Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC), som repræsenterer 57 islamiske stater, har i årevis strammet sit greb om FN's Universelle Menneskerettighedserklæring. Den 28. marts lykkedes kvælningen.
Med støtte fra lande som Kina, Rusland og Cuba gennemtvang de islamiske stater en resolution om ytringsfriheden, der vender begrebet på hovedet: Fremover vil FN's Særlige Rapportør om Ytringsfrihed skulle indberette alle tilfælde af 'misbrug' af denne værdsatte frihedsrettighed - dvs. f. eks. når en eller anden vover at tage til orde imod sharialove, der foreskriver, at utro kvinder skal stenes og homoseksuelle hænges.
Tidligere generalsekretær Kofi Annan så skriften på væggen, da han for tre år siden kritiserede FN's daværende Menneskerettighedskommission for at være blevet for "selektiv og politiserende". Kommissionen lod sig ikke reformere, mente Annan. Oprettelsen af FN's Menneskeretsråd skulle være en frisk start. Det nye organ skulle rumme medlemmer, som bakkede helhjertet op om FN's Universelle Menneskerettighedserklæring og ville forsvare dens principper.
Men nissen flyttede med!
Vision ligger i ruiner
Siden oprettelsen i juni 2006 har FN's Menneskeretsråd undladt at fordømme grelle eksempler på menneskeretskrænkelser i lande som Sudan, Hviderusland, Saudi-Arabien og Kina, mens det gentagne gange har fundet anledning til at fordømme Israel.
Annans vision ligger i dag i ruiner, og Menneskeretsrådet er afsløret som ude af stand til at spille sin centrale rolle: at fremme og beskytte menneskerettighederne. I sidste uge i Genève afgik Rådet ved døden som meningsfuldt organ, og det i det samme år, som vi kan fejre Den Universelle Menneskerettighedserklærings 60-årsdag.
FN's moralske lederskab har i dag forrykket sig fra de stater, som oprettede FN efter Anden Verdenskrig ud fra en forpligtelse på lighedens, den individuelle friheds og retsstatsprincippernes værdier til islamiske stater og deres troskab over for et middelalderligt verdensbillede, der defineres ved de forpligtelser, mennesket skylder Allah, og til deres fellow travellers - dvs. stater, som finder deres fremtidige økonomiske og politiske interesser bedst tjent ved en alliance med de islamiske stater.
Det islamiske attentat, der blev ført an af Pakistan, havde et snigløbs spidsfindighed. Ved første øjekast kunne ændringsforslaget til resolutionen om at forny mandatet for Den Særlige Rapportør forekomme rimelig. Ifølge dette skulle den Særlige Rapportør pålægges "at rapportere om misbrug af ytringsfriheden, der udgør tilfælde af racistisk eller religiøs diskrimination."
For Canada, der havde kæmpet en hård kamp for at fremlægge den oprindelige resolution om fornyelse af mandatet, var ændringsforslaget uantageligt. Canada trak sin støtte til resolutionen tilbage med opbakning fra Indien, som kritiserede, at ændringsforslaget flytter fokus fra at beskytte ytringsfriheden til at begrænse den. Også EU, Storbritannien, Australien, USA, Indien, Brasilien, Bolivia, Guatemala, Schweiz trak deres støtte tilbage fra resolutionen, som i den ændrede form blev vedtaget med 27 stemmer mod 15.
Sri Lankas delegat forklarede sin bevæggrund for at stemme for på denne måde: "Hvis vi regulerer visse ting 'minimalt', kan vi måske hindre dem i at udspille sig i form af vold i vores byer og gader." Med andre ord: Du må hellere lade være med at bruge din ytringsfrihed, for ellers kan dine modstandere godt blive voldelige.
Begrænset af frygt
For første gang i FN's menneskeretsorganers historie er en fundamental rettighed begrænset af frygt for voldelige reaktioner fra menneskerettighedernes fjender.
Den vold, vi har set udspille sig som reaktion på de danske Muhammedtegninger, legitimeres hermed af Rådet - for det var jo karikaturtegnerne, hvis rettigheder måtte reguleres. Tilsvarende kan Theo van Gogh gøres ansvarlig for sin egen død.
Uden ytrings- og pressefrihed har vi ikke mulighed for at afsløre og fordømme overgreb imod de øvrige menneskerettigheder.
Uden ytrings- og pressefrihed giver vi grønt lys for tyranniet og gør det umuligt at påvise og kritisere korruption, magtmisbrug, inkompetence, uretfærdighed og undertrykkelse.
Uanset hvor betydningsfuld vi opfatter ytringsfriheden her i Vesten, har den større betydning for dem, som lever under islamiske loves tyranni. Det blev understreget af en modig gruppe på 21 ngo'er fra islamiske stater, som stod bag en opfordring til at stemme imod den ændrede resolution.
Menneskerets-ngo'er må fremover tænke grundigt over, om menneskerettighedernes sag er tjent ved et samarbejde med Menneskeretsrådet.
Det påståede internationale konsensus om fremme og beskytte menneskerettighederne er endegyldigt blevet afsløret som hykleri. Fragmenteringen af menneskerettighederne forekommer nu uundgåelig. Et foreslået Islamisk Charter om Menneskerettigheder (læs: 'Pligter over for Allah) vil utvivlsomt se dagens lys. Det samme gælder oprettelsen af et parallelt Islamisk Råd om Menneskerettigheder. Alligevel vil OIC fortsætte sin dominerende rolle i FN's menneskeretsråd med henblik på at sikre dets fortsatte afmægtiggørelse og degradering til total irrelevans. Længe har jeg undret mig over, hvad stater - der anser det for nødvendigt at dræbe sine borgere, hvis de skifter religion - havde at gøre i Menneskerettighedsrådet. Nu ved jeg det.
