Læserbrev

Et forsvar for bæredygtig vækst

24. april 2008

Kan man kombinere vækst og hensyn til natur og miljø - skabe bæredygtig vækst?

Ja, var min hovedpointe i et indlæg i nærværende dagblad for nylig. Vi kan og vi skal. Debatindlægget har affødt et sandt fyrværkeri af debatindlæg på Informations hjemmeside og også her i avisen, hvor Ejvind Larsen og Niels I Meyer kommer mig til 'forsvar'. Jeg sætter stor pris på de to herrers konstante og mangeårige engagement i at få en mere bæredygtig udvikling. Men vore veje skilles, når det gælder spørgsmålet om vækst kontra ikke-vækst.

Jeg går ud fra, at Meyer og Larsen lige så lidt som jeg selv vil stå over for repræsentanter for udviklingslandene og prædike nul-vækst. Det er for det første aldeles urealistisk og for det andet og nok så vigtigt, er det amoralsk.

For nylig var jeg f.eks. i Indien og drøfte præmisserne for en kommende global klimaaftale, og jeg skal da blankt indrømme, at det gør indtryk, når den indiske minister i en bisætning gør opmærksom på, at han i øvrigt er minister i et land, hvor der stadig er 500 millioner borgere, der ikke har fået elektrisk lys. Her er nul-vækst indlysende nok ikke en option.

Nej, vil d'herrer så sikkert sige, men så lad os begynde med os selv.

Her må jeg stille et samvittighedsspørgsmål:

Tror de selv på, at det vil være muligt? Tror de selv på, at det vil være muligt i en internationaliseret økonomi at sætte bom for væksten lige hos os? Hos EU? Hos de rige lande? Hvilket empirisk grundlag baserer de i givet fald denne tro på?

Nej, vel. Der er intet som helst i de forløbne årtier, århundreder, årtusinder, der sandsynliggør, at det skulle være en realistisk præmis.

Derfor har regeringen lagt til grund for Klimakommissionens arbejde, at den som præmis for sit arbejde med at komme med bud på, hvordan det danske samfund kan gøres uafhængigt af fossile brændsler, at der vil være tale om et samfund i vækst. Og det er sandsynligt, at også det danske samfund vil opleve vækst i årtierne forude - præcis som vi har gjort det år for år siden f.eks. Niels I Meyer & Co. skrev deres Oprør fra Midten i 1978.

Kunsten er at skabe bæredygtig vækst. Markedet kan gøre meget, men naturligvis ikke alt alene. Det skal reguleres, så det ikke vokser vildt. Gjort rigtigt mener jeg ikke, at vækst behøver at være en modsætning til at tage klima- og miljøudfordringerne alvorligt. Tværtimod kan vækst være en forudsætning for, at virksomhederne kommer i hug, at energiselskaberne satser på vedvarende energikilder, og at menneskets evne til at finde på kreative løsninger bliver brugt, således at der kan blive anstændige levevilkår for de ni milliarder mennesker, som forventes at bebo planeten i år 2050.

Er det let?

Nej, det er hunderavende svært. Det kræver omstilling overalt, og det kræver politik. Men det kræver helt sikkert også, at vi ikke slår os til tåls med en utopi om nul-vækst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Connie Hedegaard

Du mangler at komme med en definition af vækst, og den definition af bæredygtig.
Den traditionelle definition er jo at skabe værdier via forabejdning og forbrug af flere og flere råstoffer. Bæredygtig er et buzz word der bliver brugt i flæng i alle mulige sammenhænge.
Så hvis det du skriver kun handler om at sige de rigtige ord, kommer du meget godt af sted. Men hvis det handler om at skabe politik, bliver du altså nød til at sige hvad det er du taler om. Hvordan ser et samfund ud med bæredygtig vækst, og hvordan skaber og fornyer man værdier i den nuværende økonomi uden at forbruge naturresourcer?

Kurt Svennevig Christensen

Hvis vi tager det ministeren siger som pålydende, så mener hun at "vi" dvs. først og fremmest Danmark og EU, kan øge vores forbrug, samtidig med at vi sikrer en bæredygtig fremtid for os selv og vore efterkommere. "Kan" skal forstås en naturlov, "ikke-vækst" er utopi vor verden, mener ministeren.

Vækst uden et øget forbrug virker lige så utopisk på mig som det åbenbart er utopisk for ministeren at tro på blot nul-vækst. Vores forbrug skal altså stige i følge ministeren

Jeg for min part begriber ikke, at ministeren åbenbart kan se og også tydeligt give udtryk for de meget store klimakatastrofer der venter verden forude, uden at linke de katastrofer direkte til vores forbrug?

Det er uansvarligt. For når skipperen ser katastrofen ændrer den ansvarlige skipper kursen - hun siger ikke "tage det nu roligt, det går nok".

Og svaret på hvorfor vi skal have økonomisk vækst, blæser i vinden.

Prognoserne giver Danmark en lille vækst i 2008 + 1 % Island for - 1 %. Så det kan lade sig gøre for et land i den rige verden at arbejde med minus vækst, uden at det hele bryder sammen.

Det er klart utopisk at tro på en politisk accepteret nul-vækst under den siddende regering. Men den regering, dvs. det politiske flertal, skal vel udskiftes med et andet, el. hvad, el. er det i virkeligheden det utopiske i dag?

De fattige lande skal og vil op på vores niveau siger ministeren, og det er umoralsk at sætte spørgsmålstegn ved det. Det har hun ret i, men det har hun meget langfra hvis vi den rige verden bliver ved med at kravle opad.

For hvis de skal nå os, så er det på tide at vi begynder at gå dem i møde - og det er ned af bjerget. Vi kan ganske enkelt ikke moralsk forsvare at øge vores forbrug vha. af højteknologiske såkaldte vedvarende energiløsninger, samtidig med at vi accepterer at "de andre" forsøger at nå op til os vha. fossil energi.

Det hænger ikke sammen, heller ikke i hovedet på den danske minister for klimaet.

Selvom man har magt, kommer man ikke nødvendigvis nærmere til sandheden ved blot at gentage sig selv og sige: vækst, vækst, vækst. Der skal tænkes dybt og utraditionelt her og det skal ske på baggrund af den tilgængelige viden om global bæredygtighed, hvor der nok ikke er ret meget plads til vækst, men sikkert god plads til udvikling og omfordeling. Et samfund, der som det danske er dybt afhængigt af fossile brændsler er slet ikke gearet til den hastende omstilling, der vil være nødvendig, når olien er slut, og Klimakommissionen hører man ikke meget til. At forestille sig, at denne omstilling fortsat kan indeholde et traditionelt vækstbegreb må betegnes som mildt naivt. Traditionel vækst hænger nært sammen med let adgang til fossile brændsler. Men de er snart væk og prisen er på 5 år lige præcist fem-doblet. Er der tegn i sol og måne, som ministeren har svært ved at får øje på?
Blev der ikke udgivet en bog for over 10 år siden af Daly 'Efter Væksten', som indeholder nogle nødvendige præciseringer og overvejelser om vækstbegrebet og en bæredygtig økonomi?

Kære Connie.

Tak for at engagere dig i debatten. Det er et kærkomment indslag at se en minister fra VK-regeringen som på den måde bekræfter værdierne i det deliberative demokrati - nok især fordi det ikke just har været det som har præget Fogh-regeringernes indstilling til offentligheden.

Men problemet med den slags er naturligvis også at man tvinges til at stille sine argumenter til skue og udsætte dem for kritisk analyse, og at man forpligter sig på enten at forsvare eller korrigere dem, hvis og når de viser sig at være uholdbare. Det er næppe sandsynligt at vi kommer til at opleve en minister - uanset partifarve - som efter en offentlig debat indrømmer "ok, jeg tog fejl, det kan jeg godt se nu hvor jeg har fået forklaret argumenterne". Til nøds kan der ind imellem blive tale om mere diplomatiske vendinger om at "det har vist sig nødvendigt at nedsætte en arbejdsgruppe" (som så kan præsentere det som ministeren har indset er rigtigt et halvt år senere).

Lad det nu ligge. Det overskyggende problem i din argumentation ovenfor er det uafklarede forhold mellem vækst og bæredygtighed. Det er vel relativt få mennesker som vil mene at de ikke begge er værdier som samfundet bør tillægge vægt. Spørgsmålet er derfor naturligvis hvordan de to skal prioriteres, og det er det spørgsmål som du behændigt glider uden om, og hvor du nægter at anerkende en egentlig uenighed med bl.a. de debattører du refererer til. F.eks. Ejvind Larsen vil, tror jeg, netop hævde at vækst er iorden når og hvis (og KUN når og hvis) det kan ske på bæredygtige præmisser. Højrefløjen i Danmark, og især Venstre, har traditionelt haft den modsatte opfattelse: at bæredygtighed var iorden når og hvis (og KUN når og hvis) det kan ske uden at påvirke den økonomiske vækst.

Eller mere spidsformuleret: skal bæredygtigheden være gratis? Eller skal økonomisk vækst ske på bæredygtige præmisser?

Det kan virke som en bagatel, men der er fanden til forskel. For der er jo netop ingen der kan være uenige i det empiriske præmis du nævner, at det danske samfund med stor sandsynlighed vil opleve fortsat vækst, især hvis bl.a. miljøpolitikken fortsætter uændret. Det interessante er det normative spørgsmål om denne vækst, og de samfundsmekanismer som driver den, skal vægtes højere end hensyn til miljø og klima, eller omvendt. Hvis det, som jeg personligt vil mene, er det omvendte der gælder - så må det være sådan at vi som udgangspunkt skal tilrettelægge samfundsøkonomien efter langsigtede miljøhensyn, og først efterfølgende kan optimere den med hensyn til økonomisk vækst, der hvor det ikke krænker hensynet til bæredygtighed.

Det mandat som Klimakommissionen har fået er enten tvetydigt og uklart, eller også hviler det (som man kan fristes til at formode) på den implicitte præmis at miljøet skal underkastes økonomiens præmisser. Hvis det er tilfældet så er det ikke alene kortsigtet, men det er også et svigt af det budskab du som minister har formidlet offentligheden. Det er legitimt som politiker at søge repræsentation i folketinget med politikken om at miljøet kommer i anden række. Men det er at svigte de demokratiske principper at sælge sig selv som miljøforkæmper og efterfølgende sætte en anden, fordulgt dagsorden.

Selvfølgelig kan væksten fortsætte, hvis vi lærer af erfaringerne og omdefinerer vækst, samt udvikler ny teknologi. Vækst behøver ikke at betyde mere af det samme, eller mere af det, man har rigeligt af.

Det lyder som en and, men det indiske firma, der i 2007 præsenterede en ultrabillig bil til omkring 10000 kroner, hvilket vil booste drivhuseffekten, har også et bud på en løsning på bilernes udledning af CO2:

De har udviklet en bil med en udemærket ydeevne, der kører på trykluft, som d forventer at sætte i produktion til næste sommer!

"Tata is linked to European launch of the air propelled car

Plans by Indian car giant Tata Motors to produce a car this year powered only by compressed air have been delayed until further notice, but unofficial sources say Tata may have come to the rescue of the air car's french inventor MDI by investing $30 million in the project.

Tata originally signed the deal to use technology developed by French inventor Moteur Development International (MDI), in February 2007, with the hope of launching the new ‘air-car’ in India in 2008.

However, according to MDI, the car will be first launched in France by the end of 2008 or early 2009, produced by the company’s factory in Nice.

Although Tata and MDI decline to reveal details, unofficial sources say Tata may have come to MDI’s rescue by investing $30 million in MDI's project.

The air car, made from carbon fibre and aluminium, will use compressed air to push the engine’s pistons, propelling the vehicle. According to MDI, the car achieves a top speed of 68mph with a driving range of 125 miles."

Læs resten på Climate Change Corps hjemmeside:

http://www.climatechangecorp.com/content.asp?ContentID=5154

Hvis al energi omlægges til vedvarende energi, er der på dette område ingen modsætning imellem vækst og bæredygtighed.

Hvis produkter af træ, metal o.l. - f.eks. elektronik, biler etc - udarbejdes i kvalitet, så de holder i mange årtier, i stedet for billigt bras, der skal udskiftes efter få år, vil det være muligt på én gang at være bæredygtig (kvalitets-udnyttelse og genbrug af ressourcer) og skabe vækst (mindre forhastet fremstillingsproces; mere kvalitetsarbejde).

Men hvis alle mennesker på kloden skal spise den samme mad, som en gennemsnitlig dansker - da bliver det nødvendigt at kolonisere en anden planet!

Det bør således være muligt at forene bæredygtighed med vækst på en række områder, eftersom ressourcerne inden for vedvarende energi er uendelige, og kvalitetsvarer kan genbruges og skaber arbejdspladser (vækst) pga fordyret fremstillingsproces. Det eneste sted, hvor væksttanken kommer til kort, er i forhold til væksten i forbruget af animalske fødevarer. Men det er så også et ganske alvorligt problem!

Vedrørende empirien, det historiske, er der da vidst ikke meget der tyder på at konstant vækst i produktion eller befolkning har været det normale til alle tider, eller at dette overhovedet har været muligt.
Mange befolkninger, inklussive vores, er på skrumpekurs, så meget taler for at dette kan blive det almindelige i nær fremtid.
Så Hedegaard tager nok fejl. Er det i øvrigt god skik at gøre begreber alt for elastiske, som nogle her går ind for?(omdefinering af vækst - så kan det måske betyde hvad som helst)

