Kronik

Det går ikke ét skridt i den rigtige retning

Biobrændstoffer og bæredygtighed er uforenelige størrelser
Debat
4. april 2008

EU’s direktivforslag for vedvarende energi (VE-direktivet) fra januar 2008 – som også regeringens nye energiaftale bygger på – kræver et bindende mål om, at 10 procent af den energi, der forbruges til transport i form af benzin og diesel i 2020, skal komme fra vedvarende energikilder. Til opfyldelse af målsætningen er det regeringens og EU’s hensigt, at biobrændstoffer skal spille en vigtig rolle. Der tales specielt om andengenerations biobrændstoffer, men det udtrykkes eksplicit, at man finder det uhensigtsmæssigt at vente med at sætte bindende mål for anvendelsen af biobrændstoffer til det tidspunkt, hvor anden generation kan fås i handlen.

»Hovedformålet med bindende mål er at give investorer en vis sikkerhed,« står der i VE-direktivforslaget. Gennem fastsættelsen af bindende mål beslutter EU kynisk at fremtvinge brugen af førstegenerationsbiobrændstoffer fra madafgrøder under henvisning til et fremtidigt produkt, som endnu er langt fra at være kommercielt tilgængeligt. Og under henvisning til, at dette produkt vil være bæredygtigt. Et synspunkt, der ikke er videnskabelig belæg for, men som har fået lov til at stå nærmest uantastet.

Selvmodsigende

Der er tale om biobrændstoffer dyrket såvel indenfor som udenfor EU’s grænser. Regeringen og EU understreger dog, at der kun kan anvendes biobrændstoffer under forudsætning af, at de opfylder EU’s kommende bæredygtighedskriterier. Pudsigt nok mener kommissionen ikke, at biobrændstof importeret fra tredjelande skal opfylde EU’s miljøkrav til landbrug.

»Det er hverken administrativt eller teknisk muligt at anvende sådanne kriterier på import fra tredjelande«, står der i VE-direktivforslaget. Det forekommer derfor som en absurditet, at det skulle være administrativt eller teknisk muligt at anvende bæredygtighedskriterier (som burde være skrappere end EU’s miljøkrav til landbruget) på de selvsamme produkter. Hvilken selvmodsigelse.

Uambitiøse miljøkrav

EU-Kommissionens foreløbige forslag til bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer omfatter, som det fremgår af VE-direktivforslaget, et lidet ambitiøst drivhusgasreduktionskrav på mindst 35 procent og begrænsninger med hensyn til, hvilke arealer biobrændstoffer må produceres på. For eksempel bør jord med store kulstoflagre eller stor bio-diversitet ikke omlægges til produktion af biobrændstoffer. Dette gælder dog kun, hvis de pågældende landområder havde en sådan status i eller efter januar 2008. Det vil sige, at områder omlagt
til biobrændstof-produktion før 2008 uden videre kan
bæredygtighedscertificeres, uanset de måske sidste år i december havde status som oprindelig skov. Sådanne nyligt omlagte områder findes på alle kontinenter. Oliepalmeplantager er f.eks. blevet etableret i Indonesien af store virksomheder på områder, der førhen var regnskov og udgjorde levegrundlaget for oprindelige folk. Forslaget lægger således op til, at sådanne plantager kan identificeres som bæredygtige, og virksomhederne, der var og er involveret, kan belønnes.

Et minimumkrav til en bæredygtig produktion af biobrændstoffer ville være krav om økologisk land- og skovbrug samt foranstaltninger, der beskytter vand og jord. Det vil sige, at kemika-lier såsom pesticider og kunstgødning ikke burde tillades, og at produktionen af biobrændstoffer fra gensplejsede planter burde forbydes. Men det fremgår jo af VE-direktivforslaget, at man ikke engang vil håndhæve de regler, der gælder for det konventionelle landbrug i EU i forbindelse med import fra tredjelande. Det betyder, at kemikalier og gensplejsede planter, som ikke er tilladt i EU, kan anvendes i produktionen af certificerede biobrændstoffer.

