Kommentar

Enhedslisten burde fræse derudad

Der er masser af muligheder for at bedrive politik på en ny måde
16. april 2008

Åbnede man for fjernsynet eller aviserne i sidste weekend, blev man udsat for krasse sager. SF holdt landsmøde, og her stadfæstede Villy Søvndal sine tidligere udtalelser på udlændingeområdet. Samtidig kunne man opleve partiets nye håb Astrid Kragh fortælle pressen, at det er nødvendigt med en total topstyring af partiet. Og et tredje pip fra det folkesocialistiske årsmøde var så meldingen om, at SF ikke har noget imod at sænke topskatten.

I weekenden lancerede Helle Thorning-Schmidt også sine nye bud på en socialdemokratisk platform. I en kronik i Politiken slog hun blandt andet fast, at 24-årsreglen og tilknytningskravet på ingen måde er til diskussion. Faktisk rynkede hun på næsen over, at nogen kunne finde på at stille spørgsmålstegn ved disse krav. Og hun lovede en fortsat stram udlændingepolitik.

Når man bare sammenholder disse få udmeldinger fra en tilfældig weekend i april, må man konstatere, at der er et kæmpe rum til venstre for de to såkaldte venstrefløjspartier SF og Socialdemokraterne. Der er for mig at se en hel sekssporet motorvej at fræse derudad for Enhedslisten, når det kommer til udlændinge- og socialpolitik og ikke mindst måden at tænke politik og partier på.

For der må da være en udlændingepolitik, der ikke bare bygger videre på de seneste års mange stramninger. Under valgkampen sidste år valgte selv SF at vakle, når det kom til modstanden af 24-års reglen.

Og der må da være plads til en socialpolitik, der ikke starter med at slække på beskatningen af nogle af Danmarks rigeste. Og ikke mindst bør der være plads til noget og nogle, der ikke dyrker topstyring og personkult.

Træd på speederen

I den kommende weekend holder Enhedslisten årsmøde. Og herfra skal der lyde en klar opfordring til at træde på speederen på motorvejen til venstre for SF og Socialdemokraterne. Enhedslisten må udnytte, at motorvejen bare bliver bredere og bredere dag for dag. Og især to ting er vigtige i den proces:

For det første må vi i Enhedslisten nå til den erkendelse, at klassekamp ikke står i modsætning til andre væsentlige frigørelsesprojekter. I året, der er gået, har der gentagne gange været debatter i og omkring Enhedslisten, om partiet kunne risikere at ende som et minoritetsparti, hvis man lagde for meget vægt på for eksempel indvandreres situation eller homoseksuelles rettigheder. Omvendt har andre været bange for at disse kampe skulle underlægges en overordnet klassekamp eller særlige befolkningsgruppers interesser.

Denne diskussion er for mig at se hverken meningsfuld eller frugtbar. Man kan ikke have et venstrefløjsparti, der ikke klart arbejder mod diskrimination af minoriteter. Og man kan heller ikke have et venstrefløjsparti, der ikke benhårdt holder fast i klassekampen. Endelig kan man ikke kalde sig et moderne venstrefløjsparti, hvis man ikke erkender, at de aktuelle konflikter i samfundet har det med at virke forskelligt alt efter, hvordan man er placeret ikke kun i forhold til klasse, men også køn, etnicitet, seksualitet osv.

Kun hvis man har det for øje, kan man levere virkningsfulde skyts mod SF's og S' udlændinge- og socialpolitik.

For det andet må vi i Enhedslisten ikke kun tale politik på nye måder, men også bedrive politik på en anden måde. I år afholdes landsmødet i en hal på Nørrebro. En bydel, der i februar dannede ramme om nogle af de største uroligheder i den nyere Danmarkshistorie. Når man taler med mange af de unge på Nørrebro, så fortæller de blandt andet, at de er utilfredse med, at der ikke er nogen ordentlige fritidstilbud. De må for eksempel ikke benytte den selvsamme hal, hvis de ikke er medlem af en klub eller har bestilt tid langt tid i forvejen. I Enhedslisten skal vi blive bedre til at arbejde med konkrete løsninger i hverdagen. Som i dette tilfælde med de unge.

