Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
11. april 2008

Omsorg - hvordan?

Per H. Jensen, Aalborg

I forbindelse med Karen Jespersens udspil om, at pårørende skal pålægges et større ansvar for pleje og omsorg for ældre, påpeger professor Jacob Torfing (RUC) i Information den 10. april, at et sådant tiltag kræver en helt anden samfundsstruktur, der sender kvinderne tilbage til kødgryderne - bl.a. med henvisning til situationen i sydeuropæiske lande.

Det må dog påpeges, at de 'gode gamle dage' ikke længere eksisterer i Sydeuropa, hvor kvinder i stigende grad er erhvervsaktive. I Sydeuropa varetages de pårørendes omsorgsopgaver over for ældre af importeret og illegal arbejdskraft. I Italien anvender man især filippinsk arbejdskraft, medens man i f.eks. Spanien i særlig grad importerer sydamerikanske unge kvinder, der forestår pasningen og plejen af de ældre i private hjem.

Problemet med Karen Jespersens forslag er derfor ikke, at det nødvendigvis antaster ligestillingen mellem etniske danskere, men at forslaget kan give ophav til fremkomsten af et sort, ureguleret og illegalt arbejdsmarked for pasning af ældre, hvor dette arbejdsmarked domineres af unge kvinder fra den 3. verden.

Inf.-fordomme

Nils Thorlund, Fanø

Den 9. april kan jeg i 'Folk' læse Niels Ivar Larsens muntre fordomme om den musikalske genre, man i mangel af en mere dækkende betegnelse kalder folkemusik. Han spørger om genren "- stadig er for folk med hang til urtete, halm i træskoene og lilla klud om halsen?" Har den nogensinde været det?

Jeg husker med tilfredshed, at nærværende avis i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne, ikke mindst gennem Tom Buhmanns glimrende anmeldelser, dækkede folkemusikken - og endda lagde spalteplads til den store debat om den 'rette' definition af genren, den såkaldte 'folkemusikfejde'. Sådan er det ikke mere. Hvis det ovenfor citerede dækker avisens forhold til genren, forstår jeg det godt.

Jeg opfatter imidlertid stadig min avis som et organ, der i sin kulturdækning tør behandle forhold og tildragelser som andre, inklusive de store nationale tv-kanaler, af rent kommercielle årsager, ikke beskæftiger sig med. Derfor generer det mig ikke at læse - eller springe over - Klaus Lynggaards lange udredninger om nye rocknavne som i mit skimlede univers er obskure.

Folkemusikken har altid interesseret såvel brede som elitære befolkningsgrupper, men ikke mindst inden for de seneste år har en meget frodig og søgende yngre generation såvel fornyet som skærpet og udbredt interessen for genren og blandt andet givet en række danske udøvere en hidtil uset bevågenhed i udlandet.

Jeg vover forsigtigt at foreslå den mindst ringe at sætte nogle gode folk til at se lidt mere seriøst på sagen i stedet for at gøre sig munter på baggrund af uvidenhed og fordomme. Jeg tør ikke håbe på et svar, men vil da nyde at blive glædeligt overrasket.

Des Pudels Kern

Povl Høst-Madsen, Albertslund

Den 7. april refererer Bent Blüdnikow selv det udmærkede læserbrev, som fastslog, at årsagen til hans problemer er, at han fik for lidt sex dengang. Her tror jeg, vi har 'Des Pudels Kern' i hele denne sag.

Som gammel chefredaktør på Information og Studenterbladet og aktør på venstrefløjen iøvrigt er det her jeg bryder sammen og tilstår: Jamen, det er rigtigt, Bent! Vi fik meget mere fisse på venstrefløjen i de år.

PS: Udtrykket 'Des Pudels Kern' kommer som bekendt fra Goethes Faust. En påskemorgen møder Faust en sort pudelhund, der følger efter ham. Da de kommer hjem i studerekammeret, siger han til hunden: "Knurre nicht, Pudel!" Derefter får han hunden til at vise sig i sin rigtige skikkelse: Mefistofeles. Det får Faust til at sige de berømte ord: "Das also war des Pudels Kern". Så kan man more sig med at finde ud af, hvem der er Bent, og hvem der er venstrefløj i denne lignelse.

Fuldt med?

Morten Messerschmidt, EU-ordfører DF

Et flertal i Folketinget vil gerne afskaffe det danske retsforbehold. Danmark skal være fuldt og helt med, siger de. Men de glemmer at fortælle, hvad det præcis er, vi skal med i.

For nylig behandlede vi i Folketinget et forslag fra EU, der skal indføre en såkaldt bevissikringskendelse. Normalt når vi i retsplejen taler om sikkerhed, tænkes der på den sigtedes rettigheder - det er imidlertid ikke tilfældet i EU. Thi fremover, når et andet EU-lands myndigheder henvender sig til Danmark og beder om hjælp til opklaring af straffesager, har danske myndigheder ingen anden mulighed end at samarbejde. Det er nu direkte ulovligt for de danske myndigheder at efterprøve, om den tiltalte overhovedet eksisterer, eller hvad vedkommende mistænkes for.

Med lukkede øje skal vi have tillid til, at udenlandske myndigheder præsenterer os for sandheden. Kan vi have en sådan tillid? Tja - til Sverige, UK og Finland måske. Men korruptionen i de østeuropæiske lande er fortsat massiv, og flere af dem har et markant lavere korruptionsindex end selv Cuba, Tanzania og Namibia (kilde: Transparency International Index 07). Har vi tillid til sådanne lande? Og er vi villige til at smide vore retsgarantier bort? Eller ville det måske være meget godt - blot en gang i mellem - ikke at være fuldt og helt med-?