FN's menneskeretserklæring døde i sidste uge. Hvem ved hvornår, eller om den kan genoplives?
Roy W. Brown er tidligere formand for International Humanist and Ethical Union.
Måske har de ikke opdaget tråden endnu? (antiracisterne)
Nå men, det bliver tydeligt hvilken vej vinden blæser, og enhver tro på en hyggelig sludder med hinanden som løsningsmodel for global tolerance fordamper forhåbentligt snart.
Ytringsfriheden er noget vi har kæmpet for at etablere, og den vil kræve en kamp at bevare. Og den er værd at bevare! Prøv bare at finde et alternativ, man kan leve med..
Med venlig hilsen
Lennart
Det må da glæde Tøger Seidenfaden, Per Thomsen, Claus Rifbjerg, Per Vadmand, H. Ristinge, Sulpicia Romana, Uffe Ellemand, Per Clausen, Poul Nyrup, Bo Nielsen, HeinrichR, PeterH og sikkert mange andre, at FN endelig har indset at ytringsfriheden skal knægtes af hensyn til de stakkels muslimer og vores allesammens gensidige respekt og fordragelighed.
I sandheden en stor dag for Tummelumsen & Co, tørklæder tillades i folketinget, og ytringsfriheden er endelig og langt om længe blevet knægtet!
mon ikke det var bedst om danmark meldte sig ud af den islam-inficerede organisation.
P. Lauritzen:
"Det må da glæde Tøger Seidenfaden, Per Thomsen, Claus Rifbjerg, Per Vadmand, H. Ristinge, Sulpicia Romana, Uffe Ellemand, Per Clausen, Poul Nyrup, Bo Nielsen, HeinrichR, PeterH og sikkert mange andre, at FN endelig har indset at ytringsfriheden skal knægtes [...]"
Næh, det glæder bestemt ikke. Tværtimod. Kommer det som en overraskelse?
Hvilke af de nævnte personer er ikke tilhængere af ytringsfrihed? Hvilke af de nævnte personer mener ikke, at ytringsfriheden ubetinget er et gode, der er kæmpet for og ikke må mistes? Hvilke af de nævnte personer mener, at FN repræsenterer den ypperste visdom og kommer med bedste anbefalinger?
Ytringsfrihed skal bruges, når der faktisk er brug for den. Det burde der ikke være det mindste tvivl om. At der ofte er uenighed i vurderingen af fornuften og relevansen af konkrete ytringer, er noget andet.
At det skulle være en lykkens dag, at det er blevet bekræftet, at tørklæder tillades på folketingets talerstol, er bestemt sand. Det er rart at høre, at Thor Petersen m.fl. skærer gennem al våset.
Det eneste tørklæder jeg går ind for, er det Justicia har placeret foran øjnene. Det har der også været tale om at forbyde de seneste uger. Og jeg tror jeg kan tale på øvrige navngivne personers vegne, når jeg påstår, er det heller ikke er glædeligt.
Mvh
Og tak i øvrigt for at blive nævnt i udsøgt godt selskab :-)
Heinrich R.
"Den vold, vi har set udspille sig som reaktion på de danske Muhammedtegninger, legitimeres hermed af Rådet - for det var jo karikaturtegnerne, hvis rettigheder måtte reguleres. "
Det er nøjagtig den holdning du og de øvrige nævnte har forsvaret i talrige tråde.
@ P. Lauritzen
Sludder.
Volden var (og er) ikke legitim, uagtet hvad FN eller OIC måtte udtale. Det er fint og relevant, at FN prøver at dæmpe konflikter rundt omkring i verden; de burde dog prøve nogle andre virkemidler end at begrænse ytringsfriheden - begrænsning af ytringsfrihed er ikke acceptabelt.
Ytringsfrihed er så vigtigt et princip, at jeg kategorisk afviser at forhindre andres tåbelige ytringer, på trods af at jeg kan forudse, at det får uheldige konsekvenser også for mig. Jeg har derfor appeleret til, at ytringsfrihed bruges med omtanke.
Nu kunne jeg vælge at benytte min ytringsfrihed, til at sige, at den holdning der udtrykkes ved at vi i vores del af verden tager ytringsfriheden til indtægt for retten til at håne, spotte og latterliggøre andre, naturligvis bliver opfattet som det, det er. Nemlig afskyelige, hadefulde og arrogante provokationer, hvis inderste formål er at påstå, at andre mennesker, kulturer og religioner er inferiøre. Og jeg kunne videre benytte ytringsfriheden til at hævde, at havde hadet og uforsonligheden været mindre udtalt, så kunne vi måske have undgået, at ytringsfriheden skulle tages op internationalt vigtigt tema. For det burde være ganske indlysende, at FN og verden har vigtigere og mere substantielle emner at forholde sig til.
Men jeg kan også lade være, i erkendelse af, at de jeg ville ønske ville gøre sig den anstrengelse at overveje årsag og virkning, og konsekvenserne af ikke at turde indgå i dialog med andre, næppe vil gøre det. Tværtimod, ville jeg blot blive præsenteret for en ulidelig svada af de sædvanlige fundamentaliske synspunkter om den absolutte ytringsfrihed og de blegfedes kulturelle overlegenhed.
På trods af at du pakker det pænt ind er din holdning nøjagtig den samme som muslimernes. "Ytringsfrihed er så vigtigt et princip..." skriver du og senere "For det burde være ganske indlysende, at FN og verden har vigtigere og mere substantielle emner at forholde sig til." og det er naturligvis selvmodsigende. At forsvare ikke at bruge sin ytingsfrihed for ikke at støde andre er ikke andet end selvcensur, og det viser igen, at du ønsker at begrænse ytringsfriheden.
"At forsvare ikke at bruge sin ytingsfrihed for ikke at støde andre er ikke andet end selvcensur, og det viser igen, at du ønsker at begrænse ytringsfriheden."
Det vil sige at den eneste grund til ikke at sige noget grimt om andre, som du kan komme i tanke om er selvcensur?
Så lad mig oplyse dig -
At forhindre andre I at ytre sig er censur. Dette skal bekæmpes.
Ikke et bruge sin ytringsfrihed af FRYGT for repressalier (fysiske eller udstødelse af det gode selskab) er selvcensur. Dette skal bekæmpes.
Det at VÆLGE ikke at ytre sig på en given måde for ikke at støde andre er almindelig pli. Dette kunne verden godt bruge mere af.
Lad det være sagt med det samme at jeg fuldstændig støtter JP og tegnernes ret til at karikere hvem de vil, og at FNs knæfald for totaliarismen er foragtelig. Postulaterne fra P. Lauritzen var bare for himmelråbende fejlagtige til at stå uimodsagte.
P. Lauritzen,
Det var da utroligt - endnu en omgang sludder, og værre end første gang...
Krig, tørke, klimaudfordringer, fattigdom, hungersnød, stigende fødevarerpriser, olieknaphed, børnedødelighed og hundredevis af andre reelle og konkrete problemstillinger er vigtige at bruge tid på, end en halvfilosofisk debat om der skulle være grænser for ytringsfriheden, eller måske rettere, om begrænsninger af ytringsfrihed er mere tåleligt end at skulle acceptere gentagne, bevidste provokationer.
Jeg går ind for den uindskrænkede ytringsfrihed. Jeg går også ind for selvcensur, forstået på den måde, at man vælger hvad og hvordan man ytrer sig. Jeg går også ind for, at de der ytrer sig, ikke er frie for ansvar, og kan stilles til ansvar for deres ytringer, vha. domstole, pressenævn og andet.
Der er to begrænsninger af ytringsfrihed jeg kan acceptere. At loven (dvs. forfatningen) evt. kan begrænse denne, eller at personen der ønsker at ytrer sig, selv fravælger at gøre brug af muligheden, fordi andre interesser strider imod det.
Jeg ved ikke hvilke muslimer der en-bloc er enige med mig. Men de skal da være velkomne til at mene det samme.
Ib Ling:
"Ikke et bruge sin ytringsfrihed af FRYGT for repressalier (fysiske eller udstødelse af det gode selskab) er selvcensur. Dette skal bekæmpes."
Tak for kommentarer, der dukkede op før mit svar til P. Lauritzen.
Vi bruge alle selvcensur hele tiden. Uden selvcensur, bliver alt interaktion meningsløs.
Jeg vil dog nævne, at selvcensur pga. "frygt" kan være helt på sin plads. Vi har alle et ansvar ifht. landets love, kontrakter og aftaler, vi måtte være bundet af, og hvis vi krænker disse, kan vi risikere at blive sagsøgt eller andre.
At undlade ytringer fordi vi forventer, at andre synes dårligt om en af den grund, kan også være rimeligt. De af os, der har fravalgt at bøvse og prutte per automatik straks det mindste overtryk melder, skal vel ikke skamme os af den grund? Uanset om vi fravælger ytringen pga. frygt for at andres fordømmelse, eller om det er fordi vi ønsker at udvise hensyn andre.
Mvh
På en eller anden måde bliver der hele tiden blandet almindelig omgang med sine medmennsker ind i diskussionen. Det er et andet tema. Ytringsfrihed har intet med pli at gøre, ligesom det ikke har noget at gøre med at gå ind på et værtshus og sige idiot til en rocker, som en fremsatte i en anden diskussion. Det handler om at kunne sige sin mening om politik, moral, religion osv. uden at frygte repressalier. Det handler om at kunne tegne muhammed; G. W., AFR eller paven uden at skulle frygte for livet.
PS: jeg er sikker på, at jeres relativeringer kun gælder, når det er muhammed, man tegner, for hvis nogen tegner G.W. som en blodtørstig hund eller krigsgal massemorder, så har vel ikke noget mod det, vel?
Heinrich,
Der er betydelig forskel på, om man undlader at ytre sig pga. pli, eller om man undlader at ytre sig pga. voldstrusler.
Truslen i sig selv giver nærmest pligt til at ytre sig, hvis man vil forsvare ytringsfriheden, men den har du det jo også lidt svært med, og jeg kan se i en anden tråd, at demokratiet ogspå volder dig problemer.
Kim Vibe:
"Der er betydelig forskel på, om man undlader at ytre sig pga. pli, eller om man undlader at ytre sig pga. voldstrusler."
Bestemt.
Jeg gjorde blot opmærksom, at ytringer kan have konsekvenser. Jeg nævnte bevidst ikke de mest grelle og helt uantagelige konsekvenser, såsom vold, mord, fængsel, tæsk, berufsverbot eller lignende.
Jeg talte om helt igennem lovlige konsekvenser af ytringer, såsom at beskylde en person for pædofili uretmæssigt, at være illoyal ifht. en kontraktlig forpligtelse, at bryde ens tavshedspligt, og lignende. Selvcensur af disse årsager accepterer vi jo alle hver dag. Vi har jo selv indgået aftalerne, der begrænser hvad vi kan ytre.
Det er pli, når man undlader at bøvse og prutte for at skåne sine medmennesker. Det er frygt, når man undlader det, fordi man ikke bryder sig om andres efterfølgende fordømmelse. Begge årsager til selvcensur er vel OK?
Men ønsker nogen at forbyde bøvsen og prutten, skal jeg være den første til at excellere i denne mandesport.
I mellemtiden holder jeg lidt igen (eller forsøger i det mindste). Jeg tror ikke det er en nødvendig og vigtig ytring. Så kan det jo være, at ingen følger sig hildet til at tage initiative til at få indført et forbud mod det, og dermed slipper jeg også for pligten til at bryde forbudet.
Hvis du synes "prutten og bøvsen" ikke er en ytring, så erstat gerne udtrykket med en ytring, du mener mange følger sig forulempet af.
Ja, demokratiet volder mig problemer. Du refererer sikkert til, at jeg nævnte, at det var værd at overveje, at kun de der har forstået og tilsluttet sig folkestyrets præmisser, bør have stemmeret.
Halvdelen af befolkningen er per definition gennemsnitlig eller under middel, uanset om man måle demokratisk sindelag, begavelse eller viden, og dermed er det vanskeligt at træffe hensigtsmæssige beslutninger. Der er vel logik, selv om det ikke lyder særligt pænt at sige højt?
Men hvis jeg ønskede at promovere sådan et forslag, ville jeg holde mig til demokratiske spilleregler i et forsøg på at opnå resultatet.
Hvad er problemet? Ønsker du at begrænse mit ytringsfrihed? ;-)
Heinrich,
Næh, jeg prøver bare at finde ud af, om du var demokrat eller ej, og det var du jo så tydeligvis ikke, hvilket jo sætter dine skriblerier i et vist relief.
Men en åbenbar åndsfyrste, som dig, bør jo heller lade sig begrænse af pøblens ringe mening.
Heinrich:
Du bruger eksempler, der er ulovlige. Westergaard står også til ansvar overfor loven, at sammenligne det med pædofili er under lavmålet. Det er forbudt at beskylde en levende person for pædofili, hvis man ikke har nogen materiel grund til det. Samfundskontrakten beskytter ikke overtro mod latterliggørelse.
Der er ingen der truer med at halshugge dig og alle dine landsmænd hvis du prutter eller bøvser. (Mig, måske, men jeg er også mesterprutter.)
Det er en vigtig ytring at håne islam, hvis en fuldt lovlig hån resulterer i voldelige reaktioner. Nogle englændere lavede en hel spillefilm der hånede Jesus, mener du at de skulle have udvist mere pli?
Kim Vibe,
Jeg går ind for folkestyre, og accepterer demokratiske spilleregler fuldt ud. Jeg går ind for, at demokrati handler om, at flertallet tager hensyn til mindretal.
Jeg har det meget dårligt med den demokratiopfattelse, der handler om at flertallet bestemmer suverænt, og ikke skal lytte til de øvrige. Og jeg mener, at repræsentativt demokrati ville være fint, hvis vi rent faktisk valgte nogle hæderlige, begavede og oplyste personer til tinget. Personer, der ønskede det bedste for nationen og befolkningen, og ikke var der for at pleje egne interesser.
Hvordan gør det mig til anti-demokrat? Det forstår jeg ganske enkelt ikke...
(gid jeg var en arrogant åndsfyrste; så kunne jeg være ligeglad) :-)
Erik B.,
Du har fuldstændigt ret. Kurt Westergaards tegning, og den kontekst den oprindeligt indgik i, er 100% lovlig.
Jeg forsøgte ikke at drage paralleller til Kurt Westergaards Muhammed tegning. Jeg indser nu, at jeg ikke skulle have nævnt et eksempel med at fremsætte urigtige påstande om at en person er pædofil. Eksemplet havde intet med Muhammed at gøre - jeg havde glemt, at denne beskyldning er en af yndlingsaversionerne...
Selvfølgelig må man sige, at Muhammed var pædofil, hvis man ønsker det. Det var dog ikke det, jeg ønskede at sige, og det var som nævnt ikke et forsøge at erklære det for ulovligt.
Eksemplet med at fremsætte urigtige påstande om at en person skulle være pædofil, er injurierende, og udsætter måske personer for voldsomme repræsalier. Dermed er ytringen og dens konsekvenser derfor strafbar for en selv.
Life of Brian er en af mine yndlingsfilm. Det er dog uheldigt, at det ikke var kristne der lavede den (men Monty Python holdet, der er agnostikere). Det ville glæde mig, hvis kristne og muslimer fik lavet nogle film, der tager gas på deres religiøse og ideologiske ståsted.
(og lad nu være med at nævne Fitna - det makværk! )
Hvis et demokratisk flertal - eller for den sags skyld et stort mindretal - har en anden holdning end "os andre", er det bare ærgerligt. "Vi" har åbenbart hverken kunnet argumentere godt nok for sagen, eller fremvise tiltalende eksempler, der klart nok viser for alverden, at vores synspunkt er det rigtigste.
FN træffer tonsvis af sådanne beslutninger, lader lande deltage i åndsvage krige, eller beslutter bevidst ikke at stoppe diverse svineri. FNs beslutningskompetance er et miskmask mellem "en nation - en stemme", og organisationer som Sikkerhedsrådet og nu Menneskeretsrådet endnu mere tvivlsomme legitimitet.
FN har altid været splittet i underlige alliancer. Et vestligt flertal luskede en masse igennem, indtil Østblokkens "nationer" blev så mange, at deres holdninger desværre også måtte respekteres. Senere voksede et mere selvstændigt Syd frem, så det ikke længere var fuldt muligt for "vores" del af verden at diktere udviklingen. Surt show!
"Vi" kan så frådende bande over, at resten af verden ikke anerkender, at vi i Vest sidder med den enevældige Sandhed. Og harmfuldt erklære, at alle andre intet har fattet. Derpå kan vi undre os over, at andre føler sig nedtromlede og sat uden for. Og blive pisseirriterede, når vi nu føler, at det samme går ud over os...
Heinrich:
Jeg kunne aldrig finde på at nævne Fitna, jeg synes det er deprimerende at vi på blå stue ikke har bedre at byde på.
Jeg tror at det jeg lidt savner, er at rød stue melder ud, hvad de mener med integration. Hvis der skal være tale om en gesidig proces, er det mindste jo at rød stue melder ud, hvad der er til forhandling og hvad der ikke er.
Alt, hvad der ikke forstyrrer mine personlige cirkler er ikke bare til forhandling, det giver jeg frit væk. Men retten til at håne og spotte militant overtro synes jeg ikke skal være til forhandling; tonen ufortalt kan man ikke miste retten til frit at påpege at der ikke findes eet eneste indicium for Guds eksistens, og at Muhammed derfor har samme rettigheder som andre døde mennesker.
Kan vi ikke få en liste over rød stues forhandlingsstrategi? Hvad skal islam give og hvad skal 'vi' give?
Jeg er klar over, at jeg i nogen grad retter bager for smed, når jeg tager dig som repræsentant for rød stue, men jeg får smidt klodser efter mig, hver gang jeg viser mig i den ende af børnehaven, så nu spørger jeg dig i stedet.
Demokratiet må de for min skyld gerne få, og good riddance, men ytringsfriheden? From my cold, dead hands...
Nu er jeg ikke korsfarer-typen, men hvis jeg var, ville jeg bekæmpe religion med næb og klør og med samme ildhu forsvare retten til at missionere. Vi tager ytringsfrihed alt for selvfølgeligt, det er undtagelsen snarere end reglen og et debatforum som dette eksisterer ikke om ti år. Internettet tog magthaverne på sengen, men de lærer hurtigt.
Rød stue har glemt trediverne, dengang hele Europa var fascistisk og hvor de mildest talt ikke var stuerene. I mener ikke at religion er skadeligt, vi er nogle andre der mener noget andet og det er jeres pligt at kæmpe for at vi kan ytre os frit, ligesom det omvendte gælder. Jeg synes det er tankevækkkende at kravene om censur altid kommer fra venstre side af salen.
Det gik lidt hurtigt. Det jeg mener er, at det er rød stues pligt at kæmpe for blå stues ytringsfrihed og vice versa.
Og lad mig lige tilføje, at jeg mener religion er skadeligt for udøverne, ikke for samfundet. Religiøse mennesker er deligt nemme at manipulere for magthaverne og de perfekte prügelknäber.
Jeg håber snart at Danmark melder sig ud af FN. FN er ikke mere en "klub" som jeg mener at vi som demokrater kan forsvare at være medlem af. FN består af mange udemokratiske lande og udemokratiske holdninger. Ved at melde os ud af den udemokratiske forsamling og lave en ny udgave af FN kun for demokratiske lande, kan vi vise et godt forbillede. Det kan vi ikke som medlem af FN. Lad os komme ud af FN der ikke mere passer på vores frihedsrettigheder.
Erik B.:
"Jeg er klar over, at jeg i nogen grad retter bager for smed, når jeg tager dig som repræsentant for rød stue, men jeg får smidt klodser efter mig, hver gang jeg viser mig i den ende af børnehaven, så nu spørger jeg dig i stedet."
Det er mærkeligt, at jeg næsten altid antages for at være fast inventar på rød stue. Når det handler om demokrati, retssikkerhed, menneskerettigheder, frisind m.v., så synes jeg bestemt at de sympatiske synspunkter er at finde på rød stue. Når det gælder f.eks. fordelingspolitik, økonomi, skattepolitik og velfærd, synes jeg ofte, at blå stue er lidt mindre tåbeligt at høre på.
At jeg rent politisk spænder over spektret fra lidt til venstre for EL til et godt stykke til højre for Djengis Khan vedr. forskellige emner, er dog ikke udtryk for, at jeg ikke evner at tage stilling, eller skulle være mere forvirret end alle andre :-)
Jeg er faktisk også forundret over, at du, der har så mange modsatrettede, nuancerede og indsigtsfulde meninger om alt mellem himmel og jord, entydigt bekender dig til blå stue. Meget forundret, faktisk.
Pointen er således, at jeg ikke kan give et bud på rød stues vegne, om hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er.
Jeg kan godt sammenfatte en autoritativ liste over hvad jeg ikke vil give køb på, men i så fald skal jeg bruge lidt tid på at gennemtænke det.
Erik B.
"Jeg synes det er tankevækkkende at kravene om censur altid kommer fra venstre side af salen."
Det har jeg også lagt mærke til. Venstrefløjen er for en dels vedkommende blevet reaktionære og meget religionsvenlige. Alt for lidt skeptiske.
Erik den Røde?:
"Og lad mig lige tilføje, at jeg mener religion er skadeligt for udøverne, ikke for samfundet. Religiøse mennesker er deligt nemme at manipulere for magthaverne og de perfekte prügelknäber."
Var det ikke Karl Marx der sagde det?
Jeg er ikke dogmatiker. Jeg er stor beundrer af Karl Marx, han var en stor tænker. Jeg betragter heller ikke mig selv som blå stue, men det er jo en billig måde at slippe fra at tage stilling og alle synes at mene at jeg hører til dér så...
Og jeg sagde jo netop, at jeg ikke anså dig for rigtig repræsentant for rød stue.
Men du svarede stadig ikke. Jeg er nok mest interesseret i at høre, hvad du vil kræve af islam som deres andel af integrationsbestræbelserne.
Citat: "Jeg synes det er tankevækkkende at kravene om censur altid kommer fra venstre side af salen."
Jeg synes, det er tankevækkende, at folk har en så dårlig hukommelse.