Hold tserne væk

Villy Søvndal fortalte med stor glæde på SF's landmøde, hvordan SF sammen med erhvervslivet havde forbedret byen Nakskov. I Enhedslisten skal vi ikke løse problemerne med de store virksomheder, vi skal gøre det sammen med rødderne på gaden. Og vi skal bringe gaden ind i parlamentet. Vi skal holde os fra smarte ni-punkts teser. Og vi må aldrig ende som en topstyret kampagnemaskine.

For tiden afprøver jeg selv disse to meget simple udgangspunkter, når jeg sammen med en masse andre mennesker - mange af dem har aldrig før interesseret sig for politik - er ved at opstarte netværket 'Sorte Får'. Gennem det næste år vil vi sætte fokus på netop udlændinge- og socialpolitik samt nye måder at inddrage folk på. Vi starter allerede i denne uge med et støttearrangement på Nørrebro for de strejkende sosu'er, sygeplejersker og pædagogmedhjælpere. Til arrangementet optræder en lang række musikere med indvandrebaggrund gratis.

Det gør de dels for at støtte de strejkendes kamp. Dels for at vise, at politik er andet end lange møder og dagsordener. Og dels for at vise, at etniske minoriteter ikke er en passiv 'byrde'. At vi ikke står uden for de sociale kampe, men er en aktiv del af dem.

Også her hænger frigørelse og klassekamp sammen. Og sådan skal det være.

Asmaa Abdol-Hamid er medlem af Enhedslisten, førstesuppleant til Folketinget. Talsperson for netværket 'Sorte Får'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, det slog mig godt, da jeg havde sendt indlægget. Min pointen var, at det er et signal; det er et gimmick hun begyndte at bruge, da hun stillede op til Folketinget. Da hun sad i Århus Byråd, havde hun ikke problemer med at give hånd.

I Kina spytter de på gulvet i restauranterne; hvis jeg var kineser og insisterede på at spytte når jeg gik på restaurant i København eller Teheran, fordi det var min måde at udtrykke kultur måtte jeg også finde mig i at blive afvist ved døren næste gang jeg kommer.

At givet hånd er fundamentalt europæisk. Demonstrativt at nægte at give en person hånden, er noget nær den værste, nonverbale fornærmelse du kan byde en europæer, næst efter fingeren. Hvis man ikke kan tilpasse sig denne banale høflighedsgestus, må man konstatere at viljen til integration kan ligge på et meget lille sted.

Jeg er i min gode ret til ikke at tale med personer, der nægter at give mig hånden: hun har sine særheder, det må vi respektere, men når man antager rollen som selvvalgt paria, må man ligge som man har redt. Personer der ikke giver hånd, kan ikke forvente at få et arbejde i Danmark. Så kan du kalde det hetz, men i et frit samfund må folk tage ansvaret for deres frie handlinger.

Vi har stadig ikke fået et bud på, hvad Asmaas politik er. Bortset fra at hendes politiske vejleder er koranen, men det kan jo betyde både det ene og det andet. Skikken med ikke at give hånd findes primært i de mest reaktionære regimer på Den arabiske Halvø og hvor det Muslmske Broderskab har fået fodfæste, på Afrikas Horn og efterhånden i meget af Egypten, så noget kunne tyde på at Asmaas form for sharia ikke ligefrem hører til de mest liberale.

Feminister burde kræve Asmaa stenet: skikken med at give hånd udspringer ikke af, at man ønsker at beskytte kvinden mod kontakt med potentielle voldtægtsforbrydere, men af et ønske om at beskytte manden mod at røre noget urent.

Hej Erik,

Nu skal jeg på ingen måde udgive mig for ekspert i muslimsk tradition, men så vidt jeg læste mig frem til mens postyret om Asmaa A-H stod på, så handler netop den skik ikke om nogen af delene -- det handler om en kyskhedstanke, fordi "hænderne bedriver hor" (fra IslamOnline: "The hands fornicate. Their fornication is the touch.") hvis fremmede mennesker af forskelligt køn giver hånd. At det ikke har noget med renhed at gøre illustreres iøvrigt også af, at Asmaa (og andre muslimer, der følger denne tradition) gerne må give hånd til familiemedlemmer.

