Læsetid: 4 min.

Skiftedag for menneskerettighederne

Nye lederskikkelser og nye udfordringer er på vej i 60-året for Den Universelle Menneskeretserklæring - ikke mindst i FN, hvor flere lande gør menneskerettighederne til gidsel i et politisk spil
FN-s generalsekretær, Ban Ki-moon, bør komplimenteres for sine bestræbelser på at standse rådets iver efter at skaffe sig kontrol med menneskerettigheds-kommissærens arbejde

FN-s generalsekretær, Ban Ki-moon, bør komplimenteres for sine bestræbelser på at standse rådets iver efter at skaffe sig kontrol med menneskerettigheds-kommissærens arbejde

Bebeto Matthews

25. april 2008

FN skal have ny menneskerettighedskommissær, og det danske Institut for Menneskerettigheder skal have ny direktør. Om de nye lederskikkelser, der skal afløse hhv. canadieren Louise Arbour og danskeren Morten Kjærum, begge jurister, vil kunne 'gøre en forskel' vil kun tiden vise. At skabe respekt og vilje til respekt om menneskerettighederne er under alle omstændigheder en gigantopgave.

Både FN's kommissær og Danmarks direktør har måttet kæmpe hårde kampe for denne respekt. I det vidt forgrenede FN-system er der et enormt svælg imellem erklæringernes og konventionernes idealistiske proklamationer og staternes konstante krænkelser. Også herhjemme har menneskerettighederne deres kritikere og foragtere blandt såvel topjurister som politiske partier. Mange er de interesser, som ubønhørligt arbejder på at svække, for ikke at sige nedbryde, menneskerettighederne.

I FN's Menneskerettighedsråd, dette ret nye organ, som man havde håbet ville blive i stand til at 'afpolitisere' det arbejde, der tidligere blev udført af FN's Menneskerettighedskommission, politiseres der som tilforn. FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, bør komplimenteres for sine bestræbelser på at standse rådets iver efter at skaffe sig kontrol med menneskerettighedskommissærens arbejde. Tidligere på året måtte han således understrege, at FN's Generalforsamling med fuldt overlæg har udformet uafhængige og tydelige mandater for forskellige slags menneskeretsarbejde. Underforstået: "Pas jer selv!"

Dermed sigtede han til Rådets afrikanske medlemmer, som havde søgt at få herredømmet over kommissærjobbet. Ulykken er, at det 47 mand store råd tæller hele 27 repræsentanter for Afrika og Asien, dvs. fra en række lande, der bestandig krænker menneskerettighederne og ønsker låg på al debat herom. Menneskeretsrådet vedtager fortsat den ene resolution mod Israel efter den anden, mens utallige blodige krænkelser fra andre dele af verden - sagde nogen Darfur, sagde nogen Tibet? - lades uomtalt. Dertil kommer en strøm af resolutioner om det skammelige i, at religioner ærekrænkes. Det er pudsigt nok hele tiden islam, der refereres til.

Nærmest teater

Nogen opmuntring kan man finde i, at Rådet just har påbegyndt en gennemgang af alle medlemsstaters 'menneskerettighedsstatus'. Trods de lovende forsikringer har proceduren dog hidtil mest af alt haft karakter af 'teater'. Dette blev tydeligt udstillet i Genève under de indledende tre timers gennemgang af første stat, Bahrain, der helt blev domineret af endeløs selvros fra østatens udenrigsminister Nizar Al Baharna.

Nå ja, Bahrains kvinder har altså absolut ligeret hvad angår ytringsfrihed. Og stemmeret fik de i 2002. De fleste af de 30 repræsentanter, der efterfølgende tog ordet, var fra muslimske rygklapper-lande. Hvad de satte fokus på var hovedsagelig de økonomiske og sociale rettigheder, og i mindre grad de borgerlige og politiske rettigheder. Bahrain har en atypisk befolkningssammensætning: Over en fjerdedel af de 720.000 indbyggere er ikke egne statsborgere.

