Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
17. april 2008

Ansvarsløs etik

George Hinge, kirkepolitisk talsperson, LBL, Risskov

Engodsag.dk bedyrer (Inf. 15. april), at det skam ikke er dem, der udnævner Agape til at være en god sag, men staten, der har optaget foreningen på §8a-listen over fradragsberettigede organisationer. Skat præsenterer det dog ikke som en liste over gode sager, men som en liste over dels almennyttige foreninger og dels religiøse samfund. Sålænge et trossamfund ikke er direkte ulovligt, vil det kunne blive optaget på listen og dermed blive en del af Engodsag.dk, uanset om aktiviteterne i foreningen er etisk uangribelige eller ej.

Engodsag.dk tilføjer, at de 'flere gange' har inviteret Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske til også at blive optaget. Men som jeg allerede har svaret Engodsag.dk, står LBL netop ikke opført på Skats §8a-liste. Men det handler for os ikke om at være med eller ej, men om at Engodsag.dk bliver nødt til selv at tage stilling i stedet for hele tiden at skyde ansvaret over på ministerier, brancheforeninger og kunderne.

En købmandsbutik kan måske se stort på, hvilke produkter den sælger, så længe produkterne er lovlige, og kunderne køber dem. Så pyt være med løsdele, ftalater og farvestoffer. Men skal man slå sig op som en forretning, der sælger gode sager, kan kunderne forvente en helt anden etik. At finde Agape på Engodsag.dk's bugnende hylder svarer lidt til at finde en struttende gensplejset majs i sit økologiske supermarked.

Begrebet ligestilling

Yildiz Akdogan, MF (S)

100-årsdagen for kvindernes valgret er en begivenhed, der er værd at fejre, men i mange år har debatten udelukkende handlet om ligestilling mellem mænd og kvinder

Dagen kunne blive dagen, hvor vi giver begrebet ligestilling en opgradering, så debatten kan blive nærværende for andre end de mest toneangivende kvinder. Eksempelvis kunne det være relevant at få den sociale ligestilling ind i debatten.

En analyse fra LO påviste for nylig, at antallet af fattige øges trods en rekordhøj beskæftigelse. Københavns kommune har fulgt op med en rapport, hvoraf det fremgik, at 16,8 procent af københavnerne lever under fattigdomsgrænsen. Og blandt de fattige er andelen indvandrere og efterkommere omfattende. Det er næsten 30 procent af alle indvandrere og efterkommere, der lever under fattigdomsgrænsen i København. Endelig påviste rapporten også, at det især er enlige kvinder med børn samt par med tre eller flere børn, der i risiko for at havne i fattigdom.

I den sammenhæng er det også relevant at bringe beskæftigelsen blandt nydanske kvinder ind i debatten. Der er stadig er en høj ledighed blandt nydanske kvinder. Beregninger fra DA viser, at ledigheden blandt kvinder fra ikke-vestlige lande er 21,7 procent.

Et mere åbent arbejdsmarked for de nydanske kvinder ville bibringe mange gevinster i form af større integration, nedbringelse af omfanget af fattigdom i familierne samt en gevaldig styrkelse af kvindernes selvværd, der igen kunne styrke samfundet generelt. Derudover er der hårdt brug for nye billeder og rollemodeller af nydanske kvinder i vores samfund såvel som i den offentlige debat.

Råd til respekt

Finn Sørensen, Kbh. S

Inden længe er medierne fulde af skrækkelige historier om børn og ældre, der ikke bliver passet, om voksende ventelister - alt sammen for at lægge sygeplejersker, sosu'er og pædagogmedhjælpere for had.

Husk lige, at de blot bruger deres demokratiske ret til at kæmpe for en god overenskomst. De kæmper for os alle sammen - for en velfungerende offentlig sektor. Der er åbenbart råd til skattelettelser. Så er der også råd til respekt for lavtlønnede og hårdt arbejdende offentligt ansatte. De fortjener vores fulde opbakning.

SDU's kvoter

Kirsten Ohm Kyvik og Birgitta Wallstedt, hhv. Institutleder og chefkonsulent, SDU, Odense

Det fremgår af et interview med Gretelise Holm 11. april, at Syddansk Universitet (SDU) i har indført en ny optagelsesordning på medicinstudiet i 2007 med det udtrykkelige formål at optage flere mænd på studiet. Dette er ikke korrekt.

