Kommentar

Kampen om skolen

Pædagogiske fraser og ideologiske flotheder har fortrængt respekten for det, der er skolens opgave - faget og fagligheden
Debat
12. april 2008

Der er en ting, der har undret mig længe. Det har siden Systemskiftet i 2001 undret mig, at statsminister Anders Fogh Rasmussen proklamerede kulturkampen som sin regerings egentlige og væsentlige opgave, hvorefter han lod det vigtigste område i en kulturkamp, uddannelsesområdet, sejle sin egen tilfældige sø med en ung og hjælpeløs minister i stedet for at lade en stærk og kompetent minister tage hele området op til revision og opgør med årtiers socialdemokratisme. En kulturkamp skulle i denne sammenhæng bestå i opgøret med mange års lighedsdyrkelse, faglighedsforsømmelse og foragt for kundskaber. I stedet fik uddannelsesområdet lov til at sejle under flotte frasers falske flag.

Henning Fonsmark havde i årene forinden peget på den påtrængende opgave i sin fremragende bog Kampen mod Kundskaber. Her fik skolen sat sin opgave for. Alle de pædagogiske fraser blev her vist vintervejen, for skolens opgave er ikke at frelse børnene og menneskeheden ind i en social og kreativ salighed, men skolens opgave er at lære børnene noget. Den danske skole skal bedømmes på sin evne til at lære børnene deres lektie, så at børnene ikke går uvidende og hjælpeløse ud i samfundet. Skolens opgave hedder med andre ord kundskaber. Men det danske uddannelsesvæsen har i alt for mange år dyrket alt andet end kundskaber.

Utallige nødskrig

Jeg har i de senere år haft mest forbindelse med gymnasieskolen, hvilket bl.a. har bestået i, at jeg har modtaget utallige nødskrig fra gymnasielærere, som kalder den seneste gymnasiereform for en katastrofe. Den blev som bekendt indført i kulturkampens epoke. Den skulle være Systemskiftets frugt. Men den har tydeligvis fremmet det værste i socialdemokratismens og kulturradikalismens skoleforståelse.

"I den forbindelse vil jeg som gymnasielektor gerne give min fulde støtte til jeres kritik af gymnasiereformen," skriver en lektor til mig i februar 2007, "og samtidig gøre opmærksom på, at det, vi for øjeblikket er vidne til i gymnasierne, er den største uddannelsespolitiske katastrofe, siden Ritt Bjerregaard indførte enhedsskolen i 70'erne. Højtuddannede gymnasielærere bruges simpelthen ikke til det, vi er gode til og brænder for: At formidle vores fag. Tiden går med at strikke forløb sammen i det nye 'fag' Almen Studieforberedelse eller til administration af en kafkask konstruktion, en kolos på lerfødder: Vi afbrydes ustandselig i vores undervisning, fordi eleverne skal arbejde tværfagligt og projektorienteret - hvordan skal de kunne det, når de møder med så ringe faglige forudsætninger? - specielt i sprogfagene, som jeg særlig kender til. Fagligheden er på katastrofal tilbagegang i gymnasierne."

Dette er en røst fra virkeligheden ude på uddannelsesområdet, og det ulykkelige er jo, at denne klage er generel og udbredt. Pædagogiske fraser og ideologiske flotheder har fortrængt respekten for det, der er skolens opgave - faget og fagligheden. Blot et begreb som tværfaglighed - et hovedpunkt i gymnasiereformen - vidner om elendigheden. For hvordan kan man være tværfaglig, hvor faget forsømmes? Hvordan kan man skabe tværfaglighed uden gennem grundig og langvarig indlæring i faget? Tværfaglighed i den nuværende gymnasieskole svarer til at ville bygge et hus i luften uden fundament og byggegrund, og de arme gymnasielærere, der slæbes med til projektet, er med god grund fortvivlede.

Ja, Ritt Bjerregaard startede elendigheden med sin enhedsskole i 70'erne - hvis man da ikke vil gå endnu længere tilbage og sige, at elendigheden begyndte med Den blå Betænkning i 1960, hvor K. Helveg Petersen på folkeskolens vegne gjorde det til skolens første og fremmeste opgave 'at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker'. Her begynder det. For der er naturligvis ingen modsætning mellem faglighed og lykke. Tværtimod, den elev, der går vidende og velkvalificeret ud af skolen, har alle muligheder for at skabe sig et godt og lykkeligt liv. Men den elev, hvis verden er fraser, dækkende over en sump af uvidenhed, er kun alt for udsat for at ende i fallit og forlis.

Ødelægger fagligheden

Hvis jeg må indføre et andet perspektiv, der peger på elendigheden i forbindelse med gymnasieskolen, så vil jeg pege på det indførte taxameter-system, der jo består i, at skolen får tilskud i henhold til antallet af elever. Det betyder selvsagt, at skolen også af økonomiske grunde er afskåret fra at kunne hævde sagligheden og vise de elever bort, der groft forsømmer skolearbejdet. Hvorfor? Fordi det vil koste skolen penge. Og det vil i hvert fald skolens rektor være modstander af. Så hellere dalre videre med klasser, hvor eleverne blæser på lektierne og dermed ødelægger arbejdsmoralen og - igen - faget og fagligheden.

Nej, kulturkampen fra 2001 skulle have ført til en ganske anden skole end Den blå Betænknings og Ritt Bjerregaards skole, men det modsatte er efter min vurdering sket. Kulturkampen har fortsat og udbygget socialdemokratismens og kulturradikalismens opfattelse af skole og uddannelse. Gymnasiereformen har været en katastrofe. Folkeskolen udfolder sig stort set efter samme principper.

Med Henning Fonsmarks udsagn: Kampen mod kundskaber. Kampen mod saglighed og faglighed og respekt for den lektie, som eleverne skal lære.

Dette synes mig den mistrøstige virkelighed på uddannelsesområdet.

Må jeg slutte med en personlig iagttagelse. Jeg er så gammel, at jeg har oplevet den danske skoles udvikling i snart tre generationer. Jeg begyndte i folkeskolen i 1945 og blev student i 1957. Jeg har fulgt mine børns skolegang i l970'erne og -80'erne. Og jeg kan nu følge mine børnebørns skolegang i både folkeskole og gymnasium. Og jeg konkluderer, at det er gået jævnt tilbage. Mine egne skoleår var gode og sagligt betonede. Mine børns skole var efter min kones og min vurdering ringere end vores havde været. Og mine børnebørns undervisning er ringere end deres forældres.