Selv mener jeg at denne tradition er et noget bizart tilfælde af den sygelige seksualforskrækkelse, alle de tre monoteistiske religioner lider under, og har svært ved at forholde mig til at man kan kalde sig en progressiv socialist, og mene at hænders berøring kan være en form for hor.

Hvor reaktionær Asmaas tolkning af Islam ved jeg ikke. Jeg hører til den fløj, der principielt mener at enhver form for doktrinær religion pr. definition er reaktionær.

Erik B.:

Personer der ikke giver hånd, kan ikke forvente at få et arbejde i Danmark.

AAH er vist godt klar over dette, Erik B. Ialfald valgte hun dengang hun skulle søge arbejde som socialrådgiver ved Roskilde Kommune, at give hånd. Det ved man, fordi hendes arbejdsgiver under al balladen med hende skrev en artikel under en overskrift der lød noget i retning af "Jeg har trykket hånd med Asmaa" (jeg tør næsten ikke skrive det, men hvis det Kongshøj skriver her er rigtigt, vil det jo sige, at han kunne have påstået at hans hånd havde horet med AAH's hånd). Iøvrigt er jeg ret overbevist om, at hun aldrig har siddet i Århus Byråd, derimod tror jeg nok hun har siddet i Odense Byråd for Socialdemokraterne, da hun oprindeligt er fra Vollsmose.

Det forlyder, at Asmaa forlod håndtryksskikken i forbindelse med opstillingen til kommunalvalget (i Odense) i 2005, altså som indledning til sin politiske karriere. Hun blev ikke valgt, men opnåede dog at blive 1. suppleant.

Her er et citat fra JP:

Da hun i efteråret 2004 blev projektansat i Roskilde Kommune, gav hun hånd til samtlige medlemmer af ansættelsesudvalget. Ligesom hun gav hånd til mænd, da hun efterfølgende hilste på sine nye kolleger.

Det fortæller tidl. integrationskonsulent i Roskilde Kommune, Torben Andersen, som sad i ansættelsesudvalget og også selv har trykket hånd med Asmaa Abdol-Hamid.

»Hun holdt op i kommunen igen efter et lille års tid, og så kunne vi pludselig læse i avisen, da hun stillede op til byrådet i Odense, at hun ikke ville give hånd. Det stunt grinede vi meget af i Roskilde,« fortæller Torben Andersen.

Asmaa forsøgte at blive socialdemokratisk byrådskandidat i Odense, men hendes partifæller ville ikke stille hende op. Asmaa skiftede til Enhedslisten efter at hun havde gjort sig sonderinger hos de radikale.

Asmaa fik 600 stemmer ved byrådsvalget. Men Odense er en stor by, og der skal 3.000 stemmer til en byrådsplads. Så Asmaa er suppleant.

Beboerne i Bøgeparken fyrede Asmaa som beboerrepræsentant. Angiveligt af hensyn til kønssædeligheden, da mænd ikke må opsøge kvinder.

Asmaa gør undtagelser og horer med håndtryk, når der er er penge involveret og når Asmaa skal mele sin egen kage. Eksempelvis da hun skulle ansættes i Roskilde kommune. Det må vel hedde hor imod betaling.

For en god ordens skyld:

Jeg aner ikke om Asmaa A-H lægger det samme i ikke at ville give hånd, som folkene bag IslamOnline gør. Det kan det sagtens tænkes at hun ikke gør -- hun efterlader mig med et klart indtryk af at have en noget mere nuanceret holdning til sin religion end så mange andre af de muslimer, der har gjort sig offentligt bemærket på deres religion. Jeg reagerede imod påstanden at det er fordi hun ikke må røre ved vantro, hvilket hun aldrig selv har givet som grund, og hvilket der heller ikke er belæg for i muslimsk tradition generelt -- ihvertfald ikke hvad jeg har kunnet finde.

Det, der egentlig irriterer mig mest ved hele miseren om Asmaa A-H er at jeg i så høj grad er nødt til at stole på den slags indtryk, for at danne mig et billede af hvad hun egentlig mener om politik. Alt, jeg har "sort på hvidt" fra hendes egne udtalelser og skriverier er: Hun mener at islam og socialisme ikke er i modstrid med hinanden, at reaktionær praksis hos muslimer ikke skyldes den muslimske religion men arabiske og afrikanske kulturmønstre (egentlig lidt interessant at hun tilsyneladende er på bølgelængde med Villy Søvndal på det punkt), at kongehuset er en god ting, og at hun iøvrigt mener at Enhedslistens program er fornuftigt. Jeg savner direkte, klare udmeldinger om socialisme, om ideologi, om konkrete politiske sager -- faktisk mere eller mindre om alt andet end lige netop islam. Derfor synes jeg ovenstående artikel, trods alt, er et frisk pust. Hun nævner overhovedet ikke islam eller religion i den.

PS: Jeg har iøvrigt svært ved at forstå hvordan en hånd på hjertet og et buk kan anses for respektløst. Selv ville jeg nok opfatte det som en langt mere formel og ærbødig hilsemåde end jeg er vant til.

Det gjorde de vel, men jeg forstår ikke morskaben: netop fordi etikettebruddet er så eklatant og så hyklerisk skinhelligt, er der tale om et klart politisk signal: hun vil gerne vise den muslimske verden, at hun anser danskere for ludere.

Det er samme signal som Abu Labans efterfølger sender, når han siger, at koranens diktum om at utildækkede kvinder er ludere, også gælder danskere.

Jeg gad vide, hvad muslimske piger tænker, når de oplever at genindførelse af middelalderlig seksualmoral bliver tiljublet fra 'progressive' danske meningskræmmere. Måske er de glade for, at de ikke behøver at leve så løssluppent og udisciplineret som deres danske klassekammerater, men har en fast og veltilrettelagt hverdag, hvor de helt ved, hvad de har at holde sig til.

Tørklædet minder om dillen blandt amerikanske pigebørn, om at gå med en Jesus-ring, der symboliserer at de er jomfruer. Jeg spekulerer på, om Enhedslisten ville opstille en neobaptistisk fundamentalist.

...og hvis piger gerne vil have en ring, der symboliserer at de ikke får sex, kan de sgu' bare gifte sig, ligesom os andre dødelige.

PS: Jeg har iøvrigt svært ved at forstå hvordan en hånd på hjertet og et buk kan anses for respektløst. Selv ville jeg nok opfatte det som en langt mere formel og ærbødig hilsemåde end jeg er vant til.

Så prøv at forestil dig, at du kom til Saudi Arabien og blev mødt med et buk og en hånd på hjertet, men i stedet for at besvare hilsnen efter den lokale skik, insisterede på din kulturelle ret til at hore med værtinden i fuld offentlighed.

Tror du ikke det ville blive opfattet det som en arrogant demonstration af din afstandtagen fra værtsparrets skik og brug?

Erik:

"Jeg spekulerer på, om Enhedslisten ville opstille en neobaptistisk fundamentalist."

Det tror jeg ikke.

Jeg tror faktisk heller ikke at en muslimsk mand, der med præcis den samme argumentation som Asmaa nægtede at trykke kvinder i hånden (for den gælder jo netop begge veje), ville overleve 3 minutter i Enhedslisten.

Erik:

"Tror du ikke det ville blive opfattet det som en arrogant demonstration af din afstandtagen fra værtsparrets skik og brug?"

Det ville det sikkert, men nu er saudiarabernes kultur vel også generelt noget mere konservativ end den danske.

At de ville få ondt i røven over noget er ikke et argument for at vi skal imitere dem.

Det historiske forløb i sagen om Asmaas håndtryk viser med skæmmende tydelighed, at hun helt bevidst gik efter at markere sig og blive valgt som muslim.

Kan man respektere den slags?

At de ville få ondt i røven over noget er ikke et argument for at vi skal imitere dem.

Godt argument. Men der er jo ikke tale om en lille ting, det er en bevidst fornærmelse, eftersom det jo tydeligvis er et politisk stunt. Hun formår at påtvinge danske politikere saudiske omgangsformer, set med muslimske øjne står hun på DR i prime time og giver det samlede danske establishment to stive fingre og det danske establisment smiler og beder om mere.

Ikke underligt muslimer foragter danskere: hvordan kan man respektere nogen, som ikke respekterer sig selv?