Kære Connie Hedegaard
Kan man kombinere vækst og hensyn til natur og miljø? Ja, det kan man. Det er ingen særlig sag at tage lidt hensyn. Det gør vi allerede. Kan man skabe bæredygtig vækst? Nej, det kan man ikke. Fortsat brug af den naturskabte kapital udover grænserne for, hvad der tilføres af energi fra Solen, hvad der forefindes af råmaterialer og hvad der genereres og regenereres i biosfæren er ikke bæredygtigt. Kan man skabe bæredygtig udvikling? Ja, det kan man. Udvikling er et begreb uden grænser, men det kan ikke forstås som vækst i traditionel BNP-forstand. Kan man holde til at blive slået i hovedet med 500 millioner indere, der ikke har elektricitet? Næh, det kan man ikke, men hvorledes skal dette problem nu løses? Kan man være moralsk, hvis man går ind for udvikling i stedet for vækst? Ja, det kan man, men det kræver jo unægtelig, at vi bliver nødt til at definere, hvad det er, vi taler om, når vi siger vækst og udvikling. Hvis vi bare siger ’vækst’ så risikerer vi, at nødvendig udvikling ikke bliver mulig (fordi vi risikerer biosfærens ødelæggelse, og hvad nytter elektrisk lys, hvis vi ikke kan få mad). Hvis man bare siger ’vækst’ så er man måske virkelig umoralsk, fordi evig vækst – uanset ønskeligheden om flere kloder til rådighed – i et endeligt system ikke er en mulighed. Så det er altså løgn, og hvis man lyver, er man vel umoralsk, især hvis man ved bedre, nemlig at uendelig vækst ikke er en mulighed. Hvis politikerne ikke siger andet end ’vækst’ og ikke lægger nogen øvre grænse på, så må man fortolke det som vækst i det uendelige og det er jo rent nonsens.
Derfor har politikerne et codylt problem, som ikke bare er et samvittighedsspørgsmål, når de skal svare på de spørgsmål, som nogen af dem, heriblandt Connie Hedegaard, selv stiller: Tror de selv på, at det vil være muligt i en internationaliseret økonomi at sætte bom for væksten lige hos os? Hos EU? Hos de rige lande? Hvilket empirisk grundlag baserer de i givet fald denne tro på?
Empiri er det småt, så derfor kan man kun sige, at de bør være så vidende, som det nu er muligt – og det er muligt. Hvad skal de svare? Der kan svares med ’ja’, ’nej’ og ’ved ikke’ eller ’jeg opgiver’. Politikerne og beslutningstagerne kan jo ikke svare med ’ved ikke’ og de kan jo ikke så godt give op. De kan svare ’ja’ til at de tror på mulighed for at standse væksten i de rige lande. Det kan de føle er det rigtige, men det bliver svært og de aner inderst inde ikke deres levende råd om, hvordan de skal gribe det an. Det generer ikke de fleste, for de tænker helst ikke i den slags baner og tilskyndelse fra det økonomiske præsteskab til at gøre det, er ikke just fremherskende. Men selv hvis de svarede ’ja’ ville de ikke vide, hvordan de skulle bære sig ad. Måske den tilstundende oliekrise kan hjælpe dem lidt på vej.
De kan svare ’nej’ og lade væksten fortsætte, selvom enhver jo tydeligt kan se, at dette ikke er bæredygtigt og formentlig snarere vil føre til en katastrofe end til anstændige levevilkår for 9 milliarder enkeltpersoner i 2050.
Det er ikke et rart dilemma at være i, og hvis man bliver i det, vil historiens dom blive hård. Oliekrisen nærmer sig, ressourcerne bliver knappe, mad bliver til benzin, sulten kan brede sig, isen kan smelte, havet kan stige, irreversible klimaprocesser kan startes, folkevandringer, krig og kaos.
Derfor må man se at komme ud af det, men tingene bør være på plads. Jorden er et lukket system, hvortil der strømmer energi fra Solen. Denne energi organiseres i biosfæren på en sådan måde, at menneskene kan få gavn af den. Gennem Jordens historie er noget af denne energi oplagret i form af fossile brændsler og i selve jorden findes et lager af materialer, som vi kan bruge. Menneskehedens sysler finder sted inden for disse rammer, hvor vi er en del af biosfæren, og vi har kun det til rådighed, som på denne måde forefindes i jorden, som er oplagret gennem Jordens historie og som strømmer ind fra Solen og organiseres i biosfæren. Dette er grænserne for vore handlemuligheder, og det er i denne kontekst, vi skal tænke og tale, når vi taler vækst og udvikling. Vi kan nemlig ikke tillade os at skade biosfæren, fordi vi dermed – da vi er helt integreret i den – skader os selv. Dette er der allerede tegn på er ved at ske.
Det levende system og de råmaterialer, vi er en del af, er altså et system, der har en given størrelse. Det kan udvikle sig og det har det gjort, men det kan ikke vokse i den forstand, at der pludselig bliver to eller tre jordkloder til rådighed. Det kan ikke opvise den form for vækst, som politikerne hele tiden taler om, når problemerne på kloden skal løses for de rige som for de fattige.
En del af biosfæren udgøres af den menneskelige aktivitet og herfra kommer så de teoretiske overvejelser, der benævnes økonomi. Af en eller anden grund er tråden – i hvert fald hos dem, der får lejlighed til at føre sig frem - tilbage til grundlaget glippet, for ellers ville det ikke være muligt i en videnskabelig disciplin, der kun udgør en del af et større og endeligt system, at tale om uendelig vækst. Det er ikke logisk, medmindre det er bevidst løgn.
Økonomien er en del af et større system, hvor ressourcerne er endelige, og derfor er der også for den menneskelige økonomi en øvre grænse. Der kan altså ikke være tale om vækst derudaf i al evighed, medmindre man svæver i et teoretisk tomrum i det uendelige univers. Væksten går kun dertil, hvor den menneskelige aktivitet har lagt beslag på hele biosfærens nettooutput. Sker det, vil der ikke være plads til andre levende væsner på kloden end mennesker og de dyr, hvorved vi opretholder vores tilværelse. På det tidspunkt vil væksten stoppe, og der vil på det tidspunkt formentlig heller ikke være mulighed for udvikling, da valgmulighederne i biosfæren er ofret på vækstens alter. Det, der forsvinder fra biosfæren kan ikke genskabes. Det er tabt for evigt.
Væksten har altså en øvre grænse. Hvis mennesket er altings målestok, kan vi anlægge et antropocentrisk perspektiv. Vi beslaglægger biosfærens totale output. Hvis vi anlægger et biocentrisk perspektiv vil vi give plads til en vis biodiversitet, idet vi ikke vil lægge beslag på det samlede nettooutput. Grænserne for vækst vil ikke ligge samme sted, men grænserne for udvikling vil være bedst i den sidste variant.
Kunsten er altså ikke at skabe bæredygtig vækst, men at skabe bæredygtighed i alt, hvad vi foretager os. Det vil være hundesvært, og meget sværere end at tage lidt hensyn til natur og miljø i den fortsatte vækstspiral. Der skal træffes ubehagelige beslutninger, og det nytter ikke at foregøgle, at det kan ske, medens vi dulmer vores ubehag i et fortsat forbrugsræs.
Jeg synes, der skal lys over det indiske land, men jeg er jo ikke dum. Hvis ikke fascinationen af vækstbegrebet brydes og væksten standses og erstattes af noget mere bæredygtigt, vil mørket alligevel sænke sig over de næste generationer, uanset hvor i verden de nu måtte bo.
Så man skal ikke svare hverken ’ja’ eller ’nej’ på de spørgsmål Conni Hedegaard stiller. Man skal stille nogle helt andre spørgsmål. Og det skal være snart.
Venlig hilsen og held og lykke med det.

Vækst er forbrug af ressourcer. Vores moderne samfund er bygget på forbruget af begrænsede ressourcer. Det betyder at disse en dag vil slippe op. Stadig vækst imod en begrænset ressource kan ikke fortsætte uendeligt, og meget tyder på, at vi allerede har nået toppen af olieproduktionen og nu er på vej ned igen (gad vide om det oliebaserede landbrug, de stigende oliepriser og fødevarekrisen ikke hænger sammen?).

Det er ikke nul-vækst der er en utopi, det er uendelig vækst der er. På et tidspunkt er vi tvunget til at indse dette og træffe de rigtige valg - ellers træffer vores omgivelser (energireserverne og naturen) disse valg for os.

Først, tak, Connie Hedegaard for et nuanceret, velskrevet indlæg.

