Kommentar

Inflationen udhuler de offentligt ansattes realløn

Kombinationen af på den ene side stadig stærkere tegn på stagnerende økonomisk vækst og på den anden side tiltagende inflation får økonomerne til at mindes 70'erne
De 11 forbund i Sundhedskartellet vil strejke fra onsdag. Forbundene har afvist de tilbudte lønstigninger, som en række andre forbund har sagt ja tak til.

De 11 forbund i Sundhedskartellet vil strejke fra onsdag. Forbundene har afvist de tilbudte lønstigninger, som en række andre forbund har sagt ja tak til.

Carsten Lauridsen

Debat
14. april 2008

Den igangværende overenskomstforhandling for offentligt ansatte fremstår mere betydningsfuld, end det har været tilfældet i en årrække. Årsagen hertil er den meget store fremtidige rekrutteringsudfordring for den offentlige sektor, hvor op mod hver fjerde offentligt ansat forventes at ville gå på pension frem til år 2020.

Det er en udfordring, hvor det offentlige ser ud til at være kommet dårligt fra start, for med de seneste års lave tilgang til den offentlige sektor kombineret med den forventede store afgang tegner der frem til 2021 til en personalemangel på 80.000-120.000 i den samlede offentlige sektor.

Heri ligger der en kæmpe udfordring for det offentlige med hensyn til at tiltrække arbejdskraft, og det afgørende er selvfølgelig, at det offentlige fremstår som en attraktiv arbejdsplads i sig selv, men også i forhold til den private sektor: Dette handler om uddannelse, arbejdsmiljø og afbureaukratisering, men det handler også om løn. Har de offentligt ansatte så med de hidtidige overenskomst-resultater fået en lønforbedring, som vil betyde et afgørende ryk frem i vurderingen af det offentlige som attraktiv arbejdsplads og dermed et afgørende løft for rekrutteringen?

Forbrugerpriser stiger

Ved vurderingen af overenskomstresultatet 2008 - 2010 for offentligt ansatte må det her på den ene side anerkendes, at målt i kroner har de offentlige ansatte fået en større lønforbedring end set en række år tilbage. 12,8 procent samlet lønforbedring over tre år opnåede de statsansatte (CFU), og helt op til 13 procent har KTO opgjort deres tilsvarende aftale til at medføre. Men det nok så afgørende for vurderingen af et overenskomstresultat er jo, hvilken real købekraftsforbedring det vil give.

Og her truer et forhold med at sætte skår i ovenstående billede. Det kedelige er, at inflationen i løbet af det seneste år er taget til. Ifølge Danmarks Statistik er forbrugerpriserne i løbet af det seneste år (feb. 07 til feb. 08) steget med 3,1 procent. Fortsætter denne prisstigningstakt frem til 2010, vil det indebære en samlet prisstigning frem til 2010 på 9,6 procent. Under denne forudsætning vil reallønsstigningen over de tre aftalte år skrumpe til 3,2 - 3,4 procent svarende til en 1,1 procent i årligt gennemsnit.

Det betyder for en bruttoindkomst i 2008 på 300.000 kr. en gennemsnitlig månedlig reallønsstigning på 250-300 kr. - før skat.

Rekrutteringsudfordring

Set i forhold til den meget store rekrutteringsudfordring for det offentlige må det nok være et åbent spørgsmål om en realstigning på et par hundrede kroner månedligt de næste par år er noget, der rykker afgørende ved det i de seneste år desværre negative billede af det offentlige som en dårligt lønnet og lavt værdsat arbejdsplads?

Og i forhold til de privatansatte ser stigningen heller ikke så imponerende ud. De senere år har reallønsudviklingen i industrien således ligget på omkring et par procent. Og selv om den nominelle lønstigning frem til 2010 for offentligt ansatte ligger på niveau med den aftalte stigning for privat ansatte gælder der for store dele af de privatansatte en anderledes adgang til at forhandle løn i løbet af overenskomstperioden. De må derfor forventes, at de privat ansatte i løbet heraf igen trækker fra de offentligt ansatte.