Lasse:
Jeg mente herinde. Som du ser, henviste jeg til dengang, hvor det var rød stue der var under angreb.
For 8-10 år siden havde en eller anden form for kulturminster lige givet en lang tale om alle de kulturelle lyksageligheder som islam havde bragt til Danmark. En nazijournalist spurgte så, om hun kunne komme med eksempler: hun tænkte sig om og kom op med... yes! Shawarma!
Her er mit udspil. Vi kan lære noget af muslimernes familiemønstre. Vi skal ikke overtage det rub og stub, men den loyalitet og respekt overfor familien som mange muslimer har, kan vi lære noget af.
Heinrich,
Der er ingen forskel på den nuværende borgerlige regering, og den tidligere røde. Der bliver aldrig taget hensyn til mindretallets synspunkter. Kun hvis stemmeflytninger ser ud til at true det bestående flertal, sker der noget.
Nu er det bare sådan, at du med dine synspunkter tilhører en forsvindende lille del af befolkningen, så I har ca. lige så meget indflydelse som Scientology. Der er vel kun De Radikale og Enhedslisten tilbage, du kan stemme på.
I årevis har vi levet med radikalt mindretalsdiktatur. Det varmer mit hjerte, at tænke på, at det er slut.
Erik B.,
jeg skylder et svar. Jeg vender tilbage når jeg har tænkt over spørgsmålet.
Kim Vibe:
"Nu er det bare sådan, at du med dine synspunkter tilhører en forsvindende lille del af befolkningen, så I har ca. lige så meget indflydelse som Scientology. Der er vel kun De Radikale og Enhedslisten tilbage, du kan stemme på."
Jeg prøver altid at danne mig en selvstændig mening om alt og alle, og har ikke tilsluttet mig et sæt færdigbagte meninger. Jeg har som udgangspunkt, at mener mange det samme, så er det sikkert overfladisk, løgn og/eller manipulation. Af samme grund har jeg det svært med at tilslutte mig et politisk parti, da jeg næppe bryder mig om hele pakke.
Jeg møder troligt altid op til alle valghandlinger. Ikke at møde op anser jeg for dovenskab og ligegyldighed. Særligt når det drejer sig om folketingsvalg, vil jeg tro, at jeg halvdelen af gangene har stemt blankt, da jeg ikke mente, der var nogle partier der fortjente min stemme. Desværre optælles sådanne protester ikke, og du har derfor ret i, at min indflydelse er lig nul.
Dine kommentarer om, at der i Folketinget aldrig tages hensyn til mindretallet, passer ikke. Siden 2001 er der sket en markant ændring i tingets politiske kultur, således at de forslag der fremsættes til første behandling, har et flertal bag sig. Således bliver der tre godkendelsesrunder ikke udnyttet til politisk debat, og ofte er der så lidt tid mellem lovbehandlingerne, at eksperter og interesseorganisation ikke har tid til at sætte sig ind i lovforslag, endsige kommentere og diskutere disse med politikerne. Ergo er den politiske process kortsluttet.
Jeg synes, at nationen og befolkningen fortjener at den demokratiske proces forgår ordentligt og redeligt, og at de der deltager i processen, forsøger at varetage vores fælles bedste, og ikke en snæver kreds af befolkningen. Dette er for mig langt det vigtigeste i øjeblikket...
Heinrich,
Det er sjovt nok altid oppositionen, der ikke kan lide blokpolitik.
I stort set hele min levetid har et forsvindende lille antal mandater på midten i dansk politik været tungen på vægtskålen og har bremset alle reformer, som et overvældende flertal af den danske befolkning fandt rimelige.
Det var ikke blokpolitik, men det var sgu betydeligt mindre demokratisk.
Jeg er nu selv heller ikke den store tilhænger af parlamentarismen. Jeg synes, at vi som borgere burde have langt mere indflydelse. Ikke kun hvert fjerde år.
Men jeg er da glad for, at du har bevæget dig væk fra dit tidligere åndsaristokratiske standpunkt.
Kim Vibe:
"I stort set hele min levetid har et forsvindende lille antal mandater på midten i dansk politik været tungen på vægtskålen og har bremset alle reformer, som et overvældende flertal af den danske befolkning fandt rimelige."
Hvordan kan et overvældende flertal af den danske befolkning være så uefne til at placere deres kryds et passende sted når de står i stemmeboksen, at de må tåle den tort, at deres ønsker ikke kan gennemføres i folketinget?
Du misforstår mig, når du formoder, at jeg ikke er tilhænger af parlamentarisme. Det er jeg så afgjort. Jeg bryder mig derimod ikke om de politiske partier, der praktiserer meningstvang og partidisciplin, og i vid udstrækning har ansvaret for, at den meningsfulde debat og dialog mellem politikere i folketinget som regel er en meget tynd kop te. Parlamentarisme kan sagtens virke, men det forudsætter at parlamentarikerne forstår deres opgave, og tager denne alvorligt.
Direkte demokrati lyder fint på papiret, men hvis der skal træffes gode beslutninger, skal alle sætte sig grundigt ind i alt muligt. I praksis er det ikke muligt, og er spild af tid i de mange tilfælde, hvor lovenes form og indhold ikke er så vigtigt.
Jeg har ikke et problem med repræsentativt demokrati, men ville ønske at der var mulighed for at stemme for nogle personer, der ikke var bundet af partidisciplin, og som derfor altid søgte at påvirke lovgivning (eller rettere, ikke blev sat udenfor døren straks nogen havde fået talt til 90).
Mvh
Nåmen, det var opskriften på revolution vi kom fra. Når jeg og rødderne har snakket revolution, er vi altid nået frem til at det kræver at man tilbyder folk det, de har, plus noget mere. Vi kan ikke demontere systemet, netop fordi det fungerer så godt, folk vil ikke af med det. Mikrodemokratisk Folkeparti tilbyder Demokrati Plus. AFR, bend over and kiss your ass goodbye:
1) Anmeld et parti. Kald det Mikrodemokratisk Folkeparti.
2) Lav et website, hvor alle Folketingets dagsordenspunkter sætte til afstemning bland brugerne.
3) Overfør resultatet proportionalt til partiets folketingsmandater.
Hey, presto! Demokrati!
Fidusen er, at jeg kan stemme på MF og stadig være tro mod mit gamle parti, jeg går bare ind på partiets website og klikker det relevante flueben af, så vil min stemme automatisk følge dagsbefalingen fra det relevante parti. Fordi der ikke er tale om winner takes all, men en direkte proportional overførsel af stemmefordelingen fra websitet til folketingssalen, er min (traditionelle papirs-)stemme ikke spildt så længe MF kommer i folketinget. MF er ikke et politisk parti, men en partiplatform. Små partier vil med fordel kunne bakke op om MF.
Forskellen er, at jeg har veto. Hvis en dag min høresnegl melder, at mit parti er ved at studehandle sig ind i en krig mod Sverige eller et nyt operahus, logger jeg på partiets website og stemmer manuelt.
Fidusen er, at jeg stadig kan praktisere repræsentativt demokrati, jeg kan overlade min stemme til andenpart: antag at jeg er SF’er, men går ind for atomkraft og i øvrigt er rindalist. Så opretter jeg et virtuelt parti, Atomrindalistisk Folkeparti. Når folk melder sig ind i ArF, vil deres stemme automatisk følge SF’s men i spørgsmål om kunststøtte eller atomkraft, vil medlemmerne få en email om, at Folketinget har ting på tapetet der kunne interessere én. En slags RSS-feed med dagsordenspunkter.
Jeg kunne også lave en prioriteret liste: jeg sætter Amnesty, Greenpeace, Sherin Cancan og Venstre som mine stemmefuldmægtige i prioriteret rækkefølge. Det vil sige at jeg grundlæggende følger Venstres stemmeanbefalinger, men hvis en af de overordnede stemmefuldmægtiges anbefalinger er i konflikt med Venstres, får jeg en email, eller min stemme bliver automatisk kastet efter den højest prioriterede.
Når jeg er træt af mit parti, logger jeg bare på MF’s website og ændrer på mine flueben. Jeg kan skifte parti seks gange om dagen, hvis det passer mig.
Kan I se, hvor det bærer hen? Her har vi nogle gamle, dyre, korrupte og tunge partistrukturer: et virtuelt, repræsentativt demokrati vil løbe i cirkler om dem, i løbet af tre-fire valgperioder er de gammeldags partier historie.
Stillerne kommer af sig selv. Eftersom de jo kun er stemmerobotter, er det ligegyldigt hvem der konkret sidder i salen, så vi trækker lod blandt stillerne om folketingspladserne.
Så langt så godt. Der er selvfølgelig nogle knaster der skal høvles af, den mest indlysende er, hvordan MF kan formulere selvstændige beslutningsforslag eller bestride en ministerpost. Hvad angår sidstnævnte, er svaret nok offentlighed i forvaltningen: man sætter overvågningskameraer op i hele ministeriet og fortæller departementschefen hvor man gerne vil have skabet til at stå. Ministeren kan så tage ud at spille golf, så laver han heller ikke ulykker.
Et andet spørgsmål er, hvem der skal have lov at stemme på MF’s website: er det kun for medlemer, eller kan alle – dvs. også folk der er medlemmer af andre partier – få et logon. Jeg hælder mest til det sidste: det ideelle er, at de gamle partier vil slås om MF’s mandater ved at agitere på partiets website. Fint nok for mig, jeg vil hellere se politisk propaganda der tager udgangspunkt i konkrete lovforslag end luftigt, ukonkret valgflæsk en gang hver fjerde år.
Nogen ideer?
Og når nu vi er i det subersive hjørne, kan I ligeså godt få opskriften på, hvordan vi får storkapitalen til at danse efter vores pibe.
1) Gør EAN-numre offentlige.EAN-numre er de numre der står under stregkoden, et unikt varenummer.
2) Lav et website, der læser stregkoder fra en MMS og spytter et EAN-nummer ud.
3) Lav en website, hvor forbrugerorganisationer kan lave virtuel mærkning af produkter.
Man kan så abonnere på varemærker: antag at jeg er allergiker, hvalelsker og modstander af slaveri. Jeg tilmelder mig Allergiforbundets, Paul Watsons og IOW’s mærker. Når jeg så er ude at handle, tager jeg et billede af stregkoden, sender den til serveren og får mærker retur: Allergi OK, IOW OK, men ups! Grossisten til denne pose mel handler med en koncern der ejer tre hvalfangerskibe. Tilbage på hylden med den.
Jeg tror min personlige favorit vil være ’ugens tilfældige boycot’, hvor man trækker lod blandt de 500 største virksomheder; det er den politiske forbrugers svar på en hemmelig tjeneste, som skal minde kapitalisterne om, hvem det er der betaler for deres Rolls og deres elskerinder.
Problemet er at EAN-numre er hemmelige, men det kunne være et oplagt første lovforslag fra MF. Et andet problem er, at det ikke må være for dyrt eller langsomt. Man skal taget et foto og ti sekunder efter kunne se de relevante advarselsikoner på sin mobil.
Man kunne starte med kommercielle mærkninger, vinanmeldelser, f.eks. Du scanner en vin og får din yndlingsanmelders karakter fra 1-5 eller en skriftlig bedømmelse.
