Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
2. april 2008

Miskmask

Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i DA

Det er udtrykt for en skræmmekampagne, når HK og dele af oppositionen forsøger at skabe et billede af, at danske virksomheder tv-overvåger eller registrerer ansattes adfærd i flæng. Betegnende nok må artiklen da også ty til udenlandske eksempler for at mane skrækken frem.

Der er faktisk ordnede forhold om overvågning i Danmark. Navnlig de seneste 10 år er overvågning på arbejdspladsen blevet omfattet af klare fagretlige regler og principper f.eks. i Lov om TV-overvågning og som en del af aftalen om kontrolforanstaltninger, som DA og LO indgik i 2001 og reviderede i 2006. Her er klare spilleregler for overvågning på arbejdspladsen f.eks. at den ikke må virke krænkende på arbejdstagerne, regler for hvor og hvad der må optages, hvornår det skal slettes, og tydelig skiltning i overvågede områder.

Endelig fastslår reglerne også, at overvågning skal være driftsmæssig begrundet - det vil sige, at det overordnede sigte med overvågningen er at forebygge eller opklare tyveri fra forretningen eller svind i lagerbeholdning - et sigte, der tjener både de ansatte og arbejdsgivernes interesse i at kunne placere ansvaret for svind hos de(n) rigtige og friholde alle andre.

Der er altså på ingen måde tale om miskmask i reglerne for overvågning på de danske arbejdspladser. Reglerne er klare og opstiller rammer ,som sikrer medarbejderne mod misbrug. Dermed placerer de sig milevidt fra de tyske og amerikanske tilstande, som avisen omtaler tirsdag.

Kvinde i Kina

Kirsten Ryde Gottlieb, Kunming, Yunnan, Kina

2002-2004 var mindre rare år. Jeg mistede synet og derefter jobbet som indvandrerlærer gennem 18 år. Synet fik jeg dog lykkeligvis fuldt tilbage efter to års lægeindsats - men ikke jobbet.

De fleste, som er blevet arbejdsløse i en sen alder (jeg var 58) ved, at snakken om behovet for det grå guld på arbejdsmarkedet er ren fiktion. Man er at regne for gråt skidt. Ret til dagpenge i to et halvt år fra man er fyldt 60 - minus forbrugt dagpengetid før de 60. Vips og det grå skidt er væk! Selv følte jeg nu, at jeg var guld, der stadig havde meget at give i form af viden, erfaring, arbejdslyst og energi. Så jeg tog til Kunming i Yunnan. Kina kunne nemlig godt bruge en kvinde på 62. Og her arbejder jeg så som lærer på femte måned og har ikke planer om at komme tilbage til Danmark foreløbig, selvom jeg selvfølgelig savner mand, børn, børnebørn, forældre og venner.

Folkekongressen har lige holdt deres årlige møde, hvor drøftelserne bl.a. gik på bedre vilkår for de arbejdsløse. Er det mon sådan, at der i Kina gøres noget for de arbejdsløse - men i Danmark noget mod de arbejdsløse?

Jeg har fået, hvad jeg rejste ud for: At blive værdsat og udfordret. Og når jeg engang kommer tilbage til Danmark, er jeg stadig ung nok til at skulle ind paa arbejdsløshedsgedemarkedet. For sjov har jeg herfra checket, hvilket hotjob, der ventede mig. Det var såmænd et job som vikar for en svinepasser.

Relevant film?

Kåre Fog, Veksø

Statsministeren mener, at Geert Wilders' film sætter lighedstegn mellem islam og terrorisme. Oppositionens leder mener, at den skærer alle muslimer over én kam.

Sådan ser jeg ikke filmen. Den påpeger en tendens, og det åbne spørgsmål for os andre er: er den tendens stærk nok til, at vi skal tage den alvorlig? Hvor stor en del af muhamedanerne i Europa er imod demokrati? Er det ca. én procent (svarende til antallet af tilhængere af Hizb-ut Tahrir i Danmark)? Eller er det ca. 50 procent (svarende til en hollandsk meningsmåling citeret af Wilders ifølge hvilken 48 pct. af unge med marokkansk baggrund er imod vestlige værdier)?

Reelt er der ingen, der kender svaret, og derfor er det forkert uden videre at gå ud fra, at modstanden mod demokrati er marginal. Før-end nogen har undersøgt, hvor stor modstanden mod demokrati faktisk er, kan vi ikke vide, om Wilders' film er en vigtig advarsel eller er udtryk for marginal ekstremisme, der blot graver grøfterne dybere. For resten var filmen hurtigt fjernet igen fra hjemmesiden - på grund af trusler.

Stop ofringerne

Carsten Kofoed, København N

Modstandsfolkene i Taleban har indledt deres forårsoffensiv med manér. Fire danske besættelsestropper er blevet dræbt på blot to uger. 15 danskere er døde i den næsten syv år lange besættelse af Afghanistan. I forhold til indbyggertal fører Danmark NATO's tabsliste.

NATO, herunder USA's danske lejesoldater, er på en umulig opgave, som hverken Storbritannien eller Sovjetunionen kunne løse: at knække det afghanske folks frihedstrang. Flere NATO-besættelsestropper vil kun betyde flere kister med kurs mod Vesten.

Danske krigspolitikere forsvarer Afghanistan-krigen med 'kampen mod terror', demokrati og genopbygning, men besættelsen er terror, militærdiktatur og destruktion. NATO bør overlade Afghanistan til afghanerne og lade dem forme deres egen fremtid. Det er demokratisk. Hvis det betyder et Afghanistan baseret på Koranen, så må det være sådan.