Menneskeretsngo'er fra Bahrain forsøgte at komme i kontakt med repræsentanter for tre lande, som indgår i den gruppe, som foretager evalueringen af just Bahrain: Storbritannien, Slovenien og Sri Lanka. Men det måtte de kun, hvis Bahrains regering sagde god for det! Men det gjorde den ikke, hvilket kan hænge sammen med, at to af disse ngo'er, Bahrains Center for Menneskerettigheder og Bahrains Menneskerettighedsselskab, for nylig udsendte en rapport, der taler om tortur, kvindediskrimination, begrænsninger i foreningsfriheden, herunder ngo'ernes. Også det amerikanske udenrigsministeriums årsrapport er kritisk over for Bahrain og påtaler bl. a. manglende uafhængighed for domstolene.

Den imødesete kritiske kulegravning af Bahrain udeblev altså, ganske som forudset. På de gældende betingelser er det dog immervæk et fremskridt, at landegennemgangen overhovedet er sat i værk. Tidligere lykkedes det slet ikke at rette søgelyset mod grove krænkere af menneskerettighederne. Videre for tur står Algeriet, Argentina, Brasilien, Ecuador, Filippinerne, Finland, Indien, Indonesien, Monaco, Nederlandene, Polen, Sydafrika, Tjekkiet og Tunesien.

Protestkoret

FN's Menneskerettighedsråd er forsynet med hele 18 'ekspertrådgivere'. Da det kom frem, at en vis Jean Ziegler fra Schweiz var kandidat, var der en større kreds af mennesker, der rejste sig fra stolene! For nok er Ziegler en anerkendt ekspert i FN-systemet, sociolog og forfatter til striber af bøger, men han er også en højest kontroversiel skikkelse. Protestkoret talte bl. a. en sudansk aktivist, som repræsenterede ofre for voldshandlingerne i Darfur (som af nogle betegnes som folkedrab), en tidligere politisk fange fra Cuba, en tidligere vicestatsminister fra Sverige og en fremtrædende menneskeretsadvokat fra Canada.

Disse fik snart følge af ikke færre end godt en snes ngo'er, som kunne henvise til, hvordan Ziegler har udtrykt sympati med striber af diktaturstater og deres ledere, Cubas Fidel Castro, Libyens Muammar Ghaddafi, Etiopiens Mengistu Haile Mariam og Zimbabwes Robert Mugabe

Men Ziegler, der tillige er FN's rapportør om retten til mad, blev alligevel valgt. Sådan kan det gå, når man ræve sættes til at vogte gæs.

Henrik Døcker er tidligere journalist ved Ritzaus bureau. Han dækker nu menneskerettighedsspørgsmål for menneskeret.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

IHEU, the International Humanist and Ethical Union, fremsatte for et par måneder siden en erklæring overfor FN’s menneskerettighedsråd, der fastslog, at medlemslandene i OIC forsøger at underminere Menneskerettighedserklæringen fra 1948 sammen med udemokratiske stater som f.eks. Cuba og Rusland, så de er bedre i overensstemmelse med Cairoerklæringen om menneskerettigheder i islam (Cairo Declaration of Human Rights in Islam):

http://africa.reuters.com/wire/news/usnL12772652.html

Cairoerklæringen slår fast, at menneskerettighederne altid er underordnet sharia.

OIC ønsker, at begrebet blasfemi defineres så bredt, at det i realiteten kan være en menneskerettighedskrænkelse, at kritisere overgreb, hvis de er i overensstemmelse med sharia! Det vil først og fremmest gå over ytringsfriheden.

Uddrag fra Reuters telegram om IHEUS’ erklæring:

“De islamiske stater ser udelukkende menneskerettigheder ud fra islamiske principper, og vil alene i kraft af deres antal blive dominerende indenfor FN-systemet. FØLGERNE FOR MENNESKERETTIGHEDERNES UNIVERSALITET ER FORUROLIGENDE."

(Fordi alle mennesker ikke er lige ifølge Csharia; ikkemuslimer og kvinder har færre rettigheder og flere pligter end muslimske mænd.)

