Læsetid: 2 min.

Fiksering af søer er ikke et flot system

30. april 2008

Når Danmarks 1,1 million søer føder og opfostrer deres grise, er de fikseret i snævre båse - såkaldte farebokse. Dyrenes Beskyttelse har iværksat en kampagne for at få søerne ud af boksene. Søerne skal gå løse, sådan som det er påkrævet i Sverige, Norge og Schweiz.

I den forbindelse udtaler Konservatives dyrevelfærds-ordfører Knud Kristensen: "Jeg synes, at Dyrenes Beskyttelse engang imellem skulle prøve at se på den faglige indsigt - jeg mener, at det system, man har nu, er meget flot."

Dyrenes Beskyttelse har i høj grad set på den faglige indsigt. Og det har ledt til en helt anden konklusion:

Et system, hvor hver fjerde so ikke klarer sit planlagte produktionsliv, men findes selvdød eller aflives før tid, er ikke flot. I 2007 endte 174.000 søer på destruktionsanstalterne i stedet for på slagteriet. Et helt uacceptabelt højt antal, der afspejler det hårde liv i staldene.

Et system, hvor den gennemsnitlige so under fødsel og opfostring af grisene kun har seks cm til sin rådighed ud over sin egen kropslængde, er ikke flot. Et (mis)forhold, der blev dokumenteret af Dansk Svineproduktion i 2003.

Et system, hvor erkendelse af misforholdet kun har ledt til en anbefaling om 20 cm ekstra, er ikke flot. En gennemsnitlig so får derved - når staldinventaret over en lang årrække er skiftet ud - 26 cm til sin rådighed. Det er urimelig lidt plads for et dyr, der er næsten to meter langt og vejer næsten 200 kg.

Et system, hvor soen fikseres så hårdt på trods af gentagne udmeldinger om store lidelser fra EU's ekspertpanel vedr. dyrevelfærd, er ikke flot. Ekspertpanelet (før SVC nu AHAW) udgav i 1997 og 2007 omfattende rapporter om søernes forhold. Det konkluderes, at søerne får skader og stress, når de p.g.a. fiksering ikke kan få opfyldt basale adfærdsmæssige behov som f.eks. redebygning og yngelpleje.

Et system, der vedbliver at fiksere, selvom AHAW dokumenterer, at det ikke er nødvendigt af hensyn til pattegrisene, er ikke flot. Det klassiske argument mod løse søer er, at der dør for mange pattegrise. Men i 2007 dokumenterede AHAW, at pattegrisedødelighed ikke behøver være højere. Forudsat stiernes indretning og størrelse er hensigtsmæssig.

Den eneste 'faglige indsigt', der taler for fiksering af søer, er en snæver produktions- og nationaløkonomisk analyse. Danmark er verdens største eksportør af svinekød. Det er der mange, som synes er flot. Men den høje konkurrenceevne opnås på dyrenes bekostning. Det står soleklart, hvis man inddrager den faglighed, der belyser dyrenes velfærd.

Det er beskæmmende, at en dyrevelfærdsordfører fra et af regeringspartierne i sin analyse af dyrevelfærd alene benytter sig af produktions- og nationaløkonomisk 'faglig indsigt'. Det er og bliver aldrig Dyrenes Beskyttelses tilgang. Og det understreger behovet for den kampagne, som Dyrenes Beskyttelse har iværksat (www.frigris.nu).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Friskytte

Jeg vil ikke bestride at forholdene i svineproduktionen langt fra er optimale. Men i sidste ende er det dog forbrugerne, som afgør hvordan forholdene skal være. Og såvel danske som udenlandske forbrugere vil altså have billigt svinekød. Leverer danske svineproducenter det ikke, så gør andre det. Og vi kan ikke leve af at sælge høje moralske standarder.

Samtidigt er det jo tankevækkende, at vi holder MENNESKER indespærret i fra 100 til over 150 år gamle bygninger (fængsler) - under forhold hvor de understimuleres og chikaneres af afstumpede tyvepassere. Så længe det sker, har min frikadelle ingen bismag!

Som pensioneret rådgivningsdyrlæge især indenfor svinesundhed mener jeg at kunne huske, at det er dokumenteret, at faresøer (fødende søer) hyppigere bliver syge efter faring (farefeber), når de er fikserede og derved hindres i deres naturlige adfærd, hvorfor de må behandles med bl.a. et antibiotikum, .

Det ligner, set med mine øjne, organiseret dyrplageri, og det øgede forbrug af antibiotika er ikke heldigt for folkesundheden (resistensudvikling).

Tager vi over Øresund og ser de svenske faresøer, som ikke fikseres, er det en fryd for enhver, der ønsker dyrevelfærd og dyresundhed - også for svin.

Det er rigtigt, at fikseringen af søerne får flere grise til at overleve de første dage, men det skyldes især, at man stadig ikke er færdig med at finde den rigtige sti-indretning til fritgående faresøer - et udviklingsarbejde, der nu er i gang, men som har været forsømt i mange år.

M.v.h. Arne.

En kommentar vedr. forbrugerens rolle:

Dyrehold kan ikke udelukkende reguleres gennem forbrugeradfærd. En række undersøgelser i EU-lande har vist, at folk i Skandinavien ønsker, at kødet bare er i orden velfærdsmæssigt. Altså, at de ikke selv skal tage valget mellem god og dårlig dyrevelfærd i supermarkedet.

Det betyder, at vi skal skelne mellem "borgeren" og "forbrugeren". Som borger kan man godt ønske nogle forhold for dyrene uden, at man altid handler derefter, når man køber ind. Man ønsker, at der er taget hånd om det for én. Måske netop i erkendelse af, at man ikke får handlet efter overbevisning hver gang, man står ved køledisken. Det taler for lovgivning på dyrevelfærdsområdet frem for "frie markedskræfter".

Det danske marked for svinekød ligger på omkring 4 mia., mens eksporten udgør omkring 26 mia. Hvis vi lader det op til forbrugeradfærden at ændre den danske svineproduktion, så er det forbrugerne i eksportlandene, der skal ændre adfærd. Men i de fleste af de lande står velfærden ikke ret højt på dagsordnen.

Derfor er der kun lovgivning tilbage til at få sikret danske svins velfærd i et omfang, der stemmer overens med den danske befolknings holdninger.

Samtidig må vi arbejde for velfærdsforbedringer internationalt, fordi der importeres og eksporteres kød. Det arbejde er dels de danske myndigheder engagernet i ligesom foreninger som Dyrenes Beskyttelse er det.

At mennesker har det dårligt er ingen undskyldning - efter min mening - til at behandle dyr dårligt. Det gælder om at bekæmpe forråelse uanset hvilken form den antager.

En kommentar vedr. pattegrisenes overlevelse de første dage:

I Schweiz er der lavet en undersøgelse i 2007 med over 600 besætninger og over 50.000 faringer (fødsler). Der dør ikke flere grise når søerne er løse end, når de er fikseret.

I Schweiz dør 13 % af de levende fødte grise, men i Danmark - hvor vi altså fikserer for at grisene skal overleve - dør 14 %.

Så det kan sagtens lade sig gøre.

