Læsetid: 2 min.

Danmark kan ikke brødføde verden

Sulten banker knurrende på Europas dør. Så nu skal der pløjes mere, sprøjtes mere, gødes mere, der skal bruges gen-modifikation - naturen og miljøet må vige. Men det kommer aldrig de sultne til gode!
23. april 2008

Dansk landbrug står parat til at afhjælpe fødevarekrisen i verden. Men det er helt misvisende at påstå, at Danmark ved at pløje, sprøjte og gøde endnu mere kan afhjælpe krisen. Det véd landbruget selvfølgelig godt - de vil bare ikke indrømme det, for der er gode penge at tjene.

Sandheden er, at vi allerede har verdens højeste produktion per areal-enhed. Men hele 85 procent af vores landbrugsareal bruges til at dyrke foder til svin og kvæg - ikke til mennesker. Det vil sige, at vores op mod 26 millioner svin og 550.000 malkekøer æder sig igennem langt det meste af de afgrøder, der intensivt dyrkes på markerne i dag.

Derfor lugter det fælt af forår på landet netop nu. For landmændene har sat fuld skrue på gyllesprederen for at komme af med de 30.000.000 kubikmeter gylle, alene svinene årligt producerer.

Og derfor er det en kærkommen lejlighed, at de nu med 'hungerkortet' i hånden, har fået ret til at gøde og pløje et område med værdifuld natur på størrelse med Lolland Falster op.

Godt 150.000 ha brak risikerer at forsvinde i disse dage og engblommer, orkideer, lærker, viber, bekkasiner og sommerfugle må finde andre steder at leve. Mens lugten kvæler forårets dufte, siver gyllen i åløb og grundvand. Ifølge Vandmiljøplan III skal der udlægges 30.000 ha. randzoner inden udgangen af 2009 for at hindre kvælstoffet i at skade vandmiljøet.

Men den seneste opgørelse fra Danmarks Miljøundersøgelse viser, at der kun er udlagt sølle 300 ha. som bræmmer, og det kan nøgternt konstateres, at målet selvfølgelig ikke kan nås.

Naturen må vige for at give mad til de fattige. Derfor er genmodificeret foder også i spil. Men reelt er fidusen med GMO blot at producere billigere svinefoder til de voksende husdyrbestande. For det koster flere kilo korn eller sojabønner at producere bare ét kilo svine- og oksekød.

Naivt og hyklerisk

Hvorfor ikke følge FN's landbrugspanel anbefalinger om bæredygtigt landbrug. Her er nemlig også fokus på de sociale, natur- og miljømæssige aspekter ud over de økonomiske. Men det kræver skrappe regler.

Og landbruget nægter at være en storindustri på linje med alle andre industrier, og derfor som alle andre produktionsvirksomheder helt naturligt først og sidst ser på, hvad der står på bundlinjen. Og industrien er afhængig af et verdensmarked, som ingen fornemmelse har for naturværdierne i det gamle danske kulturlandskab.

Politikerne lader sig styre af en romantisk forestilling om, at landbruget ad frivillighedens vej gerne vil værne om naturen, selvom alle erfaringer viser det modsatte j.v.f. etablering af randzoner, bedre dyrevelfærd og så videre.

Hvis verdens fødevareproblemer skal løses, skal der i stedet finde en gennemgribende revision af landbrugspolitikken i Danmark og EU sted. Alene ved at åbne grænserne for den tredje verdens produkter og udfase landbrugsstøtten ville verden se anderledes ud - rent fødevaremæssigt.

I stedet lader vi som om, at vi ved at bruge naturen i Danmark endnu mere intensivt, får løst verdens sult problemer. Det er i bedste fald naivt. Det er i værste fald hyklerisk. Der kommer ikke mere mad til de sultne ved at pløje den danske natur op.

