap så velorienteret, som jeg er. Du skriver: ”hoppe på CO2-vognen og trutte i miljøhornet”, som får dem, der gør det, til at fremstå som de sidste dages hellige. Det er vi ikke. Uanset hvad hin enkelte har som grundlag og motiv for at ”trutte og køre i vogn”, så er denne attitude særdeles velbegrundet, videnskabeligt set. Det ses alene af det faktum, at selv de mest forbenede forhalere (VKO) ikke antaster de grundlæggende videnskabelige forhold, selvom det virker som om, de har stor lyst til det og også har gjort det indtil for nyligt (Thor Pedersen fx.). Ja, der er bestemt andre ting, der spiller ind. Først og fremmest er der flere klimagasser end CO2, især methan og kvælstofoxider. For nemheds skyld omregnes de to sidstes drivhusvirkning ofte til CO2, så man kan udtrykke den samlede belastning i såkaldte CO2-ækvivalenter. Derudover indvirker klimagasserne jo på de naturlige systemer (havstrømme, vindsystemer og vanddamp, bare for at nævne nogle af de vigtigste), som altid har været konstituerende for klimaet. Det er ikke som når du skruer op for varmen derhjemme, og der så bliver den ønskede temperatur inden for kort tid. Varmeforøgelsen formidles igennem disse komplicerede systemer, som på mange måder er bestemmende for hvor hurtigt og hvordan temperaturforøgelsen slår igennem. Det meste af det er erkendt i store træk, selvom der stadig er mange mekanismer og synergieffekter, som man ikke forstår fuldt ud. Men der arbejdes på højtryk for at afklare det mest muligt, med henblik på at kunne lave mere præcise klimaforudsigelser.
Jeg læser din omtale af solstorme som en henvisning til Henning Svensmarks (HS) teorier om solens og den kosmiske strålings betydning for klimaet, især gennem påvirkning af skydannelse og vanddamp. For en ordens skyld, jeg har ikke læst HS' bog og hans videnskabelige artikler, men inden for det klimavidenskabelige etablisement regnes hans teorier, indtil de får mere empirisk kød og blod på skelettet, som i bedste fald af mindre betydning. HS antager, i strid med utallige beviser på det modsatte, at den opvarmning, der foregår på vores klode, hovedsageligt skyldes processer på solen. De fleste klimaeksperter mener, at disse har en betydning for klimaet. Så vidt jeg husker sagde IPPC i sin rapport fra 2001, at processer på solen muligvis kunne være årsag til så meget som 40% af den globale opvarmning. Jeg tror det er nedtonet i rapporten fra 2007 (20%?). Der er mange klimaeksperter, som mener, at de allerhøjest kan være ansvarlige for 10%. Det man skal lægge mærke til er, at HS nærmest er benægter af menneskeskabt global opvarmning, og det er i hvert fald ikke særligt videnskabeligt. Myten om at solen skulle være ansvarlig for klodens temperaturforøgelse er meget udbredt, men holder altså ikke vand. Læs fx her (Sun's activity rules out link to global warming): http://environment.newscientist.com/article/dn12234-suns-activity-rules-.... , eller her (Climate myths: Global warming is down to the Sun, not humans): http://environment.newscientist.com/channel/earth/climate-change/dn11650 , og her (Climate myths: It’s all down to cosmic rays) : http://environment.newscientist.com/channel/earth/climate-change/dn11651 . Jeg kan ikke nok anbefale de øvrige 24 tilbagevisninger af udbredte klimamyter (Climate change: A guide for the perplexed): http://environment.newscientist.com/channel/earth/climate-change/dn11462 . Herfra kan du komme videre hvis du gerne vil gå i dybden med spørgsmålene. Ellers skal du bare sige til, jeg forsyner dig gerne med links til både den ene og den anden side, så du kan drage uhildede slutninger.
