Kronik

Miljøstrategi spiller fallit

Vi må efterspørge én dansk miljøstrategi, der samlet redegør for indsatsen nu og fremover. Og det må gøres så detaljeret, at politikerne og offentligheden kan følge regeringens miljøpolitik over tid
OECD-direktør Lorents G. Lorentsen (t.v.) og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) på Naturcenter Vestamager i januar, hvor OECD-s miljøvurdering af Danmark blev offentliggjort.

OECD-direktør Lorents G. Lorentsen (t.v.) og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) på Naturcenter Vestamager i januar, hvor OECD-s miljøvurdering af Danmark blev offentliggjort.

Thomas Borberg

30. april 2008

OECD's miljøvurdering af Danmark, som blev offentliggjort i januar 2008, anbefaler, at Danmark bør videreudvikle rammerne for miljøpolitikken med specifikke mål og tidsfrister, gerne i forbindelse med formuleringen af Strategien for Bæredygtig Udvikling. I sin vurdering konstaterer OECD, at Danmark ikke længere har et white paper eller en samlet strategi på miljøområdet. Danmarks miljøindsats er spredt i ganske mange urelaterede programmer, politikker og ministerier. Det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng til at føre en effektiv miljøpolitik.

Miljøministeren svarer Folketinget på et spørgsmål (nr. S 543, februar 2008), at man ikke vil fastlægge klare miljømål for den danske indsats i stil med dem, man har i Sverige, og at Danmark har en tradition for en dynamisk planlægningsramme på miljøområdet, hvor centrale målsætninger fastsættes af regering og folketing på enkelte miljøområder. Selvom ministeren ikke konkret forholder sig til OECD's vurdering, kan man godt fornemme, at ministeren må mene, at Danmark ikke behøver en samlet miljøstrategi, og at det, vi allerede har, er tilstrækkeligt.

En samlet strategi

Dette indlæg vil ligesom OECD argumentere for, at der er et stort behov for en sådan samlet miljøstrategi for Danmark med klare målsætninger, der skal forfølges. Ellers mister man overblikket og kan ikke foretage en tydelig prioritering. I det hele taget risikerer man ikke at komme nogen vegne, da man ikke ved, hvor man skal hen. Offentligheden kan kun vanskeligt følge med i andet end enkeltinitiativer. Man kan få den tanke, at regeringen ikke ønsker et samlet overblik med klare målsætninger.

I 1995 og i 1999 udgav Miljøministeriet en Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, som man udmærket kan kalde den 'hvidbog', som OECD efterspørger. I 1999 var redegørelsen på ikke mindre end 660 sider, så det må siges, at der var tale om en meget omfattende og detaljeret beskrivelse. Redegørelsen giver samlet viden om miljøindsatsen, hovedproblemerne og rammerne for de kommende initiativer. Der er hermed både tale om beskrivelse og strategi. F.eks. var der en spændende beskrivelse af strategisk miljøplanlægning, som nu er blevet skrinlagt og også et afsnit om strategiske værktøjer og vurderings-metoder. Redegørelsen skal endvidere ses sammen med Miljøtilstandsrapporten, som senest kom i 2005 i sin 4. version. Også et overbevisende fagligt værk på 205 sider, udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser.

I forbindelse med gennemførelse af Århuskonventionen om borgernes miljørettigheder blev der i år 2000 i Planloven indført en paragraf (kap. 2, § 2, stk.3):

"Miljøministeren udgiver under inddragelse af berørte landsdækkende miljø-, erhvervs-, arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisationer mindst hvert fjerde år en eller flere rapporter, der redegør for miljøtilstanden i Danmark samt for natur- og miljøpolitikken."

Denne paragraf er stadig opretholdt i Planloven. Man kan følge Folketingets argumentation ved afgivning af betænkning om lovforslaget den 4. maj 2000. Det har klart været intentionen, at hele miljøområdet skulle være dækket.

Imidlertid beslutter regeringen i 2003, at Redegørelsen skal erstattes af Den Nationale Strategi for Bæredygtig Udvikling, som er blevet nyformuleret i 2002. Regeringen ser ingen grund til at udgive to rapporter og vil derfor fremover kun udgive bæredygtighedsstrategien, idet den vurderes at opfylde de form- og indholdskrav vedrørende strategisk planlægning, der fremgår af Planloven og dennes bemærkninger. Miljøtilstandsrapporten skal fortsat udgives hvert fjerde år.

