Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
8. april 2008

Arkæologi eller arkitektur?

Lars Carstensen, København Ø

Eller måske den nye folkekirke? Man kan få det indtryk, at der vist er gået selvsving i DR's nye programdirektør, Mette Bock, når man læser Inf. 5. april. Mette Bock mener, at "vi (DR) bevæger os, udvikler os og samler Danmark. Vi er både arkæologer og arkitekter".Hun mener i øvrigt også, at DR kan skabe det rum, som folkekirken tidligere udfyldte. Til alles beroligelse udtaler hun dog, at der ikke skal ske noget i 2008.

Ved nærmere eftertanke har hun nok ret i nogle af de bombastiske udtalelser. Se sendefladen sidste lørdag: kl. 19.10 Det lille hus på prærien - en serie der er mindst 25 år gammel. Kl. 20.00 Pigen og millionæren - dansk film fra 1965, der som dvd kan købes på tilbud for kr. 25. Kl. 21.45 Kriminalkommisær Barnaby - engelsk krimiserie, der bevidstløst har været sendt i DR. Men alt dette er måske eksempler på arkælogi?

DR 2 lørdag viser et langt og smalt program kl. 20.00 til 22.30: Tema I tissemandens tegn. Dette er måske et eksempel på arkitektur - folkekirke er det vel næppe. Forinden viser man et bredt program, når man tænker på personen: Store danskere - Per Hækkerup - der var en genudsendelse fra ugen før.

Tænk sig: Alt dette får vi for en årlig licens på 2190 kr., men selvfølgelig hvis ambitionen er at afløse folkekirken, kan det måske ende med, at vi sparer kirkeskatten.

Oprustning

Carl Bloch, Tåstrup

Jeg begriber ikke, hvordan Nato-landene kan blive enige om at opstille et raketforsvar i Polen. Det er tydeligvis rettet imod Rusland, for eventuelle raketter fra Mellemøsten kommer alligevel ikke til at passere Polen. Det vil uvægerligt lede til et nyt oprustningskapløb.

Selv om Rusland ikke længere er kommunistisk, så er det stadig en stormagt, som står i et vist modsætningsforhold til Vesten. Hvorfor er der ingen af de vestlige ledere, der anerkender dette? Putin gør opmærksom på det igen og igen.

Anmeldelser

Anne Ejsing, True

Det er sjældent et kønt syn, når kunstnere reagerer på en dårlig anmeldelse. Flammen og Citronens skabere repræsenterer i deres anmeldelse af Metz' anmeldelse præcis det, de anklager Metz for: her er fordrejninger af ordene, personlige angreb og beklikkelse af Metz legitimitet som anmelder - tilsat lidt aldersfascisme.

Jeg har ikke set filmen, og har heller ikke lyst til at se en film lavet af folk, der alene (Inf. 27. marts) "behandler krig som et dybt menneskeligt anliggende" og betegner samarbejdspolitikken som "rådden". Og mine fordomme bliver vakt af udtryk som 'de gav deres liv for ...' (DR). Selv hvis det var rigtigt, er det problematisk at legitimere at 'give sit liv for' Danmark, Afghanistan - eller Islam.

Mona Jensen har 4. april taget sig af at korrigere nogle af de fejl, som opstår, når man laver research til en film - ikke historieforskning. Så jeg vil nøjes med at påpege, at det ikke er nok, at filmskaberne mener at filmen er god, skuespillerne dygtige og hensigterne ædle og ikke-højreorienterede. Det skulle gerne opleves, når man ser filmen!

Når bogen er udgivet, og filmen er i biografen, så er kunstnerens arbejde gjort, og bog og film overladt til publikums oplevelser og tolkninger. Så hvis en anmelder "(fuldkommen) misforstår ... filmens projekt", er der mindst to forklaringer...

På ét punkt kan jeg støtte filmskaberne: Min morfar var sabotør og gemte våben og sprængstof i kælderen og en engelsk flyver på loftet på trods - eller snarere på grund - af at købmanden i stueetagen var nazist. Så åbenlysheden kunne være et dække.

Minoriteter

Peter Foldager, Frederiksberg

Når jeg ind i mellem læser Bent Blüdnikow & andre ligesindedes kritik af 70'ernes venstrefløj, slår det mig, at de, trods flittige studier, har utrolig lidt indblik i, hvordan de aktive i hine tider var grupperet. Vel fandtes diverse venstrefløjsgrupperinger fra ortodoxe (DKP f.eks) til mere rebelske (Trotskister f.eks), DKPML'ere, KAMeL'er & andre gode mennesker, jeg både som privatperson og VS'er omgikkes i politiske og venskabelige sammenhænge. Men jeg opfattede majoriteten af datidens antiautoritære som mere optaget af kulturelle nybrud som avantgardemusik, kvinde- og miljøbevægelse m.m. og søgende oplysning hos såvel Draghsdal som andre skribenter, Politisk Revy, div. inden- & udenlandske kultur- og politktidsskrifter, uden at de af den grund blev de naive idoldyrkere, Blünikow m.fl. gerne vil se dem som.

Det er rent ud sagt fornærmende at opfatte et skelsættende kulturnybrud som samspilsramte minoriteters dominans. Det var alt andet, men rummeligt nok til osse at omfatte dem og Blüdnikow m.fl. som jo i virkeligeden stod på festens sidelinje, med hvad det måtte medføre af perspektivforskydninger. At gøre et livsprojekt ud af sådanne - herre jemini.

Sølle

Flemming Steen, Frederiksberg

Jeg var en tur i Mindelunden i Ryvangen i dag. Og til min store fortrydelse, ja forargelse, ser jeg, at der på trods af den megen omtale om, hvor dyrt det har været at producere filmen Flammen og Citronen, åbenbart ikke har været råd til en buket blomster på de to grave. Hvor sølle!

Blasfemi

Niels Erik Søndergård, Odense

Jeg har lagt mærke til, at der er ingen troende muslim i verden - og slet ikke nogen imam, der offentligt hørbart har udtrykt, at den terrror og de bombesprængninger, der foretages i Allahs navn, er blasfemiske, gudsbespottende. Det tyder på, at muslimerne og især imamerne mener, at islam og terror er to sider af samme sag.

Tak, Thygesen

Inge G. Larsen, Kbh. N

Herfra en stor tak til Peter Tygesen for artiklen om Mugabe og konsekvensen af hans regime, primært affødt af en destruktiv barndom! Hvornår begynder vi at tage ved lære? Når jeg tænker på den måde, vi vores eget land behandler vore medmennesker på, er der langt igen!

Jeg bor på Nørrebro i nærheden af det omtalte ungdomshus, og den måde vi her oplevede politibrutaliteten over for de unge, er ikke meget anderledes end Mugabes magtanvendelse i Zimbabwe! Havde jeg været 18 i stedet for 81, havde jeg hjulpet de unge med modreaktioner.

Hvorfor bruges magtens ressourcer ikke til fordel for de unge, til hjælp og forebyggelse, i stedet for til stabilisering af egen magt, kontrol og etablering af had, der udløser endnu flere konfrontationer til skade for alle parter! Da jeg var ung, arbejdede jeg i årene lige efter besættelsen på et børnehjem. Hvad jeg oplevede der af forsømte og misrøgtede børn fra Københavns slumkvarterer var dybt chokerende! Hvor er de mennesker i dag? Hvordan har deres liv været? Var det ikke en forskningsindsats værd at undersøge? Var det dog ikke en økonomisk givtigere anvendelse af vore skattekroner end at bruge millioner på at tæve unge til lydighed, had og fastholdelse af den sociale arv?

Lappeløsning?