Ella Maria Bisschop-Larsen er præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Stående over for den politiske uro, der breder sig især i udviklingslande, som ifølge af prisstigningerne på fødevarer, understreger ”IAASTD”(International Assessment of Agricultural Science and Technology), at den kapitalintensive industrielle landbrugsdrift, med dens monokulturer og koncentreret brug af pesticider og kunstgødning, har nået sin grænse.

IAASTD advarer;
- om at et af hovedproblemerne nu også er satsningen på førstegenerations biobrændsler, fordi den lægger beslag på landbrugsjord og vandressourcer, der ellers kunne være brugt til fødevareproduktion,
- mod anvendelse af patenterede genmanipulerede afgrøder, som fattige bønder ikke har råd til at bruge,
- og om det uholdbare i at fortsætte med den nuværende form for globaliseret landbrugsøkonomi, som er bygget op over lange energitunge og på anden vis ressourcekrævende transporter fra producent til producent og igen fra producent til forbruger.

På den måde vender rådet sig direkte mod den politik, som Dansk landbrug anbefaler og generelt mod den politik USA og EU fører på området.

Dansk landbrug, som er verdensmestrer i at producere svin med soja fra Argentina (Argentina prøver i øjeblikket af nationale grunde at begrænse eksporten) og dansk korn, tænker heller ikke på hverken den globale fødevaresituation eller det nationale miljø, når man som Gæmelke anbefaler yderligere anvendelse af energitung kunstgødning, inddragelse af de sidste marginaljorder og genmodificerede afgrøder i landbrugsproduktionen. Han tænker kun på landbrugets indtjening. http://borsen.dk/fodevarer/nyhed/130160/

Skrotningen af braklægningsordningen vil sammen med yderligere anvendelse af kunstgødning få stor indflydelse på kvælstofudvaskningen med iltsvind til følge i de indre danske farvande, og true grundvandet yderligere, hvilket tilsyneladende rager de fleste danske medier en fis.

Hvis man interesserede sig for havet som proteinkilde, den globale fødevareforsyning, energiforbruget og CO2-problematikken, så droppede man overforbruget af sojaprotein til opfedning af svin, satte samtidigt sit forbrug af korn ned, og lod havet forsætte med at virke.

I stedet er man igen vidne til ekstremt destruktiv og snæver fokusering på egen indtjening, fra en faggruppe, der beskriver sig som liberalister, men som i mere end tredive år har været EU's største bistandsklient.

Landmændene repræsenterer den mest hykleriske faggruppe i landet, og de hyler op, værre end de svin de producerer, hver gang der bare tales om at pille ved EU's støtteordninger.

Deres energirådgivere har i årevis levet af at fortælle dem, at CO2problematikken var opfundet af verdensfjerne langhårede hippier, og at de bare skulle droppe alt, hvad der har med isolering og energibesparelse i landbrugsejendommene at gøre, for så trygt at satse på, at EU's subsidier til kornproduktionen i en uendelighed ville kunne holde kornpriserne der nede, hvor man med korn kunne varme det hele op for en brøkdel af det, det koster at bruge olie og kul. Landbruget burde lære at orientere sig i lidt større sammenhæng.

I virkeligheden er EU's landbrugspolitik slet skjult forsøg på at købe støtte til den europæiske statsdannelse hos de grupper i befolkningerne, som ellers ville have orienteret sig mest nationalistisk og vent sig mod projektet. Når processen er tilendebragt, nationalstaternes sidste magt er brudt, så stopper bestikkelsen. Så har vi fået den form for institutionaliseret monetarisme som projektet sigter på. ØD kunne man kalde det, altså økonomisk diktatur.

Sa skal vi lige sla fast igen at at EU og verdensbanken tvinger ulande til at opgive stotte til deres egne landbrug sa de ikke laengere kan forsorge dem selv. de bliver saledes dybt afhaengige af undenlandske kapital intereesser der uden skrupler spiller hasard med millioner af menneskers liv. I 1990 producerede Ghana fx, 90 af deres eget risforbrug Eu og den internationale Valuta Fond tvang dem til at "liberalisere" og saledes producere de idag kun 10 % af den ris de har brug for.

hvor er det pokkers dejligt at se Danmarks Naturfredningsforening med en kontant politisk dagsorden, der netop piller ved en voksende problematik, som på nuværende tidspunkt bliver pakket ind i fejlproportioner og deciderede løgne.

tak for det, Ella Maria Bisschop-Larsen

Kære kronikforfatter.

Det er ret utroligt, hvordan du vender tingene på hovedet.

Din familie og du har ikke investeret jeres egne livsværk og penge i jord og betaler høje ejendomsskatter for den.
Vel?

Heinrich R. Jørgensen

EU's politik om at subsidiere EU's landmænd, have toldbarierrer for import af landbrugsprodukter og ikke mindst foretage prisdumpning af EU's overskud i samme lande som vi de facto ikke køber fra, har ødelagt landbrugsproduktionen i mange lande. Dén skal restaureres.

Hungersnød har eksisteret i årtier, uden at vi har taget synderlig notits af det. EU's politik har i årevis haft som indlysende konsekvens, af andre lande ville blive stadigt ringere stillet mht. selvforsyning og fødevaresikkerhed.

Hvorfor har fokus ikke været på, at hjælpe andre lande til reel selvforsyning og bæredygtighed?

Handler det aktuelle engagement i DK vitterligt om hungersnød, eller handler det blot om mere landbrugsjord i en tid med stigende fødevarepriser? Profitmaksimering, som det hedder. Men det er indlysende en løgn, at det skulle hjælper andre end de danske landmænd og følgeindustri.

Det er jo rigtigt fornuftigt, hvad du skriver, Ella Maria Bisschop-Larsen, og godt suppleret af Steen OIe Rasmussen. Men jeg må skarpt protestere imod talen om "landbruget" og "landmændene" i generelle vendinger. Jeg skal hilse og sige, at mange danske bønder i hovedsagen er enige med jer, men at de ny industriherrer på landet i tæt alliance med det dominerende regeringsparti og store dele af pressen har sat sig tungt på landbrugets organisation. Hvis de gode tanker om et bæredygtigt landbrug skal få en chance, kræver det bønder, som vil drive det. Må jeg derfor indtrængende opfordre til støtte til Frie Bønder - Levende Land, som er den eneste landbrugsorganisation der arbejder for bæredygtighed! Se også www.levende-land.dk !

Heinrich R. Jørgensen

@ Jenni.

Og hvilken ret skulle landmænd af den grund have til at ødelægge miljøet i Danmark? Skal fiskerne også blot hive flere fisk op? Og hvad med hvalerne - skal de være fredet fortsat?

At der er mange landmænd der har taget meget store økonomiske risici og har optaget store lån, er deres ansvar (og deres rådgiveres moralske). At der er mange landmænd der ikke tjener ret mange penge selv om de arbejder meget hårdt, er bestemt ærgerligt.

Da fødevarepriserne pt. er stærkt stigende, vil jeg tro landbrugserhvervet klarer skærene i sjælden fin stil... Uden yderligere landbrugsareal, og uden unødige løgne.

Ole Kjærulff Davidsen

Du har ret i at man ikke kan skære dem over en kam. Men de beholder deres ledere, og de fleste af dem er erklærede liberalister, de står i det store og hele sammen om at bevare enhver form for støtte og ethvert privilegium.

Vi andre byboere er klart nok også hyklere på mange måder, men Axelborgs indflydelse er gigantisk i forhold til antalet af landmænd. Der er grund til at fokusere lidt på landbrugets generelle rolle, og forlange lidt konsistens af det.
Venligst Steen

Heinrich R. Jørgensen

Steen Ole Rasmussen:
"[...] de fleste af dem er erklærede liberalister [...]"