Men det kræver en særlig indsats, hvis det skal kunne lade sig gøre med det rekordstore antal grise, de danske søer er avlet til at få og det rekord lave tids- og pladsforbrug, der er pr dyr i Danmark. Og det er virkelig rekorder vi taler om.

Det kan nu også godt lade sig gøre. For i Danmark er der også rekord i systematisk vidensbaseret tilgang til svineproduktion. Med den tilgang og med fuld vilje til at få det til at lykkes, så kan man også få et dansk system op at stå. Men der sker ikke før end et lovkrav er kommet igennem med en fastsat dato for, hvornår der skal være lagt om.

Moderne landbrug er ganske enkelt organiseret dyrplageri. Køer, der aldrig kommer på græs, svin i små båse og vi kunne blive ved. Det er landbrugets udgave af koncentrationslejrene.

Det nytter ikke, at landmændene og deres organisationer skyder skylden over på forbrugerne. Det her er et gennemorganiseret system, som skriger til himlen i et udviklet land som Danmark.
Problemet er selvfølgelig at landbruget står så stærkt gennem deres lobbyer og alle deres EU-midler med mere. Lad os få den daglige, dårlige historie om det her, så danskerne virkelig forstår problemets omfang. Dansk landmænd må være underligt skruet sammen i hovedet, når de har det fint med det her. Men griskheden kommer åbenbart før anstændigheden.

Carsten Friskytte

Birgitte Damm: Kan man virkelig lovgive sig ud af ethvert moralsk/etisk/økonomisk dilemma? Følgen af lovgivning er jo i yderste konsekvens straf. Kan vi straffe os ud af et samfundsproblem? Jeg spørger bare...

Hvis vi med lovgivningen standser dansk svineproduktion - hvad skal de i denne sektor beskæftigede så leve af?

Hvor længe tror man et folketing, som vedtager en "etisk" korrekt lovgivning, vil blive siddende?

Det ville være politisk harakiri!

Jeg har ikke brugt den dårlige behandling af straffefanger i danske fængsler som "undskyldning". Men jeg perspektiverede/relativerede den med svineproduktionen. Hvis jeg skulle prioritere, så ville jeg først tage fat på at løse problemerne for alle de MENNESKER, som har det dårligt i DK. Og jeg er ved at brække mig, når jeg ser/læser om en lille hundehvalps sørgelige endeligt på landevejen i tv og aviser (cf. dronningens gravhund). Når den slags kan hensætte en hel nation i kollektivt flæberi, er der noget galt!

Og til den gæve venstrfløjsaktivist Per Vadmand: Nej, det er det ikke! Ingen sag er for vigtig til at overlade til de frie markedskræfter! Enhver er ansvarlig for sine egne handlinger - med mindre pågældende er frataget sin frihed. Og hvis forbrugerne ikke kan lide fikseret svinekød, så vil de ikke købe det. Men det er jo meget bekvemt at betragte mennesker som lallende idioter eller vildførte bæh-lam, som er totalt uansvarlige. Så bliver det lettere at trække formynderiet og senere despotiet ned over hovedet på dem. Leve socialismen og det røde flag!

Hej Carsten,
Nej, jeg mener ikke, man kan lovgive sig ud af ethvert etisk/moralsk/økonomiske dilemma (en absurd tanke). Derfor arbejder jeg selv aktivt for oplysning og holdningsændringer i forhold til produktionsdyr. Oplysning og holdningsændringer hos de, der lever af dyrene, hos de, der køber produkterne, og hos det samfund, produktionen er en del af. Men der er - efter min mening - nødt til at være en underligger i forhold til hvad, der er lovligt. Især når der er to så åbenlyst modstridende interesser, som dyrenes velfærd og det økonomiske incitament til at presse dem til det yderste. Det er ikke ensbetydende med, at jeg "går ind for straf", som en helt generel betragtning (tværtimod). Men når det drejer sig om en specifik opstaldning af produktionsdyr - her fikseringsbokse til farende og diegivende søer - så er lovgivning et effektivt middel til at komme den til livs. For med et forbud vil der ikke længere være rådgivere, staldbygningsfirmaer, inventarfirmaer etc., der satser på denne produktionsform.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om du er imod enhver lovgivning i forhold til f.eks. børnearbejde og arbejdsmiljø? Efter min mening etiske/moralske/økonomiske dilemmaer. Synes du, vi bare skal lade 4 årige væve tæpper, så vi kan eksportere nogle rigtig flotte nogle af slagsen (ellers er der jo andre der gør det) og synes du, vi skal tillade ophugning af skibe med alverdens giftige stoffer i store soppebassiner til arbejderne (ellers er der jo bare nogle andre der gør det)? Ved samme lejlighed kunne vi jo lade dem arbejde uden regler om mindsteløn eller arbejdstid? Vores regler i den henseende er efter min opfattelse nødvendig lovgivning, der vedrører etiske/moralske/økonomiske dilemmaer.

I den sammenhæng er det også værd at bemærke, at der i forvejen er en hel del EU og dansk lovgivning om dyrevelfærd. Så det er altså ikke noget nyt fænomen, vi diskuterer. Og der er da blevet vedtaget en del af den nuværende regering (og regeringerne før den) uden, at det gik dem ilde af den grund (jfr. din bemærkning om politisk harikiri).

Hvad angår det, at nationen kommer på den anden ende over enkeltstående tilfælde, hvor dyr lider, så er jeg enig i, at vi må perspektivere. Perspektivere i forhold til diverse problemer blandt/for mennesker og i forhold til strukturelt betingede dyrevelfærdsproblemer. Med hensyn til søerne, så er der tale om over 1 million søer, der producerer over 21 mill grise om året. På en måde, hvor de bydes virkelig ringe vilkår, selvom erhvervet er fuldt vidende om, at de lider voldsomt under det.

Hvad angår perspektivering i forhold til problematiske forhold for mennesker, har vi så ikke i et rigt samfund med ressourcerne til at vægte både velfærd for mennesker og dyr? Efter min mening står vi os bedst ved at arbejde på begge problemstillinger sideløbende. For accept af systematisk udnyttelse af dyr faciliterer accept af systematisk udnyttelse af mennesker - og vice versa. Både hos den enkelte og samfundsmæssigt.

Du spørger, hvad de mennesker, der er beskæftiget med svin skal lave, hvis lovgivningen standser dansk svineproduktion. Der er ingen grund til at tro, at det vil ske med et krav om løse søer (se nedenfor). Men for at perspektivere den overvejelse, så vil jeg lige nævne, at der er i alt 10.000 svinebedrifter i Danmark og kun ganske få ansatte i hver. I de kommende år forventes strukturudvikling med langt færre bedrifter til følge. (Effektivisering og maskinisering medfører at færre og færre mennesker passer flere og flere dyr. Der bruges f.eks. kun omkring 2 min om dagen på hver so alt inklusive). Samtidig er vi i en situation i Danmark, hvor der er stor mangel på arbejdskraft.

Men, som sagt, der er ingen grund til at tro, at svineproduktion i Danmark vil ophøre, fordi søerne ikke må fikseres. Og dermed ingen grund til at overveje beskæftigelsen for de mennesker, der er arbejder med svineproduktion. Tilsvarende argumenter blev fremført, da der blev indført krav om, at søerne skulle gå løse under deres drægtighed. Men før lovkravet trådte i kraft og i tiden efter blev der virkelig gjort en indsats for at få det til at fungere. Og nu, hvor 70 % af søerne er løse under drægtigheden, er svineproduktionen i Danmark større end nogensinde. Hvis der kommer lovgivning imod fiksering af søer i farestalden, så vil der blive lagt pres på erhvervet, og man vil i overgangsperioden få udviklet stier, der kan fungere under danske produktionsforhold. Der arbejdes indenfor erhvervet allerede på det - men med et krav om løse søer, så ville indsatsen blive langt større og målrettet. Dyrenes Beskyttelses kampagne har først og fremmest til formål at forbedre vilkårene for søerne. Men den kan også godt betragtes som en hjælp til de svineproducenter, der gerne vil have god velfærd hos søerne i farestalden. De har brug for, at der bliver lagt pres på, hvis søerne skal kunne gå løse indenfor en overskuelig årrække. Og den slags producenter er der altså også en del af.

Mvh
Birgitte

PS: Hvis man skulle ønske at se billeder af den opstaldningsform, der diskuteres her, så kig på www.frigris.nu. Det billede der var i papirudgaven af Information var af slagtesvin, som ikke er fikserede.

Carsten Friskytte

Hej Birgitte!
En ting kan jeg svare klart og utvetydigt på: "Staten" skal ikke vedtage love om arbejdsmarkedsforhold! Hverken for voksne eller børn.

Det skal arbejdsmarkedets parter selv indgå aftaler om. Synspunktet skal selvfølgelig ses i sammenhæng med mit synspunkt om forbrugerens rolle i spørgsmålet dyrevelfærd. Jeg går ind for kræfterne fri spil i enhver henseende. Det ville efter min vurdering på langt sigt gavne arbejdstagerne mest.

Hvis arbejdstagerne vil have bedre forhold, så må de organisere sig, og kæmpe for det. Derfor respekterer jeg da også at du kæmper for bedre forhold for grisene, og vinder du, så accepterer jeg det - og betaler så 3-4 gange så meget for min svinekotelet. Det er der ikke noget at gøre ved.

Du sidder med tal og beregninger, som jeg kun med besvær kan gøre mig bekendt med, og jeg prioriterer anderledes. Alligevel føler jeg berettiget til at mene, og udtrykke offentligt (her), at afskrivningen på de staldanlæg, som du ønsker, vil tage længere tid for svine producenten. Og de er for tiden hårdt presset (er du ikke glad?).

Det er da godt at vide, at du trods alt ikke er tilhænger af disneyficeringen af dyr. Så har begge dine ben da ikke sluppet jorden! Stod det til mine følelser for dyr, så fik grisene lov til at løbe fornøjede rundt i skoven for at æde olden, fugleunger, firben og andet rart. Men det gør det ikke! Vore hospitaler, skoler og gamlehjem m.m. skal også betales, og det sker ikke med mine følelser, men derimod med kolde kontanter (spørg sygeplejersker og sosu'er).

Lige nu er der underskud hos svineproducenterne, og kinesere og japanere er ligeglade med dyrevelfærd. Hvad vil du gøre ved det? Jeg vil foreslå dig at alliere dig med dyrevelfærdsgrupper på vore eksportmarkeder - selvom det tager mange, mange år at opnå resultater. Men du kan da ikke bare kaste dig over et enkelt led, og dæmonisere det. Det er for populistisk, Birgitte! Det svarer til at forbyde regnvejr (nej, det var IKKE et forslag!).

Til sidst: Jeg har som ung - for over 40 år siden - arbejdet på en svinefarm med bundne, drægtige søer. Det var ikke rart, men uomgængeligt - økonomisk set (for bonden).

Og jeg prioritere stadig mennesker, som vitterligt ikke KAN hjælpe sig selv.

Venlig hilsen Den onde Carsten

Hej Carsten,
Vores synspunkter ligger langt fra hinanden, men jeg sætter pris på udvekslingen af meninger.

Ganske kort, jeg selv og Dyrenes Beskyttelse er meget engageret i dyrevelfærd internationalt.

Mvh
Birgitte

Carsten Friskytte

Jer har aldrig hørt Per Vadmand omtale som den mest stringente venstrefløjsaktivist. Han alene ved hvad "dyremishandling" er, og det bruger han til sine "moralske" værdidomme.

Som sædvanlig søger den slags mennesker efter colombus-æg, og anskuer enkeltfænomener løsrevet fra helheden. De har ikke - og føler ikke - ansvar for noget som helst, og det er en af mange grunde til at vælgerne ikke giver dem ansvar for noget som helst. De vil altid stå i den politiske kulisse som en lille skræppende og "selvkørende" sekt med frelste meninger - desuagtet at erhvervslivet skaffer dem det daglige brød (og svinekød) på bordet. Skam få disse røde parasitter!

Steen Rasmussen

Inden for kredsen af regeringsbærende partier tøver man sædvanligvis ikke med at anbefale lovgivning og straf, når det drejer sig om at forhindre almindelige forbrydelser. Men når det drejer sig om bønder, kræmmere og almindelige menneskers forbrydelser mod eksempelvis grise, 1,1 million søer om året, som føder de 25 millioner slagtegrise der årligt må konsumere 80% af den danske kornproduktion og anselige mængder importerede mængder af sojaprotein, som kunne være gået direkte til mennesker, ja så er det da selvfølgeligt tilladt, og lovgivning er alt for drastisk og unødvendig indgriben over for denne praksis. Den hellige økonomiske vækst figurerer for de herskende som det ultimative imperativ. Skrot op med almindelig anstændighed, miljøet, hensynet til den globale fødevaresituation.

Carsten Friskytte har ret i at det i øjeblikket er forbrugerne der bestemmer hvordan grisene skal have det. Men det er jo netop det der er problemet. Dyremishandling skal i videst muligt omfang forhindres ved lovgivning, da der er rigeligt med umoralske eller uvidende personer som Carsten Friskytte, som altid vil købe billigt kød, uanset hvor meget lidelse fremstillingen af kødet har afstedkommet. En rationel moralsk vurdering ville ALDRIG resultere i den konklusion at det var rimeligt at behandle dyr på den måde som grise behandles på i det danske landbrug. Det er indlysende at indsatte i danske fængsler lever et luksusliv i sammenligning med den typiske danske so, og disse personer er rent faktisk placeret i fængslerne som en straf, hvilket må siges at være en vigtig omstændighed uanset om man er tilhænger af fængselsstraf eller ej!! Om pengeargumentet vil jeg blot sige at det ikke er mere berettiget nu end det var da det blev brugt til at forsvare slaveriet. Hatten af for Dyrenes Beskyttelses kampagne.

Den kynisme og og fortrængningsvilje, som udtalelserne fra Konservatives dyrevelfærdsordfører, Knud Kristensen, og Carsten Skytte afspejler, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.

Det er helt hen i vejret at slå svinene i hartkorn med kriminelle. Svinene bliver godt nok behandlet, som om de havde gjort sig skyldige i en meget grov forbrydelse, men det eneste, de gør sig skyldige i, er at være svin, at tilhøre en uheldig art, som befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt i verdenshistorien.

