Kommentar

Enhedslisten burde fræse derudad

Der er masser af muligheder for at bedrive politik på en ny måde
16. april 2008

Åbnede man for fjernsynet eller aviserne i sidste weekend, blev man udsat for krasse sager. SF holdt landsmøde, og her stadfæstede Villy Søvndal sine tidligere udtalelser på udlændingeområdet. Samtidig kunne man opleve partiets nye håb Astrid Kragh fortælle pressen, at det er nødvendigt med en total topstyring af partiet. Og et tredje pip fra det folkesocialistiske årsmøde var så meldingen om, at SF ikke har noget imod at sænke topskatten.

I weekenden lancerede Helle Thorning-Schmidt også sine nye bud på en socialdemokratisk platform. I en kronik i Politiken slog hun blandt andet fast, at 24-årsreglen og tilknytningskravet på ingen måde er til diskussion. Faktisk rynkede hun på næsen over, at nogen kunne finde på at stille spørgsmålstegn ved disse krav. Og hun lovede en fortsat stram udlændingepolitik.

Når man bare sammenholder disse få udmeldinger fra en tilfældig weekend i april, må man konstatere, at der er et kæmpe rum til venstre for de to såkaldte venstrefløjspartier SF og Socialdemokraterne. Der er for mig at se en hel sekssporet motorvej at fræse derudad for Enhedslisten, når det kommer til udlændinge- og socialpolitik og ikke mindst måden at tænke politik og partier på.

For der må da være en udlændingepolitik, der ikke bare bygger videre på de seneste års mange stramninger. Under valgkampen sidste år valgte selv SF at vakle, når det kom til modstanden af 24-års reglen.

Og der må da være plads til en socialpolitik, der ikke starter med at slække på beskatningen af nogle af Danmarks rigeste. Og ikke mindst bør der være plads til noget og nogle, der ikke dyrker topstyring og personkult.

Træd på speederen

I den kommende weekend holder Enhedslisten årsmøde. Og herfra skal der lyde en klar opfordring til at træde på speederen på motorvejen til venstre for SF og Socialdemokraterne. Enhedslisten må udnytte, at motorvejen bare bliver bredere og bredere dag for dag. Og især to ting er vigtige i den proces:

For det første må vi i Enhedslisten nå til den erkendelse, at klassekamp ikke står i modsætning til andre væsentlige frigørelsesprojekter. I året, der er gået, har der gentagne gange været debatter i og omkring Enhedslisten, om partiet kunne risikere at ende som et minoritetsparti, hvis man lagde for meget vægt på for eksempel indvandreres situation eller homoseksuelles rettigheder. Omvendt har andre været bange for at disse kampe skulle underlægges en overordnet klassekamp eller særlige befolkningsgruppers interesser.

Denne diskussion er for mig at se hverken meningsfuld eller frugtbar. Man kan ikke have et venstrefløjsparti, der ikke klart arbejder mod diskrimination af minoriteter. Og man kan heller ikke have et venstrefløjsparti, der ikke benhårdt holder fast i klassekampen. Endelig kan man ikke kalde sig et moderne venstrefløjsparti, hvis man ikke erkender, at de aktuelle konflikter i samfundet har det med at virke forskelligt alt efter, hvordan man er placeret ikke kun i forhold til klasse, men også køn, etnicitet, seksualitet osv.

Kun hvis man har det for øje, kan man levere virkningsfulde skyts mod SF's og S' udlændinge- og socialpolitik.

For det andet må vi i Enhedslisten ikke kun tale politik på nye måder, men også bedrive politik på en anden måde. I år afholdes landsmødet i en hal på Nørrebro. En bydel, der i februar dannede ramme om nogle af de største uroligheder i den nyere Danmarkshistorie. Når man taler med mange af de unge på Nørrebro, så fortæller de blandt andet, at de er utilfredse med, at der ikke er nogen ordentlige fritidstilbud. De må for eksempel ikke benytte den selvsamme hal, hvis de ikke er medlem af en klub eller har bestilt tid langt tid i forvejen. I Enhedslisten skal vi blive bedre til at arbejde med konkrete løsninger i hverdagen. Som i dette tilfælde med de unge.