Nu er jeg ikke velbevandret i liberalistisk tankegang, men så vidt jeg har fattet skønheden ved denne tankegang, så er det, at den formår at forklare sine begrænsninger. Dér, hvor frihandel og fri prisdannelse ikke kan virke effektivt.

Disse imperfektioner definerer derfor fællesskabets eller statens opgaver og ansvar, da ingen andre vil varetage disse. Imperfektioner er bl.a. når der forekommer monopollignende situationer, men også, når enkelte grupper bruger fælles ressourcer uden at betale for dem, kompensere for dem eller erstatte disse.

Forurening er netop et eksempel på, at en fælles ressource (op)bruges af en lille gruppe. Og bæredygtighed burde indlysende være den eneste rigtige liberalistiske holdning for de der ikke ønsker statens indblandig. Uden bæredygtighed, er staten forpligtet at sikre miljøets og fællesskabets interesser.

Hvordan så mange landmænd og partiet Venstre i fuld alvor kan påstå at tilslutte sig liberalistisk tankegang, uden tilsyneladende at ville acceptere hverkens erhvervets ansvar eller statens oplagte miljøansvar, undrer mig.

Den indiske bilproducent Tatamotors sendte for et par måneder siden en bil på markedet til omkring 10000m kroner, hvilket vil øge presset på verdens olieressourcer i ekstrem grad, fordi det betyder at mange indere, kinesere og afrikanere, vil få råd til at købe en bil.

Men den samme producent står også bag udviklingen af en fuldstændigt forureningsfri bil, der kører på trykluft!

Den kan enten tankes op på under et minut ved en tryklufttankstation, eller lades på på omkring tre timer af en eldrevet generator, der kører på billig nattstrøm fra vindmøller.

Den bliver sat i produktion til næste sommer.

http://equitytrade.wordpress.com/2008/02/20/tata-motorss-air-powered-car...

Relevansen af ovenstående indlæg i denne sammehæng er selvfølgelig, at den opfindelse kan betyde, at det ikke er nødvendigt at bruge landbrugsjord til at dyrke biobrændstoffer.

I øvrigt kan biobrændsel også fremstilles af alger, der samtidigt renser vandet for overflødige næringsstoffer. Man kan i øvrigt også fremstille brint af alger.

Det er af flere debattører her blevet set som en forudsætning for sund og fornuftig politik at et land er selvforsynende. Dette er dog ingenlunde tilfældet, der er nemlig ofte en fordel ved arbejdsdeling. Hvis vi alle individuelt skulle sørge for vores egen selvforsyning ville vi hurtigt miste fordelene ved specialisering og dermed miste en masse produktion, således at vi sikkert ikke ville kunne brødføde verdens befolkning. At Danmark ikke kan brødføde hele verdens befolkning er vel næppe et argument for ikke at forøge produktionen af fødevarer.

Det sagt, er en lang række beskyttende foranstaltninger indført af regeringer verden over, heriblandt EU's landbrugspolitik, ganske rigtigt forvridende og modarbejdende over for en optimal landbrugsproduktion. Men det har mere at gøre med særinteresser og beslutningsprocedurer, end spørgsmålet om vi skal producere mere, fra en ren efficiensmæssig betragtning.

Når man (staterne) handler påbasis af en politisk beslutning om at menneskabt CO2 er skyld i en temmelig ubetydelig klimaændringog visse politikere og videnskabsmænd bruger den samme beslutning til at forudsuge den umiddelbart forestående dommedag, ja så bliver resultatet det som Bisschop-Larsen beskriver. Den årelange kamp for at overbevise EU om, at braklægning er et vigtigt instrument til bevarelse af truede arter og beskyttelse af vandmiljøer mod udvaskning af næringsstoffer, ender i glemmebogen, for at blive erstattet af GM-afgrøder i monokulturer, der skal behandles med masser af pesticider, til energiproduktion.
Den skyldige skal man ikke lede længe efter. Det er FN i form af IPCC.
En god nyhed, forskningsskibet Polarstern, rapporterer at udbredelsen af isen på Antarktis er den største, der nogensinde er registreret, og endnu vigtigere ,at temperaturen i havet for første gang i flere år er faldet (lidt).
Det bliver sværere og sværere at opretholde teorien om mennskeskabt CO2s indflydelse på klimaet.
Og en midre god nyhed, USA vil stabilisere deres udledning af CO2, men først i 2025. Klimatopmødet i København skal nok blive lystigt.