Hvem giver mennesket ret til, blot fordi det er klodens mest magtfulde og – synes vi selv - klogeste art, at fratage en anden art, eksempelvis produktionssvinene, enhver form for livskvalitet? De internerede dyr i industrien behandles ikke som dyr, men som forbrugsprodukter, de lever ikke, de eksisterer - kun for menneskets skyld. Vi frarøver dem deres rette element - udendørs på græs - konserverer dem levende, fordi det er det mest rentable. Vi fraskriver kort sagt dyrene retten til det, som vi mennesker vægter som det allervigtigste for vor livskvalitet, nemlig fravær af fysisk og psykisk smerte og lidelse, bevægelsesfrihed, stimulation og beskæftigelse med noget, vi holder af, herunder fouragering og yngelpleje. Årsagen til denne artschauvinisme overfor bl.a. pattedyr, som vi har stort fælles genmateriale med, og som nyeste forskning dokumenterer i vid udstrækning har et avanceret følelsesliv, kan beskrives med et ord: GRÅDIGHED – fra både producenters og konsumenters side. Vi vil ikke betale for, at dyrene kan leve et anstændigt liv – ved at give dem PLADS, fordi det betyder færre dyr = mindre profit/højere priser.

Med magt og viden følger som bekendt ansvar. Ansvar i forhold til at tøjle sine egoistiske tilbøjeligheder og ikke samvittighedsløst udnytte sin position. Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste – de umælende og værgeløse, deriblandt dyrene. I vor rige del af verden, hvor vi vælter os i fladskærme, spabade, biler, mærkevaretøj, udlandsrejser i øst og vest osv., kan vi simpelthen ikke være bekendt ikke ”at have råd til” at give vore medskabninger et værdigt liv. Vi skal give dyrene en tilværelse, som vi selv kunne tænke os at leve, hvis vi var de pågældende dyr. Dvs. et liv i overensstemmelse med dyrets naturlige, adfærdsmæssige behov, hvilket selvsagt intet har med menneskeliggørelse af dyr at gøre.

For mig at se er løsningen meget enkel: Vi skal udleve i praksis, hvad der står i Dyreværnsloven kapitel 1, § 1: ”Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og ulempe.
§2: …”dyr skal behandles under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov”. Indtil nu er den lov blevet læst som Fanden læser Biblen, og den er i praksis ikke det papir værd, den er nedfældet på i forhold til eksempelvis produktionssvin.

Carsten Friskytte

Den følelsesladethed og identifikation med søerne, som udtalelserne fra Jette Rosenkvist her giver udtryk for, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.

Jeg går ud fra, at hun er vegetar - eller i hvert fald ikke spiser svinekød. Ej heller økologisk svinekød, thi disse svin lever et næsten tilsvarende liv i produktionen - hvadenten man kan lide at høre det eller ej! Jo, jo - bevares. En lille rød plasticbold får de da under opfedningen. Og den får forbrugerne lov til at betale 100 gange. Smart!

Nu er jeg selvfølgelig klar over, at nogle miljøfreaks gerne vil have svineproduktionen i DK afskaffet, og så tager de jo fat i dette ulidelige "føleri", der ledsages af hulk og snøften. Jeg synes at det er helt iorden at miljøfreaks frådser i grønner linser og havregryn, men min mad skal skrige og bløde før jeg æder den. Basta! Det er helt naturligt at mennesker æder dyr. Det gjorde vi også, da vi kravlede rundt i træerne. Og da vi ikke gider fange/jage andre dyr på samme måde som dengang, så har vi fundet ud af at holde dem i fangenskab indtil vi skal bruge dem. Fordi vi er lidt smartere end dem.

Jeg anskuer det på denne måde: Vi holder dyr i fangenskab - under tag og i varme staldanlæg, hvor vi giver dem alt hvad de kan æde, ringer efter dyrlæge, når de er syge, og giver dem evt. medicin. Ude i naturen frister de en kummerlig tilværelse, udsatte for vejrliget, sult og sygdomme. En so i stalden lever flere år længere end en vildso (spørg en biolog). Til sidst tager vi os betalt ved at give dem en boltpistol i panden og en kniv i halsen. Færdig arbejde! Det er sgu da meget moralsk og humant, ikke?

Livet er en barsk affære, og ikke indrettet for sarte mimoser og poetiske sjæle. Kan man ikke klare mosten, bør man gå i kloster.

Peter Schliemann skriver: "Det er indlysende at indsatte i danske fængsler lever et luksusliv i sammenligning med den typiske danske so, og disse personer er rent faktisk placeret i fængslerne som en straf" Jamen, søerne er fikseret som straf, fordi de er nogle svin! Og mit argument er ligeså intelligent som Peters.

Han ved ikke en hylende fjært om danske fængsler og endnu mindre om svineproduktion. På det økonomiske felt er han fuldstændig blank. Eller også benægter han bare alt, som ikke passer i hans kram. Til ham og alle andre drømmere kan jeg fortælle, at vi aldrig får morfars hyggelige bondegård tilbage. Den, hvor hver gris havde navne og kom, når man kaldte. Det er slut! Forbi! Fat det nu, for H......

Per Vadmand

Jeg spiser flæskesteg med stor fornøjelse, men alligevel synes jeg, det er et rimeligt forlangende, at dyrene har et godt liv, indtil de bliver slagtet. Kødet kommer faktisk til at smage bedre af det, hvad enhver, der har smagt en kotelet fra et fritgpående svin, kan skrive under på.

Dyrplageri kan ikke undskyldes med økonomi.

Carsten Friskytte

Søndag den 4. maj spiste jeg vildsvinekølle fra et vildsvin, som jeg skød i Polen sidste efterår. Det smagte sgu ikke bedre end den skinesteg, jeg æder hvert år til Solhvervsfesten! Den eneste forskel var krydderierne (enebær og timian). For sags skyld kunne jeg ligeså godt have overhældt en skinke med samme krydderier og stoppet den i ovnen. Så det må være din fantasi, som spiller dig et puds, Per Vandmand.

Nu vil jeg gerne vide hvor mange af trådens debattører, der holder slanger i terrarier, kaniner, kanariefugle og undulater i bur?

Vi har allerede konstateret, at nogle ikke synes, det er mishandling at holde MENNESKER i bur. Fair nok!

Mht. de såkaldt "fritgående" svin, så er de kun fritgående på marken i fire uger sammen med soen. Derefter kommer ind i en fedstald indtil slagtningen. Det tager den fritfarende bondemand sig rigtigt godt betalt for - sålænge der er sentimentale og velbeslåede forbrugere, som vil købe hans frie svin. Heldigvis lever vi i et frit samfund, hvor enhver kan smide med sine penge til hvadsomhelst. Den kloge narrer den mindre kloge!

Per Vadmand

Carsten Friskytte, du er tydeligt nok uden for pædagogisk rækkevidde. Der vil atid være nogen, der sætter profit over etik. Vi andre burde så bare sørge for, at de ikke får magt, som de har agt.

Desværre står det sørgeligt til i så henseende for øjeblikket, hvor grådighed regnes for den højeste dyd.

A sæjer walbekom.

Carsten Friskytte

Kære Per!
Profit er det, der betaler dit vellevned. Så derfor burde du tilbede profitten! Og dem, der skaber profit, vil altid bevare magten. Du kan ikke købe mad for etik eller betale din husleje med etik. Du kan end ikke tørre dig bagi med etik. Sjovt nok har den overvejende del af befolkningen - selv de ringest begavede - opdaget dette. Tilbage er kun en lille spredt skare, som stadig lever i ideernes verden.