Hold tserne væk

Villy Søvndal fortalte med stor glæde på SF's landmøde, hvordan SF sammen med erhvervslivet havde forbedret byen Nakskov. I Enhedslisten skal vi ikke løse problemerne med de store virksomheder, vi skal gøre det sammen med rødderne på gaden. Og vi skal bringe gaden ind i parlamentet. Vi skal holde os fra smarte ni-punkts teser. Og vi må aldrig ende som en topstyret kampagnemaskine.

For tiden afprøver jeg selv disse to meget simple udgangspunkter, når jeg sammen med en masse andre mennesker - mange af dem har aldrig før interesseret sig for politik - er ved at opstarte netværket 'Sorte Får'. Gennem det næste år vil vi sætte fokus på netop udlændinge- og socialpolitik samt nye måder at inddrage folk på. Vi starter allerede i denne uge med et støttearrangement på Nørrebro for de strejkende sosu'er, sygeplejersker og pædagogmedhjælpere. Til arrangementet optræder en lang række musikere med indvandrebaggrund gratis.

Det gør de dels for at støtte de strejkendes kamp. Dels for at vise, at politik er andet end lange møder og dagsordener. Og dels for at vise, at etniske minoriteter ikke er en passiv 'byrde'. At vi ikke står uden for de sociale kampe, men er en aktiv del af dem.

Også her hænger frigørelse og klassekamp sammen. Og sådan skal det være.

Asmaa Abdol-Hamid er medlem af Enhedslisten, førstesuppleant til Folketinget. Talsperson for netværket 'Sorte Får'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@ Kim G.

Du taler utydeligt - hvad mener du?

Klassekampen er en lille perifer størrelse på den yderste venstrefløj. Måske er der stadig en socialdemokrat der kan huske ordet, men helt ærlig; klassekamp???

Du har fuld ytringsfrihed, og kan heldigvis bruge den.

Hvilke materielle vilkår skal ændres for at folk holder op med at være religiøse, og hvorfor har det nogen som helst betydning??

Måske er det også på sin plads i forlængelse af mine indlæg tidligere at præcisere at de der ikke yder, kan have den selvopfattelse at de er enorm hårdt presset og også lidt forfulgt. Den største glæde er at opdage hvor meget kan rent faktisk kan uden støttepædagog.

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann:"Måske er det også på sin plads i forlængelse af mine indlæg tidligere at præcisere at de der ikke yder, kan have den selvopfattelse at de er enorm hårdt presset og også lidt forfulgt. Den største glæde er at opdage hvor meget kan rent faktisk kan uden støttepædagog."

Måske er der nogen af "de der ikke yder" der finder at de ( og dette land )
har brød nok, og at frembringelse af mere ånd derimod er tiltrængt,
og derfor er de hårdt presset og lidt(?) forfulgte.
Men ok - det siges jo at lediggang er roden til alt ondt ;-)

Svare på dine andre spørgsmål følger.

P.S. Hvis man kommer højt nok op i hierakiet, så kaldes
støttepædagoger vel for: Spindoktorer :-)

Lennart Kampmann:"Hvilke materielle vilkår skal ændres for at folk holder op med at være religiøse, og hvorfor har det nogen som helst betydning??"

Hvorfor det kan have nogen som helst betydning at folk holder op med at være religiøse? Det ER lidt ligegyldigt ( bortset fra at man kunne tale mere frit uden at såre nogen ): Religion er ikke hovedårsagen til menneskenes problemer, men folk flest vil nu engang holde op med at være religiøse, hvis visse materielle problemer blev løst.
Det grundliggende materielle problem nu er at de 9/10 af menneskene ikke
har ejendomsret til produktionsmidlerne og andre af klodens goder.

Hej Simon

Tak for dit svar. Jeg er enig i, at hun lyder mere som en troende socialdemokrat end en socialist ud fra de nævnte citater. Tragisk som den slags er druknet i tuderi over tørklæde og håndtryk. Hetz har simpelthen stået i vejen for en debat af politikeren Asmaa Abdol Hamid. Sikke en skam.

Jeg har fået ændret mit syn på hende, det må jeg indrømme. Så lærte jeg også noget i dag. Jeg mener stadig, hendes store engagement for de svagest stillede i vort samfund er al pris og ære værd, og jo hun hører da til på venstrefløjen, men jeg må medgive, at hun ikke forekommer mig som revolutionær socialist.

KÆRE ASMAA
Hvis du læser med her, så vil jeg bede dig følge op på din artikel her med en mere specifik politisk én af slagsen. Jeg har stor respekt for dit mod og engagement, men jeg er faktisk blevet i tvivl om, hvad du står for. Er du socialist? Eller socialdemokrat? Som trofast Enhedslistevælger betyder det meget for mig, at lære mere om dit politiske ståsted at kende. Jeg finder din kamp vigtig, og er som én der selv interesserer sig for den etniske underklasse og som erklæret antiracist spændt på at følge dit nye projekt De Sorte Får. Men jeg vil som socialist repræsenteres af socialister.

venligste hilsener og ønsker om et godt landsmøde

@Bloglæser

Jeg tror ikke du skal forvente noget svar fra Asmaa, hendes spindoktorer der formodentlig har skrevet denne artikel holder Bededagsferie!

Rent politiske gætter jeg på, at Asmaa egentlig ikke har noget bestemt ståsted, hun favner bredt, forstået således, at det parti som tillader mest muligt af hendes islamiske ideologi, vil være det parti hvor Asmaa er medlem!

Asmaa er ikke socialist, Asmaa er islamist, forstemmende at man skal forklare det indlysende gang på gang!

@ Kim G.

Selv når folk har fået dækket deres materielle behov, eksisterer der følelsen af at det ikke er nok. Derfor vil nogle søge efter svar og nogle finder dem i religion.

Men, jeg har ikke helt modtaget et klart signal om hvad du mener mht. ytringsfrihed og ophøret af religiøsitet gennem opnåelsen af materielle mål.

med venlig hilsen
Lennart

@Kim G.

Hvis det er et problem at 9/10 ikke har ejendomsret, så skal vi da til at komme igang med at sikre dem det.

Særligt i Afrika syd for Sahara er det på høje tid at få etableret juridiske systemer der håndhæver individets ret til ejendom samt lighed for loven. Alt for mange klaner og korrupte politikere forhindrer fremgang der.

med venlig hilsen
Lennart

@ Per Vadmand

Klassekampen blev spillet på en iskold bane med angste tilskuere. Fra kampens start var der en meget hidsig stemning, men efterhånden som kampen skred frem, kom solen og varmede publikum op. Da de fik varmen, glemte de hvorfor de egentlig var så frygtsomme og gik ned til pølsevognen for at få noget godt. Da de kom tilbage og så på spillet, mistede de hurtigt interessen for det, og kun nogle få blev tilbage for at se om der skulle komme nogle gode tacklinger fra det ene hold.

Senere har jeg hørt at det blev tåget og dommeren afblæste den triste affære. Hvad stillingen var, blev ikke oplyst...

Men det blev sværere og sværere for de efterladte tilskuere at overbevise de der gik om at det var en spændende kamp.

med venlig hilsen
Lennart

@ Kim G.
Det med at yde, er ikke et spørgsmål om vi har nok i Danmark, men derimod spørgsmålet om at have drivkraft i eget liv. At yde er i denne sammenhæng jo lyst og virke.

I den forbindelse kan offentlige pengeydelser give unge velfungerende mennesker det indttryk at de ikke skal lave noget. Og det er jo synd, for de skal jo opdage hvor tilfredsstillende det er at skabe noget. Borgerløn er en venlig tanke, men dræber initiativet i alle. Der er faktisk noget fornuftigt i at mærke konsekvensen af sine handlinger, både de negative og positive.

med venlig hilsen
Lennart

Jakob, endnu engang tillykke med dine indlæg. Der er jo ikke så meget at sige til dem, men du skal da lige have min påskønnelse.

Det er mig en stor kilde til undren, at eksempel efter eksempel efter eksempel på, at islam altså ikke er noget man bør bruge som grundsten i sit samfund, ikke synes at rokke en tøddel ved udbredte holdning om, at problemet med islam er dansk intolerance og snævertsyn

Men jeg forstår ikke helt det med OIC og den muslimske menneske'rettigheds'erklæring. Kan vi ikke bare være ligeglade? Vi er jo ikke muslimer?

Men jeg forstår ikke hvorfor du går så meget på i dansk politik, Erik. Kan du ikke bare være ligeglad? Du er jo ikke demokrat?