Og hvorfor skulle det ikke også være bedre for afghanske muslimer end Vestens 'demokratiske' krig, besættelse og ragnarok? Fred er forudsætningen for liv, fremgang og udvikling.

Små fejl

Johanne Schmidt-Nielsen, MF for Enhedslisten

Tak til Søren Kaj Andersen fra FAOS for den 1. april at korrigere min fortalelse omkring størrelsen af Dansk Arbejdsgiverforenings sponsorat. Jeg kaldte DA for hovedsponsor, det er de ikke. Men som det fremgår af Andersens egne tal, er arbejdsgiverorganisationer samlet set hovedsponsorer i 2007. Sagens kerne er, at man på den baggrund kan stille spørgsmål ved FAOS' uafhængighed. Når FAOS' finansieringsgrundlag er midler fra de aktører, der dominerer centerets forskningsfelt, så er der grund til bekymring.

Denne tætte sammenblanding af offentlig forskning og privat finansiering indebærer kasketforvirring - og det er en trussel mod forskningens uafhængighed. Grundlaget for uafhængig og forskning er langsigtede offentlige bevillinger, der udmøntes som faste stillinger med tid til fri forskning.

Kunstmyte?

Jan Morell, Århus

I flere dagblade omtales i anmeldelser af Kunstnernes Påskeudstilling som spændende "fordi den er sjov og levende, og fordi det er spændende at se, hvad de kunstspirer, som ikke har andre steder at udstille deres ting, går og laver."

Dagen efter var der en paneldiskussion på udstillingen, hvor det flere gange blev nævnt af censorerne på udstillingen, at det drejede sig om 'de helt unge'. At de opfatter kunstnerne som helt unge er der ikke noget mærkeligt i - alene af den grund at de ikke kender hverken køn eller alder på kunstnerne.

Efter ferniseringen kunne jeg tælle mindst 10, som var fra sidst i 50'erne og opefter. Så antagelsen af at det drejer sig om 'de helt unge' kunst-spirer holder med andre ord ikke vand. Mit gæt er, at halvdelen er fra 35+.

Man kunne forestille sig at der er en opfattelse af, at de antagne værker ser 'unge' ud. I så fald er det interessant, at så mange ældre kunstnere i deres udtryk er lige så 'unge' som deres unge kollegaer. Den anden antagelse - at kunstnere sender værker ind til de censurerede udstillnger, fordi de ikke har andre steder at udstille, tror jeg ikke holder. Og vi ældre har angiveligt en lang række udstillinger på bagen.

Også i andre medier end det nærværende florerer 'myten'. Måske ændres motivationen for at søge ind på de censurerede. I al fald tyder noget på, at der i øjeblikket finder en ændring sted af de censurerede udstillingers funktion i kunstlivet. Eller?

For ringe

Jens-Peter Bonde, MEP

I Inf.'s leder blev der 26. marts skrevet, at mange af mine forudsigelser om mere integration i EU har været forkerte: "Behændigt har han ført kampagne efter kampagne på, hvad der måske vil ske, hvad der ligger i horisonten af trusler mod dansk selvbestemmelse" og "Jens-Peter Bondes skræmmende forudsigelser gennem tiden står i kø for at blive afmonteret".

Når jeg fremsætter den slags beskyldninger mod folk, dokumenterer jeg dem. Vil redaktøren venligst dokumentere mine fejl, så kan jeg forholde mig til dem? Dæmonisering uden dokumentation er for ringe for den mindst ringe.

Og hvornår har jeg i øvrigt haft min loyalitet plantet øst for jerntæppet? Det er en meget grov påstand om en sønderjyde, som også kræver nærmere dokumentation. Jeg har lagt mit politiske liv i bevægelser og været medlem i Det Radikale Venstre og DKP, på Ole Sohns reformfløj. Men jeg mindes ikke, at min danske loyalitet på noget tidspunkt skulle være flyttet til en fremmed magt.

SVAR: Begrundelsen for påstanden ligger i lederens tekst, som i sin helhed er: "Men de nationale parlamenter eksisterer stadig, Jens-Peter Bonde. Europa er ikke blevet til forenede stater, Europa-hæren er ikke etableret, og næppe nogen vil betegne Europa som en global supermagt. Jens-Peter Bondes skræmmende forudsigelser gennem tiden står i kø for at blive afmonteret." Mht. Jens Peter-Bondes loyalitet under den kolde krig lød formuleringen: "Som tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Parti havde mange svært ved at acceptere, at hans loyalitet lå på den anden side af jerntæppet." bew

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"NATO bør overlade Afghanistan til afghanerne og lade dem forme deres egen fremtid."

Det vil sige til talebanerne.

Sygeplejerskerne vil have løn som privatansatte… men er imod privatiseringer
Michael Sandfort i Ekstra Bladet (19/3-08).

Selvmodsigende sygeplejersker
Sygeplejerskernes forkvinde, Connie Kruckow, er ikke tilfreds med at få en lønstigning på 12,8 pct. over tre år ligesom de statsansatte, men forlanger 15 pct. til sine medlemmer. ’I det private får man 27 pct. mere i løn, end vi gør,’ lyder begrundelsen. Men hver gang, privatisering kommer på tale, kæmper Kruckow imod med næb og kløer – for i de situationer mener forkvinden, at de offentligt ansatte sygeplejerskers samlede løn-, pensions- og arbejdsvilkår risikerer at blive forringet. Større selvmodsigelse skal man lede længe efter.

Mon ikke pamperen Krukow har fået dårlig samvittighed over at tjene næsten fem gange som sine medlemmer ?

Connie Kruckow får knap 1,5 mio. kr. om året i løn, pension og bestyrelseshonorarer. Er det den rigtige løn til en formand for Dansk Sygeplejeråd?

http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticleID=144...