Det er en smuk klassisk konservativ tænkning at se samfundet som en kontrakt - men vel at mærke en kontrakt ikke kun mellem de levende, men mellem de døde, de levende og de endnu ufødte.

Værdierne som vi får overleveret fra tidligere generationer skal der derfor passes godt på. Verden skal gives videre til vores børn i mindst samme stand, og helst bedre, end vi selv arvede den.

Det er udfra dette grundsynspunkt, alt konservativ klimapolitik skal ses.

Men til forskel fra venstrefløjen og også en del Informationlæsere, fornemmer jeg, mener jeg som konservativ det er alt for letkøbt, blot at bruge miljø- og klimadebatten som anledning til at skælde ud på den vestlige verden, USA især, de store industrier, osv.

Vi har et frit marked, og vi er alle sammen selv "den usynlige hånd" som forbruger og kollektivt trækker i trådene, som lige nu truer verdens klima.

Vores personlige valg, dit og mit valg, af flyrejser, biler, hårde hvidevarer, madvaner og øvrigt forbrug er problemets rod og dermed løsningens rod, ikke industrien, for den gør blot, hvad den er sat i verden for, at følge markedets krav.

Løsningen?

Ikke den socialistiske - at indskrænke markedskræfterne, for hver gang staten skal indover vores individuelle valg, bliver de med garanti samlet set mere uhensigtsmæssige.

Nej tværtimod - god borgerlig miljø-politik er at placere ansvaret hos den enkelte borger, ved at vi alle sammen betaler den reelle pris for al vores forbrug, vel at mærke inklusive prisen for miljøet og klimaet.

Skatten på arbejde skal derfor ned, for det er ikke flid og initiativ, som ødelægger miljøet - til gengæld skal de grønne afgifter afspejle vores forbrugs reelle belastning på miljøet og klimaet.

For at lægge livsstilen om, hvad der ikke kan være tvivl om at vi er nødt til, skal vi nemlig have et individuelt motiv, et motiv som er stærkt nok til at kunne afbalancere væksten i forbruget og appetitten på forbrugsgoder.

Niels-Holger Nielsen

Kære Kristian Juul, i gamle dage sagde I altid, at det ikke drejer sig om at dele kagen anderledes, men om at bage en større kage. Det virker som om klimaministeren ikke helt har forladt det standpunkt. Har du? Mener du at vi har et samfund, og at det er vigtigt at bevare samfundet? "Vi har et frit marked, og vi er alle sammen selv "den usynlige hånd" som forbruger og kollektivt trækker i trådene, som lige nu truer verdens klima." Eller mener du at vi bare er 5 millioner mennesker der bebor det samme territorium? Det virker som om du mener, at vores ressourceforbrug skal nedsættes. Og det vil du gøre med et middel: Skatter og afgifter. Det er da en ide, men er det nu noget du har konfereret med dit bagland om? Har I også en plan for hvordan disse skatter og afgifter bliver socialt afbalancerede? Skal de hæves, hvis ikke de fører til et umiddelbart drastisk fald i brugen af fossile brændsler, og andre begrænsede ressourcer? Hvis du ikke er i stand til at forklare dette bare lidt mere konkret, så må dit indlæg betragtes som lige så indholdsløst som klimaministerens.
Med venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

Klimaministeren bedriver polemik, hvor hun burde snakke konkret om de konkrete problemer. Hvor længe skal hun have lov til at blive ved med det?
Jeg synes at det er flovt. Kristian Juul synes det er "smuk klassisk konservativ tænkning". Kan I komme til for godtkøbslyrik?

"Bæredygtig vækst"!?

Jeg ængstes ved tanken om en brugtvognsforhandler som klimaets talerør.

"Bæredygtig tilbagetrækning" lyder i mine ører som et værdigt alternativ til fortsat vækst ind i himlen. Det lader ikke til, at de mennesker - de ypperste iblandt os - vi har valgt til at varetage fællesskabets velbefindende, er i stand til netop det.

Fortsæt endelig dansen om den gyldne kalv. Kalven vokser, jo mere i danser. Allerede nu er den en Belgian Blue - hvornår kan vi slagte kalven?

1.000.000.000 mennesker går sultne i seng i nat. Mere i løn.

Jeg håber vi får en god høst i år.

Sjovt at drage små tråde mellem visse kommentarer og artiklen :(
Helt enig med Niels-Holger..Virkelig tynd artikel..

sjovt med connie´s lette strejf henover menneskehedens fremtid med ni milliarder jordboer i år 2050... hmmm
"Men hvis alle mennesker på kloden skal spise den samme mad, som en gennemsnitlig dansker - da bliver det nødvendigt at kolonisere en anden planet!" (kommentar af RC.) ..<??> ..hvorfor prøver danskerne at leve som amerikanerne, når vi nu har så lidt plads..? ..er det bæredygtigt at kontrollerer og overvåge et ellers overordnet set fredeligt samfund..!neeej! kun fører det til vækst i gældende industri og erhverv... ? krig uden evnen til at fremstille resultat .. hvorfor krig..? (profit)

Hvorfor ikke bare tage fat der hvor det virkelig gør ondt...!?
Der snakkes bæredygtighed mig her og bæredygtighed mig der.. nu også som vækst HVA` SkER DEr ?!! ...nej ikk meget hva´..som om det går lidt (meget) for langsomt,hvis vi snakker en naturlig bæredygtighed også indenfor vækst,som iøvrigt burde kunne ligge på omkring nul, om ikk andet så i perioder.
personligt blev jeg meget inspireret af den globale "sluk lyset"kampange.. , hva med at udvikle konceptet lidt(meget) og holde globalt fri i en måned...eller tre.. simpelthen.. giv jorden lidt ferie fra vores daglige slid..og lad dem der har mest betale gildet.. ^go ide, men nok urealistisk i år.. :(

det ser ud til at stort set alle ledende magthavere er i lommen på nogen der sviner eller købt af en anden...kollega..? det bliver nok svært at ændre på noget så længe magtstrukturen ser ud som den gør idag..

DERfor er det vigtigt at ændringer sker hos det enkelte individ ..HVORnår? nu!
SOLdatEN der IKKE vil i krig ..gør det ikke.. SKer mere og mere ..tror og håber jeg INderligt ..Nemo.. lad os bare holde den dER!

*MØRKE!
..våbenindustrien og alle krigsliderlige lande må siges at være de helt store syndere set med de planetarisk bæredygtige uv-briller på ) Tænk hvis vi havde været lidt klogere.. meget lidt ...
Kunne det så tænkes at vi i et størrer fællesskab (globalt/lokalt) havde planlagt en eventuel.. (haha..) kolonisering af en ny planet og udviklet store rumprogrammer som en slags sikkerhed for menneskets overlevelse og videre udvikling...? hvis der pludselig skulle ske noget med vor perfekte moder Jord..?? mars må siges at ligge lige for...,god opstartsplanet.. men har vi overhoved været på månen endnu...??? selvom mange (specielt politikere) er begyndt at opfører sig som om de har... og måske tror de at ejer jorden...?? shuu!

to verdenskrige i rap (måske den tredie under opsejlning?)
og en vis hr. ford har gjort det og gør det stadig meget vanskeligt...!
sir ford var dog inde på noget af det rigtige, dengang han byggede karrosen til en bil i hamp..

kan du mærke energien..? ved du hvor du er på vej hen?
efter varme kommer kulde

..det er nu der skal rettes fokus på alle leder og kanter for at opnå en sikker fremtid globalt og lokalt (universielt - åndeligt) ..og tilegne os evnen til at kunne dele livet med hinanden på en menneskelig(naturlig) korrekt(fredelig) måde.. Det starter hos dig kære læser og dig connie hedegaard.
Vores gerninger i dette liv påvirker mange generationer frem i tiden...!
..hvorfor har vi så travlt med alt det der ikke er spor vigtigt .. fritaget her er selvfølgelig (øko)-mad og drikke, sex, bolig i bæredygtig form.. og fri hamp!