Bloglæser
At sætter lighedstegn mellem demokrati og politik, er en demonstration af, hvor vellykket din skolegang har været. Det du siger er, at hvis jeg bevæger mig udenfor de statssanktionerede grænser for den offentlige debat, er mine holdninger ikke længere politiske.

Jakob:
Men FN har jo alle mulige underlige erklæringer og regler, og alle skider på dem.

Hvis folk godt vil have sharia, er FN vel deres mindste problem. Man behøver jo ikke FN for at forbyde bibler, forfølge kristne, dræbe konvertitter eller tortere præster. Religiøs forskelsbehandling er ikke en trussel, det er et levende faktum; hvorvidt FN siger det ene eller det andet ændrer næppe ved dette.

Erik B: "(den) udbredte holdning om, at problemet med islam er dansk intolerance og snævertsyn"

Den holdning kender jeg ikke. Jeg kender derimod en holdning - som jeg deler - at dansk intolerance og snæversyn gør det vanskeligere at beskæftige sig med de reelle problemer ved islam. Blandt andet fordi udvendige og i realiteten ligegyldige ting som påklædning og spisevaner gøres til enorme problemer, så de reelle problemer glemmes.

Lennart Kampmann

Mine svar bliver bare nogle gamle Marxistiske travere ( såvidt jeg har
forstået dem ), så de svar tjener mest til at anskueliggøre ( illusterere )

Lennart: "Hvis det er et problem at 9/10 ikke har ejendomsret, så skal vi da til at komme igang med at sikre dem det. "

Vi og vi? At sikre det er næppe muligt for enkelte eller en lille gruppe;
de må forene sig og selv sikre magten til det ( altså til at lave om på at de fleste nu er besiddelsesløse ), deriblandt magten til at de selv bestemmer hvordan forholdet imellem fælleseje og særlig eje skal være i samfundet.

--

Når alles grundliggende materielle behov er dækket, vil det selvfølgeligt ikke være nok, derfor vil de fleste så begynde -i fællesskab- at styrke, udvikle og forfine egen og de andres ånd og følelser, altså kunst, fordybelse, idræt osv. i stedet for religion.

Er for så vidt enig i at borgerløn ikke lige er sagen:
Borgerløn er jo ikke logisk forligeligt med at enhver yder efter evne og nyder efter behov, men under de nuværende samfundsforhold kunne borgeløn måske være en god ide.

Nix, Erik B

Jeg vender bare dit spørgsmål på hovedet. Selvfølgelig må vi interessere os for det, der ikke nødvendigvis "rager" os.

At jeg så ikke nødvendigvis er 100% enig med Jakob i alt er så en anden sag.

@ Kim G.

ja "vi" kan gøre en forskel. Vi kunne jo også sætte os i en fantastisk rundkreds og snakke om den marxistiske revolution, der er lige om hjørnet, men det gavner jo ikke de fattige.

med venlig hilsen
Lennart

@ Kim G.

yde efter evne og nyde efter behov !

Problemet består i alt sin enkelthed at meget få virkelig yder efter evne, men deriomod efter egen vurdering, og alt for mange nyder efter egen vurdering af behov.

Dermed opstår (naturligvis) knaphed, idet ydelser ikke modsvarer efterspørgsel. Så må man jo til at regulere. (problemstillingen er allerede behandlet i kapitalismen under afsnittet udbud og efterspørgsel)

Selv Sovjetunionen nåede aldrig til det øverstnævnte dogme!

med venlig hilsen
Lennart

(Spamfilter: JOSVAR) ;)

"Problemet består i alt sin enkelthed at meget få virkelig yder efter evne, men deriomod efter egen vurdering, og alt for mange nyder efter egen vurdering af behov."
rettelse:
Problemet består i alt sin enkelthed at meget få virkelig yder efter evne, mens de fleste derimod yder baseret på egen vurdering, og alt for mange nyder efter egen vurdering af behov, fremfor at klare mest muligt selv.

Lennart Kampmann

De tanker der luftes i de Marxistiske rundkredse, finder nu også vej til nogle
af de fattige, så lidt gavn kan den slags måske gøre.

