Kommentar

Hvad skal vi med en ny forsvarskommission?

En helhedsorienteret sikkerhedspolitik er nødvendig i en kompleks verden
Debat
4. april 2008

"Hvis Danmark i det 21. århundrede både er mere aktiv på den internationale scene og er det på flere områder, bør vores strategiske indsats for demokratiets skyld debatteres mere og for indflydelsens skyld koordineres bedre."

Sådan skriver to forskere Vibeke Schou Tjalve og Anders Henriksen fra Dansk Institut for Militære Studier i en rapport fra februar i år.

Forskerne kritiserer, at "de sikkerhedspolitiske udvalg i Folketinget ikke understøtter en sikkerhedspolitik, der tænker militær, udvikling, energi, miljø, teknologi og information sammen." Tværgående koordination mellem politikområderne må erstatte isoleret vertikal 'silo-tænkning,' indenlands såvel som udenlands.

Fraværet af 'den store strategiske diskussion' medfører iflg. forskerne bl.a., at sikkerhedspolitik føres over til domstolene.

Fragmentering

Den ringe forståelse for sikkerhedspolitikkens nye status i en kompleks verden afspejles ud over 'silo-tænkningen' også i hjemlige sikkerheds- og beredskabsforhold.

I 1999 besluttede det danske Folketing i et telepolitisk forlig, at der ikke skal skelnes mellem modellen for ren kommerciel udvikling og sikkerheds- og beredskabsmæssige forhold, når det gælder indretning af samfundets infrastruktur for beredskabskommunikation. Den politik har man ikke fraveget siden, idet radiokommunikation til totalforsvaret også i dag baseres på rene private ejerforhold. Allerede i 1997 havde Folketinget med salget af Tele Danmark i øvrigt besluttet at bortsælge landets IT-infrastruktur med kobbernet og drift til en amerikansk koncern.

Oveni er det trods en længe ventet dansk 'Sårbarhedsudredning' i 2004 påfaldende, at arkitekturen i det danske beredskab fortsat ikke er på plads. Kommunalreformens og politireformens geografiske inddelinger matcher ikke hinanden. Alarmcentralerne, der er hele indgangen til nødopkald, indgår slet ikke i regeringens beredskabspolitik. Kommunernes risikoanalyser omhandler alene redningsberedskabet og har fokus på dimensionering og ikke på borgernes og samfundets sikkerhed. Og i spillet mellem stat og kommune understreger de statslige myndigheder, at sektoransvaret er det grundlæggende princip i beredskabet. Og hvordan kan en sådan fragmentering også blive anderledes? Beredskabsstyrelsen havde alene 'ambulance' og 'brand- og redning' at bidrage med, da strukturkommissionen som grundlag for sit arbejde bad Beredskabsstyrelsen om at præcisere de nye kommuners behov.

Svenske løsninger

Sverige har netop vedtaget en revideret svensk politik for global udvikling, hvor en række politikområder bringes sammen. Det overordnede mål er en retfærdig og global bæredygtig udvikling. Ligeledes har Sverige netop annonceret, at man fra 1. januar 2009 vil have etableret en ny myndighed for samfundsbeskyttelse og beredskab. Ud fra et helhedssyn ønsker svenskerne at skabe sammenhæng: (1) på tværs over alle ministerier, regioner, kommuner, erhvervsliv mv. (2) fra hverdagsrummet og køkkenet til den internationale scenes netværk, (3) i en styrket indsats før, under og efter en ulykke eller en krise.

Den nye myndighed skal ud fra 'et helhedssyn på samfundets kriseberedskab værne om befolkningens liv og sundhed, samfundets funktionalitet samt evnen til at opretholde grundlæggende værdier som demokrati, retssikkerhed samt menneskerettigheder'. Svenskerne mener med den nye myndighed at kunne øge livskvaliteten i det svenske samfund og betoner ydermere, at den nye myndighed indeholder et medborgerperspektiv.