”OIC har aktivt forsøgt at fremme organisationens Cairo Declaration of Human Rights in Islam fra 1990, som organisationen hævder, komplementerer den universelle menneskerettighedserklæring, men kritikere som IHEU hævder, at Cairoerklæringen på mange områder er i modstrid med de universelle menneskerettigheder".

IHEU er ikke en antireligiøs organisation.

Humanisterne i IHEU, der omfatter troende fra mange forskellige trosretninger, der støtter adskillelse af religion og stat, såvel som mange ateister og agnostikere, hævder, at forsøget på at få menneskerettighederne til at omfatte beskyttelse mod krænkelser, er del af OIC’s bestræbelse på, at udvide Cairoerklæringen til den internationale sfære.

OIC har med opbakning fra afrikanske og cubanske allierede presset på for at få vedtaget stadigt stærkere resolutioner, der forbyder krænkelser, siden den verdensomspændende konflikt over tegninger i en dansk avis for to år siden, som muslimer anså for en fornærmelse mod deres religion.

Ifølge IHEU betyder den resolution, som FN's Generalforsamling vedtog i december, at stater nu "KAN DEFINERE DISRESPEKT SOM DET PASSER DEM”.

Det betyder i praksis, at det ifølge FN fremover kan være en overtrædelse af menneskerettighederne at kritisere menneskeretskrænkelser, hvis de er religiøst retfærdiggjort! Hvilket i praksis betyder, at man ikke må kritisere overgreb, hvis de er i overensstemmelse med sharia, selvom sikher også kan være besværlige.

Ifølge det sudanesiske retsvæsen omfatter begrebet disrespekt åbenbart også, at en idealistisk lærerinde, der lader sine elever kalde deres klassebamse for Muhammed ...

McCain har foreslået at lande med et demokratisk system, danner en blok indefor FN som modsvar til den muslismke blok, der forsøger at gøre Cairoerklæringen om mennekserettigheder i islam til gældende norm verden over.

"Dermed sigtede han til Rådets afrikanske medlemmer, som havde søgt at få herredømmet over kommissærjobbet. Ulykken er, at det 47 mand store råd tæller hele 27 repræsentanter for Afrika og Asien, dvs. fra en række lande, der bestandig krænker menneskerettighederne og ønsker låg på al debat herom. Menneskeretsrådet vedtager fortsat den ene resolution mod Israel efter den anden, mens utallige blodige krænkelser fra andre dele af verden - sagde nogen Darfur, sagde nogen Tibet? - lades uomtalt. Dertil kommer en strøm af resolutioner om det skammelige i, at religioner ærekrænkes. Det er pudsigt nok hele tiden islam, der refereres til."

Så længe FN har det umådeligt væmmelige udemokratiske problem, så mener jeg ikke at Danmark skal bryste sig af at være en del af FN.

Forleden dag læste jeg at Ritt Bjerregaard mente at vi skulle være stolte af at have FN afdelinger/bygninger i Danmark. Hvordan hænger det sammen med at FN rummer så mange udemokratiske og diskriminerende lande? Ritt Bjerregaard må have vrøvlet mod bedre vidende.

Hvordan kan det være at vi stadigvæk har politikere i Danmark der ligger på på knæ for en organisation FN der er i demokratisk opløsning?

Jeg mangler at vi ser danske politikere der tager afstand fra de udemokratiske lande i FN. Jeg kan ikke forsvare FN over for mine børn f.eks. De tror på demokrati og menneskerettigheder. Og de og jeg kan ikke forstå at vi skal være stolte over at have FN i Danmark, og være en del af FN, når en stor del af FN repræsenteres af udemokratiske lande der ikke overholder FN's menneskerettigheder. Lande der ikke har ytringsfrihed, ligestilling og demokrati, som vi tror på og respekterer.

Danske politikere bør gå forrest med at få skabt et ny FN kun bestående af demokratiske lande som vi kan være bekendt at være en del af. Det er uetisk at deltage i et FN der er til skade for vores frihedsrettigheder. Vi bør tænke på vores børn. De skal ikke vokse op til et FN og en verden der udvikler sig mere og mere udemokratisk og ytringsfrihedsfjendsk.