Heinrich R. Jørgensen

Tobias,

Selvforsyning har jo netop vist sig vigtig, da denne kan mindste afhængighed udefra, mindsker omfanget af tragedier når høsten slår fejl nogle, og kan give mere stabile priser. Men i en ideel verden uden handelsbarrierrer og andet kortsynet nonsens, er selvforsyning ikke vigtig.

Vi kunne jo også blot reducere mængden af svin til det halve, hvorved vi kunne bruge den landbrugsjord der ellers var blevet anvendt til at frembringe svinefoder, til at lave menneskeføde. Jeg vil gætte på, at der betyder at yderlige 15 mio mennesker kan spise sig mætte dagligt. Det er da en god start...

Men det kommer ikke til at ske. Svineproduktion er vigtig, investering i bygninger og produktionsanlæg er vigtigt, slagterierne skal ikke være uden arbejde, og andre lande vil blive øge deres svineproduktion.

Vi kan også alle begynde at undlade at spise kød. Mængde af kød der spiser globalt, er den største del af problemet.

Heinrich R,
Det er oplagt at afhængigheden ude fra mindskes når et land er selvforsynende. Men det er et spørgsmål om det er ønskværdigt at bibeholde denne uafhængighed, når man tager de omkostninger dette medfører. Derudover er det ikke korrekt at større uafhængighed af ude fra kommende produktion giver mere stabile priser. Overvej foreksempel hvorfor du køber en brandforsikring. Dette er jo fordi risikoen for at dit og alle andre boligejeres hus brander på samme tid er mindre end risikoen for at dit hus brander. Dermed dækker alle husejere hinanden ind. På samme måde er et land mere sårbart over for en dårlig høst, end alle landende tilsammen!

Jeg vil ikke umiddelbart dømme folk der spiser svinekød, og for øvrigt betyder det jo også højere priser for folk der spiser svin, dvs. det bliver en dårligere forretning af producere svin, men bedre for kornproducenterne.

Det er vigtigt at bevare naturens åndehuller.

Hvis madkrisen bliver et reelt problem, omlægger vi
eksisterende dyreproduktion til kornproduktion, der
kan gå til menneskemad med langt højere udbytte.

Det vil ske automatisk når kornpriserne vokser,
eller om nødvendigt, ved regulering.

At inddrage nye arealer burde derfor ikke være nødvendigt.

Heinrich R. Jørgensen

Tobias,

Jeg har faktisk intet substantielt grundlag for mine påstande om selvforsyningens velsignelser. Det skal jeg indrømme. Jeg tror faktisk heller ikke du havde facts på bordet i dit tidligere indlæg. Ideologien og holdningerne, ja. Men facts - narj?

Jeg skal heller ikke dømme svinekødsspisere. Bl.a. jødedom og islam klarer det helt fint, omend af ganske andre grunde, og i denne kontekst, skal de have hjertelig tak for indsatsen herfra :-)

Min pointe var, at der findes mange måder at forholde sig fødevarekrisen på, eller rettere at forsøge at afhjælpe den. Og at vi selv (læs: EU) bevidst har designet katastrofen. Jeg tror ikke en pind på, at det hjælpe at opdyrke mere jord, med mindre hele det bureaukratiske og politiske apparat er indstillet på, at vi nu skal redde nogle mennesker fra den visse sultedød. For ellers kommer der næppe noget positivt ud af det.

Steen Rasmussen

Heinrich R.

Ideologi er for det meste noget bras (ideologisk udsagn)!