Bloglæser:
Det forekommer mig at du fremturer. Hvorfor skulle samfundets indretning ikke rage mig, bare fordi jeg ikke går ind for demokrati? Den underliggende antagelse synes at være at min holdning sætter mig udenfor samfundet. Det er det, jeg mener med at demokratiet ligestilles med staten.

Per:
Din holding bygger på et forkert virkelighedsbillede. Danskere er tolerante og intellektuelt (om ikke følelsesmæssigt) åbne.

Lennart Kampmann:
"Problemet består i alt sin enkelthed at meget få virkelig yder efter evne, mens de fleste derimod yder baseret på egen vurdering, og alt for mange nyder efter egen vurdering af behov, fremfor at klare mest muligt selv."

Du mener altså at den store flok lige under topkapitalisterne ikke virkeligt yder efter evne? Slig dovenskab kan vi ikke have! Motiver dem dog.

Men ok, der er da nogen der har en beklagelig svaghed påvirkes til at tænke og handle på samme måde som topkapitalisterne. Eksemplets magt
smitter jo netop af.

Du mener altså at den store flok lige under topkapitalisterne ikke virkeligt yder efter evne? Slig dovenskab kan vi ikke have! Motiver dem dog.

Det har jeg også altid tænkt: vi har brug for virkelige elitekapitalister, hvis Danmark skal gøre sig håb om at konkurrere på den globale scene. Vi bør skære lønnen til direktører ned til sultegrænsen for at motivere dem til at gøre den ekstra indsats, Danmarks fremtid skal bygge på.

Hvorfor var Asmaa en problematisk kandidat for Enhedslisten?

Årsagen var ikke hendes islamiske konfession, hendes mellemøstlige herkomst, hendes tilhylning, hendes spisevaner, hendes ædruelighed eller hendes selvopfundne hilseformer. Alt dette var partiet fuldt orienteret om, da Asmaa blev tildelt en 6. plads på opstillingslisten.

Årsagen var hendes støtte til voldelige islamiske grupperinger i Irak, som hun sammenlignede med danske frihedskæmpere. Og hendes opfordring til drab på danske soldater. Dette gav stor intern uro, da dele af Enhedslisten har rødder tilbage til modstandsbevægelsen.

Enhedslistens årsberetning ligger på nettet. Det vil tage mange år at berolige de bortskræmte vælgere.

Erik B

;-)

Tror også at det vil gavne motiveringen af den store flok, hvis den fik mere
reel medindflydelse på hvad der skal produceres og på hvilken måde.

Markedskræfterne garanterer mildest talt ikke altid det! I stedet for et langt teoretisk argument for den påstand, så forestil jer at vi nu alle kører en tur i vore nyerhvervede brintdrevne biler - nå nej, teknologien og gennemførelsen af det er endnu ikke helt på sin plads, men det ville den nok havde været hvis nogen for 20 år siden for alvor havde kunnet vride armen rundt på bilindustrien, men for bilindustrien kommer det som en forbløffende kendsgerning at afbrænding af benzin ( plus tilsætningstoffer ) forurener,
og at olien minsanten slipper op!

@ Kim G.

Stop nu det der Kapitalismen-er-ond-klynk.

Hvis det havde været for socialismen som den har været praktiseret indtil nu, ville vi alle køre i Lada, svine ad helvede til, og ikke have ret til at brokke os over det.

Alt for mange nøjes med den lille belønning fremfor den store. De sætter sig tilfredse med lidt, når de har potentiale til meget. Og når nogen kommer og fortæller dem at de kan nå højere, sjynder de sig at angribe budbringerens person.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

Hvis der nu er god grund til at klynke må man vel godt klynke bare lidt?

I de to foregående indlæg kritiserede jeg i øvrigt ikke nødvendigvis direkte Kapitalismen som sådan, påpegede blot at der er nogen ting der kan forsøges gjort smartere.

Mht. til kritik af USSR har du en pointe,men: De bør ikke kritiseres for ikke at have udviklet et privatbilismelir som i BRD, derimod bør de kritiseres for at de heller ikke fik taget sig sammen til at udvikle og udbrede brinteknologi
i det efterlyste omfang.