Linjen har været kampen mod kundskaber. Ingen pædagogiske, sociale og ideologiske fraser kan skjule forfaldet.

Søren krarup er MF for DF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Han har som sædvanlig ret, den gode Krarup.

Skolen skal selvfølgeli ikke skabe en særlig demokratisk, kreativ eller tolerant mennesketype.
Det er et forrædderi mod børnene, og vil ikke gavne dem senere i livet.

Den skal i stedet indpode poderne nogle konkrete kundskaber og færdigheder, og lærdom og dannelse.
Så skal eleverne nok selv finde ud at tænke selv og være "kritiske" og alt det der.

Er der i øvrigt nogen der kan forklare mig, hvad "ansvar for egen læring" dækker over?

Tja talte med en spejderleder forleden, han var rystet over hvor lidt 5 klasseselever kunne, men hvad skal man sige med 28-30 elever i en lille klasse, ingen midler til bøger eller landkort, ingen mulighed for lærene at skabe ro i undervisningen, hvad kan det så blive til. DF har jo selv været med til at stemme regeringens besparelser igennem på området. Den oprindelige socialdemokratiske vision om en rummelig kreativ skole kunne fungere, men ikke uden midler. Og hvem fanden ønsker lektor Blommes sorte skole tilbage og så har verden jo forøvrigt forandret sig, tværfaglighed er en kvalitet som erhvervslivet efterspørger, udenadslære har kun liden værdi. Men bortset fra det, så sidder DF jo i en nøglepostion, så i stedet for at være regeringens lydige proselytter, så kunne I jo rent faktisk gøre noget for området.

Ansvar for egen læring betyder på "Foghsk" at du skal undervise dig selv, mens lærerene laver indberetninger til ministeriet. Minder lidt om USSR!

Folkeskoler og gymnasier har i mange år fungeret som de rene partiskoler for den rødeblok, basale faglige kundskaber har været tilsidesat til fordel for socialistisk propaganda, rystende!

Endvidere vinder den anti-nationale tendens større og større indpas, for at tilpasse indhold til multikulturalismen. Tænk bare på den radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen, der i 1994 fjernede referencen i historieundervisningens formålsbeskrivelse til dansk historie og kultur, man behøver næppe at spørge hvorfor.

Ja, i vores kommune er folkeskolen nærmest brudt sammen, men den liberale skolepolitik mangler fuldstændig hånd i hanke med, hvad der foregår. Venstre har klart skuffet på det punkt.

Det undrer mig iøvrigt, at en så central del af samfundet som folkeskolen, skal være en kommunal opgave.

Og rummeligheden, det er da netop folkeskolens vej til helvede, at man ikke kan sende de børn, der er fuldstændig uegnede til at indgå i normale sociale sammenhænge, over i nogle specialinstitutioner.

Det er nu hvert fjerde barn i vores kommune, der går i privatskole.

Lars Christiansen: "Skolen skal selvfølgeli ikke skabe en særlig demokratisk, kreativ eller tolerant mennesketype.
Det er et forrædderi mod børnene, og vil ikke gavne dem senere i livet."

Enig! Det vil forberede børnene langt bedre til det nuværende samfund, hvis skolen skaber en særlig udemokratisk, destruktiv og intolerant mennesketype.

Kim G:

Enig! Det vil forberede børnene langt bedre til det nuværende samfund, hvis skolen skaber en særlig udemokratisk, destruktiv og intolerant mennesketype.

Rigtigt, med det stigende antal muslimer i Danmark, er vi nødt til at skabe en buffer mod det religiøse vanvid. Senere - efter den store religionskrig, kan vi altid genindføre normale forhold!

Hvis de har fungeret som partiskoler, hvordan fanden kan det så være, at vi har en borgerlig regering? Det har da vist virket lige modsat. Til Kim Vibe mmm, det er "jødernes" skyld ik? Det har ikke noget med manglende midler at gøre eller at regeringen jo netop ønsker at få børnene over i privatskoler.
Til Kim G, ja man burde genindføre Hitlerjungend, med tørre tæsk og manglende respekt for individet, så ville ungerne komme til at passe ind i samfundet.

@lars christensen:

"Skolen skal selvfølgeli ikke skabe en særlig demokratisk, kreativ eller tolerant mennesketype.
Det er et forrædderi mod børnene, og vil ikke gavne dem senere i livet.

Den skal i stedet indpode poderne nogle konkrete kundskaber og færdigheder, og lærdom og dannelse."

Indpode poderne? Man ser det for sig. Børn gravet ned i jorden til livet med et blødende sår i ryggen, hvor den flinke podermesterKrarup så har stukket en gren ind.

Grenen skal blandt hedde "dannelse". Hvad er det for nogle mennesker de små skal dannes til, hører vi ikke noget om.

Blot skal det ikke være til at være kritiske. Det kommer helt af sig selv!

- Og det tror jeg på.

@Thomas Hegnsberg:

En buffer mod religiøst vanvid skulle vel ikke være to formørkede præster fra det Jylland?

- Er det de samme vi tænker på, kan jeg om den ene fortælle, at folk på hans egn stolt fremhæver, at den lysende ring han har om hovedet ikke er en glorie, men hans horisont.

Og om den anden, at hans største bedrift er at han engang i kirken fik svovlede så længe mod indvandrerne og deres fremmede skikke, at Jesus krøb ned af korset og bad om forladelse.

Hvorfor spilder Information nu igen spalteplads på den ulidelige mørkemand Søren Krarup. Jeg glæder mig til, Søvndahl også beder DEN fløjs mørkemænd "gå ad helvede til." Så vil han få min fulde tilslutning.

Thomas Hegnsberg

Så fik debatten igen en drejning til: Religionskrig, så lige dette: Man kan være lidt "træt" af at sku´ presses til at vælge imellem: "vrøvl-a" ( Bush ) og "vrøvl-b" ( Islamisme ), når man nu går ind for noget tredie. Hvis der faktisk skulle komme krige her, så lige dette: Uanset hvilken part jeg ender med at slutte mig til, finder jeg skabelsen ( det være sig nok så midlertidigt ) af en særlig udemokratisk, destruktiv og intolerant mennesketype, og brug af den som buffer i kampene, en for høj pris at betale for en eventuel sejr.

Kim G og Claus Møller

Skolen skal altså ikke skabe særlige "mennesketyper". Det er sgu for orwellsk for mig. Så kan man kalde det for "demokratiske", "kreative", "sociale", "tolerante" typer, eller hvad det skal være. Det er klamt.

Skolen skal formidle kundskaber og dannelse. Disse er forudsætningen for overhovedet at kunne bruge hovedet, og man kan da ikke opdrage folk til at være kritiske, Claus Møller! Det er en selvmodsigelse.

Så snart jeg hører folk definere sig selv som kritiske, så ved jeg, at det snart vælter ud af dem med u-og pseudokritiske talemåder og fraser.

Må jeg ikke belære den gode hr. Krarup om at der er forskel på faglige kundskaber som at vide hvor f.eks. Nakskov ligger som vel er det hr. Krarup mener med at skolen skal give børnene nyttige kundskaber og på at børnene, eller eleverne, som de rettieligen burde hedde, når de går i skole, lærer at sætte tingene ind i sammenhæng og perspektivere hvad der f.eks. vil ske med Nakskov og Lolland-Falster området, hvis EU f.eks. indstiller al støtte til (dansk og europæisk) sukkerproduktion. Og det er den viden der er vigtigt at få banket ind i elevernes hoveder i dag, ikke gold, i princippet, unttig viden om hvor mange kilometer Ganges floden er, eller hvor Nakskov eller Chicago eller Ulan Bator ligger, som det var i 1930ernes og 1950ernes skole.

Og grunden til det er ganske enkelt den meget simple, at arbejdsmarkedet har ændret sig siden 1950erne. I 1950erne skulle eleverne sidde stille og lade sig belære af lærerne om hvad der var rigtigt og forkert - og gøre hvad der blev sagt, fordi de skulle bruge dette, når de kom ud på arbejds-markedet. Pigerne skulle lære husgerning og håndarbejde og drengene skulle lære sløjd, så de kunne glide ind i datidens industri-arbejdsmarked, mens pigerne blev oplært til at gå derhjemme via skolen.

I dag er arbejdsmarkedet ændret, og selv specialarbejderne i 3F (eller DASF, hvis hr. Krarup foretrækker dette navn for 3F) skal arbejde i teams på kiksefabrikken Bisca A/S. Og det skal de, ikke af ond vilje, men fordi i dag står der ikke en mand eller dame ved en maskine og udfører højt specialiseret arbejde eller trækker i et håndtag hele dagen lang. I dag formodes alle 3Fere eller alle smede for den sags skyld at kunne stort set alt, der har med produktionen at gøre. Dette skyldes ganske simpelt, at den moderne industri-produktion kræver at mennesker kan flyttes fra et område til et andet, når der brug for det - som et middel til at holde omkostningerne nede. Og derfor bliver f.eks. smede og arbejderne på en kikse eller strømpe eller kjolefabrik altså nødt til at arbejde i teams.

Og derfor er det altså tvingende nødvendigt at elever både i folkeskolen, og på HTX såvel som det hellige almindelige Gymnasium (nu STX) lærer at arbejde i teams. Og dette gøres bedst gennem introduktion til projekt-arbejde, hvor eleverne arbejder selvstændigt i grupper med problemformulering indenfor de af lærerne opsatte givne rammer eller sagt på en anden måde: Indenfor rammerne af det som hedder 'det problem-orienterede (tværfaglige) projektarbejde'. Og det er er dette man bør gøre sig klart, når man taler om faglighed og kundskaber, nemlig at hvis man som lærer vil have noget ud af dette projektarbejde er det vigtigt at man som lærer forbereder eleverne på, hvad der skal foregå - og på at de altså skal arbejde problemorienteret med - ehm - projektarbejdet.

Jeg kan sagtens forstå, at gymnasielærerne er frustrerede, men det er udelukkende fordi de INGEN fantasi har, vil jeg mene. En fransklærer eller engelsk (eller de fleste af dem) kan slet ikke fatte at hans viden og kompetencer kan bruges i f.eks. samfundsfag eller musik. Men det kan de. F.eks. kan man lave en slags sammenhæng i elevernes hoveder ved at tale om med dem, hvordan det kan være, at diskoen kom på mode i 1970erne eller hvorfor protestsangen og den politiske sang fik vinger i 1970erne. Og her kan samfundsfaglæreren byde ind med pointer og oplæg om hvordan samfundsindretningen så ud i 1970erne, musiklæreren kan byde med analyser af musikken. Og er musikken på engelsk kan engelsk læreren byde ind med analyse af engelske tekster. Og dansklæreren kan byde ind med, hvordan man laver en ordentlig rapport, så den ser ordentlig ud, både rent fagligt og rent æstetisk. Og hvis vi skal helt derud, kan matematik-læreren også komme ind over og fortælle om fjerdedele rent musikalsk.

Og det interessante er rent faktisk at eleverne også lærer noget fagligt. Og at de husker det bedre end hr. Krarup har husket det, vil jeg vove at påstå. Og en af de bedste ting i den nye gymnasie-reform er faktisk faget 'almen studie-forberedelse' idet det især for ikke-boglige elever er en ren lise at lære hvad en redegørelse, eller en vurdering er for en størrelse. Dette er nemlig taget ud af Bloom's taxonomi, hvor referatet ligger nederst, mens vurderingen og perspektiveringen ligger øverst. Og min holdning er, at det vil være både synd og skam at nedtone 'almen studieforberedelse'. Meningen er jo netop at lærerne skal arbejde sammen om dette nye fag, så eleverne f.eks. kan se, at det de lærer, når de f.eks. analyserer en sætning i dansk eller fransk kan de overføre, når de f.eks. analyserer en sætning i engelsk eller tysk. Meningen er at give dem hardcore redskaber, så de selv bliver i stand til sætte to ting sammen, der måske ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre, dvs. reflektere. Og denne form for reflektion er der også god brug for i dagens samfund. Og de mennesker der ikke kan det så godt, er altså dem der bliver først fyret.

Min lærerhjerne oversætter altså 'konkrete kundskaber og færdigheder' til det som Ole M. Lauritzen fra Århus Handelshøjskole en gang i et radio-program (samfundstanker) har kaldt 'data' og 'information', altså hvad er 3x3 eller hvordan løser man konkret en anden grads-ligning i 9.klasse. Det er bare ikke det som der (kun) er brug for i dag. I dag er der brug for 'viden', dvs. at man ved hvordan man skal forholde sig til denne viden, kritisere denne viden og evt. skabe ny viden på basis af denne kritik. Og også for at man ved, hvordan, hvorfor og hvor man skal anvende f.eks. viden om hvor Nakskov ligger. Og det kunne man jo f.eks. få igennem et tværfagligt samarbejde mellem geografi, biologi, samfundsfag, og dansk (rapport-skrivning) og så kan man jo ad den vej lære, hvor Nakskov ligger...

Undskyld! Så er det sagt.

Jeg startede i 1. klasse i 1969 i et parkeringshus, der blev omtalt som en skole. Jeg var en plage for mine lærer, og sikkert også de andre elever. Efter 2 år skiftede jeg skole, men det var stadig ikke godt. Jeg trivedes rigtigt dårligt med det, og omgivelserne led lige så urimeligt under det. Til sidst havde Tvind mig i fire måneder, hvor efter de smed mig ud, til trods for at de er kendt for at tage selv de værste sociale tilfælde (jeg skulle nok ikke have spurgt så meget til regnskaberne).

Da jeg var 30 år gammel erkendte min mor at det var en fejl at jeg nogensinde kom i skole. Hun var overbevist om at jeg selv ville have lært alt hvad jeg kan idag. Dog skal lige siges at begge mine forældre er folkeskolelærere, så der var rig adgang til undervisningsmateriale hjemme.

Kære Søren Krarup. Hvordan banker man noget lærdom ind i hovedet på ungerne? Svaret er, at det kan man ikke. Hvis ikke de selv vil, så lære de ingen ting. Om de så får spanskrør eller slik, så duer det kun hvis de selv vil. Det er ikke lærernes skyld at børnene ikke lære noget, det er deres egen skyld. Lærerne kan tilbyde noget hjælp, men tager børnene ikke imod, kan lærerne ikke tvinge det ind i hovedet på dem.

De unge må lære at de ikke lære mere end de selv vil. De må selv være opsøgende. De må lære at tage ansvar for egen læring. Med det mener jeg at det ikke er andres skyld, hvis ikke du lære noget, det er din egen. Vi kan tilbyde dig at komme i skole, men bliv venligst væk, hvis ikke du har lyst til at komme.

Mit ældste barn på 4 år nærmer sig den undervisningspligtige alder. Det står i grundloven. Staten tvinger mig til at sørge for at mit barn får undervisning. Hvorfor skal det være tvang, og ikke blot en ret? Altså, fint med mig hvis mit barn har krav på at modtage undervisning, men ikke at det skal være en pligt.

Alle Jer der vil lave skolen om: Krarup, Bjerrgaard, Helveg, Jelved , Steiner og ikke mindst Haarder, det er bare ikke godt nok til mig og mine. Min hustru og jeg vil hellere gøre som Bertel Haarders forældre: undervise dem selv. Når de er klar til det. Når de gider lære noget. Så gider vi give dem nogle opgaver.

Man begyndte med skoler for at opnå noget fagligt. Så ville man gøre det til noget sportsligt, kulturelt og socialt. Ærlig talt, så syntes jeg ikke det går særlig godt med nogen af delene.

Man kan skam sagtens skabe bestemte mennesketyper i skolen. Hvorfor tror I ellers nazisterne begyndte i skolen eller kommunisterne i Kina hver dag starter dagen med at alle afsynger en stærk ideologisk sang om hvor stærkt, stolt og patriotisk Kina er ? Eller at den tidligere socialistiske regering i Somalia gennede alle ud før skoledagen startede og fik alle til at synge (de skulle) lederens pris? Og hvor storslået socialismen var...

Og det er jo altid godt at være kritisk overfor det der står i bøgerne eller på internettet. Ellers ender vi der hvor børnene, eller eleverne og de studerende, bare bliver begejstrede eftersnakkere af alt, hvad de har hørt.
Og ikke mener at det f.eks. kunne være forkert, moralsk, etisk og politisk, at slå f.eks. andre mennesker ihjel, blot fordi de har en anden politisk eller religiøs overbevisning eller fordi de ser en smule anderledes ud end flertallet eller har en anden seksualitet. På den måde kan man nemlig allerede i skolesystemets første år lære børnene (eleverne) at dem som samfundet anser for unormale eller uproduktive, ja de har ingen ret til at leve overhovedet. Eller at personer med briller er (dovne) intellektuelle - og derfor skal dø.

Også i 1975-loven stod der at 'skolen skulle lære eleverne nyttige færdigheder og kundskaber'. Der stod også at disse skulle bidrage til elevernes (eller den enkeltes elev?) alsidige og personlige udvikling.
Dette baserer sig på den pædagogiske sandhed, at når man f.eks. lærer noget matematik, ja så så ændrer man også noget i sin personlighed, når man rigtigt forstår det. Og læg mærke til at det altså er de nyttige færdigheder og kundskaber der skal bidrage til elevernes personlige udvikling, ikke den personlige udvikling, der bidrager til elevernes færdigheder og kundskaber. Det er jo altså ikke terapi vi bedriver i skolen, vel?

Lars Christiansen

Delvis enig, undervisningsministeriet bør ikke lægges ind under et Sandhedsministerium eller et ministerium for Danskhed ( men det bliver det såmænd nok snart ).

Lars C:"Skolen skal formidle kundskaber og dannelse. "

Jo selvfølgeligt skal den også det, og så er vi tilbage i den uafsluttelige debat om sådanne er mulige i neutrale udgaver ( Jvf. f.eks. problemstillingen omkring Wikipedia )

Lars Christiansen

Lars C. "Skolen skal altså ikke skabe særlige "mennesketyper". Det er sgu for orwellsk for mig. Så kan man kalde det for "demokratiske", "kreative", "sociale", "tolerante" typer, eller hvad det skal være. Det er klamt."

-----

Hvis man nu er overbevist om: At uanset hvad man gør er det alligevel
uundgåeligt at en skole skaber bestemte mennesketyper; så er det mindst ringe vel at have en erklæret hensigt på det område, hvorefter debatten kun kan gå på: Hvilke hensigter?

Lars,

Vi er er fuldstændig enige omkring, at skolen skal fokusere på børnenes kundskaber. folkeskolen har desværre over de sidste 30 år udviklet sig til et forsøgslaboratorium for hippiegenerationens forfejlede pædagogiske teorier.

Taberne er over en kam blevet de selv samme svage elever, som socialisterne ellers hævder at ville gøre en hel masse for. De elever, der netop har brug for konsekvenspædagogik, har istedet fået helhedsskoler, slappe lærer og rektorer, og rundbordssamtaler med SSP medarbejdere.

Og nej, Benny, det har nok ikke så meget med penge at gøre, når vi har verdens dyreste folkeskole, og resultater der i nogle fag ligger på niveau med skolerne i Togo. Derimod er betonkommunister som dig absolut en del af problemet.

Så mange fordomme, så megen uvidenhed, så lidt indsigt og så meget vrøvl.
Måske der burde undervises lidt mere i demokrati, bl.a. hvorfor skolen skal være funderet i det lokale miljø og fungere i en demokratisk samhørighed mellem de implicerede, og ikke være statens ensretningsmaskine der flakser rundt efter skiftende politikkeres følelser og traumer.

Og som med så meget andet, gælder det også for skolen: Der er sammenhæng mellem pris og kvalitet.

I folkeskolen har man simpelthen ikke har været i stand til at sætte grænser for og håndtere ekstrem adfærd. Hvordan skulle man også kunne det, totalt uforberedt? Det har været som at sætte får til at vogte ulve, med al respekt for folkeskolelærernes sisyfosarbejde.

jeg kan forstå at lærerne nu skal undervises i "konflikthåndtering", og andre symptombehandlende krumspring.

Det virker som om "reformpædagogikken", og dens teser om barnets autonomi, er blevet vulgariseret til en form, som udelukkende legitimerer kontrær dovenskab og manglende indsats, fremfor at tilskynde læring.

Mens venstrefløjen snakker med sig selv, siver børnene over i privatskolerne.

Kant om privat og offentlig uddannelse:

http://www.ullanoertoftthomsen.blogspot.com/

Man taler om skolen, som om dens mål er en givet størrelse, og som om fremtiden kan forudses.
Men for blot 15 år siden tydede alt på, at vi skulle indrette os på en tilværelse hinsides arbejdslivet, som ville kræve stadig færre hænder, samtidig med at væksten fortsat ville sikre øget velstand.
Det mål synes desværre at være forladt, arbejdslivet ses - fejlagtigt - som den store fælled for vort samfundsvirke, mens der kræses for de mest usympatiske sider af menneskets karakterdannelse.
Om alt går vel vil udviklingen dog tvinge os til besindelse og forandring, så livet igen får det rette perspektiv. Det vil kræve en helt anden skole med oplæring i mangfoldige færdigheder og med tid til at sikre, at alle kommer med. Det vil utvivlsomt også igen gøre det langt sjovere at undervise.

Skolens mål ER en given størrelse; den hedder folkeskoleloven. Ind i denne lov tvinges så en masse støj, kaldet "reformpædagogikken". En pseudovidenskabelig størrelse, der ikke angiver retning eller mål, men satser på at dens teser gør det intetanende barn til et "helt" menneske. En opgave man skulle mene tilhører forældrene, der passende kunne bygge videre på det fundament af kundskaber barnet burde have erhvervet sig i skolen.

Lars Christiansen: "Skolen skal altså ikke skabe særlige "mennesketyper".

og: "Skolen skal formidle kundskaber og dannelse. "

Modsiger du ikke dig selv? Er begrebet "dannelse" ikke en definition på en bestemt mennesketype?

Og hvad Krarup angår? Tja, det afsløres i hans beskrivelse af egen skolegang i halvtredserne. Enhver, der har gået i skole den gang, ved, at der er to slags mennsker, der i dag taler godt om deres skoletid. Den ene flok er dem, der rettede ind til højre og lod sig dressere. Den anden flok er dem, der led så voldsomt under den tids skoles tre store T'er: tæsk, terror og terperi, at de har fortrængt det. Det står så enhver frit for at gætte på, hvilken kategor Krarup hører til.

Vi, der husker, hvor rædselsfuldt det var, åndede lettet op, da 68'erne viste, at der fandtes "andre måder" (for nu at citere Chr. Kampmann).

Og til de åbenbart unge debattører, der hylder Krarups skolesyn: Der var også efter den amerikanske borgerkrig mange sorte, der ønskede den trygge slavetilværelse tilbage. Men skulle vi ikke se at komme videre?

Du definerer vist "den sorte skole" meget bredt. Der er vel næppe nogen der er interesseret i en tilbagevenden til tæsk, terror og terperi. Argumentet er, at folkeskolen, af i dag, er gået for langt i den modsatte retning. At påpege dette er vel ikke det samme som at ville en tilbagevenden til tidligere tiders "sorte skole"?

Du kan vel ikke stemple forældre der flytter deres børn i en privatskole som tilhængere af en slavetilværelse. Mig bekendt findes der ingen "slave-skoler" i Danmark.

Jeg håber at vi kommer væk fra venstreorienteret jantelov i folkeskolen og begynder at sætte mere pris på faglighed og faglig dygtighed. I mange år har folkeskolen snobbet nedad og de elever der er dygtige og stræbsomme fagligt er ikke blevet påskønnet og bakket op af folkeskolen. Det er feminisering og Ritts: Hvis alle ikke kan lære det, skal ingen lære det-strategi, der har være med til at skabe den undertrykkende jantelov i folkeskolen. De manglende krav til faglighed er også medårsag til at mange elever kommer ud af skolen som funktionelle analfabeter. Mere faglighed og større forventninger til elever i folkeskolen er vejen frem. Mere faglighed i folkeskolen vil skabe mere respekt for både folkeskolen og for undervisere.

Jeg vil altså tillade mig at opfordre alle til at se filmenm *drømmen'*. Så vil de se hvilken slags rædselsfuld skole, skolen netop var i 1950erne, i 1960erne og endnu nogle steder i 1970erne. Her var det nemlig Lærerne, der bestemte, eleverne bestemte INGENTING. Og lærerne krævede, at børnene skulle indordne sig under deres grænser, mens de gerne måtte udfordre og krænke elevernes grænser - i sidste instans ved at tæve dem. (slå dem). Dette kan måske kalde den Patriarkalske kultur, hvor Far (eller læreren) bestemmer alt, og gøer man ikke hvad der bliver sagt, falder der - ikke brænde ned - men øretæver. Her er det også hvor barnet bliver gjort ansvarlig for relationen til den voksne; barnet skal indse, at det er forkert (eller har gjort noget forkert) og skal undskylde til lærerne eller forældrene, fordi så har det indrømmet sin skyld. Barnet bliver på den måde skammet ud af forældrene og lærer på den måde, at dets følelser, handlinger og reaktioner er forkerte - måske lærer det også at det er forkert. Og så er det, at vi børn, der ikke ved, hvem de er, eller hvor deres grænser går, eller kan mærke, når andre menneskers grænser er overskredet.

Reformpædagogikken lægger vægt på at også børn er ligeværdie mennesker, og også børn har ret og krav på at blive hørt, også i skolen. Det betyder ikke at alle børn automatisk kan få lov til at udfolde sig frit overalt, men det betyder, at lærerne og forældrene skal stå ved deres egne personlige grænser i stedet for at blot at trække på den automatiske telefon-svarer, som vore forældre og bedsteforældre gjorde. Det undervisnings-forløb jeg skitserede ovenfor er faktisk en del af reform-pædagogikkens måde at tilrettelægge undervisningen på, så den bliver spændende, vedkommende og relevant for for eleverne.

Reformpædagogikken sigte er dette: at finde en vej hvorved alle familiemedlemmers eller både elever og læreres ligeværdige bliver tilgodeset - det der i en vis reklame hedder en 'win-win situation'. Det betyder f.eks. at lærerne og forældrene skal turde sige hvad de har behov for, og også tillade at børnene siger hvad de har behov for. Og så må man derudfra forhandle. Og her måde forældre og lærere altså huske på, at der er forskel på lyst og behov. Børn og voksne har måske lys til en is, men har måske mere behov for en nærværende voksen som bare er der og er i stand til lytte.'

Og nej, folkeskolen af i dag er skam ikke gået langt nok ud af den rigtige reform-pædagogiks vej, den pædagogik der tilsiger at også barnets grænser har brug for at blive respekteret, den pædagik, som siger, at også børn er ligeværdige mennesker, men bestemt ikke lærerens jævnbyrdige. I stedet for har læreren mistet troen på deres egne værdier, hvilket ubevidst har ført til at de har grebet tilbage til tidligere tiders (mentale) psykiske terror-regime, glimrende illustreret i Lektor Blomme-figuren. Og i modsætning til hvad man skulle tro, er Lektor Blomme altså ikke helt død endnu. Der er stadig lærere der nedgør deres elever psykisk på det groveste og som nægter at tro på det eleverne siger - alene fordi de har den holdning at de fleste elever er nogle terrorister som udelukkende er ude på at manipulere med lærerne. Og det nye dyr i åbenbaringen *class rom management' er vand på samme mølle. Her lægges ansvaret for relationsn kvalitet nemlig over på eleverne, ganske enkelt ved at eleverne skal lære at indordne sig under lærerens VILJE. Og det forstået på den måde, at en elev i 5.klasse, der er urolig, og får besked på at sidde stille, får den besked, at hvis han ikke kan sidde stille, ja så må han gå. Herefter siger teorien så, at hvis eleven vælger at fortsætte med at larme, ja så skal læreren bede eleven om at gå. Og det er jo sådan fint nok. Men er det virkelig den slags elever, vi skal skabe i den danske folkeskole? Elever, der blot gør alt, hvad autoriteten beder dem om. De mennesker der slog andre mennesker med briller ihjel i 1970ernes Cambodja havde allesamme gået i en sådan skole, hvor alle havde lært, at autoriteten altid havde ret. Ingen havde lært dem at stille spørgsmålsten ved dette.

Pointen er altså at man i denne class room management teori går ud fra selv børn i 2.klasse og 5.klasse bevidst vælger at være 'onde' børn, når de f.eks. ikke vil sidde stille og høre efter. Og at man derfor kan adfærds-regulere børnene til at sidde stille. Og ja, det kan man godt. Men igen, hvad er det for nogle børn, og især hvad er det for nogle voksne, der kommer ud af det. Jeg vil til enhver tid hævde, at det er voksne (og børn) som kun gør det de skal, og kun gør det, de bliver bedt om, fordi en ydre autoritet, f.eks. deres lærer eller chef har sagt til dem, at dette eller hint skal de gøre. Der kommer ikke nogen selvstændigt, tænkende, kreative voksne mennesker ud af dette -men til gengæld kommer der forbrugersamfunds droner ud af det, som kan forbruge en hel masse. Og som har lært i skolen, via tests, at dem der ikke kan finde ud af det, de er bare dovne og ugidelige - og fanden tage de sidste.

Og konklikthåndtering og undervisning kommunikation er faktisk en stor mangel i lærernes uddannelse. Hvis bare lærerne havde lært noget interpersonel kommunikation, ja så ville meget se anderledes ud. Så havde de måske lært, at der var forskel på dem og på deres elevers måder at være på, ligesom der er forskel på f.eks. hvordan en indadvendt dreng reagerer og på, hvordan en udadvendt pige reagerer - også mht. sprogbrug og kommunikation. Og så havde de måsle også lært at forbinde Luhmanss kommunkationsteori med praksis, så de kunne ændre deres praksis. Men nej - i stedet for er langt de fleste lærere optaget af hvad jeg vil kalde den praktiske side af undervisningen, eller sagt på en mere grov måde: at lave så mange aktiviteter som muligt for eleverne, fordi lærerne så tror, at de lærer noget igennem alle de her aktiviteter.

Ingen reflektion synes der at være over, hvorfor de her aktiviteter er gode eller hvad målet er med dem. Og det er først og fremmest derfor, at eleverne i skolen reagerer - fordi de ganske enkelt har mistet den personlige tillid til læreren, som er så vigtig i dag. I gamle dage, dvs. før ca. 1970, havde læreren en formel autoritet i kraft at han var lærer, altså i kraft af hans rolle. Den form for formel autoritet er væk nu, både ifht. læreren, men også ifht. til f.eks. politiet, hvor folk ikke vil flytte sig blot fori politiet siger det - uden at få en forklaring på hvorfor de skal flytte sig. Og det er altså det samme med elever: Hvis man forklarer eleverne hvad meningen er med en opgave, er det min erfaring at eleverne meget lettere kan se relevansen i opgaven. Og også meget nemmere kan løse den.

Mange unge, der kommenterer dette her har jo aldrig gået i skole dengang. Det har jeg heller ikke. Men jeg har to store søskende som har.Og de har fortalt mig historier som ikke tåler dagens lys, fordi de netop handler om uretfærdighed, tæsk, terror, både psykisk og fysisk, og terperi. Og jo, i Svcerige er man ved at genindføre (dele af den) sorte skole igen. Den borgerlige regering i Sverige er ved at indføre karakterer, flidspræmier, og flids-bedømmelser fra 1.klasse. Og hvis I tror, at Anders Fogh Rasmussen ikke drømmer om at indføre dette her igen i Danmark, så tager I altså grundigt fejl. Han ved bare godt, at sådan som klimaet er nu, kan han ikke tillade sig at foreslå det. Hvorfor tror I at de nationale tests skal ligge sidst på skoleåret, og ikke først? Det skal de, fordi meningen er at testene med tiden skal fungere som en slags eksamen, både for eleverne, men også for lærerne. Og fordi at når testene viser at der ingen fremskridt er sket for de såkaldt svage (ikkeboglige) elever, og et par PISA-undersøgelser eller tre, har påvist, at DK stadig ligger sådan ca. midt i feltet, ja så kommer forslaget om karakterer fra 1. eller 2.klasse, fordi så kan forældrene og lærerne jo se, hvor der skal sættes ind. Og mærk jer mine ord: Det er sådan det kommer til at foregå - og alt sammen af angst for at vi ikke skal klare os i den globale konkurrence.

Og gad vide om PH egentlig har nogen erfaring med folkeskolen?? siden han kan sige det han siger om folkeskolen.

Det er helt forkert, når Dorte påstår, at janteloven er venstreorienteret - tværtimod er venstrefløjen kendetegnet ved den frihedstanke, at folk skal udfolde sig og udvikle sig frit til selvstændige individer.
Janteloven er derimod den småborgerlige tankegang, at man skal rette ind og gøre, hvad der bliver sagt og ikke tro, man er bedre værd, end andre vurderer en til at være.

Karsten Åen og PeterH har sagt det godt nok til, at jeg ikke behøver at supplere. Men tak til Dorte for et indlæg, der undtagelsesvis ikke handlede om dem, I ved nok ...

Karsten,

Det kunne jo også være den manglende konsekvens, der har fået eleverne til miste respekten for lærerne. Jeg har svært ved at se, at man udruster unge mennesker godt til at begå sig i samfundet ved at lære dem at alt er konsekvensfrit.

@Karsten Aaen'

Jep, jeg har arbejdet på to folkeskoler på Nørrebro. Og jeg vil igen gerne understrege at jeg ikke ønsker en tilbagevenden til "den sorte skole". Det behøver man altså ikke at mene, bare fordi man er uenig med "reformpædagogernes" tilgang.

Man svigter børn, forældre og folkeskolen hvis man mener at Niklas Luhmanns, og lignende teorier, kan rette op på noget som helst. Og forældrene stemmer med fødderne.

Dorte

Det var en by ( husker ikke lige hvilken ) i Nørrejylland der inspirerede
Sandemose til at skrive Janteloven, og den egn af landet er vist ikke særligt venstreorienteret. Hvis nogen orker, ku' man jo lige finde procentsatserne ved valgene.

Nykøbing Mors. Men han har selv fortalt, at han efter at have udgivet bogen fik breve fra folk i alle egne af landet, der mente at kunne genkende netop DERES provinsby.

Dorte:
Janteloven er Danmark på både ondt og godt. Hvorvidt misundelse på andres succes er mere udtalt i Danmark end andre steder skal jeg ikke kunne sige; jeg har mødt smålige mennesker overalt. Men een ting man kun møder i Skandinavien, og i særdeleshed Danmark, er omgangsformen mellem autoriteter og bønder.

Jeg synes også selv der er for lidt faglighed i skolen, men som en ven gjorde mig opmærksom på, da jeg harcellerede over dette, må der jo være et eller andet i den danske klappe-kage-pædagogik der virker, for vi har, som finansministeren notorisk noterede sig, snart råd til at købe hele verden. Jeg vil helst ikke bytte den danske skole for den franske, hvis det betyder tab af den danske omgangsform med autoriteter.

Da jeg gik på uni, var det helt naturligt at diskutere med professorerne indenfor rammerne af en nogenlunde ligeværdig diskussion. Min vejleder var engang så naiv at tage mig med til en konference, hvor jeg qua hans dårlig engelsk, fremlagde 'vores' arbejde. Dybt pinligt. De udenlanske professorer var, (bortset fra en finne, der heldigvis var opponent på 'vores' arbejde) mildest talt ikke særlig begejstrede for at være i arbejdsgruppe med en studentermedhjælper. En engelsk professor kom i første pause hen til mig, stillede mig et spørgsmål og lod derpå straks demonstrativt blikket vandre, for at gøre mig det krystalklart at mit svar ikke interesserede ham det allermindste. Jeg var målløs! Tænk at nogen kunne være så barnlig!

Dorthe du har ret!

Janteloven har altid været en udpræget del af den danske arbejderstand, disse fornærmede socialister har stadighed lidt under det man kalder gul misundelse, egentlig mærkeligt, når de betragter sig selv som røde! Nå - men sådan er det jo med hyklerne fra venstrefløjen, de kan aldrig se deres egne fejl, skulle det ske, vil de under ingen omstændigheder indrømme det!

Krarup og alle de andre mere eller mindre ophidsede små- og spidsborgere med "moralsk" panik (uden at de ved det: over det kapitalistiske system de elsker over alt på jorden), er dybt forvirrede.

De har f. eks. ikke opdaget grunden til at Fogh, som alle andre regeringer i nutidens verden, sparer og sparer og sparer og sparer på skolen. Men grunden er enkel, og blev f.eks. formuleret af Brzezinski i 2000 på en Bilderberg-konference om globalisering: om få år, var man enige om, vil ca. 20 pct. af verdens befolkning kunne producere alt hvad alle behøver. Adspurgt, hvad så resten skal tage sig til, svarede Brzezinski med et enkelt ord: "Tittytainment", som er en kombination af ordene "tits", som er amerikansk for "patter" og "entertainment", altså: pornoficeret TV- og internet-underholdning.

Altså: hvorfor sparer Fogh og alle de andre på skolen (i Frankrig skal Sarkozy nu fyre knap 9000 gymnasielærere, og det i et land hvor gennemsnitsstørrelsen på skoleklasser allerede er 40!)? Svar: Der er ikke behov for at kvalificere en arbejdskraft der aldrig skal arbejde, og som fattige kunder ikke behøver at kunne læse for at se på TV-reklamer og regne for at blive snydt i butikkerne. Tværtimod.

Eller som Hitler udtalte midt under 2. verdenskrig: "Her skal ikke komme nogen læsehoveder og lære de underkuede slavefolk sådant som vedrører deres historie og kultur. Det kan kun sætte fluer i hovederne på dem og få dem ind på tanker, som nødvendigvis må være til skade for os. Nej i stedet skal der i enhver landsby opsættes en højttaler, som ustandselig sender korte nyhedsbulletiner og sender let musik og atter let musik. Thi let musik fremmed arbejdsglæden."

Barbariet har ikke behov for dannelse og kultur. Heller ikke det moderne kapitalistisk-teknificerede barbari. Som en svensk forsker formulerede det allerede omkring 1983: "Skit är skit om än per satellit". Det hjælper lidet at have mobiltelefoner, pc'er osv., hvis det de indeholder er krigsspil, porno, porno og krigsspil: "Tittytainment".

"Læser" har gennemskuet "the master plan".
Beviserne er uigendrivelige.

Men som de siger i X-files, "the government denies knowledge".

Læser påpeger bare det indlysende. Er der måske anden forklaring på, at vores børn bliver uddannede af, well, undskyld, men altså gennemsnitlige ånder?

Lærerseminariet er i dag et sted man melder sig ind, hvis man ikke har lyst til at gå på bistand men gerne vil koncentrere sig om sin kunst eller sin musik. En tredjedel af timerne er 'lærerløse', grundet mangel på undervisere og midler.

Det moderne samfund har ikke brug for masseuddannelse, de har brug for folk der kan stå op om morgenen, hakke i tastaturet otte timer om dagen, fyre lønnen af på varm luft og cirkus og ellers sidde pænt foran teleskærmen resten af tiden.

En af mine kærester havde en veninde der var star-ordblind. Hun var dansklærer, no kidding.

Janteloven forvanskes til stadighed af folk (særlig fra borgerskabet og småborgerskabet) der selvfølgelig ikke har læst een linje af Sandemose.
Men Jantelovens indhold er også formuleret af andre egentlige forfattere. F.eks. som "Catch 22" (Joseph Heller), eller som den politisk-idealistiske retorik fra et belgisk multinationalt selskab i kolonitidens Kongo i Joseph Conrads berømte roman "Mørkets Hjerte".

Loven stammer ganske rigtig fra Sandemoses beskrivelse af Nykøbing Mors. Hvad den egentlig handler om, har en anden norsk forfatter ("Guri Johns" alias Georg Johannesen) formuleret klart i skælmeromanen
"Romanen om Mongstad" (1989):

"Du skal ikke tro du er noe. Det er: Du skal ikke tro du er NRK (= Norges DR, min anm.). Du skal ikke tro du vet mer enn oss. Du skal ikke tro du er klokere enn Dagsrevyen (= den norske TV-avis, min anm.). Du skal ikke tro du vet mer enn statministeren." ( Osv.) Dette er nutidens Jantelov, fra Norge til Danmark, fra USA til Rusland, fra Israel til Iran og Bin Laden.

Jantelovens sigtemål er at knuse det underordnede individs kritiske sans, lovens mål er underkastelsen, tyranniet. Det er ikke tilfældigt at den har en skjult paragraf, som Sandemose siger er den vigtigste: "Du skal ikke tro vi ikke vet noe om deg." Det er som det kunne have været Ekstra Bladets og BTs og PETs og Stalins og Hitlers og Bushs og Putins og Bin Ladens osv.'s motto!

Som Sandemose også har skrevet: "Frihet er lett å definere. Frihet er det vi er vant til." Og da går det som det går.

"Political language. . . is designed to make lies sound truthful and murder respectable, and to give an appearance of solidity to pure wind." George Orwell.

Nå!?! Jeg må indrømme at jeg aldrig har læst En flygtning krydser sit spor, men mit indtryk var at Janteloven beskrev pøblens holdning til eliten, ikke omvendt.

Jeg har til gengæld læst Catch 22 adskillige gange, (det er et moderne mesterværk, en ægte kreativ fornyelse af romanen) og kan ikke lige se, hvor janteloven optræder.

Jeg har til gengæld læst "Mørkets hjerte" og har ligeledes svært ved at se, hvor janteloven lige kommer ind i billedet?

Jeg har boet i et landsbysamfund, og jeg tvivler på at Sandemose henviser til staten, når han skriver at "Du skal ikke tro vi ikke vet noe om deg."

I små samfund har små folk magten.

Det har jeg også, også flere gange. (Selv om det ikke er et mesterværk) 'Jante' er heller ikke det første der falder mig i hu, når man læser Conrad.

Mørkets Hjerte er udlagt som en allegori over vestens moralske dekadence; i min udgave er der et tyve siders forord af en Oxford-professor, der udlægger teksten som om det var en højere filosofisk stileøvelse.

Mørkets Hjerte er en rejsebeskrivelse, Kurtz er en historisk person, omend flere af de personer Conrad mødte, har bidraget til Kurtz. Adam Hochshilds bog om Congo er nærmest en parafrase på Conrad. Ingen jantelov her, ingen social kontrol, kun mørkt barbari.

...hvordan man så ellers staver til Hochshild.