Virkemidlerne forsvandt

Den Nationale Strategi for Bæredygtig Udvikling blev offentliggjort i 2002, efter at regeringen havde trukket ambitionsniveauet i den tidligere regerings netop udgivne strategi ned. Målene blev fastholdt, men mange af virkemidlerne forsvandt. Hermed blev det slået fast, at man kun meget vanskeligt kan føre miljøpolitik via bæredygtighedsstrategien. Det er snarere blot en status for nogle enkeltområder og allerede trufne beslutninger, som bliver gengivet her.

Regeringen indførte også en praksis, hvor hver eneste beslutning, der koster penge, skal forelægges regeringens økonomiudvalg med finansministeren i spidsen. En række områder kan ikke påbegyndes løst i videre omfang, selv om det kan give meget betydelige samfundsøkonomiske fordele for samfundet (for støjreduktion f.eks. over fem mia. kr.), fordi det kan koste staten penge som udgangspunkt, f.eks. nogle få mio. kr. Denne praksis standser mange gode miljøforslag.

Folketinget havde fat i noget af det rigtige, da der var en forespørgsel i tinget om den bestående strategi for bæredygtig udvikling i november 2006. Oppositionen efterspurgte bindende målsætninger, delmål, tidsfrister og effektive virkemidler. Regeringen støttet af Dansk Folkeparti afviste ønsket og fastholdt, at der sker meget nyt.

Regeringen offentliggjorde i juni 2007 et forslag til en ny strategi for bæredygtig udvikling. Forslaget hedder Grønt ansvar og er en status over regeringens beslutninger og er som sådan ikke nyskabende. Blot på de to områder, transport og affald, synes der at være en vis nytænkning. Vandområdet er omvendt helt utilstrækkeligt behandlet. Sektorvinklen er nedtonet i forslaget, skønt det er helt centralt, når man arbejder med bæredygtighedstanken. De 44 sider giver ikke et tilstrækkeligt grundlag for at forstå, hvad der er behov for på natur- og miljøområdet. Høringen af forslaget er afsluttet, men regeringen har ikke barslet med en endelig strategi. Man kan håbe på, at der kommer et fagligt løft i den færdige strategi. Det ville være en positiv overraskelse. Dog må det siges, at i forhold til formuleringerne i Planloven om at udkomme "mindst hver fjerde år" bliver det nu snarere efter seks år, at nummer to kommer. Altså alt for sent og alt for overfladisk.

Den 31. januar 2008 holdt Ingeniørforeningen, IDA-miljø, afslutningskonference for Miljøår 2007. Her præsenteredes rapporterne Grøn fremtid - brikker til en bæredygtig udvikling og Grøn indikatorrapport. Med udgangspunkt i disse faglige analyser kritiseres regeringen kraftigt for at have for mange fine ord og ikke gøre nok for bæredygtig udvikling, bl.a. kritiseres det, at bæredygtighedsindikatorerne ikke bliver opdateret ordentligt, så offentligheden kan følge udviklingen. Der efterspørges klare miljømål. Det virker ikke, som om regeringen reagerer herpå.

Nedskæringer

Den 12. marts 2008 udkom Det miljøøkonomiske Råds første rapport. Rapporten slår fast, at "de offentlige udgifter på miljøområdet er stagneret de seneste år, og målt i forhold til BNP er de faldet med 15 pct. siden 2002" (s. 45). Rapporten forklarer ikke nærmere, hvordan udgifterne er fordelt på indsats-områder, hvorfor man kun har en meget overordnet forståelse af disse. Rapporten kan dermed ikke hjælpe ret meget på diskussionen om nedskæringer på miljøområdet, hvor det nærmest har været umuligt at dokumentere omfanget af nedskæringer. Det må dog være rimeligt at opstille en hypotese om, at regeringens manglende ønske om at fastsætte klare målsætninger er affødt af ønsket om at undgå udgifter. Der er her ikke plads til at forsøge at verificere denne påstand.

Som konklusion er det på tide at erkende, at bæredygtighedssporet ikke fører nogen vegne hen, andet end at fortælle en allerede etableret status. Vi ved stadig ikke rigtig, hvad bæredygtig udvikling er, ud over at vi rimelig nemt kan se retningen. Så må man til gengæld også konstatere, at det går fantastisk langsomt med at komme af sted i den rigtige retning, og tilmed ser vi undertiden, at udviklingen går tilbage.

Derfor må man efterspørge én dansk miljøstrategi, der samlet redegør for indsatsen nu og fremover. Dette må gøres så detaljeret, at politikerne og offentligheden kan følge regeringens miljøpolitik over tid. Herved kan vi måske også undgå noget af den tvetydige tale, som kendetegner miljøområdet rent politisk. Oppositionen siger noget, og regeringen afviser. Offentligheden forstår ikke argumenternes dybde, eller hvordan det reelt står til.

Karsten Skov, er cand.scient.pol. og tidligere underdirektør i Miljøstyrelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

- en uhyre vigtig og indsigtsfuld kronik. "Man kan få den tanke, at regeringen ikke ønsker et samlet overblik med klare målsætninger.", ja så er det vist også flinkt og diplomatisk udtrykt, alle os der beskæftiger os indgående med emnet ved hvordan natur & miljø er blevet bevidst syltet og forsømt siden 2001. Og efter Troels L.-P.'s tiltræden begynder situationen at minde til forveksling om tiden under den legendarisk inkompetente H.C.Schmidt, og miljømin. reduceres igen til et appendix til landbrugsministeriet. Trist for naturen, men også trist for alle de ambitiøse embedsmænd der i bedste Politbureau-stil skal spilde deres talent og skatteydernes penge på at opfinde eufemismer for "kritikpunkter", eksempelvis. Vh JMu (best.medl. i Nepenthes)

Jørgen Muldtofte og Karsten Skov

Det triste er ikke, at naturen behandles, som det i den grad er tilfældet ! Det er nemlig forventeligt i et samfund, som også skider på, om deres børn får en naturlige opvækst!

Det triste er, at de, der stadig besidder evnen til at føle - tristhed -, ikke forstår, at denne følelse skal omsættes til en så beslutsom handling, at miljøet så at sige eksploderer op i hovedet på folk!

Og det mens tid er!

Karsten Skov

Dit vattede indlæg, Karsten Skov, får samme betydning i forhold til naturbeskyttelsen, om du skriver det hér, eller om det var skrevet på et stykke lokumspapir. Men dit sigte er vel også, at bringe dig i stilling til et fedterøvetillæg på naturens bekostning, ikke?

Bjørn Holmskjold

Analyse: Terror som miljøbeskyttelse?

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4695

Så vidt jeg husker var det denne regering der ved sin tiltræden oprettede et ’institut for miljøvurdeing’ for at vi kunne få ’mest muligt miljø for pengene’
Og hvad er det endt med? Jo Danmark mangler Citat
'en samlet strategi på miljøområdet. Danmarks miljøindsats er spredt i ganske mange urelaterede programmer, politikker og ministerier. Det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng til at føre en effektiv miljøpolitik'
altså det stik modsatte: Manglende overblik og sammenhæng. Ingen ved hvilket miljø vi får for hvor mange penge. Regeringens miljøpolitik har fra starten fokuseret på nedskæringer og at svække det offentliges muligheder for at gøre en effektiv indsats (f.eks. med nedlæggelse af amterne hvor tilsyn blev overført til kommunerne). Alt andet fra den regering er taktiske manøvre og røgslør

Erik Nissen

Ja, manglende overblik og sammenhæng og fup og fiduser:

Miljøindsats er pakket ind i spin

Ritzau oplyser i mandagens Information, at miljøministeren er godt i gang med at pakke miljøindsatsen ind i spin. En dårlig nyhed på miljøområdet skal pakkes ind i et par gode nyheder. Derved kan fokus forstyrres. Miljøet er ok. DF og K forsvarer ministeren med, at han "ønsker at sætte en miljødagsorden". Det kunne da være rart at vide, hvilken miljødagsorden, der kan være tale om? Måske er en sådan miljødagsorden i miljøministerens optik at betragte som en dårlig nyhed, der skal pakkes ind i et par gode, som ministeren bare venter på skal dukke op. Således funderende kan han måske i mellemtiden svare på, hvad de gode nyheder på miljøets område er? Og de dårlige? Hvis der nu ikke er nogen gode nyheder, der kan bruges som farverigt indpakningspapir, så kommer de dårlige nyheder aldrig frem - bizar regeringsførelse. I al sin enkelthed viser det, hvilken vægt, toneangivende kræfter i regeringen tillægger bæredygtighed, natur, klima og miljø. Rapporten fra Det miljøøkonomiske Råd er fuld af dårlige nyheder, stagnation og tilbageskridt.