Simon Kongshøj:"At de ville få ondt i røven over noget er ikke et argument for at vi skal imitere dem."

Tak Simon, men mine nationalistiske moddebattørerer har nu fået
overbevist mig om at der ER god grund til at være bekymret
for Dansk Åndsliv ( H.m. Det er vist lidt tvetydigt :-)

Mange danskere deler den bekymring, så det undrer mig at vi endnu ikke oplever en enorm tilstrømning til Folkehøjskolerne, så danskerne kan blive mere bevidste om hvad det egentligt er for noget særligt dansk der skal stås inde for. Der er åndsliv uden Folkehøjskolen, men spørgsmålet er
om der kan være noget særligt dansk åndsliv uden Folkehøjskolen?

Enhedslisten fræser videre. Ud over Asmaas kandidatur, kan man i dag læse om Frank Aaens forslag om at man skal kunne modtage dagpenge, mens man fordyber sig i politisk arbejde. I Berlingeren er den jo smukt udlagt som at man skal have penge for at arbejde i Rotary.

Penge falder jo ned fra himlen og lander i vores hænder, hvis man skal tro EL.

Heldigvis kan vælgerne godt gennemskue at Enhedslistens økonomiske planer ikke har forankring i samme virkelighed som de selv lever i.

Fortsat godt årsmøde

Lennart

Enhedslisten fræser videre. Ud over Asmaas kandidatur, kan man i dag læse om Frank Aaens forslag om at man skal kunne modtage dagpenge, mens man fordyber sig i politisk arbejde.

Det er det, man teknisk kalder lovliggørelse; politikere og journalister ander, ligesom kunstnerne, dagpenge som en slags elevløn. Det er ubehageligt at pedanter og moralister hele tiden stikker een i snuden at man nasser på skatteborgernes penge, så man foreslår en lovændring.

Arrrh fis nu af med det håndtryk, hvor er det dog uinteressant...

Hvad der er mere interessant er, at Simon Kongshøj refererer Asmaa for at have sagt, at reaktionær religiøs praksis bunder i kultur. Kan du finde et citat i sin helhed, Simon? For det synes jeg umiddelbart lyder temmelig underligt.

Og så kunne jeg også godt tænke mig at få uddybet det der med hendes begejstring for kongehuset. Mener hun engang udtalte noget i retning af, at hun synes kongehuset er noget hyggeligt og romantisk - eller noget i den retning. Altså den der typiske Billedbladet-hygge opfattelse. Det skal hun da have lov til, ligesom folk skal have lov til at dyrke fodboldlandsholdet eller X-faktor. Men hun mener vel for pokker ikke som socialist, at Danmark skal være et monarki? Det har jeg meget svært ved at tro.

I så fald mister hun min støtte.

Erik B

Skal Lyset kun være for de rige? Eller skal nogle fattigrøve også gives økonomiske midler til at få overskud til fordybelse, kunst osv?

Eller skal nogle fattigrøve også gives økonomiske midler til at få overskud til fordybelse, kunst osv?

Lad være med at spille dum. Fattigrøve skal slet ikke have dagpenge, det er demotiverende. Som Anders Fogh siger: (jeg fik det desværre ikke på bånd) At sparke een der ligger ned, motiverer ham til at komme op at stå.

Erik B

Erik B:"Lad være med at spille dum. Fattigrøve skal slet ikke have dagpenge, det er demotiverende"

Måske demotiverende for at bidrage med at øge Danmarks i forvejen store materielle overflod? Måske?Men man behøver ikke at være særlig kristen for at være enig i: Mennesket lever ikke af brød alene.

Jeg tror ikke Danmark har brug for flere kunstnere. Man vader jo i kunst fra morgen til aften, på busser og på husmure, på arbejdspladser og i institutioner.

Markedet for kunst er enormt, men af en eller anden grund betragtes det som et privilligeret hverv, på samme måde som politik og journalistik. Mennesket lever ikke af brød alene, men det betyder ikke at cirkus nødvendigvis skal være gratis.

For et par år siden, var der et timelangt program i radioen der handlede om, hvordan journalister blev nødt til at snyde med dagpengene, fordi det krævede arbejdsgiveren. Der var ikke een eneste kommentar der antydede, at journalisten gjorde noget forkert, det var alt sammen samfundet skyld og den stakkels journalist der var offer.