Ideologi kan bruges og ikke bruges. Det er svært at lade være med at orientere sig generaliserende og vurdere ud fra overordnede grundforklaringer, og det er som sådan en del af det at være og orientere sig og være ideologisk. Men sådan som ”liberalismen” fungerer, og sådan som også ”marxismen” bliver brugt, virker ideologien på mange måder ekstremt fordummende og hyklerisk.

Når man i liberalismens navn, under dække af demokratisk og økonomisk frihed, tillader sig at skalte og valte med den i øvrigt videnskabelige sandhed om menneskeskabte miljøproblemer, og når man hævder doktrinen om, at de frie markedsmekanismer kan løse alle problemer, inklusiv dem der skyldes de økonomiske mekanismers destruktion af egne forudsætninger, ja så afslører man en form for blindhed, der bl.a. dækker sig under ideologi, f.eks. med argumentet om, at den sandhed, der kan købes og sælges på markedets vilkår, har sin gode ret til at fortrænge alle andre.

Så længe den enkelte kan dække sig under henvisning til flertallet uden hensyn til den form for sandhed som kvalificeres uden for det demokratiske system, så længe har sandheden ingen gang på jord. Så længe flertallet kan købe løgnen om at CO2-problematikken forsvinder, hvis bare det store flertal af økonomiske opportunister beholder magten og evnen til at rede sin egen røv på bekostning af alt andet, så længe vil det store forkromede og åh så demokratiske kor af liberalister og socialister satse ensidigt på økonomisk vækst. Også selv om man ud fra et aldeles udemokratisk men videnskabeligt perspektiv kan forklare, at det netop er udtryk for, at de privilegerede sætter deres snævre interesser igennem på bekostning af andre knap så succesfulde fattigrøve og de magtesløse kommende generationer. Og selv om påstanden, om at vækst i form af mere til den ene altid vil føre til mere for den anden, bare er den ideologisk bekvemme bortforklaring af de storsvinende og storforbrugendes infamt destruktive adfærd.

Men når bønderne ikke en gang kan finde ud af, at tage afstand fra den mindst liberale institution af alle, dvs. så længe 50% af EU's budget går til deres egen bistandshjælp, så er der bare tale om hykleri.

Heinrich R. Jørgensen

Steen Ole Rasmussen,

Jeg er også stærk tilhænger af pragmatiske løsninger.

Mine kommentarer vedr. liberalistiske landmænd kan tolkes således, at det vel er Ole Kjærulff Davidsen og Frie Bønder - Levende Land der lader til at have Adam Smith bedst?

At statssubsidier, toldgrænser, prisdumping og rovdrift på naturen af andre tillægges den gode hr. Smith, må få selvsamme til at rotere i sin grav.

Så hvis alle ideologier kan perverteres i samme grad, vil jeg tilsutte mig Schlüters udsagn om at ideologi er noget bras. Og i så fald er det næppe et ideologisk udsagn.

Adam Smith var ikke opmærksom på den type af begrænsninger vi taler om, verden var for stor på det tidspunkt. Det gælder også den gode Marx.

Nej, Danmark kan ikke brødføde hele verden. Men verden kan måske brødføde sig selv, hvis fattige lande får hjælp til at begrænse de grotesk høje børnefødselstal. Lad os hjælpe fattige og sultne i afrika og mellemøsten til at få færre børn og dermed færre sultne og lidende børn. Lad os hjælpe dem med prævention og børnefødselskontrol. Det er uetisk at lade være.

Heinrich R. Jørgensen

Hellere en pikant typo, end den sædvanlige overflod af bøvede ditto, jeg desværre næsten altid får frembragt :-)

En opfævelse af braklægningsordningen vil være en miljøkatastrofe. De braklagte arealer er blandt de ringeste til landbrugsformål. Hvis det skal kunne betale sig at dyrke disse arealer stiller det krav om et stort forbrug af kunstvanding og gødning, hvilket vil belaste både grundvand og vandmiljøet.