Ved SDU har vi i over 10 år haft alternative optagelsesprocedurer i kvote 2, først gældende for medicin og siden for alle sundhedsvidenskabelige uddannelser. Proceduren består af flere trin, herunder interview, og siden 2001 har vi optaget 50 pct. på denne måde. Formålet med proceduren har aldrig været at favorisere det ene køn frem for det andet! Formålet er at optage ansøgere med relevante realkompetencer og høj motivation og dermed de bedste forudsætninger for at gennemføre studiet. Vores resultater med optagelsesproceduren er gode, idet vi har fundet at studerende optaget i kvote 2 har halvt så stort frafald og består eksamenerne lidt hurtigere end dem fra kvote 1. Dette er begrundelsen for fortsat at anvende alternative optagelsesordninger for 50 pct. af vores studerende, også efter at optagelsesbekendtgørelsen blev lavet om med virkning fra 2008 optagelsen. Ændringen i bekendtgørelsen har, sammen med en løbende kvalitetsudvikling betydet at proceduren i år er lidt anderledes end de tidligere år, men formålet er det samme.

Hvad angår kønsfordelingen er det korrekt at der er en lille forskel på de to kvoter. I kvote 1 er der mellem 60 og 70 pct. kvinder og i kvote 2 mellem 55 og 60 pct. kvinder, men det er en tilfældig konsekvens som naturligvis er overraskende, men netop ikke et forud valgt kriterium.

Erasmus er uden krav

Fritz Von Nordheim Nielsen, Repræsentationschef, Europa-Kommissionen

Ved læsning af Information 4.0 april kunne man få det indtryk, at Europa-Kommissionen reelt anvender udvekslingsprogrammet for studenter, 'Erasmus Mundus', som et instrument til at gennemtvinge privatisering og brugerbetaling på de videregående uddannelser. Dette er forkert!

Europa-Kommissionen har aldrig nogensinde stillet krav om, at der skal erlægges brugerbetaling på Erasmus Mundus-kurser. Kravet om fælles undervisningsafgift, uafhængigt af hvor de studerende tager kurset, betyder blot, at hvis og kun hvis, der findes en sådan afgift, så skal den være ens - uafhængigt af om den studerende går på universitet A+B eller B+C.

Krarup-kritik

Jørgen Lorenzen, Ulstrup

I weekenden tordner Søren Krarup mod skolen, herunder gymnasieskolen. Og han har ret, idet de fleste gymnasielærere ryster på hovedet af en reform, der er ført ud i livet uden at være gennemtænkt, og hvis gode ideer drukner i rigide krav om kunstigt samarbejde på kryds og tværs.

Men Søren Krarup har vist glemt en ting: han har jo selv stemt for den! Da den blev vedtaget, stod såvel han som hans parti bag den. Så på den bagrund virker hans kritik som hul snak, og spørgsmålet til ham er: Hvorfor protesterede du ikke dengang?

Økologisk pølsesnak

Carsten Friskytte, Risskov

Et økologisk landbrug i en altruistisk verden uden økonomi! Det er stort set, hvad Dan Belusa (DB) på vegne af sine trosfæller i Greenpeace foreslår her i bladet 16. april. Det belægger han så med metafysiske og følelsesladede argumenter, der har deres solide fundament ude i galaksen.

Bæredygtigt landbrug kan man opnå på mange måder. GMO-afgrøder og plantenæringsstof (kunstgødning) er nogle af dem. De såkaldt udpinte jorder kan igen give afgrøder, der gør det rentabelt at dyrke dem. Men hvis man har en diffus religiøs-ideologisk modstand, så er det selvfølgelig ikke vejen frem. Og det har disse forkælede naturbørn fra overflodssamfundet. Men det mætter ikke haitianere og afrikanere. Det problem klarer naturbørnene ved at trække nathuen ned over øjne og øren, så skrigene og gråden fra de sultende ikke høres.

DB trækker en gammel, stivbenet ko af båsen; nemlig 'forskerne'. Disse har til alle tider været dybt uenige om løsningerne på problemerne (i fødevarestrategien), men her vises de frem på DB's dyrskue til støtte for hans viderværdige påstande. Læserne tages ved vingebenet og lander på møddingen. Jeg går skam ind for både bæredygtigt og økologisk landbrug - på liberale markedsvilkår! DB ønsker genindførelse af sovjetisk landbrug på verdensplan i min fortolkning.

Hvis DB vil bevare respekten, så bør han gøre som Henry David Thoreau, og flytte ud i skoven sammen med sine naturbrødre og klidsøstre indtil de alle hart lært lektien. På gensyn om 14 dage!

Apropos strejke

Per Vadmand, Ringsted

Tænk, hvis det ikke var sosu'erne, men samtlige aktieselskabsbestyrelsesmedlemmer i Danmark, der gik i strejke. Hvor lang tid ville der mon gå, før nogen opdagede det?

Og hvor mange SOSU-lønninger går der mon på én bestyrelsestantième?

Pinligt ?

Preben Hammer Jensen, Skælskør

Vi kunne synes, at valgresultatet i Italien er noget pinligt. Tænk at de genvælger den bandit. Men så skal vi lige huske, hvad vi selv gjorde i efteråret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu