Læserbrev

Hallo - smil

Debat
3. april 2008
Endnu en kampagne kom forbi, og endnu engang bliver vi alle ramt af skyld, kvalme eller bare ligegyldighed. Jeg nøjes med at undre mig over vores tilsyneladende kollektive tilstand af angst og melankoli. At tænke sig at det skulle ske for os - verdens lykkeligste folk

Endnu en kampagne kom forbi, og endnu engang bliver vi alle ramt af skyld, kvalme eller bare ligegyldighed. Jeg nøjes med at undre mig over vores tilsyneladende kollektive tilstand af angst og melankoli. At tænke sig at det skulle ske for os - verdens lykkeligste folk.

"Hallo - smil," råber jeg i mit stille sind til de mange cyklister, jeg møder hver dag på min gåtur op af grimme Tietgensgade. Jeg prøver at fange deres øjne, og jeg smiler bredt og synligt til dem. Hm- et enkelt gensmil bliver det da til, men de fleste har slet ikke tid og kræfter til at smile igen til denne mærkelige mand. Jow - kineseren med gratisavisen. Han og jeg smiler sammen - og det bli'r til et hyggeligt "go'mor".

Stress er blevet et must - ja, det er jo næsten blevet et 'brand.' Alle er stressede, og en masse lever af at afstresse dig for derefter at fokusere på, at du nu bliver mobbet. Og så må der jo endnu en kampagne i gang. Mobning er også efterhånden blevet et brand. Er du ikke det ene - bliver du det andet. At du ved det! Og det er ok - nå nej - det er ikke ok, men det skal en horde af medier, konsulenter, brancher nok hjælpe os med. For naturligt lykkelige, bekymrede, glade og næstekærlige må og kan vi jo ikke få lov til at være, vel?

Det er som en kæmpe mormordyne, der er ved at kvæle os alle sammen. Og tilsyneladende synes vores folkevalgte og medier, at sådan skal det være. Danmarks Radio har lige brugt et par måneder på det værste mobbemodelprogram, X-faktor, hvorefter de søsætter endnu en kæmpe kampagne mod mobning i skolerne. Ja'm nu har de unge jo lige lært at det er ok at mobbe - og så må de alligevel ikke?

Og regeringen har i årevis baseret deres mandat på det største mobbeparti i danmarkshistorien, hvor en gruppe af vores borgere har været udsat for massiv grov mobning i årevis. Men det er tilsyneladende ok - og selv Villy er nu også blevet medløber. Men regeringen kan skam selv, idet den tilsyneladende mener, at mange af deres egne ansatte - lærere, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger mm. - skal mobbes og stresses ud.

Jow, gode modeller er de, og alt er tilsyneladende tilladt og ok. Stress og mobning er blevet varemærker. Ja, det er jo næsten ved at udvikle sig til en industri med mange ansatte. Og de er kommet for at blive, så længe vi har de modeller, vi har.

Men den hopper jeg altså ikke på, så engang imellem har jeg for vane at stoppe op, lukke øjnene, nyde byens lyde, bussens hvinen, cykelklokken, den stille susen og pludren, de mange barnestemmer, og jeg smiler. For jeg har tilladt mig at være naturligt lykkelig, bekymret, glad og næstekærlig.

Nogle gange kan man selv, og nogle gange skal man selv. Mærke livet! Mærke mennesket ved siden af dig - mærke verden.

Lad os sammen få fjernet mormordynen og starte en snak om anstændighed, respekt, ligeværd og omsorg for og med hinanden og alle vores samfundsmodeller. Lad os starte med at smile lidt mere til hinanden - vi kunne jo starte i dag. Smil til dig og mig på en torsdag.!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Så sandt, som det er sagt, Søren Thomsen. Selv har jeg forsøgt at lægge mit liv an på at undgå disse tidens plager, og det går da meget godt med det - selvom der altid er en potentiel fare for at havne i ridefoged Hjort Frederiksens kløer, og så ryger det gode humør jo nok.

Iøvrigt er det meget mærkeligt, at danskere har det svært med at se på hinanden - hvis man som danskere undgå at se på hinanden i andre lande, ville folk blive yderst fornærmede.
Desværre tror jeg, at vi har mistet den naturlige og ligefremme nysgerrighed på andre mennesker.