(mia træja er et opdigtet navn, men udtryk for en slags energi der bor i mig)

OMnamaShiva... Love your self

bæredygtig vægst ????

Hvad er vægst ?. og senere hvad er bæredygtighed ?

hmmm jeg googler lige de ord.

Vægst :

første link : http://www.startvaekst.dk/forside/0/2/0/2
andet link det samme link bare en anden link
trede link: http://www.oem.dk/publikationer/html/vilje/index.htm
hmm her var der et intresant link til regeringens defination til vægst. vægst med vilje heder regeringens program.
http://www.oem.dk/publikationer/html/vilje/index.htm

Alle de her forklaringer siger ikke ret meget andet end at man ønsker at øge mængten af det som der produceres eller værdien af det som der produceres, men de forklare ikke selve begrebet vægst.
jeg prøver leksikonet.

http://da.wikipedia.org/wiki/Ekspotentiel_v%C3%A6kst

Se her var der endeligt noget brugbart, vægst kan måles og vejes der kan laves en graf over hvor meget vægten øger det som der er og alt vægst er i princippet Eksponentiel vækst.

DVS der forbruges altid flere resurser for at lave de nye produkter,
men jorden er jo en rund kugle

http://da.wikipedia.org/wiki/Kugle

Alle resurser i kugle er begrænset i kuglens omfang. hmmm sætter det ikke naturlige grænser for vægsten.

Var der ikke nogen der skrev noget om det en gang ?.

http://en.wikipedia.org/wiki/Limits_to_Growth

Bæredygtigt ?.

De danske sider sage ikke ret meget men her var der en god englesk forklaring

hmmm jeg søger. http://en.wikipedia.org/wiki/Sustainability

Sustainability is a characteristic of a process or state that can be maintained at a certain level indefinitely.

Ergo bæredygtighed er en proces der kan selv opholde sig ved et bestemt nivue, i alt evighed.

Godt er vi alle enige om at jorden er en kugle jeg behøver nok næppe komme med links der beviser dette faktum vel.

Vægst: Er defineret af at man øger mængten af det der produceres i alt evighed :Derfor forbruger det automatisk flere resurser i alt evighed.

bæredygtighed er defineret af at være en proces der kan selv opholde sig ved et bestemt nivue, i alt evighed.

Derfor er det en umulig sætning det er en Oxymoron at sætte ordet bærdygtigt i samme sætning . til sætningen:

Bæredygtig vægst.

Det er en ligning der aldrig kan gå op,

vægten vil altid gøre bæredygtigheden umulig. For når altid er et øget forbrug af resurser i en kugle så er det umuligt at vedholde samme proces i alt evighed.

bæredygighed gør vægst umulig. for det er muligt at øge mængten af det som der ønskes i øget vægst, når målet er bæredygtighed. for bæredygheden er defineret af at være en "en proces der kan selv opholde sig ved et bestemt nivue, i alt evighed".

hmmm er giver det ikke stof til forundring når klima ministeren conni hedegaard råber til forsvar for, en umulig sætning ?.

mon ikke conni hedegard og alle andre der tror på denne umulighed kommer på bedre tanker om kort tid når de oplever at det ikke er muligt at øge jordens naturlige resurser jorden er jo en kugle, olie naturgas og kul giver os problemer både med deres resurse og forueringen ved at bruge resursen.

Men ønsket om skattelettelser vejer nok, stadigt tungere end vores efterkommeres liv og velfærd.

Derfor er det stadigt nemmere at råbe en umulig sætning end at gøre noget reelt for at få et.

Bæredygtigt nivue for bæredygtigheden i fremtiden.

Se der er kun et matamatisk svar på dette problem det er helt enkelt.

Vægsten må Dø !!!!.

Jeg er ikke fan af den økonomiske tankegang, men hvis man skal være fair, så er der altså rigtig mange bæredygtige løsninger, der ligger lige til højrebenet inden for de økonomiske modeller.

Jeg ved ikke, hvad Connie Hedegaard's definition af vækst er, men hvis væksten opnås igennem det, som økonomerne kalder "value-add", hvor allerede eksisterende goder tilføjes nye værdier, så passer dette jo for mig fint at se med at sælge holdbare kvalitetsprodukter, der kan bruges i lang tid, og at bruge ressourcer på at genbruge de enkelte dele i nye produkter i fremtiden. Hvis dette bliver praktiseret, er evig vækst på dette område sandsynligvis mulig.

I forhold til energi vil jeg stadig fastholde, at evig vækst er mulig, så længe energien er vedvarende.

Det er kun i forhold til fødevarerne, at jeg ser et problem. Men ved at fokusere på dyr kvalitetsmad (primært vegetabilier) vil det også her være muligt at opnå på én gang evig vækst og bæredygtighed.

Kristian Juul har således for så vidt ret - men der er tale om, at visse forbrugsgoder skal have pålagt nogle massive - MASSIVE - afgifter. Det vil nok ramme især de animalske fødevarer hårdt (fordi disse fødevarer, iflg. FAO, er klodens 2. eller 3. største miljøproblem).

Men for mig fint, hvis de Konservative er parate til at pålægge de animalske fødevarer alle de nødvendige vandforbrugs-, vandforurenings-, regnskovsfældnings-, CO2-, antibiotikaresistens- og artsudryddelses-afgifter. Som en begyndelse. Det skulle gerne hæve prisen på et kilo kød til 1.000 kroner eller mere. Er Kristian Juul villig til at støtte en sådan skatte- og afgiftsomlægning? Er Connie Hedegaard? Er befolkningen?

(Og nej, jeg overdriver ikke; 1.000 kroner er lavt sat)

Alt vægst har grænser også den vedvarnde energi.

man høre ofte debat indlæg hvor augomentet for exelbelvist brint er følgede, vi kan bare opstille nok vindmøller når har vi brint nok til at kunne drive vores samfund som nu.

Godt brint er før det første ikke et grundstof der er frit i naturen alt brint er bundet i andre stoffer hvor af h2o vand udgør langt den største brint resurse.

Det kræver faktisk mere energi at frigøre brinten, fra de stof som brinten er bundet til end der er energi i selve brinten. Derfor er brint en meget dyr energi form den billigste måde at lave brint er ved at spalte ch4 (metan gas) eller rettere naturgas til co2 2x h2. men denne brint er faktisk også ret dyrt at fremstille.

Alt energi koster penge og resurser dette gælder også for vedvarnde energi.

For den er resultat af en forædling af resurser der også koster penge, exembelvist så koster vindmøllestrøm ca det samme pr kw som kulkraft når man modregner udgiften for co2 kvoten.

Selv med atomkraft der er langt den billigeste måde at lave strøm, vil det aldrig kunne betale sig at spalte vand til brint. brint brugt som brændstof i en bil svare til at brænstofet koster ca 50-100 kr pr litter medregner man udgiften til den platin som der er nødventigt for at lave brænsels cellerne, så er prisen langt over den pris.