---

Jamen jeg gribes da ofte af en enorm lyst til at stige til samfundets top,
men så tænker jeg på hvem jeg så kommer til at omgåes med, og så går den lyst over. ( det er desværre ikke en vits )

http://www.enhedslisten.dk/hovedbestyrelsens-beretning-vedtaget

Sommetider kan man blive rigtig dejligt hovedkuls forelsket og sommetider holder kærligheden livet ud og sommetider finder man hurtigt ud af, at kærligheden ikke er gensidig...når det virkelig gælder.

Nogle gange kan det ske, at man får lukket energier indenfor i sin sfære...energier, som man egentlig ikke kender så godt eller ved nærmere bekendskab finder ud af, er mindre gode for ens egen udvikling og omdømme.

Så kan det sommetider vise sig, at det bedste er at skilles og gå hver sin vej. Sommetider er der energier, der bare giver mindre gode vibrationer og sommetider hjælper det ikke meget, at vende den anden kind til i håb om, at det skal nok løse sig a la: i morgen er der atter en dag. En sådan holdning kan vise sig at være naiv, fordi sommetider skal der bare sættes en grænse.

Jeg ønsker Enhedslisten held og lykke med at få skabt "enhed".

@ Kim G.

Klynk hjælper ingen.

Vi lever i den bedste verden, vi har alle muligheder, den eneste forhindring for at leve sin egen drøm ud er ens egen indsats. Ikke alle har muligheden for at komme ud helt oppe på toppen, men selv langt nede af bjerget er Danmark et fremragende land at leve i. Spørg dem, der ikke har et USA/EU-pas. Jeg kan fortælle dig at de meget gerne ville have et.

Der er naturligvis nogle kulturelle forskelle på de forskellige lande, og måske kan et ophold i USA hjælpe flere til igen at tro på sig selv og på egen indsats' værdi.

For mig er marxisme en blindgyde, der vender den gale vej.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann
Undskyld denne i den grad cyklen derudad, men synes at visse ting bliver anskueliggjort ( illustreret ) så tydeligt.

Og hvorfor ikke komme videre end Marxismen? Fordi det grundliggende problem: At kun ca. 1/10 af klodens befolkning har ejendomsretten til det meste - ikke har ændret sig væsentligt siden Marx tid, derfor er vi så trælse
at høre på.

Der argumenteres for det ene og for det andet system, men dybest set
betyder det kun lidt hvilket system det lykkes at få til at synes mest rosenrødt, tingene bliver nærmere afgjort på den måde at de mange utilfredse ( ikke mindst globalt seet ), måske forener sig og gør oprør.

Alligevel til argumenterne:
Liberalismens varmhjertede tale om social mobillitet synes da glimrende, men det er en bedre løsning at skellene imellem top og bund bliver fjernet.
( Altså indførelse af fælleseje og fællesstyring ).
Hvis man stiger sker det så virkeligt kun i kraft af egen indsats, og næsten aldrig også på bekostning af meget andet og mange andre? Og hvad kan man så stige til hvis man ikke lige stiger HELT op? En højtbetalt lakaj? Såvidt også jeg kan se samles kapitalen på færre og færre hænder - det sætter jo sine grænser for hvor mange der lige kan stige helt op.

Enhedslisten vil indvandring og tilbyder ikke muslimerne og flygtningene fra Palastina og andre steder en ATTRAKTIV godt betalt udvandring !
Dèt er diskrimination, så det batter !

Muslimer tilbydes kun at blive i Danmark, berigede,
eller rejse FATTIGE HJEM til de fattige, triste muslimerske lande og deres fattige befolkninger,
hvor hovedparten af befolkningerne ville udvandre,
hvis de fik lov (og vi havde råd til dem alle).
Det er ikke fair af et dansk politisk parti i et af verdens ca. 10 rigeste lande !

@ Kim G.

Marxisterne har jo vist os på hvilken måde den nye fordeling skal træde i kraft, det hedder afkulakisering. Vis mig venligst de nye moderate neo-marxister og så kan vi fortsætte den diskusion.

Mht. Ejerskabet, så er privat ejerskab jo en sikring af at der er nogen til at tage ansvar for jorden/husene.
Fælleseje betyder at nogen unddrager sig sine forpligtigelser, mens privat ejendomsret betyder at du i det mindste kan lægge sag an mod den uansvarlige.
At individer kan se fornuften i at deltage i offentlige projekter og også at gå sammen med andre i fællesskaber, er ikke et udtryk for socialisme, men snarere for ansvarlighed. De kan gøre det uden fælleseje, og bevare deres individuelle rettigheder.