Du har ganske ret: jeg er kaffedrikker, men sætter i øvrigt sjældent mine ben på en cafè; dog ikke af princip;-) Jeg forstår, at du antyder, at jeg skulle have et lidt verdensfjernt forhold til livets barske realiteter om bilens betydning i vores samfund. Det har jeg ikke. Som vi har indrettet os, er den for mange uundværlig, det kan alle se. Du har ret i at jeg har en ganske indædt aversion mod bilismens omfang, og jeg kan forstå, at du deler den langt hen ad vejen. Hvordan du kan sige, at folk i byen er større misbrugere af fossile brændstoffer end folk på landet forstår jeg simpelthen ikke. Vi lever vel i et frit samfund? Så længe det ikke er defineret hvilken omgang med fossile brændsler, som er kriminel, er og bliver det et rent moralsk spørgsmål. Da jeg aldrig har ejet en bil og altid har enten kørt på cykel eller brugt offentlige transportmidler, undtagen i mine ferier hvor jeg ofte synder ved at leje en bil, og tillige har været erhvervschauffør (HT-bus, handicapkørsel, varevogn) i mere end 10 år, har jeg mange forskellige meninger om fænomenet bilisme, men finder det i første omgang irrelevant. Det er for meget af lortet, og det er dødsensfarligt. Det er hvad det drejer sig om og ikke kun på grund af CO2. Prøv fx at læse her: http://www.monbiot.com/archives/2007/05/15/car-nage/ og her: http://www.monbiot.com/archives/2006/12/05/life-coaching/ Om folk på landet har mere brug for en bil end andre er i høj grad et spørgsmål om hvordan man indretter den offentlige transport, og hvis du gider at uddybe hvorfor din påstand skulle være rigtig, udtrykt i dit ræsonnement: ”Pointen er at for Danmarks vedkommende er bilen – i en eller anden form – kommet for at blive.”, så skal jeg nok oppe mig med en forklaring på hvorfor folk på landets såkaldte absolutte afhængighed af egen bil er ganske afhængig af samfunds indretning i øvrigt. Selvfølgelig er bilen kommet for at blive. Jeg vil endda sige også i Danmark, selvom der er mange steder, hvor den er mere vigtig. Ambulancer, politibiler, varebiler af forskellig slags, busser og taxaer mm. ville det nok blive temmelig problematisk at undvære. De skal hurtigst muligt gøres batteridrevne. Alle kan i forskellige situationer have brug for at disponere over et køretøj til eget forbrug, men det er der jo også kendte løsninger på. De skal selvfølgelig også køre på el. Du kan vel godt se, at hvis vi skulle lave private undtagelser for de personer, som har særlige behov, eller hvor det er et miljørigtigt alternativ, så ville vi komme ud i et vanvittigt bureakrati, som ville være oplagt mål for alskens korruption? En for alle og alle for en. Det er hvad kloden kan holde til i denne sammenhæng.
Faktisk ved jeg ikke meget om den danske bilparks modernitet og sikkerhedsmæssige beskaffenhed, men jeg deler da dine præferencer for køretøjers sikkerhedsmæssige forsvarlighed. Det troede jeg bare, at man havde tjek på i vore dage.
Jeg er enig med dig i, at demokratiet ikke er godt gearet til at tage kampen op mod den videnskabeligt beviste og menneskeskabte globale opvarmning. Dog tror jeg snarere at det skyldes udbedrelige fejl og mangler ved demokratiet, end det skyldes demokratiet som princip. Om så kun for 5 minutter, så gælder det vel stadig, at absolut magt korrumperer absolut?

venlig hilsen

PS andre aspekter af mine synspunkter, og begrundelse for dem kan du finde her: http://www.information.dk/156802#comment-32447

Kære PH
Gratis offentlig transport er et probat middel, hvis den er tilstrækkelig og tilstrækkelig god. Ellers er den nok kun marginalt virkningsfuld. Når alt kommer til alt, så tror jeg nok, at de fleste ville opfatte gratis offentlig transport som uretfærdig. Desuden skal det jo netop ikke være gratis at forurene og helst betales af forureneren. Derimod synes jeg, at det er helt klart, at offentlig transport skal være så billig, at den, på dette punkt er meget mere fordelagtig end individuel transport.
venlig hilsen

Se også sidste artikel af Monbiot

http://www.monbiot.com/archives/2008/04/15/the-pleasures-of-the-flesh/

Citat:

The World Bank points out that “the grain required to fill the tank of a sports utility vehicle with ethanol … could feed one person for a year”(5).

Artiklen kunne være skrevet i dag.