I forlængelse af det med islam og familieværdierne, kunne jeg lave et familie-parti, farmand sammensætter efter bedste evne en prioriteret liste af stemmefuldmægtige som han mener er bedste for lige præcis familien B.
En af modernismens excesser er at folk nærmest sætter staten før familien, samtidig med at familien erklæres upolitisk. Familien kunne re-formuleres til at være en politisk enhed med fælles politiske interesser og den deraf følgende større loyalitet mod familien, end som i dag, hvor familie opfattes som noget rent følelsesmæssigt.
Det er lidt grotesk, men for at kunne styrke familiesammenholde bliver man nødt til at re-politisere familien, for det er legitimt at have politiske særinteresser, mens det bare er egoistisk at tænke på sig og sine før man tænker på staten.
Problemet er at folk i starten vil give sig selv en masse utidige julegaver. Man kunne lave en virtuel finanslov, en forenklet udgave af finansloven, som man kunne sidde og lege med: giv folkepensionisterne 500 per snude og se din trækprocent stige. Sænk topskatten og se hvad det gør ved underskuddet.
Hvis man havde en standardiseret virtueel finanslov, kunne partier have smileys: en rød smiley for en ekspansiv finanspolitik, en sort smiley for kontraktiv og en glad smiley for balance.
Erik B.,
meget interessante forslag :-)
Jeg har flere alvorlige indvendinger mod MD forslaget - det må dog vente til jeg får lidt tid. Men bestemt interessant...
Dit EAN forslag er jeg ubetinget venligt stemt overfor. Meget, endda. Jeg har nogle forslag til ekstra features også. Diskussionen får dog også vente dér.
De sidste to forslag tror jeg ikke på. Men gode tankeeksperimenter.
Mvh
Ja, jeg er jo egentlig ikke selv demokrat, så du får ikke mig nok ikke til at stemme MD.
Men for demokrater må det vel være en lakmustest: er man villig til at tage et reelt medansvar for udformningen af samfundet eller har man det i grunden meget godt med lege-demokrati.
Men antag at MD havde haft f.eks. syv mandater dengang vi gik i krig med Irak. Lur mig om ikke de fem eller seks havde stemt imod. Det havde jo sikkert ikke gjort hverken fra eller til, men det havde været meget rart, om befolkningens modstand mod krigen var blevet officielt noteret for eftertiden.
...og hvis partiet havde haft en metode til at vedtage resolutioner, kunne man have spurgt statsministeren hvad helvede han mente med at Saddam truede verden med 'farlige våben'.
Jeg finder det dybt beskæmmende at ingen har fastholdt statsministeren på dette stykke nysprog. Når manden omhyggeligt undgår at sige 'masseødelæggelsesvåben' når han træder ind i Folketinget, men lader sin udenrigsminister slynge om sig md udtrykket udenfor salen, er det for mig en indrømmelse af, at han vidste der ikke var noget at komme efter i Irak. Men det er en anden historie.
Vis mig et land, hvor islam (flertallet af befolkningen) og demokrati går hånd i hånd.
Bare et sted.
Indonesien? Tyrkiet? Der er sikkert mange...
Ligesom der er mange demokratiske lande, hvor flertallet af befolkninger er kristne. Eksempler ej nødvendige.
Tja, demokratisk vedtagne love er også for kristne underordnet religionen; ganske vist bedes der for HMD, Folketinget og Forsvaret i Folkekirken, men det handler om, at der håbes, at de bliver beskyttet ovenfra og fyldes med indsigt, når de træffer deres beslutninger. Selvfølgelig står Gud over Demokratiet, hvad skulle vi ellers med religion? Muslimer tager blot konsekvensen.
Erik B.:
"Jeg er ikke dogmatiker. Jeg er stor beundrer af Karl Marx, han var en stor tænker. Jeg betragter heller ikke mig selv som blå stue, men det er jo en billig måde at slippe fra at tage stilling og alle synes at mene at jeg hører til dér så...
Og jeg sagde jo netop, at jeg ikke anså dig for rigtig repræsentant for rød stue. "
Jeg læser med stor glæde og interesse dine kommentarer her, du er den eneste som er virkelig original og så er du ovenikøbet morsom. Det er sigende, at folk opfatter dig som højreorienteret, det viser dine indlæg at du bestemt ikke er, men hvorfor slynger folk så det ud mod dig som et skældsord, en nedsætende bemærkning?
Du er bramfri, ærlig, original, velformuleret - sikkert fordi du tillader dig at tænke og udtrykke dig frit - og subversiv. I gamle dage ville du med garanti være blevet regnet til venstrefløjen. Det er sigende, at det modsatte er tilfældet i dag og at det, som mange har bemærket, er de erklærede venstresnoede som gør sig til rasende fortalere for censur, visse former for religion og begrænsninger af forskellige frihedsrettigheder. Jeg føler mig selv i hjertet som hjemmehørende på "rød stue", men i praksis føler jeg mig hjemløs for tiden, for jeg kan ikke holde medlemmerne på rød stues hykleri, deres svigt og forrædderi overfor kvindesagen og selvpåførte blindhed overfor virkeligheden ud.
Islam har lammet venstrefløjen og som det ser ud nu, bliver det dens død.
Larsen, jeg er fuldkommen enig,. Både i bedømmelsen af Erik B. og analysen af venstrefløjens situation.
Tak for komplimenterne. Det er underligt at venstrefløjen ikke står stærkere end den gør i en tid hvor historien synes at følge Marx' forudsigelser i uhyggelig grad: kapitalen bliver tiltagende international og koncentreret i færre og færre hænder og de traditionelle samfundsstrukturer er i opløsning.
Men venstrefløjen: 'Marx...? Who the f... is Karl Marx?'
Sider