Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
10. april 2008

S og ligestilling

Ole Thorbek, Værløse

Desværre er der stadig et godt stykke vej, før vi har ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark. En række typiske kvindefag aflønnes væsentligt ringere end sammenlignelige typiske mandefag. Det gælder bl.a. pædagoger og en række grupper i sundhedssektoren. Heldigvis forsøger en række fagforeninger, bl.a. Dansk Sygepleråd, FOA og BUPL, ifm. overenskomstforhandlingerne at opnå et lønløft for disse kvindefag, så de på sigt kan få samme løn som mandefag.

Man skulle tro, at der var almindelig støtte til denne kamp for ligestilling, men arbejdsgiverne i KL og Danske Regioner (DR) vil ikke give de nødvendige lønstigninger. At den borgerlige regering og dens tilhængere i KL og DR prioriterer udsultningen af den offentlige sektor højere end ligestilling, kan næppe overraske nogen. Men at socialdemokraterne i ledelsen af KL og DR støtter denne kamp imod ligestilling er bemærkelsesværdig.

Hvorfor støtter S ikke kampen for at sikre mandeløn i kvindefag, men regeringens strategi for udsultning af den offentlige sektor? Hvorfor svigter S kampen for ligestilling?

Politik og sport

Anders Johansen, Humlebæk

Regeringen o.a. diskuterer, eller skændes om man vil, hvorvidt kulturministeren skal deltage i åbningscermonien ved OL i Kina. Årsagen er et ønske fra K's side om at protestere imod Kinas fremfart i Tibet. I denne sammenhæng er det vigtigt at spørge sig selv, i hvilken egenskab ministeren evt. vil møde frem. Svaret er, at det vil han overraskende gøre i egenskab af minister, dvs. som politiker og ikke som idrætsudøver. Der kan således ikke argumenteres for, at en boykot fra ministerens side kan udlægges som en sammenblanding af sport og politik. Der-imod skal idrætsudøvere naturligvis møde op, da de ikke er politikere, men netop idrætsudøvere. Ganske logisk efter min mening eller ...?

Lærer-frihed

Jørgen Thyregod, Frederiksberg

Så blev lærerne på Frederiksberg dømt i arbejdsretten til at betale 1.000 kroner hver pga. deres vægring ved at lave elevplaner. Godt nok har lærerne lavet disse elevplaner, men arbejdsretten syntes altså, det var nok til en bøde, at lærerne havde udtalt, at de ikke ville lave dem uden at få tid til denne ekstraopgave.

Det er meget svært at se retfærdigheden i denne dom. Hvorfor skal lærerne betale 1.000 kr. hver til Kommunernes Landsforening, når de nu har udført arbejdet? Dette viser bare endnu engang, at offentligt ansatte ikke skal ytre deres utilfredshed med deres arbejdsvilkår. Visse steder kan det betyde fyring, men i lærernes tilfælde bruger man arbejdsretten til at knægte folks lyst til at have holdninger til deres arbejdsområder.

Derfor må vi nu hver betale til KL, der så sikkert håber at have statueret et eksempel, så man for fremtiden kan blive fri for at høre på de besværlige medarbejdere, der har en mening om deres job.

Gør det ondt?

Erik Møller Andersen, Kbh. Ø

Nu er det pattegrisenes tur. Det gør så ondt så ondt. De små skriger. Medfølelsen er stor - også hos politikerne.

Som vi behandler dyrene bør vi også behandle hinanden. Hvad med at flytte fokus fra medlidenheden med pattegrisene til krigens ofre. Til de tusinder og atter tusinder af civile mænd, kvinder og børn - først i Irak og nu i Afghanistan, som vi danskere hjælper med at slå ihjel? Det gør måske ikke ondt?

Folkestyre

Andreas Åbling Petersen, Løgumkloster

Jeg har hørt, at Anders Fogh måske får en toppost i EU, hvor han efter sigende er meget populær. Jeg har også hørt, at alle tilhørere klappede begejstret, da Fogh i EU fortalte, at Lissabon-Traktaten ikke skal til folkeafstemning i Danmark.

Årsagen, til at Fogh er så populær i EU, er vel, at han altid gør, som de egentlige magthavere i EU ønsker. Det er nok også nødvendigt for at få en toppost i EU.

Fogh er statsminister og formand for Venstre, i hvis partiprogram der står: "Et levende folkestyre. Et liberalt demokrati bygger på, at hver enkelt borger har mulighed for indflydelse på ledelsen af samfundet gennem frie valg til folkevalgte forsamlinger og direkte folkeafstemninger om vigtige spørgsmål".

Senere i partiprogrammet står der: "Folkestyre må ikke blive ekspertstyre. Derfor skal det sikres, at der forud for mere vidtrækkende beslutninger er tilstrækkelig tid til og mulighed for oplysning og debat."

