Læserbrev

Faglighed og det hele menneske

Folkeskole giver de fleste børn en fantastisk start på livet. Desværre får for mange alligevel for lidt ud af skolen. Den manglende faglighed overlader dem til passivitet, skriver dagens læser. Model

Folkeskole giver de fleste børn en fantastisk start på livet. Desværre får for mange alligevel for lidt ud af skolen. Den manglende faglighed overlader dem til passivitet, skriver dagens læser. Model

Holger Bundgaard

26. april 2008

I skoledebatten står en skarp skillelinje mellem faglighed og 'det hele menneske'. Enten er man for mere faglighed, eller også vil man have fokus på at uddanne til demokrati, kreativitet og selvstændighed. Øget faglighed ses som det hele menneskes modsætning.

Men er faglighed ikke forudsætningen for demokrati, kreativitet og dannelse?

Som fortaler for øget faglighed i folkeskolen mødes jeg ofte med en påstand om, at det vil gå udover skolens mål om det 'hele menneske'. At vægte faglighed ses som en kold markedstænkning, der underkender individets og samfundets andre behov. Påstanden kommer særligt, hvis man - som jeg - gerne vil vide, om en given uddannelse rent faktisk bibringer eleverne det intenderede. Måles faglighed, går det angiveligt ud over det, der ikke kan måles; demokrati, kreativitet, selvstændighed.

Præmissen for uenigheden er heldigvis misforstået. Faglighed og demokrati går hånd i hånd. Uden matematiske kundskaber reduceres demokratiet til evnen at tælle til 90. Stærke læse- og skrivefærdigheder er forskellen mellem "jeg vil ha' -" og "jeg syntes alt taget i betragtning at -". Hvis demokrati også er stærke borgere, der kan forholde sig kritisk til sig selv, hinanden og ikke mindst til magthavere, så forudsætter det stærk faglighed. Samlet giver en stærk faglig ballast os evnen til at være kritiske og konstruktive. Uden fagligheden ender demokratiet i egoisme og populisme. Og uden faglighed er vi nemme ofre for vores egen forfængelighed og dumhed og andres manipulation. Det er groft sagt ikke nok at lære om demokratiets metode, uden samtidig at have forudsætningerne for demokratiets sjæl; kritisk sans.

Som med demokrati er stærk faglighed også forudsætningen for kreativitet og selvstændighed. Kreativitet opstår ikke i et vakuum. Boksen skal være der, før man kan tænke ud af den. Selvstændighed opstår, når vi har styrken til at sætte os selv fri af traditioner og fordomme.

Vores folkeskole giver de fleste børn en fantastisk start på livet. Desværre får for mange alligevel for lidt ud af skolen. Den manglende faglighed overlader dem til passivitet i et samfund, hvor alle døre er åbne, men hvor nøglen er faglighed og selvstændighed.

20 procent af alle unge svigtes og lukkes ude af det demokratiske fællesskab. De lukkes ude af en økonomi, der i stigende grad forudsætter kreativitet. De fratages muligheden for selv at tage ejerskab over deres eget liv. Reel stillingtagen er mere end formelle rettigheder. Det er et selvstændigt valg, der kun kan ske med stærke faglige redskaber i rygsækken.

For samfundets middel og top er den falske modsætning mellem faglighed og 'det hele menneske' mest en teoretisk debat. For alt for mange unge mennesker betyder det, at den negative sociale arvs cirkel fortsat ikke er brudt. For dem betyder det alt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Foreløbig har forfatteren til denne artikel indskrænket fagligheden til læsning og regning. Forfatteren skriver desuden:

"20 procent af alle unge svigtes og lukkes ude af det demokratiske fællesskab. De lukkes ude af en økonomi, der i stigende grad forudsætter kreativitet."

Hvad har læsning og regning med kreativitet at gøre? De to er ikke modsætninger, men de komplimenterer heller ikke hinanden.
Faglighed hvornår i skoleforløbet? Jeg har selv undervist børn og unge i 31 år, og jeg har svært ved at følge argumentet i ovenstående artikel. Det er ikke skolens opgave at gøre børn og unge til specialister. Det er en krænkelse af den menneskelige frihed. Skolen har til opgave at udvikle så mange forskellige sider af eleverne som muligt, så de bedre selv vil være i stand til at vælge deres individuelle, specielle område senere i livet.
Idealet for en god undervisning skal læses ud af den enkelte elevs behov. Ellers risikerer vi at gøre eleverne til kanonføde for en statsideologi eller vore egne idealer. Jeg er bange for, at når der her tales om faglighed er der i virkeligheden tale om at tilpasse eleverne til den økonomiske virkelighed i stedet for at opdrage dem til menneskelighed. Og det udelukker ikke faglighed. Jeg har svært ved at se den ovennævnte modsætning i artiklen.

Jeg er ked af at sige det, PNRP, men du lyder til at være et alvorligt problem i hele den indstilling til viden og demokrati, danske børn nu vokser op med - og har gjort det siden den næsten-katastrofale skolelov fra 1974.
Viden er magt, det var sandt dengang, det er måske endnu mere sandt i dag, og magt er frihed.
Hele problemet er, at behov læses som første årsag, men tværtimod opstår behovet jo som følge af den stadig større viden og det stadig større kendskab til verden, undervisning og daglig erfaring bibringer børn.
Der er tale om det modsatte af at tilpasse børnene den økonomiske virkelighed, der er tale om at give dem alle forudsætninger for at bryde ud og skabe deres eget; men det kommer altså ikke af sig selv, hvis vi venter. Indsigt og viden styrer denne verden; men viden kan forandres, forandrer sig hele tiden i takt med erfaringen, læsningen, iagttagelsen - hvis man har givet eleverne værktøjet til det, nemlig belært dem om hvilken verden, de vokser op i, og hermed menes i mindre grad politisk end faktisk.
Men der synes, måske pga. den oplevelse af acceleration i udviklingen, der er vor tids kors (men ikke realitet), at være en angst blandt undervisere for, at det, de lærer videre, er forældet. Det er imidlertid helt forkert at tro, at lærere har så megen indflydelse, at man, fordi man tilfældigvis i barneskolen har lært et eller andet, der efterfølgende modbevises, vil have 'forgiftet' sine elever for al fremtid.
Lad mig her erindre om, at det var den kundskabstunge 50er-60er-skole, der fostrede 68ernes befrielseskamp - både i form af opgør, men så sandelig også som forudsætning. Den vigtigste forudsætning var her en umådelig tørst på viden, der som noget helt nyt bar tusinder og atter tusinder ind på universitetet, der ellers havde været for de få.
Men universitetet har altid snarere end en mulighed for danske lærere stået som et skræmmebillede: et lukket land, hvortil almindelige mennesker ikke kan få adgang. Det er et meget stort problem, at man i Danmark på den rene fornemmelse for tingene føler sig kaldet til at danne uforbeholdne meninger og ovenikøbet beklikker troværdigheden hos dem, der faktisk har sat sig ind i tingene.
For at skære det ud i pap her til sidst: der synes i PNRPs indlæg at herske den misopfattelse, at man kan være "vidensramt". Intet kunne være mere forkert, kun med en mægtig portion viden kan kreativiteten råde, for den forudsætter et kendskab til, hvad denne verden rummer, både materielt og af muligheder. Ved først at lade de fleste få indsigt i dette - hvis de efterhånden får indsigt i dette - i gymnasiet, sætter man et skel, der nu i rigtig mange år har hindret os i at rykke os en tøddel på den sociale mobilitet. Skammeligt.
Så takt til Rune Heiberg, der måske er ved at fjerne den sidste knast, før jeg kan stemme radikalt.

Der er ingen modsætning imellem 'øget faglighed' og 'det hele menneske'.
Porblemet er det, at den nuværende regering i sin iver efter at få PISA-scorene op, så vi også her kan konkurrere med Sydøstasien nedtoner den danske skoles kendetegn og mærke; kreativitet og selvstændighed og skruer op for det totalt modsatte, nemlig et snæversyn stammende fra 1950ernes (sorte) skole, hvor data & information (blev og) bliver anset for viden.

Eller sagt på en anden måde:

Læring uden kontekst. Udenadslære a la hvornår døde Kristian den Fjerde eller hvornår vandt Danmark over tyskerne i en krig ? Det er desværre det som der blver ansat for 'viden' i dag. Eller hvad med denne her: "Bevis at Ohms lov som siger (formel indsat her) er sand" eller denne her 'Ohm lov er og så tre til fire valgmulugheder' Også dette bliver anset for 'sand viden' i dag.

Men det er det ikke; det er gold, unødvendig viden som slet ikke er sat ind i en kontekst hos eleverne, og slet slet ikke er sat i relation til deres hverdags-erfaringer eller en viden som tager udgangspunkt i deres hverdags-erfaringer. Og kodeorder her er netop udgangspunkt.

Rune Heiberg skriver, at han gerne vil vide om en uddannelse bibringer elever det intenderede. Altså om eleverne virkelig lærer at læse, skrive og regne og tale fremmede sprog. Eller noget sådant. Deril må keg som lærer, med 8-10 års undervisnings-erfaring sige, at det skam ikke lige er sådan at svare på. Man godt undervise i f.eks. tegnsætning uden at eleverne fatter noget som helst, man kan også godt undervise i matematik uden at eleverne fatter en dyt af f.eks. 2.grads ligninger eller hvorfor de skal lære om procent-regning. Rent faktisk kan man også godt undervisei engelsk uden at eleverne kan få lært engelsk på det niveau, som Rune Heiberg sikkert efterlyser.

Jeg ved ikke, om Rune Heiberg nogensinde har undervist. Hvis ikke han har, så synes jeg bestemt, han skulle blive vikar i den danske folkeskole så hurtigt som muligt.

Og ja, Steffen Gliese, man kan være vidensramt, hvis den viden man har, udelukkende handler om hvor mange personer der står i telefonen eller man har memoreret alle aviser fra de sidste tre år udenad. Men dette er altså ike viden. Viden bliver først til viden, når den bliver sat ind i en kontekst, ikke når den udelukkende er data og information.

Men data og information er jo taknemmelige, fordi det kan man nemlig teste: Her synes tankegangen at være, at såfremt eleverne har lært sig den tyske grammatik's remser eller 12 tabellen udenad, ja så har de lært tysk eller matematik. Og intet er altså mere forkert. Men denne type form for data og information kan jo testes. Og så betyder det, at eleverne må have lærrt det, ikke sandt? - hvis bare de kan de deres kasserollebøjninger eller deres tabeller. Ikke nødvendigvis...

Jeg ved ikke helt hvad Rune Heiberg mener med kreativitet. Men lad os slå fast med det samme, at der forskel på kreativitet og originalitet. (unikt). Mange danske børn er nok kreative, men ganske få besidder en originalitet, dvs. et mod der gør dem i stand til f.eks. at fremstille et totalt anderledes kunst-produkt end det cigaraskebæger stort set alle børn fremstiller.
Og det er netop det enkelte barns kreativitet såvel som det enkelte barns orginalitet (folke)skolen bør støtte op om; give dem en basis så de senere kan vælge deres livsvej - ud fra deres egne forudsætninger.

Til Steffen Gliese
Din viden om læring i skolen bærer præg af, at du har det hele i en abstrakt bevidsthed og aldrig selv har stået foran en klasse med børn. For i det øjeblik man står foran en klasse, mærker man tydeligt, hvor megen realitetssans, man har.
Den store succes DK oplever på det imnternationale plan er et resultat af især en ændring af skolen i midten af 70'erne. Der lagde man hovedvægten på udvikling af kompetencer i stedet for den gamle indterpede viden. Men som det rigtig bliver sagt foroven kan disse kreative kompetencer ikke måles og vejes. Mao. kan PISA ikke måle kreativie kompetencer, hvilket er det, der er brug for i fremtidens verden.

Ved sprogindlæring gælder at man skal lære nogle regler (grammatik) og derefter fylde noget udenadslære ovenpå (gloser) før man kan kommunikere med andre (dialog, kreativitet). Uden det første og andet, intet tredje.

Jeg er underviser på hhx og et problem for en række elever der besøger skolen og er på 10. klases niveau, er at deres læsefærdigheder er så ringe at det påvirker deres evne til at lære sig nye fag. De er ikke dumme, de har bare ikke rutine i at læse.

Det gode er at der kan gøres noget ved det. Men eleverne skal hele tiden holdes til ilden, for vi forventer at de selv kan motivere sig til at læse.

Mange har for travlt med computerspillene i timerne til at de opnår den fordybelse og den gode følelse af at være et med opgaven, som gør gymnasietiden til en fagligt skøn tid.