Pudder

René Nordin Bloch, Rønne

En partiformand sidder i 'Go' aften Danmark' med mascara, øjenskygge, læbestift, god med hårlak i håret og med et rimeligt tykt lag pudder på og er forarget over det kvindeundertrykkende i at bære et tørklæde. Øhhh?

Højre om!

Henrik Guldborg Bøge, Kbh

Danmark havde indtil for nylig to socialdemokratier. Det 'gamle' socialdemokrati, som har fostret en lang række af Danmarks statsministre. Og det 'nye' socialdemokrati, der blev grundlagt sidst i 1950'erne af en frafalden DKP-formand.

Men det viser sig, at det 'nye' socialdemokrati faktisk har overhalet det 'gamle' højre om. Den liberalistiske lobbygruppe Cepos har muligvis haft en finger med i spillet. For det 'nye' socialdemokrati skriver nu også under på, at det er ok at sænke top- og mellemskatten. Det 'nye' socialdemokrati mener sandelig, at det er en fordel for alle, hvis de rigeste får skattelettelser. Det skulle efter sigende være for at samle 'oppositionen' for at vælte Fogh.

Her er et par kærlige råd til det 'nye' socialdemokrati også kaldet 'Socialistisk Folkeparti': For det første er der ikke meget ved at vælte Fogh, hvis ens egen politik er komplet magen til. Med mindre selvfølgelig man godt vil være minister, hvilket da er en ærlig sag. Og hvad med en lille navneforandring? Der har efterhånden været så mange kovendinger og løben efter meningsmålinger, at navnet Populistisk Folkeparti passer bedre. Det klinger godt, ligger tæt op ad det gamle og vil stensikkert give lige præcis så mange stemmer, at vi kan få væltet Fogh.

Sprogets forfald

Balder Asmussen, Århus

Det er for sølle når Information giver Roskilde Universitetscenter skylden for sprogets degeneration, fordi man her kan vælge et studieforløb, hvor undervisningen foregår på engelsk. Det danske sprog er truet, når vi blander engelsk og dansk sammen. Det danske sprog er ikke truet, fordi vi på skift kommunikerer på flere sprog.

Nu om dage tager ornitologer ikke ud for at observere fugle, de tager ud for at spotte (håne) dem. Bedre bliver det ikke, når vi på universiteterne får at vide fra højeste sted, at vi skal blive bedre til benchmarking. Hver dag oplever jeg, at det danske sprog bliver blandet op med flere og flere angelsaksiske udtryk. Det er ikke bare den daglige tale, det gælder også i radioens P1 og i akademiske tekster. Truslen mod det danske sprog kommer af, at vi accepterer denne sammenblanding, som for eksempel når Sprognævnet lader ordet yes officielt blive en del af det danske sprog.

Det forhold at man kan vælge, at studere på engelsk, og derved blive bedre til engelsk sideløbende med at man studerer, kan på ingen måde sættes i forbindelse med sprogets almindelige forfald. Diskussionen om kvaliteten af undervisning på engelsk vil jeg gerne tage en anden gang, men lad være med at blande den sammen med diskussionen om vores modersmåls forarmelse.

Efterspørgsel

Margot Torp, Kolding

Hvornår indser Geert Jørgensen og hans ligesindede, at i vores ekstremt globaliserede verden, styret af markedsmekanismerne, er det efterspørgslen efter købesex, der afgør omfanget af handlen med kvinder og børn til prostitution - også til Danmark.

Når vi vil beskytte miljøet mod det uhæmmede profitjags værste konsekvenser, laver vi regler, der kan begrænse forretningsfolks muligheder for at tjene på miljøødelæggelser. På samme måde skal et forbud mod købesex tjene til at begrænse fordelene for de bagmænd, der for profit hensynsløst udnytter kvinder og børn fra fattige lande. Mht. begge dele er der naturligvis ikke kun tale om at indhegne lovgivningsmæssigt. Det skal gå hånd i hånd med en generel holdningsbearbejdelse og en proaktiv hjælp til miljøet og de sårbare grupper.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mette Johansson

"PUDDER"

Der er noget godt ved tørklædedebatten. Den danner utvivlsomt grundlag for et bevidst valg hos en række piger/kvinder.

Jeg har også hæftet mig ved, at et argument for forbud er at beskytte særligt unge piger mod at blive presset ind i et potentielt kvindeundertrykkende dresscode. Det er en meget interessant diskussion og endnu mere interessant bliver den, når vi kommer videre i krigen mod potentielt kvindeundertrykkende beklædningsgenstande etc.

Hvor tørklædet mig bekendt ikke er sundhedsskadeligt og stadig relativt begrænset udbredt her i landet, så kan jeg ikke sige det samme om høje hæle, brystholdere (nærværende avis har citeret en undersøgelse, der konkluderede, at stropperne kan lædere væv på skuldrene) , parfume / make-up osv. Derimod er jeg ikke i tvivl om, at der også her er tale om et særligt potentielt kvindeundertrykkende dresscode, som særlig unge piger bør beskyttes imod at blive presset ind i.

Jeg ser frem til en debat om forbud mod ovenfor omtalte beklædningsgenstande. Hvis den ikke snart blomstrer i den bedste sendetid, så ser jeg ikke anden forklaring end at bekymringen for de unge pigers personlige frihed ikke stikker så dybt, men mest er et skalkeskjul for helt andre motiver.

Heinrich R. Jørgensen

Fremragende forslag fra René Nordin Bloch og Mette Johansson :-)