Det samme gælder uanset hvilken vedvarnde energi form man pejer på. solceller jo hvad med den silicium som sol cellen behøver.

bølgekraft : jo hvad med de resurser som det kræver at udnytte bølgernes energi til kraft.

bio energi. alt høstning af bio energi sætter en naturliggrænse, hvornår er det en bæredygtig udnytelse og hvornår forbruger den såkaldte co2 neutrale bio energi flere resurser end de faktisk giver.

alt vedvarnde energi er et produkt af viden den viden koster også resurser derfor er den heller ikke "gratis" og bære derfor en omkostning der naturligt sætter en grænse.

Gud fader hvor var Connies indlæg tyndt når man tænker lidt over det. Hendes brug af ordet "empirisk" var nok højdepunktet.

Alt hun sagde kan - og er blevet - tilbagevist af svarene på debatindlægget.

"bæredygtig vækst" - hvordan kan noget menneske med omløb i hovedet købe dén? Og samtidig kalde nulvækst utopi, når det forholder sig sådan, at det er netop "bæredygtig vækst" der beviseligt er utopien.

Tyndt, tyndt debatindlæg.

Jeg vil stadig forsvare Connie H. i den grad, at væksten er mulig, hvis den er et udtryk for øget kvalitet; dvs. man kan godt have øget vækst, hvis der blot ikke er vækst i ressourceforbruget af naturalier; altså dvs. hvis væksten UDELUKKENDE er vækst i menneskelig arbejdskraft, som tilføjer værdi til produkterne (såkaldt value-adding).

Men dermed ikke sagt, at en sådan vækst med vold og magt skal forfølges. Blot et forsøg på at få nogle nuancer med ind i en meget, meget vigtig diskussion.

Og igen: En omlægning fra skat på arbejde til skat på forbrug (som en anden debattør foreslog) er en virkelig god idé; der skal blot være tale om en MASSIV omlægning.

Og så længe Connie H. ikke går ind for dette, ja så er jeg enig i, at hendes indlæg virker særdeles hult...

Er det let?

Nej, det er hunderavende svært, skriver Connie Hedegaard i sit indlæg, hvor hun beskriver de primitive forhold hos Indiens ½ mia. fattige. Tager vi de mange andre fattige med rundt om i verden, så taler vi måske om 3-4 mia. mennesker, som kun lige har til dagens og vejen.

Befolkningstilvæksten er på små 250.000 mennesker i døgnet, eller Kinas befolkning hvert 12-13 år. Hvilket jo bestemt ikke gør problemerne mindre.

Hos de små 2-3 mia. mennesker, som så rigeligt har til dagen og vejen, stiger befolkningstallet ikke så meget, måske endda slet ikke. Men det gør derimod deres forbrug, men også deres levealder, og dermed også den tid, de kan storforbruge af naturens ressourcer. En enkelt almindelig vestlig forbruger, forbruger på den måde ustyrligt meget mere, end én fattig. Lad os bare sige en faktor 1000 i forhold til en fattig.

Øger man nu de 2-3 mia. fattiges levestandard, så stiger ikke blot deres forbrug af naturens ressourcer, men også deres levetid, og dermed den tid de kan forbruge af naturens ressourcer.

Og det i en verden, hvor den rige del af verden påviseligt fint selv kan klare at forbruge den hele verden sønder og sammen!

Når den dag så kommer, hvor vi ikke kan komme til for mennesker, der alle sulter i en ørken, hvor der intet vokser, så er dét, som Connie Hedegaard i dag oplever som hunderavende svært at forstå, blevet såre enkelt at begribe. Nemlig at intet kan fortsætte ubegrænset. Og det hverken forbruget eller befolkningstilvæksten.

Som det fremgår af ovennævnte er det ikke de fattige, der er problemet. Men de rige, og deres ud over alle grænser helt ekstreme overforbrug! Således døde der omregnet til fattige 3.000.000 forbrugerorganismer, da al-Qaida væltede den dobbelte potensforlænger i USA 11/9 2001. Det kan man da kalde naturbeskyttelse, der vil noget!

Nu er det jo sådan, at virkeligheden ikke forsvinder, blot fordi man fornægter den med hjertet, kære Connie Hedegaard. For den regning, der under alle omstændigheder kommer, fordi ingen tager reelt ansvar, får dine og alle andres børnebørn nemlig hunderavende svært ved at betale. For de vil få så rigeligt at se til med selv at overleve en nedslidt verden, der reelt er dødende.

Bjørn Holmskjold

Teknologien er ikke løsningen, men problemet!

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4927

Ejvind Larsen

Her følger så mit svar til Connie Hedegaard (med efterfølgende kommentar af Steen Ole Rasmussen)

Frie Ord

Bæredygtige Connie Hedegaard

Endnu et forsøg på at forsvare klimaministeren - med eller mod hendes vilje

At klima- og energiminister Connie Hede-gaard i sine to seneste indlæg her i bladet - først rettet til Jørgen S. Nørgård og i torsdags (den 24. april) til Niels I. Meyer og mig - går så direkte ind i debatten om muligheden af at forbinde Den Økonomiske Vækst, DØV, med bæredygtig udvikling er i sig selv opmuntrende. Hvad Meyer også noterer i sit gen-svar på modstående side af dagens avis. Så tak for det, Connie Hedegaard. Det er også fint, at ministeren selv bringer Meyers, K. Helveg Petersens og Villy Sørensens Oprør fra midten fra 1978 på bane igen, 30 år efter. Et oprør af den art er kun blevet endnu mere aktuelt.

Til gengæld står det klart, at Connie Hedegaard ikke er tilfreds med mit forsvar for hende, som hendes replik til Jørgen S. Nørgård affødte. "Vore veje skilles, når det gælder spørgsmålet om vækst kontra ikke-vækst," skriver hun i torsdags. Det er jeg ked af - men det skal dog ikke afholde mig fra at gøre et nyt forsøg på at forsvare hende! Som hun selv anfører i torsdags, udløste hendes svar til Jørgen S. Nørgård "et sandt fyrværkeri af debatindlæg på Informations hjemmeside", hvoraf langt de fleste var meget kritiske mod hende. Skønt jeg erklærede mig enig med hovedparten af kritikerne, anførte jeg til ministerens forsvar denne sætning fra hendes oprindelige indlæg: "Når det så er sagt, er det klart, at klimaudfordringen må mane til en vis form for omtanke i forhold til materielle goder." Den mente jeg viste, at klimaministeren i virkeligheden er udmærket klar over, at der må skelnes mellem Den Økonomiske Vækst, DØV, i ren pengemæssig, Brutto National Produkt, BNP, forstand, og så vækst i forbrug af naturmaterielle goder. Herunder det gode, at naturen kan optage en vis, begrænset, mængde drivhusgasser uden at øge Jordens temperatur, men så heller ikke mere. Connie Hedegaard kommer i sit svar i torsdags slet ikke ind på denne skelnen mellem abstrakte pengestørrelser og konkrete materier i kilo, liter, areal, rumfang, proteiner, energienheder, Joules, temperaturer osv. Hvorefter jeg går ud fra, at den, som tier, samtykker!

Er Connie hul?