(modta, siger spamkoden)

Erik B

Erik B:"Jeg tror ikke Danmark har brug for flere kunstnere. " Måske/måske ikke? Men enhver har nok brug for at have overskud til (også) selv at kunne være kunstner, fordybe sig osv. , der kan føromtalte folkehøjskole jo igen få en betydning, plus Frank Aaens udspil om at der ovenikøbet skal tildeles økonomiske midler så enhver får et sådant overskud.

Sælg fjernsynet, så har du tyve timer om ugen. Man får jo heller ikke penge for at gå og rode med gamle biler, selv om det kan være nok så meditativt og givende.

"reaktionær religiøs praksis bunder i kultur ..."

Ja, naturligvis. Hvad ellers? Al praksis bunder i kultur, både den reaktionære og den ikke reaktionære (hvad der så er hvad).

Religionen og kulturen lader sig vanskeligt skille ad i denne sammenhæng. Med mindre der med religionen alene menes koranens ord. Men selv her kniber det, for hvad man tager til sig fra det hellige skrift, og hvordan man fortolker det, er jo også kulturelt bestemt.

Nej, Asmaa har endnu en gang sagt noget sludder, denne gang i form af en selvfølgelig banalitet.

Men egentlig er hun vel ude på både at beholde religionen og lægge afstand til den. Det gør hun så ved at skelne mellem religionen og kulturen. Selv hvis man ser det sådan, er der et problem:

Asmaa selv praktiserer jo også på grund af religion, som hun selv siger, at gå med tilhyllet hoved samt forholde fremmede mænd sin hånd. Hun kalder det i hvert fald religion. Har koranen da foreskrevet dette? Det vil sige: er det forkert, når hun bruger religion som begrundelse?

Det er naivt at tro at dagpenge får alle til at lave noget fordybende. Alt for mange er magelige af natur, og dagpegne til dem er det rene spild - cafepenge (ok så er det ikke spild for cafeejerne ;) )..

Hvis man vil slappe af og ikke rigtigt yde noget til samfundet er det jo fint nok; finansier det selv, og lad være med at lave ballade imens. Det har socialister jo ikke haft noget problem med i mange år, selv i Sovjetunionen var arbejdet indskrevet i grundloven som en forudsætning for at modtage.

Faktisk er lidt modgang en hjælp for de fleste, idet det får dem til at indse at de er i stand til selvstændigt at løse flere opgaver end de troede. (Nogle stakler er dog så forkomne at de bliver parkeret på førtidspension, men det er en anden snak)..

Men ok - Rotary er jo hårdt arbejde for en god sag. Jeg tror dog at de der arbejder for Rotary er mere interesserede i at pengene bliver udbetalt til dem , de prøver at hjælpe, fremfor de der yder indsatsen. Rotarianerne har hjertet på rette plads. I påsken indsamlede Rotary på Frederiksberg gennem et arrangement langt over 300.000 kr. der ubeskåret går til anti-mine indsatsen i Uganda. Ingen fordyrende mellemled, ikke noget pjat med at overskudet går til de fattige; næ, cool cash, der gør en forskel...

med venlig hilsen
Lennart

Erik B

Tilfældigvis har jeg ikke noget fjernsyn, måske bekymrer jeg mig lidt på andres vegne? Men jeg agter nu ikke at bruge tvang overfor de som frivilligt(?) har valgt at sidde foran fjernsynet og modtage en lind strøm af underholdning, jeg peger jo blot på noget andet de måske burde gøre, og som de bør gives de økonomiske vilkår for at kunne gøre.

Faktisk burde det være omvendt: at gå og realisere sig selv og alt det der, er jo et gode man burde betale for. Hvis man kun laver kunst, når man bliver betalt for det, ja, så overlever dansk kultur nok uden ens indsats.

Økonomiske vilkår!?! Siger du at folk bliver forhindrede i at lave kunst fordi de ikke har råd til lærreder, hvis ikke skatteyderne betaler, eller at de bliver nødt til at arbejde tres timer om ugen for at få salt til ægget?