Ministerens ordre om, at man skal sammenligne med 2001 er derfor mystisk. Så vi glæder os til de dårlige nyheder, godt pakket ind i de gode nyheder, hvis man ellers kan finde nogen. Vær lidt kreativ, hr. miljøminister, det er en metier din regering mestrer.
(mit Læserbrev mandag den 28. april 2008)

Sådan kan man tro, at man kan være ansvarlig på miljøets område.

Jeppe Brogård

Erik Rolf Nielsen viser DFs og Ks udtalelser om Miljøministeren: "DF og K forsvarer ministeren med, at han "ønsker at sætte en miljødagsorden".

Tak for den. Det kan kun være dagsordenen om kejserens nye klæder. På miljøområdet må man sande, at ingen politik også er en politik. En sådan føres nu på 7. år. Med al respekt for Connie Hedegård. Men hendes store engagement i sin kritik af Svend Auken til trods, er hendes bidrag foreløbigt at have holdt Anders Fogh på pinden med sin vælgertække.

Det turde faktisk være let at komme med en strategi, der kan sænke Danmarks ressourceforbrug til 25 %. De fleste danskere handler fuldstændig ens, forbruger de samme mængder og typer af ressourcer. Vi gør det også på samme tid af dagen, og vil lever samme sted, dvs i en by.

Materialestrømmene i en by lader sig planlægge eller kortlæge eller - hold fast - systematisere. Vandmiljøplanerne viste nogle spæde forsøg herpå. Alligevel står vi med et afløbsnet, som før koleraens tid. Det vil sige lige om lidt, for systemerne er en del af den gæld, de kollektive systemer er blevet. Der er mange sektorer tilbage, hvor man kan gøre noget. Vi transporterer os stadig som man gjorde i stenalderen på fire hjul, der kan køre over mark og eng.

Transportarbejdet kan systematiseres helt anderledes energieffektivt, hvis de aktuelle vejfetichister bliver skiftet ud. I tilgift kunne mange mange lokaliteter blive omdannet fra asfaltørken til steder, hvor man faltisk kan holde ud at opholde sig.

Skinnebåren massetransport kan reducere energiforbruget til 10 %. Og når vi alligevel alle bor samme sted kan det jo forbindes med skinner. En togstamme eller sporvognsstamme repræsenterer en regulær tidsmaskine i forhold til de lavteknologiske personbiler. De hundrede mennesker, som visler forbi på sekunder i en sporvogn vil drøne, ose og sammenstøde sig forbi det samme sted over halve timer, hvis de kørte personbil.

Kunne vi ikke få en politik, som ikke bliver udtænkt af landsbyboere?

til Bjørn H - jeg er på ingen måde enig i at kronikken er vattet, tværtimod er den gjort at det stof der flytter holdninger og sparker stole væk under ministre. Skov bruger ikke extrabladsretorik, og forfalder ikke til katastrofescenarier, som i øvrigt de fleste miljøorganisationer har lagt bag sig i 80'erne, men kernen i kritikken er så meget desto stærkere. En dygtig hudfletning af regeringens "mindst miljø for færrest mulig penge"-strategi.