Det kan derfor diskuteres, om der hermed lønmæssigt er opnået det markante ryk frem mod det offentlige som en klart mere attraktiv arbejdsplads, som er nødvendig for at løse de kommende års store rekrutteringsudfordringer.

Et afgørende spørgsmål i denne forbindelse er selvfølgelig spørgsmålet om prisstigningstakten. Det økonomiske Råd skønnede i efteråret 2007, at den årlige prisstigningstakt frem til og med 2010 ville ligge på 7,3 procent svarende til et årligt gennemsnit på 2,6 procent. Imidlertid er krisetegnene i verdensøkonomien siden tiltaget, og i det seneste år har økonomer over alt i verden været beskæftiget med navnlig at omvurdere to ting: den økonomiske vækst og inflationstakten. Gang på gang justeres skønnene for den økonomiske vækst ned, mens modsat skønnene for inflationen sættes op igen og igen.

De tiltagende prisstigninger skyldes dels stigninger i energi og råvarepriser samt i fødevarepriser, dels krisen i den amerikanske økonomi, som er i færd med at brede sig til resten af verden. Og prisstigninger ventes at fortsætte.

Flere økonomer venter således, at inflationen i Danmark i 2008 vil komme op på 3,5 procent - altså betydeligt over det, som det Det Økonomiske Råd skønnede.

Tilbage til 70'erne

Kombinationen af på den ene side stadig stærkere tegn på krise og stagnerende økonomisk vækst og på den anden side tiltagende inflation har fået økonomerne til at mindes 70'erne, hvor der sidst sås et sådan mønster kaldet stagflation.

Og det frygtes, at vi de kommende år igen vil se stagflation, selv om det bliver på et betydeligt lavere niveau end i 70'erne, hvor der sås tocifrede inflationsrater kombineret med en lang periode med stillestående vækst

Summa summarum er der altså grund til i de nærmeste år i hvert fald at forvente en fortsat betydelig inflation.

Der er således grund til at frygte, at reallønsforbedringen i de hidtidigt indgåede overenskomster for offentligt ansatte bliver beskeden. Der skal ikke nogen stor stigning i inflationen til - blot op til fire procent årligt de næste par år - før reallønsforbedringen stort set vil være helt ædt op.

Det vil i første omgang være dårligt nyt for rekrutteringen til den offentlige sektor, der jo i stedet har brug for et gevaldigt løft for at undgå, at vi om 10 år står med 10-15 procent ubesatte stillinger i den offentlige sektor. Men det vil i sidste ende være rigtigt dårligt nyt for velfærden, som i forlængelse heraf trues med at blive udhulet indefra på grund af mangel på hænder.

Henrik Herløv Lund er økonom. cand. scient. adm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Spændende artikel selvom jeg ikke til fulde forstår alle de økonomiske begreber som Henrik Lund jonglerer med.

Da jeg selv læste om den høje inflation vi har kontaktede jeg min branche-forening (Dansk Psykolog-forening) for at høre, om inflationen ikke netop kom til at betyde, at der reelt ikke skete nogen realløns-forbedring og blev svar skyldig. Endvidere kom det som en overraskelse, at inflationen er så høj, man troede i Dansk Psykolog-forening at den var på 1.9%.

Jeg spekulerer så selvfølgelig på om vores forhandlings-organisation (AC) har forholdt sig til dette i.f.t. overenskomsten.

Jeg stemte iøvrigt selv "nej" til forliget netop pga inflationen, men kan til min overraskelse læse, at 94% af alle psykologer har stemt ja.

mvh Simon

Det er regeringens ansvar, at flaskehalsproblemerne
ikke er blevet løst i tide, og derfor er de også skyld i
en stor del af den økonomiske krise, der vil ramme Danmark
de næste par år (dog også påvirket af international lavkonjuktur),.