Lad os få et nyt FN. Det gamle FN duer ikke mere. Tiden er en anden end da FN blev skabt. Vi bør tænke nyt og demokratisk.

Hold nu op med det hykleri, Dorte. Du har ofte nok demonstreret, at du ønsker menneskerettigheder forbeholdt hvide protestanter.

Dorte
I verden som den nu engang er må man være indstillet på at forhandle med 'fanden selv' så længe det fører et skridt i den rigtige retning. Vi kan godt lave en klub for de demokratiske lande (og hvem er de så helt præcist?) de vil desværre bare ikke få den store indflydelse på verden gang
Det nytter ikke at stille ideale fordringer i en prosarisk verden

Heinrich R. Jørgensen

Et "demokratisk" FN, for demokratiske lande, er en af Dortes yndlingskæpheste

Har nogen tal på hvor mange gange dén vandartede krikke efterhånden er blevet skudt i sænk i andre tråde?

Heinrich R. Jørgensen

Næh, nej, Per - de er da alle rene engle.

Jeg synes derimod jeg har set talrige indlæg de seneste uger, der fremhæver dig som debatsitets ondeste aktør, der aldrig har gode argumenter for noget som helst, og altid forfalder til den nedrigste personangreb.

Er du en del af ondskabens akse, Per?

Jeg tror, problemet er, at jeg somme tider bliver træt af deres klicheer og rygmarvsreaktioner og giver dem igen med samme mønt. Det har de svært ved at tåle - kender du udtrykket "skallesmækkende mimoser"?

Heinrich R. Jørgensen

"skallesmækkende mimoser" er ny for mig :-)

Jeg ved snart ikke hvad der virker. Når det en sjældent gang lykkes at have en nogenlunde meningsfuld samtale med en af ulvene, hyler de andre desto højere imens. De gange jeg reagerer, skyldes det som regel, at min frustration når jeg driller (eller mobber) bliver lidt mindre. Noget andet formål end egen "fornøjelse" tror jeg ikke det tjener.

I er ikke onde. I er bare nogle fjolser.

Kan I ikke se problemet i, at FN undergraver menneskerettighederne?

Prøv at svare med argumenter for en gangs skyld ...

Kære Jakob, når du nu for en gangs skyld skriver kort og konkret i stedet for at præke:

Jo, jeg kan se problemet. Men jeg kan også se et stort problem i, at USA undergraver FN ved at overfalde nationer, der overtræder FN-resolutioner, samtidig med at Israel har fået lov til at gøre det i årtier. Og det er altså ikke kun resolutioner dikteret af "afrikanske diktaturstater", men af samtlige FN-lande minus USA, Israel og somme tider et par stykker til. Også under den kolde krig var både USA og Sovjet yderst selektive i deres kritik af menneskerettighedsovergreb.

Men jeg kan også se et endnu større problem i en verden, der IKKE har et overnationalt forum, hvor samtlige (næsten) nationer kan mødes og tale sammen snarere end slås.

Lad mig fortælle dig en lignelse (jeg har vist brugt den en gang før, men alligevel): I vores grundejerforening er der en regel om, at man ikke må bruge støjende haveredskaber fra lørdag kl. 16 til mandag morgen. Langt de fleste efterlever den, men måske en 4-5 stykker overtræder den og gør, hvad der passer dem. Derfor er det somme tider blevet foreslået at ophæve reglen, men vi bliver altid enige om at beholde den, fordi den dog afholder langt de fleste fra at genere deres naboer, og hvis den ikke var der, ville langt flere opføre sig hensynsløst.

Kan du se parallellen? Det er måske et lidt nøjsomt forsvar for FN, men så længe vi ikke har noget bedre, må vi få det bedste ud af det. Og hver eneste gang menneskerettighedserklæringen faktisk forhindrer et overgreb - og det sker virkelig af og til - bliver verden blot LIDT mindre uretfærdig.

Heinrich R. Jørgensen

Tak til Jakob for at medgive, at hverken Per eller jeg er onde :-) Jeg mener dog ikke nogen af os er fjolser heller.

Jeg er vist temmelig meget på linie med Per Vadmand i dette spørgsmål, og tilslutter mig hvert et ord i Pers indlæg ovenfor.

Der er naturlig endnu langt flere uhensigtsmæssigheder med UN, bl.a. de, der nævnes i artiklen. Det er vanskeligt at tage UN alvorligt. Men uagtet alle uhensigtsmæssighederne, intrigerne og mængden af nonsens, tjener det ikke meget formål at tale om at opløse organisationen, førend der er udtænkt et alternativ der er bedre.

Jeg erindrer, at vi har været rundt om emnet adskillige gange før. Jeg har ingen bud hvordan UN reformeres, eller hvad der skulle sættes i stedet. Jeg har dog en holdning til Dortes forslag, som jeg og andre har argumenteret grundigt imod tidligere. Var det så stor en succes, at det skal gentages?

Demokratiske lande som Danmark behøver ingen udenlandske menneskerettigher til at diktere vores love, regler, rettigheder, pligter osv., det kan vi godt selv.

Disse diktater udefra er en KRÆNKELSE af vort lands selvbestemmelse og vort folks ret til selv at bestemme her uden indblanding udefra.

Vi bør melde os ud af alle disse udspekulerede udenlandskskabte rettighedskrav.

Vi bør kræve at være herre i eget hus UDEN alle disse smarte menneskers udspekulerede rettighedsopdigtede normer, som kun skal knægte demokratiske landes selvbestemmelse og tvinge fremmede kræfter ind med diktatoriske krav imod os.

Vi bør afmelde os alle sådanne regler, vi kan sagtens regulere os selv med vort danske demokrati uden juridiske KRAV fra nogen udenlandske mennesker og deres interesser mod os her.

Hvis udlandet ikke har tillid til Danmarks egne love og regler, kan de blive langt, langt væk fra vore grænser og vort folks land og selvbestemmelses-RET !

Det var topembedsmænd fra FN, der undergracede embargoen mod Irak. Et af de få områder, hvor embargoen var effektiv var vandrensningsudstyr, hvilket kostede en halv million irakiske børn livet. Børn af modstandere af regimet selvfølgelig. Madeleine Allbright, der fordømte muhammedtegningerne, mente at de mange døde børn var prisen værd, fordi hun troede at embargoen virkede.

Selv Kofi Annans søn var involveret i skandalen.

Det er de udemokratiske lande i FN, med Kina og de muslimske lande i spidsen, der forhindrer at folkemordet i Sudan bliver stoppet. Den regeringsstøttede janjaweedmilits bruger en blandning af massevoldtægt, nedbrænding af lansdbyer og bestialsk totur til at fordrive den oprindelige befolkning fra Darfur.

Det er de udemokratiske lande i FN, der står bag den ene resolution efter den anden, når den eneste demokratiske stat i mellemøsten, Israel, bruger lidt for håndfaste midler mod nabolande, der vil udslette Israel, men som stoprt set ikke kritiserer de systematiske overgreb på menneskerettighedrne som forekommer i ALLE muslimske lande.

Den tidligere formand for IHEU konstaterer, at OIC prøver atudstrække deres særlige begrænsede menneskerettigheder, hvor alle menneskeskabte love er underordnet sharia til ikemuslimske lande, hvilket betyder at kritik af overgreb kan blive en menneskeretskrænkelse, hvis overgrebene er i overensstemmelse med sharia.

Det handler altså om, at FN fortsat skal beskytte ofre for menneskeretskrænkelser, eller om FN skal beskytte despotiske regimer, der krænker menneskerettighederne.

Den tidligere SS'er, Kurt Waldheim var formand for FN og han kendte til jødeudryddelserne:

"The report on Kurt Waldheim's activities on the Balkans during World War II attracted political attention when its conclusions became known in 1988. But the report itself was never published. It is an important document in connection with any discussion on war crimes and responsibility. It proves that Waldheim, to a certain extent, knew of deportations of Jews and Italian soldiers as well as of massacres of towns and civilian populations. It concludes that by endorsing documents relating to the interrogation of prisoners who were subsequently executed, First Lieutenant Waldheim had knowledge of them and of those events, and also became part of the military machine which brought about those events. Waldheim's claim that "knowledge of a crime is not a crime itself" is not regarded in the report as acceptable without qualification.