I den nye selvstændige tvær-sektor myndighed lægges også ansvaret for beredskabets radiokommunikation (i Sverige Rakel, i Danmark SINE). I modsætning til Danmark fastholder Sverige i den nye myndighed et ansvarsprincip og reducerer det ikke til et sektoransvar. Men svenskerne går videre endnu, idet de i tilknytning til ansvarsprincippet betoner nødvendigheden af en god formåen til at samvirke med andre beredskabsaktører. Svenskerne har i en årrække med rette været stolte over indretningen af deres kriseberedskab, selv om skuffelser og alvorlige svigt også har ramt svenskerne. Når Svenskerne derfor i andet halvår af 2009 overtager formandskabet i EU, og Danmark er vært for FN's Klimakonference i København i 2009, skal vi nok få mere at vide om den svenske model.

Dansk indretning

Frem til februar 2009 skal en ny Forsvarskommission forberede endnu en aftale om dansk forsvars indretning. Hvordan i alverden kan en sådan kommission udføre sit arbejde uden en helhedsorienteret sikkerhedspolitisk strategi som grundlag? Hvordan skal vi f.eks. forholde os til en dansk indsats i Afghanistan uden en dansk politik for global udvikling? Og bør forsvarets ressourcer iøvrigt ikke være til rådighed i Danmark, når samfundssikkerheden er på spil? Selv USA har med etablering af Department for Homeland Security ønsket en helhedsorientering i landets sikkerheds- og beredskabshåndtering.

De i indledningen nævnte forskere mener, at fraværet af "den store strategiske diskussion" medfører, at sikkerhedspolitik føres over til domstolene. Men regeres skal der jo under alle omstændigheder! Så nu sidder gode danske beredskabsfolk som embedsmænd - uden forudgående diskussioner, uden eksistens af de nødvendige politiske dokumenter - og beslutter, hvem der i det danske Totalforsvar skal samarbejde med hvem og om hvad. Og det sker tillige i al hemmelighed. At kommunikationen skal kobles op på et privat, udenlandsejet sikkerhedsnet med 'hjemmestrikkede' løsninger, der ikke kan samarbejde med andre og ej heller over landegrænserne, kan ikke undre. Hvad skal og vil vi med den nye Forsvarskommission?

Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker og fmd. for brugerne af Professionel Mobil Radiokommunikation

I dag afholdes konference om det nordiske forsvar arrangeret af Dansk Institut for Militære Studier

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

'Silotænkning' er forsvarets sine qua non: forsvaret skal forsvare Danmark og ingen andre. At vi indgår i 'forsvars'samarbejde ændrer ikke ved det principielle: enhver nation sit forsvar. I internationale forhold har vi ingen venner, kun interesser. Det er simpelthen ikke muligt at formulere en forsvarsdoktrin der er ens for alle i NATO, ikke engang alle i EU. (Hvor blev i øvrigt vestunionen af? Nåhja, den døde da vi angreb Kosovo. RIP)

At beredskabet delvis er udliciteret er naturligvis bekymrende, det er en faktor som man ikke har fuld kontrol over, og derfor udgør det en sikkerhedsrisiko. På den anden side køber vi jo våben af private, i klassisk sikkerhedstænkning en kapitalbrøler.

Så nu sidder gode danske beredskabsfolk som embedsmænd - uden forudgående diskussioner, uden eksistens af de nødvendige politiske dokumenter - og beslutter, hvem der i det danske Totalforsvar skal samarbejde med hvem og om hvad.

Det er nok meget godt: krig er for vigtig til at blive overladt til politikerne.

Og jeg håber ikke, at henvisningen til Department of Homeland Security indikerer et ønske om noget tilsvarende i Danmark. Hemmelige tjenester er ofte en blandet velsignelse, og DHS er i praksis både anklager og dommer. Nu har vi jo indført hemmelig bevisførelse i dansk retspraksis, så man kunne frygte det værste.