Det kan måske undre nogen, at Danmark har verdens mest lige indkomstfordeling, dvs er det mest socialistiske land i verden
i økonomisk fostand, målt ved Gini-indekset.

Dertil har vi yderligere verdens højeste personskattetryk og det
næsthøjeste marginalskattetryk.

Tilsammen gør disse to effekter det absolut meningsløst at

1) tage en længeregående uddannelse i Danmark (studiegæld
og smalkost modvejes ikke sener indkomst)

2) arbejde mere end det absolut nødvendige, da de fleste,
især i det offentlige, får det samme i løn uanset evner, arbejdsindsats,
overarbejde, træning, ansvar, osv.

Det eneste der kunne have reddet Danmark fra at blive en af globaliserngstaberne ville have været stigende realløn for alle i
arbejde, finansieret delvist af øget produktivitet (flaskehalsproblemerne
tegner sig for et fald i væksten på mindst 1 % af GDP svarende til
måske 15 milliarder kroner, topskatten giver kun et par milliarder i
statskassen). Om nødvendigt kunne man efterregulere med højere
skat på råstoffer, firmaskat og boligskat.

Desværre har Fogh-regeringen vist sig alt for handlingssvag, og
effekterne er nu begyndt at vise sig. De latterligt lave fradrag
og skattekommissionen i 2009 (når krisen er på sit højeste) er
alt for lidt, alt for sent og vidner om udpræget ringe lederskab
fra regeringens side.

Endelig!
Det har vi sukket efter: Differentieret inflation - rammer kun offentligt ansatte.
Smart ævl.

Økonomer (dog ikke Henrik Herløv Lund, der mener at vi skal bruge endnu flere penge i det offentlige) har længe advaret om at forbruget i den offentlige sektor er løbet løbsk og det vil medføre stagnerende købekraft og inflation. Regering, danskerne og de offentlig ansatte ligger som de har redt.

Gad vide om det ikke er det overdimensionerede forbrug, der er i den private sektor der er problemet. Man burde gå ind og beskatte fortjeneste på boliger, så ville inflationen have været betydeligt lavere.

Jaa inflationen rammer jo de offentligt ansatte hårdest da de har haft den ringeste lønfremgang, det er vel logisk nok.

Men lad da bare de private overtage hele den offentligt sektor, så bliver den først dyr. Kender squ da forøvrigt en del offentligt ansatte der har sagt op og så arbejder i deres gamle stilling qua et vikarbureau, men nu får de bare 300 % oven i lønnen. Det er da fint nok, er efterhånden træt af at folk som Søren Nordbak går og får en fin service til ingen penge. Folk som ham må til lommerne og betale det, det koster.

Kender en anden person der fik et hjerteanfald i U.S.A. han fik lige en regning på 600.000 kr, for behandling plus 2 dage på hospital. (jep han viste mig den faktisk) Men så kan folk squ lære det, på plus siden er også at lægerne får en ordentlig løn.

Men Søren jeg har et kæmpeparti stofmærker liggende fra en fabrik i Berlin (lukkede i 45), der står ganske vist Jüde på forsiden, men jeg tænker at hvis du vender dem om og skriver offentligt ansat på bagsiden, så kunne du måske med tiden bruge dem til et eller andet.

Med den logik kære hr. Madsen, så er det jo et under at den sovjetiske økonomi gik så spektakulært rabundus ;-)

Benny Mandens, arh ja, lad os beskatte danskerne endnu hårde, vi har jo i forvejen kun verdens højeste skattetryk. Har du flere geniale idéer? Måske en omgang planøkonomi og gulag til alle dem du ikke kan lide?

"Efterhånden træt af at folk som Søren Nordbak" jeg kan med sikkerhed sige at følelsen er gensidig.

Inflationen udhuler da også de privatansattes løn.

Hvad er det dog for nogle forhandlere, der ikke magter at pege på inflationen, når de forhandler løn?