Bæredygtighedskriterierne kan heller ikke sikre mod en ny ekspansionsbølge af intensivt dyrkede monokulturer, som skal lægges oven i den allerede store og arealkrævende produktion af dyrefoder. Og problemet er ikke kun, at nye plantager eller andre monokulturer direkte fortrænger naturområder med stor biodiversitet eller stort indhold af kulstof bundet i jorden. Det er også, at der sker en indirekte fortrængning af naturområder, som når kvægavlere eller nomadefolk f.eks. fortrænges til fordel for biobrændstof-produktion og derfor må finde andre græsgange. En gruppe amerikanske forskere (Searchinger m.fl., 2008) har undersøgt konsekvenserne af en forøget produktion af biobrændstoffer og konkluderet, at en øgning enten vil forøge udledningen af drivhusgasser eller begrænse produktionen af mad. Ingen af disse alternativer kan betragtes som ønskværdige.

Mange faldgruber

I Brundtlands definition på bæredygtighed inkluderes både miljømæssige, sociale og økonomiske komponenter.
VE-direktivforslaget indeholder kun miljømæssige bæredygtighedskriterier, som oven i købet er kritisabelt utilstrækkelige. Forslaget indeholder således ikke sociale foranstaltninger til at beskytte mennesker mod biobrændstof-produktionens negative konsekvenser. Der tages f.eks. ikke højde for stigende fødevarepriser, som altid rammer de fattigste hårdest. Der tages heller ikke højde for ændringer i arealanvendelse, hvorved lokalbefolkninger fortrænges fra deres jorder eller udsættes for forurening fra pesticider, og produktionen af basisfødevarer undergraves.

Et af de store problemer ved biobrændstof-produktionen er netop konkurrencen, der opstår mellem mad til de ofte fattige befolkninger i producentlandene i Syd og benzin til bilerne i de rige forbrugerlande i Nord. Sidste år advarede bl.a. FN og OECD om, at stigende efterspørgsel på biobrændstoffer kan medføre stigende priser på mange landbrugsprodukter. I marts i år meddelte Josette Sheeran, generaldirektør for FN’s Fødevareprogram (WFP), at efterspørg-slen på biobrændstoffer har sendt fødevarepriserne på himmelflugt. I 2007 steg prisen f.eks. på hvede med omkring 60 procent i Afghanistan og prisen på ris steg med 70 procent i Bangladesh. Endvidere er uroligheder pga. stigende fødevarepriser brudt ud i Burkina Faso, Cameroun, Senegal og Marokko.

Der opstilles heller ingen kriterier om, at biobrændstoffer skal produceres under arbejdsforhold, der overholder relevante menneskerettighedskonventioner og anbefalinger fra den internationale arbejdsorganisation; at de produceres med respekt for lokalsamfunds og oprindelige folks rettigheder til jorden; at passende lovgivning er på plads, således at lokalsamfund konsulteres i anliggender, der berører dem, og at deres stemmer på den måde bliver hørt.

Alt dette understreger, at biobrændstoffer og bæredygtighed er uforenelige størrelser.

Klimaretfærdighed

Det er EU-medlemslandenes pligt at tage ansvar for de konsekvenser, deres beslutninger må have for verden. Vi har brug for retfærdighed på klimaområdet, og vi må sørge for, at iveren for at sikre vores egen energisikkerhed ikke sker på bekostning af verdens fattige og deres fødevaresikkerhed. Klimaretfærdighed starter med os i Danmark og EU og med en fundamental forandring af vores levevis. Vedvarende energi er vigtig i kampen mod den globale opvarmning. Men vi prioriterer forkert, hvis vi nøjes med at erstatte fossile brændstoffer med fornybare ressourcer, som også er sparsomme, når det vi i virkeligheden bør gøre er at mindske trafikken og forbedre energieffektiviteten.

Det skal understreges, at der i VE-direktivforslaget udover biobrændstoffer lægges op til, at der kan benyttes andre midler til opfyldelse af 10 procent-målsætningen f.eks. el til el-biler og plug-in- hybridbiler mv. Vi har noteret os med glæde, at Connie Hedegaard også mener, at vi skal satse på andre vedvarende energikilder i transportsektoren end biobrændstoffer, og at Enhedslisten den 29. februar har fremsat et forslag om et femårigt moratorium, der skal forhindre, at Danmark vedtager lovgivning, som fremmer brugen af biobrændstof i transportsektoren. Begge forslag har NOAH’s fulde opbakning, og vi håber inderligt, at moratoriet vil kunne opnå flertal i folketingssalen.

Safania Eriksen og Bente Hessellund Andersen er medlemmer af NOAH’s Landbrugs- og Fødevaregruppe

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Erik Nissen

Yes