Man kan ikke slippe udenadslæren, da den er en forudsætning for noget mere og større.

med venlig hilsen
Lennart

Jeg bliver nødt til til Lennart - og andre - som mener, at man først skal grammatiske regler og gloser, før man kan udfolde sig på engelsk eller tysk er at dette altså, set fra mit synspunkt, er direkte forkert. Det er et typisk udslag af en cand.negot tankegang fra universiteterne, hvor man tror, at alle sprog er skabt af sprogforskere, og hvor man for at lære sprog netop først skal lære gloser og grammatik - før man kan kaste sig ud i det kreative element og en variereret sprogbrug.

Sådan foregår det jo ikke. Folk taler jo sprog(et). Og dermed kan sprog-forskerne jo netop analysere sproget og opstille regler hvordan et sprogs grammatiske struktur er.

Når man f.eks. skal lære sprog, f.eks. tysk, spansk eller engelsk, er det vigtigt at man lærer i kontekster, dvs. at man dels forstår hvorfor og hvad det er man lærer, dels at man lærer i de situationer, som et sprog består af.
F.eks. kan man i tysk træne hvad man siger, når man checker ind på et hotel. Medlæringen her er så, at man får sat struktur på hvordan man siger sit navn på tysk og at man ofte på tysk siger *Sie' ikke 'du' til den man taler med. Lærerens opgave er her så med sin professionalisme at gå ind og rette elevernes forkerte hypoteser om hvordan eleverne tror det skal være eller lyde på dansk.

Der er klart, at man ikke helt kan komme udenom en vis udenadslære; stærkt bøjede verber f.eks. på alle sprog findes der kun en måde at lære på: at sætte sig ned på sin falde og lære deres bøjning. Og tænk, det kan eleverne godt forstå - hvis man forklarer dem, at sådan er det.

Jeg vil gerne to, at nogle elever på 10. klasses niveau har problemer med at læse. En af de store mangler i den danske folkeskole er for mig at eleverne ikke i dansk eller i andre fag lærer at læse en tekst på forskellige måder - uanset om det er en romantekst eller en sagtekst. (en avisartikel f.eks.) Eller sagt på en anden måde: De lærer ikke at anvende forskellige læsestrategier til forskellige tekster.

Må jeg ikke foreslå dig, Lennart, og andre, at du anvender elevernes interesse for computerspil til noget. Hvis du underviser i engelsk, er der en masse gode websider, hvor eleverne både kan skrive deres mening og give en kommentar med om både dette og hint - og ja, sågår også om det amerikanske valg på nogen sider. Og der findes faktisk et ganske udmærket spil, Bioshock, som nok kan få eleverne til at diskutere både det ene og det andet, bl.a. omkring samfunds-indretningen mv. Også den narrative struktur kan i dette spil, eller bare i demoen til dette spil, kan bruges. Resultatet er faktisk at eleverne, uden at mærke det, lærer at analysere og fortolke en tekst. Og måske kan du ligefrem sætte dem til at skrive et lille 'review' af Bioshock eller et andet computerspil - på engelsk f.eks.

Eller hvad med at de selv prøver kræfter med at lave et computerspil? eller
at de f.eks. laver en lille horrofilm hvis de f.eks. har et emne om horror og gys. Det er ikke så svært; det kræver blot en smule fantasi og mod - og evne til at sætte de her rammer...så skal eleverne nok selv fylde dem ud.

Og jeg forventer bestemt ikke at de kan motivere sig selv til at læse. Jeg ved ikke hvilke (danske) lærere, der har bildt dig det ind ind, Lennart. Det er jo præcis derfor lærerne er der - for at inspirere, motivere - og ikke mindst - for at tilrettelægge en undervisning, der gør at eleverne VIL lære noget - mere.

/Karsten

Ét af de helt store problemer i Danmark er, at landet består af hulens mange teoretikere og relativt få praktikere. Teoretikerne har dybest set aldrig fattet, hvad der foregår i hovedet på en praktiker - og omvendt. Stort set al undervisning praktiseres af mennesker, som har lært en hulens masse teorier, men savner basal viden om arbejde i praksis.

Et godt eksempel er en ven, som er arkitekt. Han var 28 år, før han fik en hammer i hånden. Skal man le eller græde?