Men det er ikke gratis at deltage i et samfund - selv i det liberale samfund falder pengene ikke fra himlen ned i hænderne. Den der sidder på sine hænder bliver siddende stille, mens den der skaber værdi, bliver belønnet.

Kald mig bare reaktionær (eller kulak eller hvad...)

med venlig hilsen
Lennart

Hvem kan have tillid til et parti, som har en reklame for en krigsforbryder og menneskerettighedskrænkers opfundne religion, som mål for sin reklame uden for sit hjem ?

Betyder hærførens gamle diktat intet ?

Går menneskelov forud for gude-diktat ?

Kære Abdol-Hamid,

Jeg kan ikke erklære mig enig i dine synspunkter, men synes det var et fint velskrevet indlæg.

God vind!

Lennart Kampmann

" Mht. Ejerskabet, så er privat ejerskab jo en sikring af at der er nogen til at tage ansvar for jorden/husene."

Svar:
Hvis du mener at det er den eneste måde til at sikre det, så burde du da bekymre dig for at som det kører nu samles den reelle ejendomsret
til det meste, på færre og færre hænder - og det er altså nu kapitalismen der sørger for den samling på færre og færre hænder.

"Marxisterne har jo vist os på hvilken måde den nye fordeling skal træde i kraft, det hedder afkulakisering. Vis mig venligst de nye moderate neo-marxister og så kan vi fortsætte den diskusion."

Svar: Som skrevet før: Der argumenteres for det ene og for det andet system, men dybest set betyder det kun lidt hvilket system det lykkes at få til at synes mest rosenrødt, tingene bliver nærmere afgjort på den måde at de mange utilfredse ( ikke mindst globalt seet ), måske forener sig og gør oprør.

Nu er du jo nok mere liberalist end nationalist - andre af os ( Os landsvigere på venstrefløjen ) derimod bekymrer os nu lidt på Dansk Åndsliv's og vore modstanderes vegne! Hvis den nu bestående verdensorden står for fald - er det ikke særligt smart at fortsætte sit parløb med den - vel?

Martin S: "Man kan ikke fungere i samfundet uden at hilse på folk, men selvfølgelig kan man hilse på andre måder end at give hånd. "

Abdol bør knæle og vise samme respekt overfor mænd, som over for den onde Satan Allah.

@ Simon Kongshøj:
"Erik, Asmaa Abdol-Hamid nægter ikke at give hånd til "vantro", men til mænd, uanset hvilken religion disse måtte have".

NEJ !
Kun til mænd som hun ikke er i tæt nok familie med, fordi det ellers bliver for mistænkeligt seksuelt set, ifølge den paranoid Mohameds Koran !

Hvorfor kender I ikke Abdols opskrift på sit liv: Koranen ?

# Simon Kongshøj# : Asmaa "mener at islam og socialisme ikke er i modstrid med hinanden."
Hvor troværdig er muslimen ?
Islam og socialisme er 100% i modstrid mht.
1. Kønsdiskriminering og ligestilling mellem mænd og kvinder
2. Rente-, skatte- og afgiftspolitik som SKAL sættes til 2,5% ifølge islam.
3. Køns-, sexual, religionspolit osv.
At påstå at de 2 ideologier ikke indbyrdes er i modstrid er LØGN,
typisk Muslimer-løgn og
typisk politikerløgn !

@ Frederiksen

Skal din parforholdsanalogi forståes således, at du dropper Listen pga årsberetningen? Gider være lidt mere specifik om hvad det præcist er, der afgør sagen for dig?

Jeg er selv trofast støtte, så det interesserer mig - og gør mig ondt, når folk vender det eneste socialistiske part ryggen.

vh

@ Kim G.
Så de fattige skal altså først gennem et socialistisk paradis, før de kan få lov til at gøre oprør og vælte muren (igen)??

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

"Så de fattige skal altså først gennem et socialistisk paradis, før de kan få lov til at gøre oprør og vælte muren (igen)??"