I øvrigt handler kronikken jo overhovedet ikke om klima, jvf. dit link. vh JMu

Erik Nissen

Jeg er meget enig i, at det er en stærk kronik, bl.a. fordi den er så afdæmpet og veldokumenteret. Det giver den en særlig kvalitet, som ikke kan nås ved almindelig højtråberi.
Der tales behersket og med indsigt her, selvom der bag kronikken må ligge ret dybe frustrationer over det hændelsesforløb, der ligger bag smadringen af miljøindsatsen (og Miljøministeriet) i denne regerings vanvidsraseri over Aukens miljøimperium.
Ikke fordi fremskridtene tidligere var så meget at råbe hurra for, men alligevel. Helt så ringe som nu var det ikke.
Jeg har det sådan, at det er en kronik, jeg har læst med stor opmærksomhed og den har gjort indtryk, for den viser på det helt basale niveau, hvad man er oppe mod, når talen er om bæredygtighed.
Der er lang vej igen.
Og stadig er det denne form for biotop-udvikling, der satses på:
http://www.eroni.dk/gpage.html

venlig hilsen

Jørgen Muldtofte

Jeg har nok været beskæftiget i så mange år med miljøarbejde, at jeg med sindsro står ved det indlæg, som du her kommenterer. At jeg siden har fået tilkoblet psykologien, som mennesket handler ud fra gør, at min indlæg tilmed er at betragte som vattet i forhold til den virkelighed, som jeg med biologisk-psykologisk indsigt konsekvent forholder mig til.

For der er nemlig ingen modtagere af det budskab, som du mener ”er gjort at det stof der flytter holdninger og sparker stole væk under ministre”.

Og grunden er iøjnefaldende……

Miljøet er ikke til tænkning

Når alt i den sidste ende handler om at forbruge verden sønder og sammen, da siger det sig selv, at miljøet for en dybere tænkning over tingenes tilstand slet ikke er til stede.

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4665

Ubegrænset miljø-hykleri
http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=3961

Bjørn Holmskjold

Jeppe Brogård

Jeg må give Nissen og Muldtofte ret i, at indlægget har vægt netop fordi der tales sagte. Målt på indhold er der meget at hente for den, der gider lytte. Det er en gammel sandhed, at magthavere ikke gider lytte til de højtråbende.

Det er al ære værd, at Karsten Skov forsøger at få dem i tale. Og hans forsøg er vellykket målt på retorisk decibel og indhold.

Jeg er bange for, at det som Holmskjold skriver også er nødvendigt at miljøet ekslpoderer, før vælgerne får øje på det. Men på det tidspunkt er det for sent alligevel.

Bæredygtighedsbegrebet er en international definition, som blev båret frem i en -for den slags ting - høj grad af konsensus. Begrebet bygger på, at alle skal være med. Her batter det igen noget, at de vidende taler omhyggeligt og forståeligt, og ikke distraherer budskabet med dommedagsvisioner. I den forbindelse kan man kritisere Holmskjold for, at hans kynisme og resignation får lov til at komme til udtryk.

Erik Nissen

Yderligere en kommentar til miljøets tilstand i miljøministerens optik, citeret fra DR den 8. maj 2008:

Citat start:
Miljøminister følger ikke egne miljøråd
Danmarks Naturfredningsforening undrer sig over, at Miljøminister Troels Lund Poulsen ikke selv kan finde ud af at følge egne råd, når det gælder beskyttelsen af miljøet.
Dobbeltmoral
Miljøministeren har ikke etableret en randzone omkring en sø på sin mark. Og det mener Dan-marks Naturfredningsforening er dobbeltmoralsk, fordi ministeren selv har kritiseret landbruget for ikke at lave randzoner, skriver Politiken.
10 meter mangler
Det er netavisen Altinget.dk der har fundet ud af, at Troels Lund Poulsen, på sin mark i nærheden af Tølløse på Sjælland, ikke har udlagt de 10 meter jord omkring en sø, som skal sikre vandet mod fosfor, pesticider og kvælstof fra landbrugsjorden.
Tvivlsomt forbillede
Etableringen af randzoner er en frivillig ordning. Men miljøministeren burde gå i front, mener præsident i naturfredningsforeningen, Ella Maria Bisschop-Larsen.
- Hvis ikke landets miljøminister, der ikke engang skal lave af sit landbrug, får etableret zonerne, hvordan kan vi så forvente, at de landmænd, som lever af deres landbrug, skal få det gjort, siger hun til Politiken.
Intet galt
Troels Lund Poulsen afviser, at han selv har gjort noget forkert. Han erkender, at han ikke har udlagt randzonen, men undskylder sig med, at han først blev miljøminister, efter at han havde sået sin mark til i efteråret sidste år.
Citat slut.

Goddag mand økseskaft!