Læserbrev

Var Flammens død så gådefuld?

Til Ole Chr. Madsen og Lars K. Andersen:I jeres kommentar 31. marts til Georg Metz' anmeldelse af filmen Flammen & Citronen bebrejder I anmelderen, at han ikke tager stilling til "hidtil mørkelagte ting om Flammen & Citronen," som bliver afsløret i filmen
4. april 2008

Til Ole Chr. Madsen og Lars K. Andersen:

I jeres kommentar 31. marts til Georg Metz' anmeldelse af filmen Flammen & Citronen bebrejder I anmelderen, at han ikke tager stilling til "hidtil mørkelagte ting om Flammen & Citronen," som bliver afsløret i filmen. Det gælder bl.a. "Flammens gådefulde død." Ifølge filmen blev Flammen stukket af en kvindelig dobbeltagent.

I fremhæver jeres syv år lange, grundige research. Bl.a. har I "gennemtrawlet samtlige danske arkiver." Det ville være interessant at få oplyst, hvilke kilder I baserer oplysningen om den kvindelige stikker på.

lllegale blade fra besættelsestiden er kilder, der er frit tilgængelige for alle. Det kan derfor undre, hvis I ikke under jeres research er stødt på nekrologen over Flammen & Citronen i det illegale blad Danske Tidende fra november 1944.

Danske Tidendes nekrolog indledes med oplysningen om, at de to modstandsfolks død var en tilfældighed. Både Flammen & Citronen døde som følge af, at Gestapo efterstræbte indehaverne af de villaer, som de opholdt sig i: "Helt tilfældigt gik han (Flammen, red.) Onsdag Aften d. 18. Oktober paa visit i Prokurist Nyegårds Villa, Strandvejen 184, hvor han sammen med nogle andre Gæster opholdt sig ved 10-Tiden, da Gestapo stormede ind for at arrestere Nyegaard."

Flammens død var ifølge Danske Tidende derfor ikke gådefuld; han var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og Gestapo "havde faaet ham ganske gratis."

Der er naturligvis al mulig grund til at tage kildekritiske forbehold over for illegale blade, der ukontrolleret bragte oplysninger til støtte for modstandsbevægelsen. Men er der efter jeres mening grund til at betvivle Danske Tidendes oplysning om, at Flammens mangel på security var skyld i hans død?

Hvis han, som filmen påstår, var blevet stukket, ville det være naturligt, at det fremgik af bladets nekrolog, der fremstiller Flammen og Citronen som danske helte, der tappert forsvarede sig mod Gestapo, inden de faldt. I stedet benytter Danske Tidende Flammens uheldige eksempel til at advare andre frihedskæmpere mod "at deltage i Selskabelighed med eftersøgte Folk eller at opholde sig i Lejligheder, der kan være under Observation."

I øvrigt vil jeg gerne gøre jer opmærksom på en ældre film, der tematiserer modstandsfolks "åbne sår på sjælen," som I hævder med jeres film at have gjort som de første. I jeres research er I åbenbart heller ikke stødt på filmen Hvad med os fra 1963. Her er temaet netop modstandsfolks traumer efter at have deltaget i en formodet stikkerlikvidering, der efterfølgende viste sig at have været en fejltagelse. Filmen var instrueret af Henning Carlsen og manuskriptet skrevet af Leif Panduro.

Danske Tidendes nekrolog kan læses på netværksleksikonet www.befrielse-besaettelse.dk, og filmen Hvad med os kan købes på dvd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer