Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
16. april 2008

Livet i Tibet

Thomas Bindesbøll Larsen, Nærum

Carsten Kofoed er tilsyneladende så godt informeret, at han kan fastslå, at 'flertallet af tibetanerne' er vældigt glade for de centralistiske undertrykkere i Beijing, og at tibetanerne 'påskønner de stærkt forbedrede levevilkår, som de kinesiske kommunister skabte i Tibet.'

Kofoeds definition af 'stærkt forbedrede levevilkår' indbefatter åbenbart massemord på titusinder af tibetanere, systematisk tortur, forfølgelse og smadring af tibetanernes urgamle klostre og generelt uhyre fredsommelige skikke og levevis. Alt sammen sket siden indlemmelse under Kina i 1950, kulminerende med forfølgelserne og ydmygelserne under Kulturevolutionen.

Undertrykte befolkninger som tibetanerne har åbenbart ikke særlig høj plads i Kofoeds univers. Det forstår man til fulde, når man på samme Kofoeds 'Frit Irak'- blog kan finde en kvalmende hyldestside tilegnet ingen ringere end den 'evige martyr Saddam Hussein'.

Man må formode, at de irakiske kurdere ikke just deler begejstringen for hverken folkemorderen Saddam Hussein eller for de kinesiske og sovjetiske magthavere, der villigt forsynede Saddam med enorme mængder våben i 1980'erne. De ifølge Kofoed 'hetz'-forfulgte kinesiske magthavere forsyner i øvrigt sammen med Rusland i dag villigt massemorderne i Sudan med alskens våben - anvendt i det igangværende folkemord i Darfur.

Flere friheder

Jon Albjerg Ravnholt, Kbh. S

Frihed: Alles individuelle frihed til at leve og agere, som de finder det bedst uden derved at indskrænke andres frihed til at gøre det samme; eller den enkeltes frihed til skabe sig selv de bedst mulige forhold uden hensynstagen til andre. Den skelnen misser kronikørerene i Inf. 12.-13. april om Mette Frederiksens ni teser og forholder sig kun til den klassiske liberalistiske opfattelse af frihedsbegrebet. De overser det anarko-socialistiske frihedsbegreb, hvor der tales om friheden for kapitalens og overmagtens undertrykkelse af masserne, og hvor man arbejder for en kollektiv frigørelse frem for en individuel. Grundpræmissen er, at ingen er frie, før alle er frie.

Socialdemokraterne prøver at regulere kapitalismen snarere end at omstyrte den, og Frederiksen vil netop regulere samfundet i et forsøg på at skabe en større grad af lighed - således at alle får de samme forudsætninger for at frigøre sig. Det, man kan diskutere, er, om socialdemokratismen er det rigtige middel til at frigøre individet, eller om man overhovedet ønsker, at alle skal have lige muligheder, sådan som det tilsyneladende byder kronikørerne imod.

Socialismen er op igennem det 20. århundrede flere steder druknet i bureaukrati, kontrol, velfærdsstater - og perverteret i diktaturer. Det er derfor, det nu er nødvendigt at genoverveje grundlaget for den, sådan som Frederiksen lægger op til.

Lakmusprøve

Johanne Schmidt-Nielsen, MF(EL)

Strejken blandt de offentligt ansatte, som nu rammer det ganske land kunne let have været undgået. Siden sidste sommer har vi i Enhedslisten forsøgt at samle flertal i folketinget for at kommunerne fik tilført en lønpulje, der gjorde det muligt at imødekomme de lavtlønnede offentligt ansattes rimelige lønkrav. Kravet er blevet afvist med henvisning til, at det ville være utidig politisk indblanding i overenskomstforhandlingerne og en trussel mod den danske model. Men det er noget vrøvl.

Sandheden er jo, at kommunerne har deres penge fra staten, og vi ved alle, at regeringen i årevis har udsultet kommunerne. Løsningen på konflikten ligger derfor i Folketinget. I Enhedslisten vil vi blive ved med at prøve at samle flertal for at tilføre de nødvendige midler til kommunerne. De partier (S, SF og DF ), der i det seneste år har udbredt sig vidt og bredt om deres støtte til Sosu'erne udgør sammen med Enhedslisten et flertal i folketinget. Partiernes vilje til at tilføre kommunerne de nødvendige midler til et lønløft er en lakmusprøve på, om de mener det alvorligt, når de snakker om velfærd og om at bekæmpe uligheden i samfundet.

Op på cyklen

Johs. Poulsen, trafikordfører (R)

I Inf. 4. april efterlyser Niels-Martin Methmann politisk handling i forbindelse med cyklisme. Og han har jo ret. CO2-udledningen stiger, miljøet lider og danskerne bliver mere og mere usunde. Det sker blandt andet, fordi regeringen i alt for mange år har nedprioriteret cyklisterne.

Derfor vil Radikale Venstre - via et beslutningsforslag i Folketinget - forbedre forholdene for de danske cyklister. Det skal være nemt og sikkert at cykle i Danmark, det skylder vi både danskerne og miljøet. Hverken socialt, miljømæssigt eller økonomisk har vi råd til ikke at satse på cyklisme. I dag er alt for mange danskere overvægtige, og naturen har åndenød på grund af blandt andet bilernes CO2-udslip.

Desværre er det også sådan, at vi hver dag spilder millioner og oceaner af tid på at sidde fast i køer på motorvejene. Den ventetid kunne bruges meget bedre. Advarselslamperne burde have været tændt hos regeringen for længe siden, men desværre har de ikke taget advarslerne alvorligt, og derfor bliver vi nødt til at råbe dem op nu.

Beslutningsforslaget indebærer blandt andet, at der 2008-2012 afsættes 250 millioner til nye cykelbyer og 50 millioner om året til kommunale cyklismeinitiativer som eksempelvis sikring af børn, der cykler til skole.

Kultur-stolt

Niall W.G.Young, Tjele

Det meste af Europa, ikke mindst Danmark, har en lang, og stolt kulturarv præget af Kristendommen. Biblen har influeret stort set det hele af vores nuværende kultur, fra sprog til traditioner, og det er vi ganske stolte over, ikke?

De seneste måneders eftergivenhedspolitiske eksempler fra Europa kunne godt bringe os i tvivl. Specifikt den Engelske ærkebiskop, som ønskede at indføre delvis Sharia i England, og en kunstudstilling i Berlin som skulle ændres en dag og alligevel ikke den næste.

Hvordan så kan vi bedst bevare vores kultur? Slet ikke med eftergivenhedspolitik, men med stolthed. Tag suppe, steg og is; det vil ikke smage så godt blandet sammen. Nej, vel? De kan godt være sat sammen, blot de nydes som forskellige retter.

Jeg opfatter kulturer på samme måde; de må sættes sammen men dyrkes særskilt med én overordnet kultur i et givet samfund. I Danmark er det den kristne kultur, og det skal vi ikke gå på kompromis med. Vi skal være stolte af vores kristne værdier, vores lovgivning og vores ytringsfrihed og give udtryk for dem. Vi skal være imødekommende over for alle tilflyttere, blot de vil leve ifølge vores samfundsindretning.

Fødevarepriser

Annemarie Eie Hjort, Holstebro

I disse tider med fødevareprisernes himmelflugt må statskassen nyde godt af øgede indtægter fra momsen. Hvis skattestoppet skal håndhæves, bør momsen vel sænkes. Man kunne jo starte med at sænke den på de sunde fødevarer-

Carter viser vej

Ole Olsen, Roskilde

Fhv. præsident Jimmy Carter har vakt stærk furore i både USA og Israel, da han er sindet at mødes med Hamas under sit besøg i Mellemøsten, et møde der har fundet sted, når dette læses.

Man kan mene hvad man vil om Hamas, men med rygstød i et flertal ved seneste parlamentsvalg til Selvstyret i de besatte områder, er det umuligt at komme udenom, at Hamas repræsenterer mange palæstinensere.

Boykot af Hamas er derfor dumt, hvis Israel eller andre faktisk ønsker at forhandle med en modpart med tyngde. I 70'erne og 80'erne blev PLO dømt ude som forhandlingspart, hvilket kostede 20 spildte år. Det er beklageligt, at tåbeligheder så ofte gentages.

Det er glædeligt, at Carter kan se, hvad mange regeringer, herunder den danske, ikke vil: nemlig at Hamas ikke er en bindegal underafdeling af al-Qaeda, men har en dagsorden forankret i den palæstinensiske virkelighed. Han kan også se, at dæmonisering af Hamas fører til radikalisering, mens en forhandlingsstrategi fører til seriøsitet.

Carter fortjener anerkendelse for sit klarsyn. Gid der også var nogle europæiske politikere, der fik øjnene op for, at man skal drive politik med udgangspunkt i virkeligheden - og ikke som de kunne ønske sig den så ud.

Sprog til tiden

Jørgen Christian Wind Nielsen, Modersmål-Selskabets bestyr.

'Sprog til tiden' er titlen på den nye sprogpolitiske rapport fra Kulturministeriet, der med et billede lånt fra DSB maner til besindighed i brugen af engelsk og til omhyggelighed i brugen af dansk. Spørgsmålet er, om rapporten kom til tiden. Budskabet er nemlig ikke trængt igennem til det segment i den yngre generation, der har været med til at kåre 'Årets ord' i DRs udsendelse Boogie.

De nominerede ord til 'Årets ord' var 'nederen', '(Ned-årgh-ren) - udtryk for ting der ikke holder. 'LOL', (Lål) - forkortelse for laughing out loud, der på dansk betyder 'griner højlydt'. 'Ungeren', (Ung'er-ren) - forkortelse af Ungdomshuset og fællesbetegnelse for ungdomsklub. Og 'Ornli syg', (Årnlig syg). Ligesom 'Nice' er 'Ornlig Syg' fællesbetegnelse for ret så fede ting. En fed bil er ornlig syg. Og endelig 'Nice', (naijss) - det er rimelig fedt, dér. Vinderen blev 'Nice', der altså er Årets ord 2008 og ikke en by i Frankrig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nice - stavet nejs, men superlativen "hypernejs" var såmænd også ungdomsslang i 1920'rne.

Og så er jeg i øvrigt træt af vrøvlet om vores "kristne" kultur. Alle sociale, kuturelle og demokratiske fremskridt i Danmark i de sidste 150 år er sket mod kirkens protester.