Nu har ministerens svar til Meyer og mig igen medført et fyrværkeri af debatindlæg på Informations hjemmeside, hvoraf alle er stærkt kritiske mod hende. Et dog kun halvt, for skribenten, RC, kan også delvis forsvare hende. Med hvad? Med netop følgende argumentation: "Jeg vil stadig forsvare Connie H. i den grad, at væksten er mulig, hvis den er et udtryk for øget kvalitet; dvs. man kan godt have øget vækst, hvis der blot ikke er vækst i ressourceforbruget af naturalier; altså dvs. hvis væksten UDELUKKENDE er vækst i menneskelig arbejdskraft, som tilføjer værdi til produkterne (såkaldt value adding). Men dermed ikke sagt, at en sådan vækst med vold og magt skal forfølges. Blot et forsøg på at få nogle nuancer med ind i en meget, meget vigtig diskussion. Og igen: En omlægning fra skat på arbejde til skat på forbrug (som en anden debattør foreslog) er en virkelig god idé; der skal blot være tale om en MASSIV omlægning. Og så længe Connie H. ikke går ind for dette, ja, så er jeg enig i, at hendes indlæg virker særdeles hult ..."

Men det kan da ikke være rigtigt, at Connie H. er hul?

Det kan det så meget mindre, som hun jo som medlem af regeringen arbejder erklæret for en nedsættelse af vores forbrug af naturmaterielle goder! I statsminister Anders Fogh Rasmussens "strategi for bæredygtig udvikling", kaldet Fælles fremtid - udvikling i balance, hedder det nemlig udtrykkeligt: "FN's generalsekretær har peget på ændrede produktions- og forbrugsmønstre som en væsentlig udfordring for en bæredygtig udvikling. I denne sammenhæng peges på afkobling og ressourceeffektivitet med en faktor 4 og faktor 10 som pejlemærker. Som et led i regeringens bestræbelser på at opnå en bæredygtig udvikling og bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre er pejlemærket på lang sigt at begrænse forbruget af ressourcer til cirka 25 procent af det nuværende forbrug. I det videre arbejde er der behov for yderligere at konkretisere indsatsen på ressourceområdet."

Så hvad taler vi om? Hvor er uenigheden, minister?

Eller med andre ord: Hvorfor kan Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og alverdens andre toneangivende koryfæer kun i højtidelige strategi-erklæringer få over deres læber, at der simpelthen her på kloden ikke er plads til Kinas, Indiens, Brasiliens, Sydafrikas, Ruslands og alle u-landenes berettigede vækst i forbrug af naturmatrielle goder, hvis ikke vores femte- eller sjettedel af menneskeheden nedsætter sit forbrug (bl.a. ved øget genbrug)? Om denne omfordeling og omlægning af forbruget så skal udtrykkes med færre eller flere penge, er sagen uvedkommende.

Men hvad Connie Hedegaard angår, insisterer jeg på, at hun i virkeligheden godt ved, at det drejer sig om at begrænse forbruget af ressourcer til cirka 25 procent af det nuværende forbrug.

Hun mangler kun selv at sige det.

Kommentar

Steen Ole Rasmussen

Der findes en del forfjamskede fremstillinger af termodynamikkens første lov, og især den anden, der også kaldes entropiloven.
Entropiloven handler om energiens arbejdsevne, dens kvalitet, om man vil.

Hvis de levende kognitive systemer (os selv f.eks.) ikke var termodynamisk åbne for indoptagelse af orden/energi og kunne de/vi ikke transformere energien i de systembetingede organiseringer og udskille højentropi igen til omverdenen helt i overensstemmelse med termodynamikkens love, ville de/vi, som biologiske fænomener, ikke kunne beskrive jordens (livets) evne til at udnytte solens energi som ekstremt dårlig i kvantitativ forstand f.eks.

Det gør en kvalitativ forskel, at man tænker som man gør, at man tænker kvantitativt eller i nominelle pengeværdier. Det gør en kvalitativ forskel at vi beskriver vore evner i økonomiske termer og i kvantitative optegnelser over udnyttelsen af økonomiske og fysiske mulighedsbetingelser. Men det ændrer ikke ved ens stofskifte, ens fysiske konstitution eller det faktum, at vor hjerne rigtig nok ikke kvantitativt lægger beslag på ret mange fysiske ressourcer i kraft af det, der går til det, som gør den egentlige forskel, altså oplevelsen, kvaliteten i sig selv.

Det interessante er altså også det, at det gør en kvalitativ forskel, at man erfarer som man gør? Jeg synes fx det er vildt interessant, hvor lidt det vigtigste her i verden egentlig kræver energimæssigt, og at der tilsyneladende alligevel primært fokuseres på mere økonomisk kvantitativ vækst.

Lidt gåsehud som følge af en orgelkoncert af J.S.Bach, eller en helt normal udløsning koster ikke mange kalorier. Og så er der nogle mennesker der er nødt til at rejse jorden rundt flere gange om året for at opdage at de lever. Se det er økonomiske betragtninger!

I stedet for at satse på at ændre hele verden for at få en god oplevelse, kunne der opnås betydeligt mere ved at fokusere på det, som gør den kvalitative forskel.

Men hvad fanden, det er alt for langhåret snak i disse tider. Måske skulle man af økonomiske årsager nøjes med at forsøge på at fortrænge energiministerens hulhed, når man forsøger at beruse sig med fokus på den kæreste pæreformede og hakket i ryggen med den sødeste smerte derinde fra et sted under søjlen.

Kommentar

Ejvind Larsen

Lidt gåsehud som følge af en orgelkoncert af J.S.Bach, eller en helt normal udløsning koster ikke mange kalorier. Og så er der nogle mennesker der er nødt til at rejse jorden rundt flere gange om året for at opdage at de lever. Se det er økonomiske betragtninger! I stedet for at satse på at ændre hele verden for at få en god oplevelse, kunne der opnås betydeligt mere ved at fokusere på det, som gør den kvalitative forskel: Den kæreste pæreformede og hakket i ryggen med den sødeste smerte derinde fra et sted under søjlen.

Herligt!

Tak, Steen

Niels-Holger Nielsen

Er det så nu, vi skillinger sammen til en fond for Connies bevarelse? Jeg gir' en evig plovmand.
Det kan ikke blive så dyrt. Glasklokken har hun jo selv med.
Så hellere debattere Nicolas Stern, han tør i det mindste antyde at væksten ikke bliver så gratis, som han forsøgte at bilde Tony Blair ind for et par år siden:
http://www.information.dk/158713#comment-38922
Læs også Hansens nyeste sammesteds.
Til jsn: Kunne du ikke komme til at stille stjernen nogle spørgsmål efter foredraget?

http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php

Quo vadis, Danmark.

Der er sorte skyer i horisonten, det internasionale økonomiske barometer. Viser storm, og nålen læner imod orkan.

Lavtrykket i Verdens økonomien, har næppe siden 1929 været mere markant. De uløste kriser, står nærmest i kø. Som endeløs serie, af sjocialt negative tsunamier.

vi ser trudselen kommer fra den, globale energi forsyning, den globale økonomiske/financielle situation, den globale klima trudslen, den globale fødevare forsyningen, og det demografiske problem, vores befolkninger ældre primært i OECD´s. del af verden.

De er udfordringer, der hver for sig. Kræver et masivt målrettet arbejde at løse. Hver krise truer i sig selv, vores liv og vores velfærd og levestandart. Selv om det virker som en umilbart ser både sort og umuligt ud. Så er der løsninger på alle kriser. "heldigvist" sammen. Den gyldne tråd i flertallet, af de sammenhængede globale kriser.

