Læserbrev

Fremtidshåb - lyst eller pligt?

Debat
2. april 2008

Samfundets fremtid, hvad er det for noget? Er det som Orwell beskriver det "... en støvle, der træder på et menneskeansigt - for evigt" eller noget andet? Og hvis det er noget andet, er der så håb for os; det fortabte moderne forbrugermenneske, hvor de Sade's fritænkerfilosofi - at alt, simpelthen alt er i orden hvis det gavner mig - har fået frit løb iblandt os i dagens Danmark? Man kan ifølge introduktionen af 'Fremtidshåb' af Hans Henrik Rasmussen (Information 29. marts) hurtigt blive deprimeret.

Men håb, tror jeg, er til stede, hvis bare vi kunne få øje på det. Sidste uges fakkeltog i København for at skabe debat om Stop Volden er et glimt af det håb, som eksisterer. Men når det er sagt, synes jeg, at debatten, trods dens vigtighed, ikke er nok i sig selv til at skabe resultater - kun hvis debatten udmøntes i handlinger, er succesen opnåelig. Og hvor ligger nøglen til denne succes? Hos politikkerne, hos regionerne, hos kommunerne, eller hos os selv?

En stor del af de daglige problemstillinger, som behandles i enhver avis, er bevidst eller ubevidst skabt ud fra det synspunkt, at man i dag er drevet af sine lyster! Ens lyst til at gøre dit eller dat er det væsentligste valg, man skal påtage sig i dag. Hvis man er så dum eller måske bare naiv at efterspørge pligter, får man typisk et 'hvad er galt mig dig'-blik som svar. Men pligter er der til at skabe frihed, til at skabe lyst, og hvis man kunne blive mere drevet af ens pligter, tror jeg, at tingene ville se anderledes ud - for det bedre.

Det store spørgsmål er, hvor man finder de der pligter i dag. De kan være godt gemt i den fladskærmsforbrugerkultur, vi opererer i. Svaret på dette spørgsmål kan vi muligvis hente fra Kierkegaards værk Indøvelse i Christendom, hvor han stiller et ultimatum om at tage stilling til tro eller forargelse. Enten tror vi på, eller også er vi forargede over, det kristne budskab. Kun de to valg er mulige. Oftest ligger vejen til troen gennem forargelsen - bogstavelig talt et paradoks. Det vil sige, at enhver skal stille sig selv spørgsmål og selv finde svar på de daglige problemstillinger, som braser ind i vores verden. Er vi forargede nok til at gribe til handling, til at eftersøge de forpligtelser, vi rent faktisk har over for vore medmennesker?

Så sent som i søndags opfordrer Socialdemokraten Mette Frederiksen til, at vi fokuserer mere på vores pligter. Det lyder som en god ide, men man skal huske at balancere pligt, lyst og lidelse, før den ægte frihed er opnået. Opskriften er derfor at overføre forargelsen af 'nok er nok'-debatten til troen på handling. Det er tid for enhver borger til at rette blikket indad og tage stilling til de to eneste muligheder; forpligtelsen til at følge lysten eller lysten til at følge forpligtelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her