Der står meget andet godt i Venstres partiprogram. Problemet er, at statsministeren ikke efterlever sit partis partiprogram. Før folketingsvalget blev Lissabon-Traktaten ikke drøftet, og nu bagefter har Fogh sagt: "Ikke mere traktatsnak," og det efterlever han så, selvom 70 pct. af danskerne ønsker afstemning om Lissabon-Traktaten.

Hvis der i Venstre er medlemmer, som ønsker at leve op til partiprogrammet, må de kræve en folkeafstemning.

Folkekirken DR

Anne Marie Engholm, Hørsholm

Efter at have læst det gode interview i Inf. med Mette Bock, nyudnævnt direktør for programproduktionen på DR, føler man sig i kompetente hænder. Næsten alle de programmer, jeg sætter x ved, er på DR. Ikke mindst er DR 2 program 2 og DR1 topscorere.

Derfor kan jeg kun give Mette Bock ret i, at lige nu skal programfladen ikke ændres. De gode programtyper skal slå rødder, så de ikke nedslides af konstante ændringer - som folkeskolen.

Men jeg må sætte et stort spørgsmålstegn ved værdien af de evige seertællinger, da de kan ikke genspejle den måde, programmerne bliver 'brugt' på. Her i familien snakker vi om programmerne. Min'mormorgeneration' ser en masse, som børnene ikke har tid til. Men så fungerer vi som 'anmeldere', så de unge får set visse udsendelser på nettet, når der er tid. Omvendt lokker børnebørnene os gamle med på f.eks. X-faktor, mens midtergenerationen henviser os til den 11. time, og vi giver igen med Deadline.

Det fører til stadige drøftelser med udgangspunkt i valget blandt de utallige kanaler. Vi har omkring 40, men det er ret få, herunder DR, der bliver valgt. Men udvælgelsen og begrundelserne bringer stadig nye emner på bordet og bliver samlingspunkt. Derfor er overskriften på artiklen ganske rammende, 'DR er den nye folkekirke'.

Med bombe

Uwe Max Jensen, Egå

Geert Wilders har fjernet Kurt Westergaards Muhammed-tegning fra sin korankritiske film Fitna og har fået fremstillet en ny Muhammed-tegning, der har overtaget den oprindelige tegnings plads. Tegningen forestiller Muhammed med nøgen overkrop og en blodig sabel, mens han bærer jordkloden på sine skuldre. I Westergaards tegning var der faldet en bombe ned i Muhammeds turban. I den ny tegning er jordkloden forvandlet til en bombe med antændt lunte.

Den ny tegning virker mindre stødende end Westergaards forlæg. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet, da linket mellem islam og vold er fastholdt via Muhammeds blodige sabel. Der er faktisk sket en skærpelse af dette element, da sablen er en integreret del af Muhammeds udrustning, mens bomben i Westergaards udlægning synes faldet ned i religionsstifterens turban.

Desuden er det værd at notere sig, at Muhammed fremstilles som Atlas. Denne gestus virker ikke stødende.

Men det skyldes manglende kendskab til græsk mytologi. Atlas var titan, og titanerne revolterede mod deres forældre, og siden gentog historien sig, da titanernes børn revolterede mod titanerne. Fremstillingen af Muhammed som titan synes at pege frem mod Fitnas pointe - Fitna betyder strid.

At jordkloden er blevet til en antændt bombe skærper det oprindelige budskab. Westergaard viser, at nogle ekstreme muslimer bruger islam som åndelig ammunition, når de begår terror. I Geert Wilders' tegning påpeger hollænderen, at klodens fremtid er på spil.

Paranoia?

Ellen Rohde,Frederiksberg

Det er forbløffende at læse Jens Nauntofte, der betegner sig selv som god Mellemøstkender, i weekendens Inf..

Han skriver, at der har bredt sig en paranoia i de muslimske lande, der går ud på, at de er under angreb fra Vesten, og at det er med rette, hvis vi i Vesten føler, at vi er under angreb fra den muslimske verden. Er fakta ikke, at Vesten har plantet staten Israel i palæstinensernes land? At Vesten har bombet Irak for at påtvinge dem 'demokrati', og det samme i Af-ghanistan? At vi i Vesten har købt os til loyalitet af Jordan, Ægypten og Saudi Arabien? At mange af Vestens lande har atomkraft og en hel del lande bla. Israel og Pakistan har atomvåben? Og at Vesten fordømmer, at Iran ønsker det samme?

Lad os så forestille os det modsatte: At araberne bombede deres verdensopfattelse ned over de amerikanske stater? At de gjorde deres yderste for at påvirke de europæiske lande til at gå imod et fælles EU, at deres ambassadører opholdt sig på vores regeringskontorer for at påvirke regeringen til at give tilladelse til at oprette militærbaser i f.eks. Danmark, som det foregår i Libanon?

Det er ikke svært at forestille sig, hvilken 'paranoia' vi ville få, hvis vi blev behandlet på samme måde, som vi behandler dem. Artikler som Nauntoftes fører os ikke nærmere hinanden. Tværtimod er det med til at skabe større modvilje - også imod vore egne muslimske borgere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her