Er energi Og vores forehold til energi resurserne.

Det nuværnde VKO resime, der har regeret Danmark siden 2001. Dette flertal står tilsyneladede apadisk, handlings lammet. Uden evne til at gøre andet end at pasivt agere, Ikke proaktivt reagere. Over for den serie med globale kriser. Der med garanteret sikkerhed, evigt vil ødelægge vores velfærdssystem ugenopretteligt. Hvis de for som nu. For lov til at rulle ind over os uden. Vi har bygget dige, der beskytter os mod kriserne.

VKO har i nu 6½ år vist at de kun evnet at rive de gamle diger ned. VKO evner ikke bygger nye diger, til erstatning for de gamle. Takke være VKO, står Danmark nu nærmest nøgen og ubeskyttet, "uden diger". Overfor den række stigede krise der rejser sig i det globale økonomiske system. Vi kan se den første, sjocialt negative tsunami rejse sig i horisonten. Den rammer Danmark om ganske kort tid. Den første tsunami er energi krisen, og det økonomiske kolaps. De borgerlige partier har ikke det rette værktøj i deres politiske værktøjs kasse, til at løse krisen. De binder sig selv på hænder og føder. Med dogmer som, skattestop, modstanden mod roadpricing, det utopiske, ønske om ukontroleret evig vægst og det naive ønske ukontroleret frit energi markdet, der ikke evner at løse kriserne.

For Danmark taber sin evne til at producere energi for hverdag der går vores olie produkton falder med ca 10% om året siden 2004 er produktionen nu faldet med ca 24%. hele danmarks moderne velstand siden 1990, den er opstået 100% pga at danmark er energi exportør og ikke importør.

Quo vadis, Danmark ?

Hvilken vej vælger du, du gamle land?.

Midt i denne globale sorte tid. Der har Danmark en unik chance, for at få en blød landing ind i det nye samfund, som der vil vise sig på den anden side af kriserne. Men der er kun et skud i bøssen en chance.

Danmark var det første land i verden der satsede målrettet på vedvarnde energi. Danmark var det første land i verden, der målrettet gik mod det økologiske landbrug. Danmark var og er det enste land i verden hvor vi har så stor en andel af vedvarnde energi i vores energi forsyning, og økologi i vores fødevare forsyning. Der existere ikke et subermarkdet der med respekt for sig selv ikke har et bredt og stort udvalg af økologiske vare i nærmest alle vare katagoiere kære landsmænd. Dette faktum er, globalt set unikt.

Så trods for, 6½ år med målrettet nedskæringer. målrettet angreb, mod den "alternnative" grønne løsning så har den faktisk bevaret en kraftigt spire et kraftigt frø der nægtede at DØ, til trods for den tørke som der været i nu 6½ år . "Økologien" har faktisk enda vist sig, som være en plante der kan modstå direkte tørke, den blomstrede. Til trods af, dette ørken klima der har været dagens uorden i danmark siden 2001. Økologien var ellers også direkte under angreb, lige fra begyndelsen af Foghs regerings periode. Alle tilskud og støtte ordninger blev målrettet koncekvent kraftigt beskået, ganske som den vedvanrde energi blev det.

Vi Danskere er til trods af 6½ års tørke med VKO resimet ved roret. Stadigvæk verdens mestre i vedvarnde energi og økologi.

Vi kan i Danmark vende udviklen. vi har evnen til at gå mod strømmen igen og belyse den. Nye vej for resten af verden, Vi Danskere,har både viljen og evnen til at løse den store serie af kriser der er på vej mod vores land.
For vi har gjort det før selv da det så mest sort ud i 1970ne.

Danmark er pt energi exportør vi exportere ca 175% mere energi end vi selv kan forbruge, vores energi export falder ja, men vi har resurserne til at kunne løse vores andel af fremtidens globale kriser, hvis vi bruger vores nu over 30 års, opsparet viden og erfaring til at løse selve grundproblmet der nære kriserne.

Vi spilder forsagt ca 30% af vores olie forbrug, ved at vi stadigtvæk bruge olie, til rumopvarming/process varme kilde. Dette er de lavt hængede, store fruger der nærmest selv beder om at blive plukket nu!!. Det er stadigvæk nemmere mere effektivt, at bruge bio massen her. end at bruge den til bio brændstof, det er stadigtvæk nemmere at putte træpillen i fyret end i bilen. vore hustage, udgør en nærmest ubrugt ren energi bombe. af udnyttet varme potintiale. varme pumper er idag både billige og effektive, i drift så vel som indkøb, lad os udfase alt olie fyret energi opvarming nu.

Vores huse spilder ca 30-50% af vores opvarmings energi. Vi forbruger unødventigt ca 20% mere energi som land pga dette resurse spild. igen her vi lavt hængede store modne frugter som nærmst selv beder, om at blive plukket og spist. . Indfør en prograsiv, varme beskattning. Efter husets, varme behov udregnet pr kvadrat meter. Sammen med støtte ordninger for at få ombygget huset .indfør en skrotnings ordning for huse der ikke er rentable at renovere med den nye standart for isolering.ombygningen af vores huse sætter nyt liv i en byggebrance som der har vist sig at være ved at gå istå nye jobs pågrund af den nye udvikling. Ca 50-70% af den existernede boligmasse kræver, en sådanne opdatering. Her kan der bevares rigtigt rigigt mange jobs, der skaber ny grøn vægst.

Vores veje overbelases af et entydligt billede på veje en bil en passaser,der holder i kø på motorvejen mens der samtidigt køre nærmest halvtomme busser, og tog lige ved siden af bilerne, de borgerlige vælger beton og asfalt som deres planøkonomisk løsning jeg ynder at kalde dem " fladjords Alfalt og beton hoveder". Vi de prograsive vi vælger roadpricing og mere offenlig trafik som vores progasive løsning. Alt erfaring har vist os Nye større veje giver, kun mere øget trafik der øger behovet for igen nye større veje det er en negativ cirkel der må og skal brydes. Og lad os indføre krav overfor bilens maximum co2 udslip og stadigt øge dette krav som tiden går så vi kan få de væreste co2 svin væk fra vejen nu..

Ja jeg kunne forsætte med konkrete exembler i langtid, og jeg har ikke engang endnu nævnt, vindmøller biogas og bølgeenergi, El biler mm.

De konkrete exemblerne på VKO´s indaktivite, er nærmest endeløs.

Vi skal i Danmark fokucere på nye begreber som

"lean energy & lean trafik". For det er muligt at kunne gå målrettet mod at drive det samfundet, med vedvanrde energi.

Vores olie formue, udgør en økonomisk katalysator. Der kan finacere hele vores overgang til det nye samfund. De jobs som denne overgang skaber vil rede os ud af den økonomiske krise som der er på vej indover os. varme ombyggede huse, giver os nærmest uendeligt, nyt vægst potintiale. Kun det samfund, kan løse alle kriser der er på vej ind imod os.

Hvad nytter det at putte den olie formue uaktivt ned i en opsparing, når vores samfund har så store markante problemer på vej ind over vores samfund ???.

Quo vadis, Danmark.
Hvilken vej vælger du, du gamle land?.

Martin Sørensen bestyrelses medlem sf-vesthimmerland.
Medforfatter af kravet,

http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php