Læserbrev

Politiseret dansk model

Debat
29. april 2008
Analyser af overenskomstsystemets funktion og udvikling viser et system, som er de facto politiseret. De mange overenskomstindgreb i nyere tid vidner herom

Information kalder det "en fatal fejltagelse" (24. april), når Sundhedskartellets fagforeninger går videre til det politiske niveau: "Et politisk indgreb er et nederlag for alle." Lederskribentens bekymring gælder 'den danske model', som ikke vil overleve politiseringen. Spørgsmålet er imidlertid, om lederskribentens opfattelse af modellen er korrekt og tidssvarende.

Analyser af overenskomstsystemets funktion og udvikling viser et system, som er de facto politiseret gennem fastlæggelse af statslige lønrammer og -konfliktløsningsmekanismer. De mange overenskomstindgreb, i nyere tid fra begyndelsen 1970'erne og fremefter, vidner også herom, (selv om parterne i systemet undertiden selvlegitimerende italesætter det som udelukkende aftalefrivilligt og konsensusbaseret). Og med den aktuelt stadig stærkere styring af den offentlige sektor, både økonomisk, ressourcemæssigt og ledelsesmæssigt, er de kommunale og regionale arbejdsgiveres kompetencer og manøvrerum formindsket, og det statslige niveau med dets regeringsudmeldte økonomiske rammer styrket tilsvarende. KL's formand og næstformand, Erik Fabrin og Anker Boye, taler om en 'dobbelt benlås' på kommunerne, og det er vist et ganske rammende udtryk. Fagforeningernes appeller om en politisk løsning, der indfrier deres krav, må forstås på baggrund af disse nye indsigter.

Overenskomst- og aftalesystemet er også politiseret på en anden måde:

Regeringens forfordeling af den offentlige sektor i forhold til den private gennem finans- og skattepolitikken er dokumenteret i Informations spalter af bl.a. økonom Henrik Herløv Lund. Herudfra udtrykkes bekymring for, at den offentlige sektor ikke tilføres de nødvendige økonomiske midler, der løser problemerne med rekruttering, fastholdelse, normeringer og arbejdsvilkår. Denne gradvise nedprioritering og utilfredsstillende løsninger vil kunne medvirke til en (øget) søgning over til den private sundheds- og serviceindustri, som regeringen sideløbende arbejder på at bygge op og favorisere.

I bakspejlet vil man - afhængig af overenskomstkonfliktens udgang - kunne sige, at regeringen ved overenskomstsituation 2008 anvendte den danske model til at afvikle den universelle velfærdsstat med. Et statsligt politikinstrument får hermed et nyt anvendelsesområde, her for en liberalistisk politik. Det er indsigter i dette nye terræn for den fagpolitiske kamp for medlemsinteresserne og velfærdsstatens bevarelse, der befordrer fagforeningernes sammenkædning og politisering - med basismobilisering og befolkningsstøtte som sine forudsætninger.

Dermed er der sat nye standarder for politisering, og 'den danske model' skal således forstås som en dynamisk model, hvor analysen af dens politikindhold bliver det centrale.

Emmett Caraker er arbejdsmarkedsforsker ved CARMA, Aalborg Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her