Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
14. april 2008

EU vil styre

Ib Christensen, Randers

"Unionens indsats respekterer medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitik samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet. Medlemsstaternes ansvar omfatter forvaltningen af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet samt for fordelingen af de midler, der afsættes hertil-"

Således står der i Lissabon-traktatens art. 168 stk. 7. Men Unionens overordnede principper er den fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, varer og kapital samt forbud mod diskrimination af unionsborgerne.

Et direktiv, der giver unionsborgerne ret til fuldstændig ligestilling m.h.t. hospitalsbehandling i medlemsstaterne, er nu undervejs. Det er Venstre begejstret for, for det giver danske statsborgere ret til hospitalsbehandling i alle EU's medlemsstater på den danske stats regning.

Men det også giver statsborgere i EU's andre medlemsstater fri og lige adgang med danske statsborgere til det danske sundhedsvæsen. Det, frygter danske regionspolitikere, vil være en bombe under vort sundhedsvæsen.

Socialdemokraterne i EU har blokeret for direktivet af frygt for, at dets vedtagelse vil give problemer for ratifikationen af Lissabon-traktaten. Derfor snakker S og V om noget andet, når de diskuterer det kommende EU-direktiv, som de begge vil stemme for - efter ratifikationen af Lissabon-traktaten.

Kortsigtet krig

Asger Kjærum, København

Der var engang, hvor stater havde som et af deres fremmeste formål at straffe handlinger, som truede den nationale sikkerhed. På terrorbekæmpelsesområdet er dette ikke længere tilfældet. Administrative udvisninger er blevet et populært redskab blandt europæiske regeringer, når der skal bekæmpes terrorister. Det er let og bekvemt, men samtidig en kortsigtet og uansvarlig metode; både overfor os selv og vores allierede i krigen mod terror.

De fleste lande, vi udviser formodede terrorister til, hører ikke til blandt de mest stabile i verden. Der er tit tale om regimer, som balancerer mellem støtte til vestlig terrorbekæmpelse og hensyntagen til landets muslimske majoriteter i et forsøg på at bevare magten. Når vi fra vestens side fylder disse lande med vores formodede terrorister, er det ikke ligefrem noget, som bidrager til politisk stabilitet, og det er ikke usandsynligt, at nogle af disse individer før eller siden kommer på fri fod, gennem regimeskifte, amnestilove eller andre tiltag, udenfor vores kontrol. Sker dette, er de igen frie til evt. at igangsætte terrorvirksomhed efter en radikalisering i fængslet som følge af tortur og umenneskelig behandling.

De vestlige lande burde være deres ansvar bevidst og gøre alt, der står i deres magt, for at få dømt og fængslet terrorister på deres eget territorium, i stedet for at eksportere dem i håb om at langt mere ustabile stater tager sig fornuftigt af dem. Ved at påtage os dette ansvar, kan vi både pacificere og overvåge disse formodede terrorister mere effektivt.

Antiautoritær?

Stefan Brixtofte Petersen, Gentofte

Det er påfaldende, at Inf. har haft brug for hele to redaktører for at fabrikere en leder, der skulle tilbagevise anklagerne om venstreradikal ensidighed i en ikke fjern fortid.

Og det er sørgeligt, at avisen - trods solide indlæg fra flere sider - pure frifinder sig selv for at ligge under for nogen som helst tidsånd.

Hvad angår substansen, tager lederen som sagt fejl. Det er forkert at generalisere, men i oplagte tilfælde må man betjene sig af Lenins ord om at kvantitet på et vist stadium slår over i kvalitet. Kort sagt, selv om andre synspunkter også blev hørt, var og blev Information den 'udogmatiske' venstreradikalismes dagblad, hvor en bestemt type meninger dominerede. At der foregik diskussioner er for så vidt ligegyldigt, for der blev aldrig grebet om nældens rod. At anfægte f.eks. VS's revolutionsromantik eller overguden Marx var utænkeligt og blasfemisk.

At diverse chefredaktører gav grønt lys for journalister med barske meninger er da overhovedet ikke noget argument. Det gør Ekstra Bladet også.

Til afdelingen for skolegårds-argumenter hører at 'de andre' jo også hyldede Mao. Intelligentsiaens avis burde da netop have en særlig forpligtelse til kritisk analyse. Men den kom ikke før konjunkturerne for længst havde vendt.

Et aspekt, der mærkværdigvis ikke er berørt i en avis med marxistiske rødder, er den økonomiske basis. Det turde ikke være nogen hemmelighed, at Information i disse år fik erhvervet sig en stor ny gruppe af kernelæsere og -købere fra et bestemt segment, hvis smag og meninger skulle serviceres.

Det er på denne baggrund kvalmende at høre ordet 'antiautoritær' for jeg ved ikke hvilken gang, ligesom den rørstrømske henvisning til en modstandskampen er mildest talt malplaceret.

Martsvioler

Claus Bjerring, Jenstrup

Kina er på tapetet. Flemming Ytzen har udgivet en aktuel bog; Supermagten Kina. Den anmelder Erik Meier Carlsen (9. april) i årets bedste anmeldelse til dato - den bør læses af alle de selvretfærdige medløbere, der vrimler frem som martsvioler og bellis.

Journalistløfte

Palle Gad, Svendborg

Lasse Jensen (LJ) redegør (Inf. 11.april) for anfægtelser vedrørende en pendant til medicinernes lægeløfte, møntet på journalistikken.

K.E.Løgstrup tilråder ved den slags overvejelser, at vi interesserer os for holdninger fremfor meninger, og for fænomener fremfor problemer.

Fænomerne, som ligger til grund for LJ's anfægtelser, er Journalistikken som væsen og især dens opretholdelse af karakteristika som kvalitet, hæderlighed, etik i det hele taget. Altså ikke problem, men fænomen, og således et anliggende for holdninger og bearbejdelse af holdninger. Disse vil kunne formuleres som i det citerede 'løfte', og de vil kunne debatteres og reformuleres.

Det svære for journalister er, at de er vænnet til at beskrive (opdyrke?) problemer, for så at mosle rundt i løsninger. I uskøn alliance med alt for mange politikere; tænk f.eks. på justitsministerens skrigen, som en refleks, på mere straf så snart en avis rapporterer om vold.

Så den er 'go' nok', Lasse Jensen !

Metz og biler

Marianne Wiltrup, Frb.

Min respekt for Georg Metz som samfundsrevser har desværre lidt skibbrud.

Guderne og Georg skal vide, at jeg har moret mig, når den vittige herre har svunget sin spidse og spruttende pen. Men nu er der dryppet for meget personfikseret galde i blækket. Lørdag den 5. april var Bondam den store skurk, fordi Metz ikke længere kan køre og parkere i København, som det passer ham.

Kære Metz! Lad bilen stå. Lej evt. en garage. Eller sælg den og kør i al den taxa, du vil. Det er billigere! Eller cykl. Eller få dig et mimrekort. For helt ærlig: i København skulle du nu nok kunne klare dig med metro, busser og S-tog. Langt værre er det uden for København, hvor man visse steder er ilde stedt uden bil.

Biler hører ikke hjemme i en storby. Her ser Bondam & co rigtigt: bilernes antal skal begrænses.

Er dit problem ikke snarere af socialpsykologisk karakter? For mange er bilen et privatrum, en ekstra mobil stue, hvor man både er lukket inde og ude, hvor man slipper for at skulle konfronteres med folk af mange slags nationaliter og kulører, med folk der lugter af sprut og røgtobak, med barnevogne og rollatorer, med fattigfolk og handicappede, med fare for at blive tiltalt? Er det ikke der, skoen trykker?

Flot med nedlæggelse af p-pladser. Gid vi gjorde det samme på Frederiksberg. Alle os uden bil er jo holdt ude af det fællesareal, som de parkerede biler overalt stjæler fra os. Lad os få byens pladser og gader tilbage igen!

Metz har ret i at byens affaldsmængde og folks affaldsadfærd er skandaløs.

Oprustning

Trine Pertou Mach og Lave K. Broch, tænketanken Ny Agenda

Gert Petersen (GP) kritiserer os den 3. april. GP forsøger at tegne et billede af, at Lissabon-traktatens ord om 'nedrustningsområdet' er lige så markante som traktatens ord om oprustning. Det passer bare ikke. EU-traktaten slår fast at "Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet". Nedrustningsområdet bliver slet ikke behandlet på samme måde.

Det er desuden overraskende, at GP ikke forholder sig til, hvad der siges i EU om at forbedre militære kapaciteter. Hvis nedrustning var et af unionens fokusområder, så synes vi GP burde kontakte EU's forsvarsagentur og bede dem gøre det klart.

GP beder os desuden forklare, hvilke regeringer der mener, at 'FN's principper' kan tolkes sådan, at staterne kan udføre militære aktioner uden om FN. Vi kan starte med at henvise til, at Finland i forbindelse med sin tilslutning til EU's militære projekt ændrede sin lovgivning således at FN-mandater ikke længere er nødvendige for finsk deltagelse i militære aktioner. Den finske regering henviste til, at det kun er Irland, der gennem en lov stiller krav om FN-mandater i EU. Regeringer som USA og Frankrig har desuden den opfattelse, at såkaldt forebyggende magtanvendelse er en forlængelse af deres selvforsvar.

Hermed anses debatten om FN's principper for at være slut i denne omgang. (Red.)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her