By the International Commission of Historians (The Waldheim Commission)."

Den organisation skal ikke diktere os, hvordan menneskerettighederne skal fortolkes. Det er den simpelthen ikke parat til.

Jacob schmidt Rasmussen

" Kan I ikke se problemet i, at FN undergraver menneskerettighederne?

Prøv at svare med argumenter for en gangs skyld ..."

Heri ovenstående citat ligger påstanden om at det er alle de muslimske lande, der ændrer FN til et organ der undergraver menneskerettigheder.
At oic landende forsøger at presse Cairo erklæringen igennem er selvfølgelig problematisk, og bør ikke kunne ske. Hvilket nok heller ikke kan realiseres da der i FN er noget der hedder vetoret som er forbeholdt enkelte lande. Herunder ingen muslimske.

En vetoret, som U.S.A jævnligt bruger til at stoppe al den kritik der er af Israels besættelse, og de jævnlige vedholdende krænkelser af menneskerettigheder overfor den palæstinensiske befolkning.

Problemet med Jacob Schmidt Rasmussens og Dorthes kritik af FN er, for mig at se, ikke seriøs, da den som altid bunder i et angreb (had) mod islam/muslimer.

Netop derfor bliver der fra disse personer heller ikke nævnt noget om USA's underminering af menneskerettighederne. Hvilke må være de værste da de som bekendt iscenesætter sig som bannerførere indenfor den frie verden, menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokrati. Og ydermere er det land der gør mest brug af deres vetoret.
Og hvad med de danske forhold der grænser sig til brud på menneskerettigheder. For ikke at tale om den danske underminering af FN som instans, da vi ignorerede ulvoligheden af vores deltagelse i angrebskrigen mod Irak.

Afslutningsvist kan man derfor godt give Jacob Schmidt Rasmussen ret i hans påstand om at FN undergraver menneskerettighederne, han udelader dog at det for størstedels vedkommende er i kraft af os selv.

Problemet er ikke kun at OIC systematisk forsøger at undergrave menneskerettighedrne og at udemokratiske medlemslande konsekvent kritiserer Israel og konsekvent undlader at kritísere overgreb, der er i overensstemmelse med sharia, selvom det mildest talt er slemt nok, at det lykkedes OIC at få FN's generalsekretær til at gøre det muligt for despotiske stater, at gøre det til en menneskeretskrænkelse, at krtitisere overgreb, der er i overensstemmelse med sharia.

Og det gælder selvfølgelig ikke kun muslimske overgreb, men ALLE religiøst retfærdiggjorte menneskeretskærnkelser, som jeg er kritisk overfor, så Mads K, der antyder, at min kritik af OIC kan afskrives om islamofobisk, har simpelthen ikke ret.

Jeg har også kritiseret f.eks. den danske terrorist Niels Christian Nielsen fra den nyhinduistiske organisation Ananda Marga, der forsøgte at starte et kup mod den lovligt valgte regering i West Bengal. Jeg har også kritiseret den katolske kirkes andel i folkemordet i Rwanda.

Men det er sjældent, der er grund til at kritisere herbonede katolikker og hinduister; de indretter sig på det danske samfunds præmisser og forsøger kun at få indflydelse med lovlige og fredelige midler.

Derfor er det sjældent jeg kritiserer dem. Jeg er altså ikke islamofobisk, så Mads K slipper ikke for at forholde sig sagligt til min kritik, hvis han da er en hæderlig debattør.

Hovedproblemet med de udemokratiske landes indflydelse i FN er at de medbringer en korrupt embedskultur, hvilket fik embargoen mod Husseins regime til at blive så ineffektiv, at den kun ramte Husseins modstandere og det er også de udemokratiske lande i FN, der forhindrer en reel indsats mod det islamistiske, sudanesiske regimes folkemord på landets religøse minoriteter.

Er den kritik "islamofobisk", Mads K:?