Anders Carøe Bylling, formand for DJØF Studerende

Vilkårene for længerevarende uddannelser i Danmark minder efterhånden mere om et patchwork af mere eller mindre tilfældige ændringer end et udtryk for en samlet strategi. Det undrer især, når politikerne gentagne gange påpeger uddannelse som et af de vigtigste indsatsområder for at sikre fremtiden. For at udnytte denne indsats må vi vel kunne forvente en rød tråd gennem de forskellige tiltag?

Forandringer skal laves ud fra et helhedsbillede, hvor opfordringer til at søge studiejob og udenlandsophold kædes sammen med, hvad det betyder for gennemførselstiden. I dag har vi en taksameter-bonusordning, som giver bonus ved at gennemføre en bachelor på fire år og en kandidatoverbygning på de normerede to år. Dette er sket uden at tage højde for, at uddannelserne er meget forskellige, og at studiebelastningen derfor kan ligge på forskellige tidspunkter. Uddannelser, hvor den største forsinkelse ligger på bacheloren, har umiddelbart nemmere ved at få del i bonus-ordningen, end de uddannelser hvor studietiden trækker ud på kandidatdelen. Man forsøger altså at presse den enkelte uddannelse ned i en færdig skabelon.

Hvorfor inddrager man ikke parterne mere i processen, så vi får den optimale implementering af de politiske strategier? Det er ikke det samme som at sige, at man ikke kan være uenig i en politisk dagsorden. Vi skal have uddannelsessystemet til at fungere optimalt, og det opnår vi ikke ved at sidde i hver vores lejr og tænke tanker.

Styrker hjem

F.H. Pedersen, Viborg

Efter NATO-mødet den 3. april kommer der 2.000 flere soldater til Afghanistan. 700 franske til den østlige del af landet, hvor der frigøres tilsvarende amerikanske til den sydlige del. De øvrige kommer fra andre mindre NATO-lande, men ingen fra Tyskland, Spanien og Italien. Og ingen til Helmand-provinsen, hvor danske soldater kæmper. NATO vil have i alt 10.000 flere soldater til Afghanistan.

Jeg mener, at VK-regeringen skal arbejde hårdt for flere soldater til Helmand-provinsen og hvis det ikke lykkes da trække den danske styrke hjem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Retten til at tale om børns seksualitet
Af Troels Schmidt, forfatter
( http://www.just-well.dk/anmeld2.htm )
og medlem af BUPL

Karen M. Larsen (Ret til sex, Inf. 5. april
http://www.information.dk/157373 )
har det tilfælles med Kristian Ditlev Jensen og Beth Groth Nielsen at de ikke vil forstå modpartens pointe.

Beth Groth Nielsen forsøgte at miskreditere den i mange år højt estimerede og internationalt anerkendte professor dr. med. sexolog Preben Hertoft. ('Sådan noget gør folk ikke ...', Inf. 26. jan. 2007,
http://www.information.dk/153798 )
BGN vil ikke forstå Hertofts pointe på trods af at Hertofts udtalelser er kendte og velunderbyggede. Undersøgelser BGN så nemt som ingenting kunne læse, hvis hun ville.

Om Ditlev Jensen har professor Henning Bech udtalt i Egon Clausens "Læst og påtalt" DR P1 (11. okt. 2005
http://www.just-well.dk/bechhenning.htm ),
at Jensen selv demonstrerer til fulde at han er repræsentant for Panikkens eller Skrækkens Rige, som indebærer en manglende evne til at føre dialog. Jensen vil ikke lytte.

Baltazar Castor vil tale om børns ret og børns seksualitet (Pædofili og homoseksualitet, Inf. 4 april
http://www.information.dk/157301 ),
men Larsen afviser Castors syn herpå med: ”… det [er] næppe afgørende, om der findes børn, der måtte føle seksuel lyst rettet mod voksne. … børn kan blive traumatiseret af at have sex med voksne…”

Men forskningen er ikke en entydig størrelse.
http://www.just-well.dk/skrasikr.htm
Jeg håber ikke at Larsen er lige så lukket overfor den forskning som Hertoft bygger sine udtalelser på. ( http://www.just-well.dk/paedofili.htm )