Enhver kan med lethed tjene til dagen og vejen og stadig have 20-30 timer om ugen, om ikke mere, til at realisere sig selv.

Lennart Kampman

Er alt for mange magelige af natur? Er det ikke sådan at blandt naturfolk udøver de fleste individer selv kunst? Og var danskerne magelige af natur dengang da de strømmede til højskolerne?

Hvis folk skal betales for at slukke for fjernsynet, ja, så er de magelige af natur. Og højskoler er jo netop noget man selv betaler for, derfor er det sådan en stor succes.

Når noget er gratis, sætter folk ikke pris på det, det gælder også fritid. Hvis du betaler folk for at holde fri, kan man ikke forvente andet end at de øder denne frihed bort, mens folk der betaler for deres egen fritid bedre forstår at udnytte den.

Sportsfolk betaler for at træne fyrre timer om ugen, mens kunstnere på overførselsindkomst samler inspiration de 39 timer, bruger en time på at fremstillet et udstillingsværdigt værk og sover resten af tiden.

Det er derfor vores sportsfolk er professionelle, mens vores billedkunstnere mestendels er en bande amatører.

Erik B:"Hvis man kun laver kunst, når man bliver betalt for det, ja, så overlever dansk kultur nok uden ens indsats."

Jeg syntes da heller ikke at man kun skal lave kunst, fordybe sig osv. hvis man bliver betalt for det, jeg siger blot at enhver bør have de materielle forudsætninger for at kunne vælge at gøre det.

Erik B:"Faktisk burde det være omvendt: at gå og realisere sig selv og alt det der, er jo et gode man burde betale for."

Tak for dit svar svar på Grundtvigs spørgsmål: Er Lyset for de rige kun?

Ånden er ved at komme over mig, jeg kunne godt tænke mig, at udleve min drømme om nyskabende og original kunst udi kartoffeltrykkets avancerede og poetiske udtryksform, hvor kan jeg søge om økonomisk støtte?

PS Om en uges tid, skifter jeg nok til pileflet, jeg er en meget alsidig person!

Er Lyset for de rige kun?

Ja.

Surt, men sådan er virkeligheden. De velhavende har råd til at forfine deres ånd, fattigrøvene må nøjes med brød alene.

Men så er det jo heldigt at vi lever i det velhavende Danmark, hvor alle har alle mennesker mulighed for at fordybe sig, hvis de gad. De vælger bare at fordybe sig i et af de velhavendes andre privillegier: nydelsessyge og dekandence.

Erik B:"Surt, men sådan er virkeligheden. De velhavende har råd til at forfine deres ånd, fattigrøvene må nøjes med brød alene."

Sådan er virkeligheden NU for mange, det er bla.a. derfor vi er nogen der mener at klassekamp er en nødvendighed.

Sådan er virkeligheden for de fattige. Dem i den tredje verden, og jo, i den optik kunne vi godt bruge noget klassekamp, men det handler ikke om retten til at lave kartoffeltryk.

Her i smørhullet lever vi i James Bond-luksus og enhver dansk kunstner der klager over at arbejde forhindrer ham i at udfolde sin kreativitet, burde skamme sig.

Ja, hvad er det lige der går galt når så mange danskere der tilsyneladende kunne gøre andet, alligvel frivilligt(?) vælger fortsat at sætte materielle goder ( udover hvad der synes nødvendigt ) over andet?

Det kan man undre sig over, ja. Meget af det er biologisk, overlevelsesinstinkt, men det er jo også en massiv indoktrineringskampagne fra statens, erhvervslivets og mediernes side. Magthavere foretrækker sofakartofler.

Jeg er i virkeligheden ikke modstander af kunstttøtte, jeg synes bare den skal udmøntes i bedre uddannelse af kunstnere. Det nuværende klappe-kage-regime på Akademiet, hvor der hverken stilles krav eller undervises, er under al kritik.

Erik B:"Jeg er i virkeligheden ikke modstander af kunstttøtte, jeg synes bare den skal udmøntes i bedre uddannelse af kunstnere. Det nuværende klappe-kage-regime på Akademiet, hvor der hverken stilles krav eller undervises, er under al kritik."

Det er nogen problemer omkring instituationaliseringen af kunsten,
jeg peger jo på at enhver burde (Bla.a. ) være kunstner, fordybe sig osv.