Og grådighed er en dyd! Den skaber værdier, hvor andre blot skaber ideer, der ikke kan brødføde børn, gamle, invalider - kort sagt de svageste.

Mens vi er ved det, hvad så med de vilde dyr, som vi holder i fangenskab i zoologiske haver? Skal de ikke snart befries?

Per Vadmand

"Du kan ikke tørre dig bagi med etik! - sjovt nok synes jeg, det er det, du gør i alle dine indlæg.

Mit liv er for kort til den slags diskussioner.

Søerne er fikseret som straf, fordi de er nogle svin! Der findes udsagn, som man bare må lade tale for sig selv...

Kød fra svin på friland kommer enten fra økologisk produktion eller produktion af Frilandsgrise. I den økologiske produktion skal søerne være 150 dage om året på friland. Langt de fleste søer føder og opfostrer deres grise udendørs i store folde. Grisene fravænnes, når de er 7 uger. Når grisene er fravænnet, går de i stier med adgang til udendørs arealer. Arealkravet er langt større, end i den konventionelle produktion, hvor der heller ikke er noget udeareal. Mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse omfatter økologisk svineproduktion, og produktion af Frilandsgrise, der lever op til mærkekravene. Et af dem er, at søerne skal fare på friland. Fravænning sker tidligst, når grisene er 30 dage. Herefter må grisene opstaldes i indendørs stier, men der skal være adgang til udeareal.

Der er desuden en masse andre krav, som medfører bedre dyrevelfærd i disse produktioner. På www.dyrenes-beskyttelse.dk kan man se såvel kravene til den økologiske svineproduktion og kravene til mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

Jeg vil godt opfordre til, at man skelner mellem følgende forskellige former for hold af dyr: 1) fiksering, 2) bure/stier, 3) friland, og 4) fritlevende. For fremme forståelsen, så skal jeg gerne indrømme, at jeg har akvariefisk i bur, dvs akvarium (jfr Carsten Friskyttes forespørgsel). Men buret er 10.000 gange større end selve fiskenes kroppe, og indrettet under stor hensyntagen til fiskenes behov. Derimod er søernes "bure" på størrelse med deres egne kroppe og indrettet helt uden hensyntagen til deres behov (det er umuligt på så lidt plads, selv hvis viljen skulle være der).

Der er masser af velfærdsproblemer hos dyr i bure, som er værd at diskutere. Også hos akvariefisk. Men det er vigtigt, at forstå, at der for søernes vedkommende er tale om FIKSERING. Hvilket går langt videre end det, man normalt forbinder med bure.

Med Dyrenes Beskyttelses kampagne arbejder vi for løse søer. Enten på friland eller indendørs i gode stier. Stier, der har fungeret godt rundt omkring, har været 5-7 gange større end søernes selv (og indrettet med udgangspunkt i dyrenes behov). I de fleste af de eksempler på dyr i bure, som Carsten Friskytte nævner, er buret (som oftest) også en hel del gange større end dyret selv. Hvilket i sig selv kan have betydning for nogle arter, men som især er vigtigt, fordi det giver mulighed for at indrette under hensyntagen til artens behov. (Selvom det igen skal understreges, at det varierer mellem arterne, hvad der er vigtigt og om rammerne tager tilstrækkeligt hensyn dertil).

Mvh
Birgitte

Carsten Friskytte

Birgitte Damm citerer mit indlæg som en vis herre citerer Biblen. Jeg citerer derfor mig selv (undskyld): "Jamen, søerne er fikseret som straf, fordi de er nogle svin! Og mit argument er ligeså intelligent som Peters."

Der var tale om sarkasme - et begreb, som tilsyneladende er ukendt blandt personer, der tager sig selv og deres sag MEGET alvorligt. Hvilken trist verden de må leve i....

Som enhver interesseret, der har besøgt en svinefarm, ved, så lægger soen flere af sine grise ihjel, når hun går frit i stien. Udover at det er synd for pattegrisene, så er det et omkostningstab for producenten. Det gør hun også i farehytter på marken. Tilmed æder rævene en masse pattegrise. Bevares, rævene skal jo også leve, siger dyrevennerne så. Men forbrugerne vil stadig ikke erstatte bondens tab ved at kvitte med at købe frie eller økogrise. Det vil jeg heller ikke, thi selv de stalde, som dyrevennerne anbefaler, er også bare et lunkent kompromis. Den dag grisene render rundt i skoven eller slige steder, så vil jeg gerne købe det mange gang dyrere svinekød - og æde noget mindre af det.

Og så vil jeg lige minde om, at den store, store dyreven, Svend Auken, lod vildsvinene i Lindum Skovdistrikt myrde, da han var miljøminister i 80'erne. Nu går han rundt med glorie og har alle de rigtige meninger: Til at blive valgt! Og venstrefløjen støtter ham. Kun guderne ved hvorfor.

Birgitte skriver: "Herefter må grisene opstaldes i indendørs stier, men der skal være adgang til udeareal." Gælder det både øko- og frie grise? Hvorlænge/hvormange gange i døgnet? Hvordan ser det ud med tilvæksten for disse svin (i forhold til almindelige svin)? Dødeligheden?

Endelig: Burets størrelse er i høj grad et relativt fænomen! Der er forskel på et svin og en gazelle mht. behov for bevægelse (flugtmuligheder). Et svin stresses mindre i et lille indelukke end en gazelle. Ganske vist er antallet af indespærrede gazeller meget lille i DK, men det betyder ikke noget for pricippet. Om man er en lille eller stor mishandler er ligegyldigt. Og om mishandlingen finder sted på grund af lysten til at fornøje sig eller for vindings skyld, er også ligegyldigt, Birgitte. Så enten må du æde dine akvariefisk eller skylle dem ud i lokummet.

Steen Rasmussen

Min salig far (husmand og bonderøv) fortalte mig engang, hvordan man efter sigende skulle have praktiseret en form for prævention i gamle dage. ”Man stak den bare dobbelt ind, og lod skuddet gå bag ud”!
Måske er ”Talebang” en kæmpe potens og så blokering på halvvejen! Friskytten ved åbenbart noget om de her ting, efter som han har været i stand til at beskrive mig som ”være end en Taleban” i en anden tråd, der handler om Øko- eller CO2-svin!

Hvad grisehold angår, så kan jeg se han argumenterer glimrende og i fuld overensstemmelse med det danske landbrugs anvisninger. Han bruger alt, hvad der kan bruges effektivt og logisk, til at forsvarer den lukrative praksis, man finder nu om dage, derude hvor jeg kommer fra.

Hykleriet blandt byboere er da også til at tage at føle på. Men Friskyttens oplysninger, om hvad der er muligt, og påstand om at søernes frie liv under alle omstændigheder ville medføre lige så store lidelser, som det deres fikserede liv sandsynligvis indebærer, ja det er udtryk for den almindelige lukrative og uanstændige omgang med sandheden.

Dem der udtaler sig med kompetence på området uden at være købt og betalt af landbruget siger også noget andet. Det passer bare ikke ind i friskyttens argumentation og de kriterier for selektiv omgang med sandheden, som præger hans indlæg.

Carsten Friskytte

Minsandten om ikke dydens og moralens strenge vogter er gået på grisestien. Joeh, det religiøse politi er sandelig travlt beskæftiget. Det anstår sig ikke for en mand på mit niveau at kommentere insinuationerne "for den almindelige lukrative og uanstændige omgang med sandheden", som vor frelser skriver. Men jeg kunne nu godt bruge et passende tilskud til min anstrengte og vaklende økonomi fra danske svineproducenter. Jeg sætter mig til at vente tålmodigt.....

Repræsentanten fra Vogternes Råd stiller sig fortørnet op, og smider om sig med anklager og postulater - i håb om at noget nok skal blive hængende. Han tåler ikke modsigelse, og vil kun høre sine egne "sandheder". Og jeg kunne ikke ønske mig nogen bedre bekræftelse end hans egne ord. Det drejer sig om autoritære sektmedlemmer, der lister rundt i mørket og venter på deres chance....

Carsten Friskytte

Nej, det ville være spildte Guds ord på Balle-Lars, som præsten sagde, da Lars havde afvist at tage mod nåden. Og så mistede han hovedet i unåde.

Steen Rasmussen

Åh tak, så er du alligevel lidt god ved mig. Du gør mig glad, tak for det. Men det der med hovedet, det er vel ikke mig der skal af med det? Vel!

Jeg glæder mig over, at den refererede bemærkning var sarkastisk og beklager at have overset sarkasmen.

Hvad angår det forhold, at søer skulle lægge flere grise ihjel, når de går løse, så vil jeg henvise til mit tidligere indlæg. Og samtidig bemærke flg: I Schweiz, som er det eneste land, der har foretaget en stor systematisk sammenligning, dør der ikke flere grise, når søerne går løse. Og det gjorde der heller ikke i danske undersøgelser fra starten af 80'erne. I enkelte danske undersøgelser fra 90'erne døde der flere grise, når søerne gik løse (Der kan rettes meget faglig kritik mod disse undersøgelser, men det vil være for vidtgående her). I en undersøgelse fra 2005, hvor man i en besætning havde fikserede søer og løse søer i samme besætning, døde der ikke flere blandt de løse. Der dør altså ikke flere i udlandet, der døde ikke flere i Danmark i 80'erne og der dør ikke flere i en af de allerseneste danske undersøgelser. Men udfordringen i Danmark er stor pga rekordstore kuld (det har vi selv fremavlet), og rekord lille tids- og pladsforbrug. I Dyrenes Beskyttelse mener vi, at udfordring nok kan klares også under danske forhold. Men det kræver en målrettet indsats. Når det er sagt, så skal vi dog også huske på, at det ikke er en naturlov, at vi i Danmark skal have rekorder i kuldstørrelse og lavt tids- og pladsforbrug.

Afslutningsvist, så er jeg enig med Carsten Friskytte i, at det kommer ud på et om "mishandlingen finder sted på grund af lysten til at fornøje sig eller for vindings skyld". Og jeg er også enig i, at der er forskel på arters behov og dermed, hvad det betyder, at være indespærret på et areal/volumen af et givet omfang relativt til dyrets egen størrelse. Som jeg har understreget det i min kommentar. Men jeg vil fastholde, at der er en forskel på at være helt fikseret og have et vist areal at gøre godt med. For nogle arter betyder bevægelse meget (gazellen) for andre betyder det at beskæftige sig med noget meget (soen). For nu at sige det helt simplificeret - det er selvfølgelig meget mere komplekst. Når et dyr er fikseret, er der ingen mulighed for noget som helst af nogen som helst art. Mens plads giver en vis mulighed for at indrette med dyrets behov for øje. Så ja, der vil altid være tale om kompromisser, når man indretter et indespærret dyrs område. Men kompromisset er langt fra ligegyldigt for det pågældende dyr.

Mvh
Birgitte

Carsten Friskytte

Narj, Steen Ole Rasmussen - det var da Balle-Lars (Nielsen). Den sidste, der blev henrettet i Horsens Tugthus i 189? (der var jo også nogle efter 1945).

Efter at have gennemlæst Carsten Friskyttes mange fejlagtige betragtninger, påstande og argumenter i denne debattråd må jeg blot konstatere at nogle mennesker ønsker at blive klogere og gøre det rigtige, mens andre ikke ønsker dette. Lad os bruge vores kræfter på at informere de mennesker som rent faktisk ønsker at blive klogere og gøre det rigtige, om dyrs vilkår. At fortsætte denne debat med Carsten Friskytte tjener vist ikke noget fornuftigt formål.

Carsten Friskytte

Humanisten og grisevennen Peter Schliemann skriver længere oppe i tråden: "Det er indlysende at indsatte i danske fængsler lever et luksusliv i sammenligning med den typiske danske so, og disse personer er rent faktisk placeret i fængslerne som en straf, hvilket må siges at være en vigtig omstændighed uanset om man er tilhænger af fængselsstraf eller ej!!"

Hans præferencer fremgår tydeligt at citatet!

Carsten Friskytte

Birgitte Damm skriver ovenfor, "at det ikke er en naturlov, at vi i Danmark skal have rekorder i kuldstørrelse og lavt tids- og pladsforbrug." Nej, det er da objektivt set rigtigt. Men det er heller ikke en naturlov, at kvinder insemineres kunstigt eller at vi opererer for blindtarmsbetændelse osv. Hvorvidt noget er en naturlov, kan således ikke danne kriterium for en argumentation. Vi må nøjes med at konstatere, at danske søer får store kuld, og så indrette os på den praktiske omstændighed. Selvfølgelig kan vi beslutte, at vi nu skal "tilbage til naturen" (underforstået at skrotte det avlsarbejde, som danske bønder og avlsforeninger, har gjort gennem mange år). Det vil få nogle store omkostninger, som skatteyderne/forbrugerne skal betale til evig tid. Sandsynligvis vil der være tale om ekspropiationslignende tiltag, og det vil blive dyrt - og skabe mægtig fourore. Tanken er derfor dødfødt.

Nu er forholdet det, at jeg er født og opvokset på bøhlandet, og har haft min gang på gårde og husmandssteder siden førskolealderen. Som ung arbejdede jeg på flere gårde. Allerede dengang i tredserne måtte vi sætte bjælker op nederst og på langs af stien, når en so skulle fare, så risikoen for at hun lagde sig på grisene blev reduceret. Hvis man skal gøre det for 100 søer hver gang året rundt, skal bonden ansætte en medhjælper (et årsværk) til dette. Og i forvejen er erhvervet hårdt presset. Det giver kun mening at kræve dette, hvis man hader svinebønder - og selv har råd til at betale for det meget dyrere svinekød, som bliver konsekvensen af kravet. Og det har mange fattigrøve ikke. Men så kan de jo bare spise kage..........

Og endelig har Birgitte Damm hele vejen igennem undladt at fortælle os hvorlænge en so er fikseret efter at hun har faret? Nu er det længe siden jeg har været på et svinebrug, og jeg kan kun gætte på tidsrummet: Formentlig to uger. Så skulle de små øffedissebasser være kvikke nok til at undvige deres store so af en moder (til sammenligning sidder fanger indespærret i årevis!).