Jeg grinede hele vejen igenenem våset.

Giv ham mere spalteplads!

HA HA HA HA

Jeg har meget svært ved at forstå, Aage Øhle, hvad det er, der driver dig og dine proselytter til at indtage så ubehagelige og menneskefjendske holdninger, der alene synes at gå ud på, at vi skal behandle hinanden som skidt. Er I skuffede over noget eller hvad?

Heinrich R. Jørgensen

PeterH,

det er min observation, at personer der er i stand til at hade og foragte andre, generelt lider af tilsvarende grad af lavt selvværd, manglende selvsikkerhed, mindreværd, føler sig usikre på deres situation, og i nogle tilfælde tilmed også (oftest uerkendt) selvhad!

Derfor ikke underligt, at sådanne personer har et stort behov for at fremsætte hadefulde ytringer, ligesom det vel heller ikke kan under, at de typer af humor sådanne værdsætte, er i overensstemmelse med deres sygelige karakter?

Beklager det lange svar, i fald dit spørgsmål var retorisk ;-)

''Og regeringen har i årevis baseret deres mandat på det største mobbeparti i danmarkshistorien, hvor en gruppe af vores borgere har været udsat for massiv grov mobning i årevis.''

Bjælken, splinten... DF bruges synonymt med fascisme på disse sider. Ironisk når man tænker på, at DF er det eneste parti, der ikke lefler for den københavnske akademikerklasse, men tager de emner op der bekymrer almindelige bonderøve. Vi er derhenne, hvor ikke engang Information kan genkende et arbejderparti når de ser et.

Ligeså ironisk er det, at 'populisme' er et skældsord. Kan nogen venligst forklare mig forskellen mellem populisme og demokrati?

Og ironisk at jeg for et øjeblik forvekslede Information med en arbejderavis.

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.,

du har ret i, at DF ofte tager emner op, som er meget relevante, og ofte på en seriøs og værdig måde. Særligt Kristian Thulesen Dahl er meget kompetent og lødig, og velargumenteret. DF har også modet til at tage upopulære emner om, såsom fordelingspolitik og andet.

Det ændrer dog ikke ved, at hovedparten af holdninger og ytringer der kommer fra DF, er fremmedhadsk og dermed menneskefjendsk? Det ændrer vel ikke ved, at DF's holdninger hvad angår demokratiforståelse, retsprincipper og andet, er så arkaisk, at man skulle tro de aldrig har hørt om oplysningstiden?

Og, ja, DF er et arbejdeparti, forstået på den måde, at de henvender sig til de segmentet af personer med lav eller ingen uddannelse. Samt fremmedhadere og pensionister.

Populisme er et skældsord, hvis man har en elitær og højrøvet holdning og forventning til, at lødige argumenter kan overbevise alle om hvad der er bedst. Populisme er vejen frem, hvis man ønsker at manipulere andre.

Så hvad man synes om sammenligningen mellem populisme og demokrati, fortæller nok mest om hvad man synes om den politiske proces og ens demokratiopfattelse.

Det sidste kan du have ret i. Jeg er ikke selv demokrat, og min holdning til demokrati er den samme som til populisme: det rager mig en fjer, bare man blander mig udenom.

Jeg har ikke helt styr på, hvad de forskellige partier 'står for', men jeg kan bare konstatere, at DF kommunikerer med den store uvaskede, hvor alle andre partier kommunkerer i et sprog henvendt til de ti-tyve procent af befolkningen der er akademikere.

Helt ærligt, Peter H og Heinrich R,

det er sgu da den mest klichebefængte, banale og talentløse artikel, der i lang tid har stået i Information:
"Jeg har tilladt mig at være glad og næstekærlig"! Det står der altså ...

Skal man grine eller græde, jeg vælger at grine, sammen med Aage Øhle.

Heinrich R. Jørgensen

Artiklen er næppe dybt original og bringer ikke epokegørende nyt på banen.

Der er dog forskel på at smile til andre, og at grine ad andre. Jeg tror jeg vil forsøge at følge Søren Thomsens forslag.

DF er jo bare K for fattigrøve, Sagen er at de siger en masse om at forbedre tingene for de svagest stillede men reelt er det eneste de bruger deres indflydelse på at stramme grebet om udlœndinge i DK. Resten af tiden siger de ja og ammen til Anders Fogh Rasmussen.

Mht. smilet så havde jeg faktisk den samme følelse i morges, ikke lige i Tietgensgade men på Paseo de Gracia. For mig var den fremkaldt af en mp3 jeg ikke havde hørt lœnge men som mindede mig om gode tider og venner.

"sun melting the fake smile away, I think you know I'll be ok"

God torsdag til jer alle, også Aage det var rart at se at han også fik sig en sjælden latter idag.

Johannes Aakjær Steenbuch

Du har fuldstændig ret Lars Christiansen.

Det er så banalt, så det undrer mig at vi skal mindes om det. Men et kig på selvmordsstatistikker og antallet af stress-sygemeldinger, afslører jo desværre at det er ret galt fat her på vores breddegrader.

ja lad os for engang skyld tale om respekt, dialog, tegninger, sharia, tolerance, pædoften og lad os grine fjoget på en torsdag.

er manden debil, eller hvad sker der

De svar, han får, viser, at han desværre har alt for ret.

Det er mig en gåde, at nogen kan tage et så barnagtigt, lallende dumt og dårligt skrevet læserbrev alvorligt ...

"Nogle gange kan man selv, og nogle gange skal man selv. Mærke livet! Mærke mennesket ved siden af dig - mærke verden."

Har han læst Tor Nørretranders eller hvad?! Det er i hvert fald ufrivillig komik på højt plan

Som én, der endnu engang denne formiddag var ved at blive trumlet ned af en skoleklasse på fortorvet tæt ved den af skribenten angivne rute, kan jeg endnu engang kun give ham helt ret: folk mærker ikke, at de befinder sig på alfarvej.

Jeg skal medgive flere af de ærede talere, at den kunstneriske kvalitet lader noget tilbage at ønske. Men intentionen er vist meget god. Og er det ikke den, der tæller?

Ganske analogt veksler jeg selv gerne et par ord med kassedamen i supermarkedet, så hun bliver klar over, at jeg ikke opfatter hende som en robot, men som et menneske.

Jeg tænker her især på Marianne, Rebekka (ikke mindst), Nanna og ...

Jeg forsøger også at veksle et ord med kassemænd- og damer, men de opfatter mig tilsyneladende bare som en robot, ikke et menneske.

Det er dog dybt beklageligt og skæmmende at der ikke kan skrives et indlæg, der bare tilnærmelsesvist ikke enten er akademisk funderet eller bunder i "seriøsiteter" og som ikke oser af noget der minder om borgerlig elitejournalistik, før end at det hagles ned, pilles fra hinanden og totalt misforstås.

Jeg kan slet ikke se hvad der er galt i at komme med en velbegrundet personligt beskrevet dagligdagsobservation, der trods sine journalistiske mangler ikke er andet end et kærligt klap bagi til de fleste Danskere - højre som venstre, tykke som tynde. Hvad er det der er så frygteligt komisk ved at udtrykke sig med den mindste smule poesi eller ved at ytre et ønske om at forsøde dagligdagen med noget så banalt som at komme hinanden lidt mere ved? Vorherre bevares.

Se dog på den overhængende pointe – og "lighten up", som det så pæredansk kan formuleres... :-)

Venstrefløjen er desværre ved at degenerere i Danmark. Denne artikel er eksponent for en af de største grunde til dette fald, nemlig grundholdningen 'Jeg er okay, I er ikke okay'.
Skribenten mener han er okay, fordi han smiler til mennesker og ønsker at være næstekærlig. Til gengæld ser han alle andre mennesker i Danmark som en stor grå masse, der bliver trukket rundt af egen angst og betalte konsulenter. Hvor er indlevelsen i det synspunkt? Hvor er forsøget på at forstå det enkelte menneskes helt personlige problemer og potentialer? I stedet for at forsøge at forstå sine medmennesker vælger skribenten den nemme udvej og dehumaniserer 'de andre' (bortset lige fra den naturfolksromantik der giver sig udtryk i hans holdning til kineseren - men det er en anden diskussion).
Det vi ser her er endnu et eksempel på den ekstreme individualisme som forpester venstrefløjen. Alle og enhver mener at kun 'jeg' forstår verdens problemer og det er kun 'mig' der er så højtudviklet at 'jeg' er i stand til at føle hvor tragisk hele verden er. Snøft.
I virkeligheden er der mange mennesker der har lignende problemer med deres medmennesker som skribentens. Det er bare ikke tydeligt for en venstrefløj der er selvcentrerede og pga. dette har en lang tradition for politisk atomisering. Det er muligt at stoppe dette, men det kræver at hver enkelt vælger at frasige sig den luksus det er at sidde og lege den unge Werthers lidelser. Det kræver at vi holder op med at være så forbandet narcissistiske og begynder at betragte menneskemængden på gågaden som individer med hver deres egen menneskelige værdi, i stedet for bare at vælge fremmedgjortheden og at se dem som en grå masse. Det er nemlig et dehumaniserende synspunkt og det har de ikke fortjent.

U. Petersen, din analyse lider af den fejl, at skribenten netop forsøger at forholde sig til dem, han møder på sin vej, som individer; men han må, som mange af os dagligt, sande, at folk slet ikke ønsker andet end at gå i ét med massen, men optræder afvisende, unysgerrigt og introvert.

Til Massimo, det kunne have været et kærligt bagi til alle, men det er det ikke.
"Og regeringen har i årevis baseret deres mandat på det største mobbeparti i danmarkshistorien, hvor en gruppe af vores borgere har været udsat for massiv grov mobning i årevis. Men det er tilsyneladende ok - og selv Villy er nu også blevet medløber. " Hvor mange var det lige her, man fik sat uden for det "kærlige klap"? Det er det sædvanlige her. På en eller anden vis skal man have de stakkels underpriviligerede nye medbogere med. Det mest absurde var da en eller anden mente, at man skulle omskrive sangbogen, fordi den ikke er tilpasset disse stakkels nye danskere. Måske er manden konsulent i godhedsindustrien og går gennem byen, ikke med et smil, men med et bredt velbetalt smørret grin.

"12-årig pige overfaldet på vej til skole. Med trusler som 'vi voldtager dig' og 'vi snitter i dig' blev en 12-årig pige på vej til skole passet op af to mænd, som truede hende med kniv"
" En vuggestue på Nørrebro er flere gange blevet truet af unge indvandrerdrenge, der kaster med sten efter børn, pædagoger og forældre. "
To af dagens solstrålehistorier om de stakkels underprivilegerede medborgere. Hvorfor? Fordi Per Vadmand kun læser Information og aldrig ser tv og ellers sandsynligvis ville gå glip af disse nyheder.

Søren Thomsen
Har du tænkt på, at du selv er en mopper, når du kræver, at alle skal gå rundt og smile til dig og hinanden hele tiden.
Jeg flyttede fra Danmark for ti år siden, og indtil da havde hele livet været én lang mopning:
Gud, hvor ser du sur ud! Hvorfor er du så rød i hovedet? Er du træt? Du ser træt ud! Hvorfor sidder dine øjne så langt fra hverandre? Nå, hende den grimme der! Kan ikke høre, hvad du siger! Tal højere! HØJERE! (oftest inden jeg åbnede munden).
Nogen af os er fødte med et uheldigt udseende, jeg er en af dem, og jeg var forbandet træt af at få fortalt noget, som jeg var/er fuldt bevidst om hele tiden. - Nå, men det ophørte, da jeg bosatte mig i et andet land.
Danskerne er totalt ubehøvlede, og mener at de har selvklar ret til at forulempe alt og alle, man ved altid, hvad de tænker.

P. Lauritzen:

"To af dagens solstrålehistorier om de stakkels underprivilegerede medborgere. Hvorfor? Fordi Per Vadmand kun læser Information og aldrig ser tv og ellers sandsynligvis ville gå glip af disse nyheder."

Man kan nok ikke forlange af den gamle socialdemokratiske kriger, at han skal til at forholde sig til realiteterne og verden som den ser ud idag! Ved at læse Information, kan han forblive i sin drømmeverden og savle videre i sit multikulti kaos, han og kammeraterne fik stablet på benene. De fleste hardcore venstrefløjsere vil ikke se virkeligheden i øjene, derfor nøjes de med at læse Information!

Nu vil jeg ikke køre den harske retorik i stilling, men jeg synes dog at artiklen er en smule tossegod. Den synes er være skåret over samme læst som "Holy Man", "At First Sight" eller "Patch Addams". Jeg har et par tilfældige kommentarer:

Jeg er bestemt ikke nogen x-faktor fan, men synes dog ikke at man decideret kan kalde det et mobbe-program, specielt ikke i de afsluttende runder, hvor der kun er roser og tårer, til dem der ryger ud. Jeg har ingen anelse om hvorfor dette program begejstrer så mange mennesker, men befolkningen synes som helhed at have taget Martin, Laura og alle de andre til sig. Og dét er da positivt.

Når folk løber efter bussen, er det ikke fordi de er stressede, så meget som det er fordi de er for dovne til at vente de fem minutter der skal til, før næste bus går.

Og så synes jeg ikke man kan snakke om en "Mobbe-mentalitet" der er opstået pga. denne eller hint regering. Er jeg den eneste der er træt af, at alting skal politiseres? Har vi ikke selv et ansvar for om vi mobber eller ej? Og er mobbe-mentaliteten ikke det der hedder Janteloven i folkemunde?

Stress er vel lige så meget et livsstilsvalg, som zen-buddisme. Jeg arbejder bedst under stress, og jeg kan personligt godt lide det.

Jeg er først nu begyndt at kigge nærmere på informations hjemmeside, og synes faktisk at der er mange gode og velformulerede artikler og kommentarer. Derfor undrer det mig at denne artikel er så Invader Zimsk "DOOM! DOOM! DOOM!"-agtig, i takt med tidens trend. Jeg forventede næsten at der kom et enkelt nik til den globale opvarmning, et sted. Vi har naturligvis nogle problemer i Danmark, med stress og mobning. Men vi arbejder også på at løse dem. F. eks. er mobningen i skolerne faldet, hvad er der hvor mobning er allerværst. Det går godt i Danmark, det skal nok gå alt sammen.

Og så må jeg lige sige: Alt godt herfra. Jeg kan godt lide at København har et vist tempo. Jeg nyder at have travlt. Og hver aften, deler min kæreste og jeg et glas rødvin. Det er dér jeg sidder og smiler, og du skal være velkommen til at komme forbi og smile med.

U. Pedersen,

din kommentar er lige i øjet!
Jeg har sakset en kommentar fra en anden tråd, der empirisk dokumenterer din pointe:

Olphert Phischer

3. april, 2008 #
"hvordan kan det være, at en af Danmarks mest populære "artister" er lille Bassim, en charmerende gut med kort hår?"

Fordi størstedelen af de såkaldte "danskere" er en flok tankeløse sofakartofler, der åndsmæssigt ikke løfter sig over bevidsthedsniveauet "æd, drik, lad dig underholde og vær glad". Det er sgu da samme dovne indstilling til deres eksistens i samfundet, der gør, at ingen af dem gider række en hånd ud til de nytilkomne medlemmer af nabolaget og lære dem bedre at kende (med andre ord derfor 90% af befolkningen ikke kender en eneste indvandrer). Skidedovne sofakartofler uden smag. Fis hjem med jer. Nå nej, der er I jo allerede. Så tag i Bilka, som I plejer. Husk traileren, så I kan købe en halv gris sort på hjemvejen.

Haha! Lars, du gør jo lige præcis det, som U. Pedersen kritiserer forfatteren for!

Hvad er der galt i at være sofakartoffel, gå i Bilka, køre med trailer og købe halve grise?

Nåhjo! Man er bonderøv!

Erhard Jakobsen sagde engang, at man bør tale til kongen i folk, ikke til stodderen. Demokrati er at tale til kongen, populisme er at tale til stodderen.

Hvad er en mand uden trailer, fræser og motorsav?

Informationslæser?

Erik B.

Det, der står i citationstegn har jeg skrevet. Derefter følger "Olphert Phischers" arrogante svar, som jeg mener illustrerer U. Pedersens pointe.

Jeg må udtrykke mig lidt klarere frem over ...

En kun 12-årig pige fra Køge blev truet af to udlændinge, da hun var på vej i skole:

http://www.bt.dk/article/20080403/krimi/80403036/

Et par helt uforståelige ting::

1) Det har vel intet med tro at gøre, for troen er da ikke en del af individets kultur og adfærd?
2) Hvis pigen nu havde haft slør på, var det så sket?
3) Hvordan kan hun gå alene, uden følgeskab af et mandligt familiemedlem - står det ikke i bogen?
4) Hvorfor er hun ikke bortgiftet?
5) På vej i skole… Hvorfor det, når hun er en pige?

Jamen hvor er det dog forfærdeligt med disse muslimer. Inden de kom, var mobning på skolevejen jo et ganske ukendt fænomen, ikke?

Per Vadmand:

"Jamen hvor er det dog forfærdeligt med disse muslimer. Inden de kom, var mobning på skolevejen jo et ganske ukendt fænomen, ikke?"

Hmm - mobningen har sandeligt antaget nye dimensioner i dette land, desværre synes du at være lykkelig uviden om dette!

Eller også er du uvidende om, hvordan mobning foregik i Danmark i halvtredserne.

@Per Vadmand

"Eller også er du uvidende om, hvordan mobning foregik i Danmark i halvtredserne."

Det er jeg muligvis, men jeg er bekendt med hvordan mobning på skolevejen foregik i 1970'erne, og der indgik det at true med knive bestemt ikke. Det er så at sige et importeret fænomen.

Jens,

Per Vadmand blev drillet engang i 60erne fordi han havde langt hår, og siden da har han set det som sin pligt at forsvare alle, der er "anderledes".

Vadmand er en omvendt Jeronimus: alting er bedre nu, end i den mørke tid før '68.

Om så Kurt Westergaard blev halalslagtet midt i hans midtsjællandske idyl, ville han ikke ændre mening om noget som helt. Det er ren gasbeton.

Jens og Lars, rend mig.

Ved nærmere eftertanke: Jeres ynkelige forsøg på at bagatellisere mobning før i tiden for så meget bedre at kunne tilsværte nutiden stempler kun jer selv.

Jeg skal prøve at klippe det ud i pap, så selv I måske (men jeg tvivler) kan fatte det: Jeg har ALDRIG benægtet, at der er endog store problemer med visse grupper af indvandrere, men jeg mener:
1. at grovheder og mudderkastning under mantraet "muslimer kan ikke integreres" gør problemerne større, ikke mindre.
2. At højrefløjens brutalisering af den "danske side" af samfundet er et mindst lige så truende problem.
og 3. At højrefløjens dæmonisering og ligestilling af ligegyldigheder som påklædning og madvaner med kvindeomskæring og tvangsægteskaber er en del af problemet, ikke af løsningen.

"Skylden" for de reelle integrationsproblemer i dag ligger mange steder, også hos velmenende politikere, der undervurderede dem, men en væsentlig del ligger også hos alle dem (jer!) der fra den første dag har afvist enhver mulighed for integration - og derved fremmet den samme holdning hos dele af indvandrerne.

"Som man råber i skoven, får man svar."

@Per Vadmand

Jeg tror det til tider kan vœre svœrt at argumentere med de gutter... Jeg synes selv du har en vigtig pointe i at det hele ikke var så lyserødt i gamle dage, at alle problemer er kommet med indvandringen i 70'erne er noget vås. Til de herre har jeg et par forslag til lidt hyggelœsning for at sœtte tingene i perspektiv:

CHRISTENSEN, CHRISTIAN; En rabarberdreng vokser op
AKSEL SANDEMOSE; En flygtning krydser sit spor og En sømand går i land

Det eneste indvandringen har givet os er en let genkendelig syndebuk, det er da belejligt, at dem vi ikke kan lide både ser anderledes ud og taler med accent, så behøver vi ikke at sy mœrker på deres tøj for at se hvem der ikke er en del af det gode selskab. Jeg prøver ikke at negligere problemerne, som jeg til tider har mœrket på egen krop, men hvis jeg tœnker til bage så har de største idioter jeg har mødt alle vœret etniske danskere

Vadmand, du skriver:

"en væsentlig del (af skylden) ligger også hos alle dem (jer!) der fra den første dag har afvist enhver mulighed for integration - og derved fremmet den samme holdning hos dele af indvandrerne."

Jeg er en af de rigtig, rigtig mange, der lige fra starten var meget positivt indstillet overfor indvandrerne og mente, at vi skulle strække os endog meget langt, for at komme dem i møde. En slags halalhippie.

Men jeg er blevet skuffet utallige gange og er - i modsætning til dig - blevet påvirket af virkeligheden.

I dag mener jeg, at et multikulturelt samfund, i hvert fald hvis det omfatter islam, er en krudttønde.
Og jeg mener, at danskerne har ret til at bestemme udviklingen i deres eget land og jeg mener ikke, at Danmark og danske værdier står til forhandling.

Jeg mener også, at den danske befolkning har udvist enorm langmodighed og tolerance i mange år: Tænk på Muhammed-krisen og "intifadaen" herhjemme for få måneder siden, som heldigvis ikke resulterede i racistiske overgreb.

Jeg har også - i modsætning til dig - reelt forsøgt at sætte mig ind i islam og islams historie. Og det er fan'me ikke rar læsning, kan jeg hilse og sige.

Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke møder muslimer med respekt og venlighed i det daglige.

Måske, Lars Christiansen, skulle du også sætte dig ind i kolonialismen, det er, om muligt, endnu mindre rar læsning.
Jeg kan ikke give dig ret i, at der er udvist langmodighed og tolerance - eller rettere: det er jo ikke det, der skal udvises! Der skal derimod udvises respekt for den måde, folk nu engang vælger at leve på. Jeg lever næppe selv som dig, og jeg har udpræget interesse i, at muslimer, jøder, hinduer, bøsser, lesbiske, transseksuelle m.m. stadig kan få lov til at vælge at leve efter deres eget valg.

PeterH,

hvad har dit indlæg med noget som helst at gøre? Kolonialisme og transseksuelle?

Det giver ikke mening, det du skriver, men OK: Mødte bøsseparaden respekt for sin måde "at leve på", da den slog et smut forbi Nørrebrogade for et par år siden?

Peter skriver:

Der skal derimod udvises respekt for den måde, folk nu engang vælger at leve på.

Naturligvis, i hvert fald som grundprincip.

Men der er sgu visse grænser. Jeg ser ingen grund til at respektere den muslimske kvindeundertrykkelse, for nu at tage et ret nærliggende eksempel. Slet ikke i den ultimative form: æresdrab, hvoraf der jo har været et par stykker her i landet.

Der slipper vel også din respekt op?

Alt er ikke lige godt. Alt fortjener ikke respekt.

Christiansen: "jeg mener ikke, at Danmark og danske værdier står til forhandling."

Og jeg tvivler på, at du og jeg kan blive enige om, hvad "danske værdier" er. Jeg fider dem i hvert fald ikke repræsenteret af Søren Krarup.

Christiansen: "Mødte bøsseparaden respekt for sin måde "at leve på", da den slog et smut forbi Nørrebrogade for et par år siden?"

Ville bøsseparaden have mødt respekt i Ringkøbing amt? Igen begrænses et problem - bøssehad - til at handle om indvandrere, og det ignoreres blankt, at der er vide kredse i Danmark også uden fore indvandrerkredse, der bliver voldelige, når de ser bøsser.

Og til Hans Jørgen Lassen: I virkeligheden er det groft og infamt, at hver gang man taler for anstændig behandling af invandrere, skal man mødes med påstande om, at man "så nok" går ind for æresdrab.

Tak, Vadmand,

din sidestilling af holdningen til bøsser i Ringkøbing Amt og blandt muslimske indvandrere på Nørrebro gør det tydeligt for enhver, at du befinder dig i din helt, helt egen virkelighed.

Mht. danske værdier, så mener jeg egt. blot demokrati, ytringsfrihed, ligestilling, lighed etc., men da også en form for generel loyalitet og respekt overfor landet (det sidste kan du misforstå som du vil).

"Man skal være næn om sit fædreland"
Klaus Rifbjerg (!)

Med loyalitet over for landet mener du åbenbart, at jeg skal acceptere dansk, men ikke muslimskbøssebankning. Eller benægter du også, at bøsser fik tæv i Danmark før indvandringen - eller får det i dag af andre end indvandrere? For i så fald er det vist dig, der trænger til et virkelighedstjek.

Prøv fx at kigge i tv2 seerbreve på teksttv i dag.

Per,

du drøner ud ad en tangent.

I virkeligheden er det groft og infamt, at hver gang man taler for anstændig behandling af invandrere, skal man mødes med påstande om, at man "så nok" går ind for æresdrab.

Hvor har jeg fremsat den påstand?

Sider