For lige at komme lidt tilbage til tråden, skrev jeg jo før:"Ja, hvad er det lige der går galt når så mange danskere der tilsyneladende kunne gøre andet, alligvel frivilligt(?) vælger fortsat at sætte materielle goder ( udover hvad der synes nødvendigt ) over andet?"

Hvordan skulle VI kunne forvente respekt fra andre, sålænge vi ikke respekter os selv?

@ Kim G.
Erik B. siger tingene klart og præcist, og jeg behøver ikke at tilføje meget mere.
Vi har i Danmark alle muligheder, vi skal bare selv lette os fra sædet foran tv'et....
Derfor er klassekampen også reduceret til at foregå på EL årsmøde. Alle andre er kommet videre i teksten.

med venlig hilsen
Lennart

Hej Bloglæser,

Du skrev:
"Hvad der er mere interessant er, at Simon Kongshøj refererer Asmaa for at have sagt, at reaktionær religiøs praksis bunder i kultur. Kan du finde et citat i sin helhed, Simon?"

Sagtens:

"De værdier, jeg lever ud fra, er islamiske og ikke arabiske. Det er vigtigt at skelne mellem religion og kultur. Arabisk tankegang er på mange områder kvindeundertrykkende, og selvom jeg er araber, træffer jeg ikke mine valg udfra kulturen, men på baggrund af min religion. Ellers ville jeg ikke være nået så langt, som jeg er i dag."
--Asmaa, http://www.kvinfo.dk/side/539/?personId=25

"Dette skal dog ikke forstås som den traditionelle opdeling med, at kvinder bliver hjemme og ikke har mulighed for at være på arbejdsmarkedet.
At oprindelseskulturen hos de fleste muslimer, som bekræfter denne tænkning, får mere plads end nødvendigt, kan og skal islam ikke lastes for."
--Asmaa, "Kig på kulturen, ikke religionen" (Kristeligt Dagblad 5.sep 2005, http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/65464 -- heri skriver hun iøvrigt også at islam giver en kønsopdelt arbejdsfordeling, der "tager realiteterne i betragtning", og for at "kønnene ikke skal tage hinandens roller" -- forestil dig hvor længe en mand med den holdning ville klare sig i Enhedslisten)

Jeg mener at kunne huske at have læst flere udtalelser om netop dette (at religionen islam er fri for undertrykkelse, men at arabisk kultur er undertrykkende, blev da også af flere kaldt "Asmaas kongstanke" i forbindelse med sidste valg), i Politiken og Fyens Stiftstidendes onlineudgave.

Det er egentlig iøjnefaldende at Villy Søvndal og Asmaa kan blive enige om at indvandreres kultur bærer noget af skylden for i hvert fald en delmængde af integrationsproblemerne. Selv ville jeg nok ikke frede religionen, som Asmaa gør det.

Mht. kongehuset: Jeg har også set det klip Hans Jørgen sendte dig, og mener også at have læst hende udtale sig støttende om kongehuset på skrift. Det kan jeg naturligvis ikke finde nu. Det kan godt tænkes at hun er "Se og Hør"-royalist, og ikke en mere "seriøs" af slagsen -- men som du selv siger er det meget sært at en socialist kan mene at vi skal have en familie, der er født til helt særlige privilegier.

Det er nok faktisk den slags, der generede mig mest ved Asmaa. Hun gav mig ikke et indtryk af at være en progressiv socialist, sådan som jeg forventer fra en Enhedsliste-kandidat. Hun kom med sære udtalelser, som fx. den berømte med at Folkets Opium måske i virkeligheden er en helbredende medicin, og fremstod som en meget uskolet og udannet venstrefløjskandidat. Hun virkede mest af alt som en slags muslimsk troende socialdemokrat.

Lennart Kampmann

I denne den bedste af alle mulige verdener vil nogle hellere rette opmærksomheden mod værdikampen end mod klassekampen,
men i denne verden hænger tingene nu engang sammen.

F. eks.
Fuld yttringsfrihed vil være et stort gode, hvis de materielle vilkår bliver ændret så ingen længere har brug for religion o.lign. for at kunne holde vilkårene ud.

Sider