Kan vi blive enige om at der er forskel på dyr og mennesker? Hvis vi anerkender dette, så må det logisk følge, at behandlingen af dem må blive forskellig. At udstyre dyr med menneskelige træk og rettigheder er forrykt - og noget sentimentalt pladder! Naturligvis skal dyr have ordentlige forhold. Men at en so er fikseret i et par uger, er et nødvendigt og praktisk kompromis. Kan man ikke indgå det, så må man være konsekvent og slippe alle dyr løs - og undvære sin mælk, uanset om man er barn eller voksen.

Det er for billigt at kaste sig over svineproducenterne, thi forholdene for mange andre produktionsdyr er mindst ligeså kummerlige.

Hermed de oplysninger, som Carsten Friskytte mener, at jeg bør supplere diskussionen med:

Søer er fikseret i farebokse fra omkring en uge før forventet faring og indtil omkring 4 uger eller 5 uger efter faring (dvs fødsel). Om det er 4 eller 5 uger afhænger af, om producenten har en besætnings-strategi baseret på 4- eller 5-ugers fravænning af grisene. Det vil sige i alt 5 til 6 uger. Hver so har sådant et ophold 2,3 gange om året. Soen bliver ca. 3 år, hvis ikke den hører til de søer, der dør før tiden og sendes til destruktion.

Omkring 15 % af søerne bruges til ammesøer, hvor de giver die til et ekstra kuld grise ud over deres egne. (Det skyldes, at søerne er avlet så de får flere grise, end hun har mælkepatter til. Overskydende grise samles og dier hos en anden so, der har afgivet sine egne grise). Disse søer er fikseret 3 uger længere end de andre, det vil sige i alt 8 til 9 uger ad gangen.

Hovedparten af søerne er desuden fikseret 4-5 uger efter de har været i farestalden. Det er i løbe- eller kontrolafdelingen, hvor de kommer i brunst og insemineres/bedækkes af en orne.

Herefter stiller lovgivningen krav om løsdrift i grupper (fra 4 uger inde i drægtigheden til 1 uge før forventet faring). Omkring 70 % af søerne går nu løse i drægtigheden (per 2013 gælder kravet alle søer). På grund af overgangsordningen er der 30 % af søerne, som er fikseret konstant, bare i forskellige staldafsnit.

Herudover så vil jeg blot bemærke, at Dyrenes Beskyttelse ikke arbejder for et krav, hvor den enkelte producent skal tvinges til at lægge om fra den ene dag til den anden. Der er tale om et krav til nybyggeri, og der vil blive tale om en overgangsperiode, før kravet træder i kraft for nybyggeri. Der er altså ingen der vil skulle tillempe det eksisterende til løsdriften.

Ovenstående faktuelle oplysninger og detaljerne vedr. Dyrenes Beskyttelses kampagne er at finde på www.frigris.nu og www.dyrenes-beskyttelse.dk

Jeg vil afholde mig fra at kommentere yderligere, da diskussionen efter min mening er løbet af sporet. Men jeg skal opfordre enhver med interesse for emnet til at besøge en svinebesætning og danne sig et indtryk og en mening. Indtryk og viden fra 60'erne er ikke repræsentativ for svineproduktionen, som den foregår idag.

Mvh
Birgitte Damm

HB Rasmussen

Hvis man bor i nærheden af Farum, kan man aflægge skolelandbruget i Farum et besøg. De har næsten altid en so med unger, som regel flere end der er patter til. Men det er plejer at rette sig, de skravlede dør af den ene eller anden grund, og resten klarer sig.

De flintrer nu rundt og vender jord på et stort areal, sådan som grise nu kan lide det. Så hvis man vil se glade grise, så tag til Farum.

Vi burde vel være kloge nok til at have løsdriftsystem også i større målestok end et skolelandbrug. Det er kun et spørgsmål om vilje og om lovgivning, sådan så alle producenter får samme vilkår, så man ikke skal konkurrere på organiseret dyreplageri.

Hr. Friskytte: dyr skal ikke skrige før de bliver slagtet: det kommer der kun dårlig kødkvalitet ud af. Hvis du er en ordentlig jæger, så burde du kunne snige dig så langt ind på byttet, at du kan dræbe det i et øjeblikkeligt dræbende skud, uden at det farer rundt i angst og stress.

Carsten Friskytte

Hr. HB Rasmussen tager vist alt for pålydende. Jeg brugte billedsprog - her som en kontrast til alt føleriet for at illudere Den Store Stygge Ulv.

Om den flotte keiler, som jeg nedlagde fra en hochsitz ved en kartoffelmark i Polen, så forendte den af en bladkugle ca. 50 meter fra skudstedet.

Som rosinen i pølseenden citerer jeg dr. Joseph Goebles: Tal til følelserne! De er altid tilstede. Men med fornuften er det så som så.

At forsøge at ændre tingenes tilstand, når man bliver vidne til dyrplageri, har intet at gøre med at være ”sart mimose”. Det har derimod med pligt- og ansvarsfølelse at gøre, pligt til at kæmpe for den, der ikke er i stand til at tale sin egen sag. At kalde det at nagle et højintelligent, aktivt dyr som svinet til den plet, hun står på, i op mod halvdelen af hendes ca. 3-årige liv for andet end dyrplageri, vil være det rene vås. Det kan ethvert barn..

Alt i livet er dynamisk, således også produktion af husdyr, der karakteristisk nok i landbrugsterminologi på det seneste har ændret navn til produktionsdyr eller produktionsenheder – det minder ikke så meget om ”rigtige", levende dyr”, der har krav på integritet og værdighed. I øjeblikket er produktionsformen afsporet set fra en dyreetisk synsvinkel. Da landbruget påbegyndte industrialisering for 50 år siden, fandtes hverken Dyreråd, Dyreetisk Råd eller dyrevelfærdsordførere i politiske partier. Der var således frit slag for mennesker med økonomisk interesse i dyreholdet til at indrette staldene på den mest profitgivende vis.

Alting har sin tid. Nu har tilstrækkeligt mange udenfor landbruget, deriblandt medierne, fået øjnene op for, hvad der er foregået i årtier - vi vil ikke finde os i det, og det sætter skred i udviklingen i forhold til at få dansk landbrug på sporet igen. Vi kan hente inspiration i lande som eksempelvis England, Norge, Sverige og Schweiz, som vi traditionelt sammenligner os med i mange andre sammenhænge, og som er længere på dyrevelfærdsområdet end vi.

Og nej, Carsten Friskytte, vi vil ikke ”fatte det for H……” som du så primitivt skriver til Peter Schliemann: Kampen er på ingen måde slut eller forbi, vi er kun lige begyndt. Med vi mener jeg bl.a. vi over 100.000 medlemmer af diverse dyreværnsorganisationer, der kæmper de umælendes sag. Vi er godt hjulpet på vej af den nyeste forskning, der dokumenterer, at pattedyr i vid udstrækning er i stand til at tænke og har et avanceret følelsesliv.