Svar:
Det er jo rimeligt svært at spå om hvordan det nøjagtigt kommer til at gå efter
det store oprør, men et stort oprør er nok på vej. Nu vi taler om at spå: Har du Læst Villy Sørensen: Ragnarok?

---
Selvom du jo nu tydeligvis er liberalist ( og varmhjertet fortaler for social mobillitet ), har du så dog alligevel aldrig nogle betænkeligheder ved at de kræfter ( Darwinisme ), der under NATURforhold førte til dannelsen af: Mennesket, at hvis de kræfter - i den nuværende grad - får lov at fortsætte i KULTURforhold ( Socialdarwinisme ) måske/måske ikke - vil føre til dannelsen af noget ganske andet?

Jeg har forgæves kigget efter på diverse netaviser, hvad der kom ud af Enhedslistens årsmøde med hensyn til holdningen til religion og især islam. Er der nogen, der kan fortælle nogenlunde neutralt om det? På forhånd tak.

@spectator

de blev vidst enige om, at oprettelsen af kalifatet, med deraf følgende kønsadskillelse og dødsstraf, må gå forud for alt andet

ups nu kommer Vadmanden nok snart med en hel skibsladning eder og forbandelser

Tak til Oplysningen.
Ja, der er fortsat godt med uld i munden. Gad vide, hvad der driver dem. Men det er selvfølgelig temmelig ligegyldigt.

@spectator

"Ja, der er fortsat godt med uld i munden. Gad vide, hvad der driver dem. "

Enhedslisten står i et penibelt dillema. På den ene side er muslimerne den perfekte offergruppe, som de kan skubbe foran sig, når de skal illustrere hvorr pilråddent det Danske samfund er. På den anden side må de alligevel også -sådan inderst inde- erkende, at der i det muslimske samfund findes nogle dybt reaktionære holdninger, som det er meget svært at forsvare for en større dansk offentlighed. Derfor 'uld i mund'.

Ja, der er fortsat godt med uld i munden. Gad vide, hvad der driver dem. Men det er selvfølgelig temmelig ligegyldigt.

Engang stemte jeg faktisk på Enhedslisten. Det var før AA-Hamid.
Heldigvis er jeg efterhånden ved at have bevæget mig derhen hvor jeg også synes det begynder at være ligegyldigt hvad der sker med dem

Hej Bloglæser,

Du ramte flg. taster:
"Jeg er selv trofast støtte, så det interesserer mig - og gør mig ondt, når folk vender det eneste socialistiske part ryggen."

Det kan jeg godt forstå. Selv har jeg stemt Enhedslisten siden jeg fik stemmeret (og var medlem i en periode, for snart en del år siden), og var meget frustreret over sidste valg, fordi jeg da for første gang ikke mente, at jeg med god samvittighed kunne stemme Enhedslisten. Jeg mener at religion er en bagstræberisk og reaktionær kraft i samfundet, særligt i denne tid hvor religiøse værdier er begyndt at vinde frem overalt i samfundet. Det frustrerede mig derfor meget at Enhedslisten ved sidste valg opstillede en stærkt religiøs kandidat -- der ovenikøbet, som ovenfor, har en politik der mere virker socialdemokratisk end klassisk Enhedslisten -- det gav mig en grim fornemmelse af at det pludselig var vigtigere at få en stærkt religiøs muslim i folketinget, end at sikre socialistisk repræsentation.

Særligt generede det mig, da Frank Aaen udtalte at det var vigtigt at få "en rigtig muslim, der ser ud som en muslim" i folketinget. Hvorfor skal Enhedslisten dømme hvem der er rigtige muslimer, og er Kamal Qureishi, Naser Khader, Hüseyin Arac m.fl. pludselig ikke rigtige muslimer? Og hvorfor er det vigtigt for et socialistisk parti at sikre at der er "rigtige muslimer" i folketinget? Burde det ikke først og fremmest sørge for rigtige socialister? At dele af Enhedslisten nærmest var ved at falde over hinanden for at melde ud, hvor progressiv religionen også kunne være (med masser af referencer til latinamerikansk befrielsesteologi, som om den sociopolitiske og kulturelle situation i Latinamerika og Danmark så nemt lader sig sammenligne) gjorde, at jeg havde meget, meget svært ved at støtte Listen sidste gang. Det bliver jeg ærligt talt ærgerlig over.

Sider