Ligeledes kan klimakrisen hjælpe dyrevelfærden på vej: Der er kommet fokus på det faktum, at CO2-udledningen fra husdyrproduktion overgår den fra hele verdens samlede transportsektor, og udgør næsten 1/3 af den samlede globale drivhusgasudledning. Hvis vi ikke ønsker, at kineserne og inderne skal indtage så meget kød, som vi p.t. gør i Vesten, (hvad der er bred enighed om blandt klimaeksperterne vil være en katastrofe), må vi foregå med et godt eksempel og reducere vort kødindtag betragteligt.
Jeg vil gerne pointere, idet jeg fordomsfuldt af Carsten Skytte er blevet kategoriseret som antageligt værende vegetar, at det ikke er tilfældet. Til gengæld spiser jeg kun kød fra fritgående dyr og kun 2-3 gange ugentligt.

Supplerende oplysninger til ovenstående:
Opstaldningsformen med massiv fysisk og psykisk stresspåvirkning af svinene giver anledning til talrige, forskelligartede sygdomme og lidelser: Mave-tarmlidelser, luftvejssygdomme, skuldersår og ledbetændelse i ben er blot et lille udsnit af, hvad der plager svinene. 70-90% af alle slagtede grise i Danmark har mavesår eller ar derefter. Tankevækkende i betragtning af at langt størstedelen af dyrene slagtes som "unger", kun 1/2 år gamle. Adskillige millioner grise bukker under i staldene: Ca. hver 4. pattegris og 15% af søerne.

Carsten Friskytte

Atter må jeg gribe mig til min gamle, grånende og værkende knold ved læsning af Jette Rosenkvists kaudervælsk, og spørge mig selv som Jeppe i baronens seng: Drømmer jeg eller er jeg vågen?

Vi får en fortælling om at dyr "har krav på integritet og værdighed". Man forestiller sig bondemanden gå rundt og sige "god morgen" til sine øffedissebasser, sige "Så er der serveret, frue" når han fylder truget, udlevere menukort til afkrydsning for næste dag. Dyrene "har (jo) krav på integritet og værdighed"!

Endelig ser hun helt bort fra naturens uorden, hvor tilværelsen for øffedissebasser er endnu mere barsk end i danske staldanlæg, idet hun anfører at "Adskillige millioner grise bukker under i staldene: Ca. hver 4. pattegris og 15% af søerne." Jamen, for H......! De gamle dør jo også på vore plejehjem! Hvad kan vi så konkludere på det? Ja, hvis man er Jette Rosenkvist må man konkludere, at her foregår også dyremishandling. Og hvad med de årlige 20.000 aborter, som ryger i skraldespanden på danske hospitaler? Lad den, der er fri af synd, kaste den første sten..........

Carsten Friskytte

PS. Jette Rosenkvist henviser til søernes veludviklede intellekt som begrundelse for bedre opstaldningsvilkår. Jeg må som logisk følgeslutning drage, at så skal mindre begavede dyr ikke have så gode vilkår som søerne.

Det antages at et logisk argument skal gælde under alle forhold. Filosoffen Kant kalder det "det kategoriske imperativ". Nu vil jeg så gerne vide, om nogen kan undre sig over, at mindre begavede lønarbejdere/mindre uddannede lønarbejdere får lavere lønninger på arbejdsmarkedet? Eller at mindre attraktive grupper for arbejdsgiverne (kvinder i den fødedygtige alder) får lavere løn?

Carsten Friskytte

Tak, Trine, men der er vist rigeligt med svin herinde. Og det vil Erik B og Heinrich R kunne bekræfte uden at vide det.

Jeg må nøjes med at fastslå, at Carsten Friskyttes ovenstående, aldeles vulgære, primitive, uskolede, konstant afsporende måde at forsøge at føre noget, der skulle ligne debat på, hvor omdrejningspunktet ikke er argumentet men personangreb under bæltestedet, er uinteressant for mig. Så farvel til dig, Carsten Friskytte, jeg må konkludere som alle øvrige deltagere i denne debat, at du er udenfor pædagogisk og anden rækkevidde.

Ole Falstoft

Ang. dyrplageri: Det er et moralsk valg det bliver aldrig et videnskabeligt eller objektivt spørgsmål hvad man vil betegne som dyrplageri.
Når man er mere følsom over for at tilføje dyr lidelse der udviklingsmæssig er os nærmere end overfor dem der er os fjernere er det fordi man umiddelbart lettere lever sig ind i hvad det dyr oplever som står os nærmere. Vi er f.eks. mere følsomme overfor hvordan man behandler chimpanser end hvordan man behandler svin og vi er mere følsomme overfor hvordan man behandler svin end hvordan man behandler regnorme. Det kan man mene er antropocentriskt og ’uvidenskabeligt’ men man kan også sige at det hænger sammen med dyrets evne til at føle og opleve. Jo mere udviklet et nervesystem jo mere påpasselige bør vi være med at tilføje smerte
Vi kan aldrig helt undgå at påføre vores husdyr smerte eller afsavn i vores produktionssystemer. Det er en unødvendige smerte og afsavn man bør undgå.
Så spørgsmålet er om de staldsystemer vi har i dag og de smerter og afsavn de påfører vores husdyr er nødvendige for at vi kan producerer vores fødevarer? Fiksering af søer, halekupering, fjernelse af hjørnetænder kastration af smågrise er indført for at fremme produktionen i landbruget ikke af hensyn til dyrene. Udviklingen indenfor traditionelt svineproduktion har gået mod mere og mere restriktive systemer og større og større indgreb over for dyrenes naturlige adfærd. Det har så givet bagslag med mere sygelighed og adfærdsforstyrrelser. Man har konstant fokuseret på at lave teknologiske svar på problemerne. Det har været ingeniørvinklen der har været brugt hvor man har arbejdet i mod dyrenes naturlige adfærd og behov i stedet for at have det som udgangspunkt. Så svineavlen i dag ’ligger som de har redt’ Det har jo ikke skortet på advarsler fra fagligt kompetente personer gennem årene men det har man valgt at ignorerer ud fra den holdning at landbruget selv er de eneste der kender virkeligheden derude og ved hvad der er det rigtige at gøre.

Carsten Friskytte

Ih, bevar mig vel - furien blev sgu fornærmet!

Men Ole Falstoft skriver: "Det har så givet bagslag med mere sygelighed og adfærdsforstyrrelser." Jeg har jo allerede påpeget, at sygeligheden/dødeligheden er meget, meget større i naturen. Forleden hørte jeg, at 75% af de unger, som fugle fik på vingerne, døde inden for et år. Skal vi så lave naturen om, fordi det er dyremishandling at dyrene lever i naturen?

Nej, vi må lade markedsdemokratiet råde: Folk kan bare lade være med at købe konventionelt svinekød!

Ole Falstoft

Carsten
Du kan da ikke sammenligne med dødeligheden i naturen det er meningsløst! Det er jo ikke spørgsmålet om vi skal slippe svinene løs men om at give dem bedre forhold. Så spørgsmålet er har svinene i vores produktionssystemer fået det bedre eller værre de sidste 30 år? og hvorfor?

Carsten Friskytte

For at vi kan købe billigt svinekød. Det foretrækker mange, og nogle er nødt til det. Arbejdskraft er ekstremt dyr i DK. Bl.a. takket være fagforeningerne.

For grisene er det vel ligegyldigt om de bør i stalden, på slagteriet eller ude i naturen. Vi forestiller os bare, at de hellere vil dø i naturen. Men vi kan ikke være sikre.........

Sider