Læsetid: 2 min.

Ytringsfriheden er også en pligt

Da dagens læserbrevsskribent brugte sin ytringsfrihed, fik hun Karen Jespersen på nakken. Med det angreb risikerer ministeren at miste den sidste rest af jordforbindelse til verden uden for Christiansborgs gange.

Da dagens læserbrevsskribent brugte sin ytringsfrihed, fik hun Karen Jespersen på nakken. Med det angreb risikerer ministeren at miste den sidste rest af jordforbindelse til verden uden for Christiansborgs gange.

Carsten Lauridsen

23. april 2008

Ytringsfriheden for offentligt ansatte er under pres. Det kan få alvorlige konsekvenser at fortælle om sine oplevelser. Der er utallige eksempler.

Efter at have kritiseret et nyt radiosystem offentligt blev en ambulanceredder fritaget fra sit job og forflyttet. Han havde påpeget, at en fejl i systemet kostede menneskeliv.

En kommunaldirektør blev skarpt kritiseret af byrådet for at sige, at kommunalreformen har medført stress blandt kommunale chefer. En sagsbehandler fra Samsø blev fyret, da hun blandt sine kollegaer udtalte, at hun fagligt var uenig med sin leder.

Ytringsfriheden er intet værd, hvis brug af den kan koste både job og indflydelse.

Jeg oplevede selv ytringsfrihedens omkostninger, da 16 socialrådgivere fra Kalundborg Kommune gjorde opmærksom på, at de ikke længere kunne overholde servicelovens løfter. Som sygeplejerske fortalte jeg om mine erfaringer med at sende et seksuelt misbrugt barn hjem, velvidende at kommunen ikke havde ressourcer til at reagere i tide. Sådan er Danmark desværre blevet, og netop derfor er det helt og aldeles nødvendigt, at vi fortæller om vores oplevelser, når systemet fejler.

Det gør vi med en klar forventning om, at de ansvarlige politikere gør noget ved fejlen, så vi ikke senere kan fortælle om de samme svigt. Derfor forventede jeg, at velfærdsminister Karen Jespersen greb til handling, så svigtene blev stoppet. I stedet iværksatte ministeren en undersøgelse af, hvorvidt jeg personligt havde begået en fejl!

Det er under lavmålet og det kuer min og alle andre offentligt ansattes ytringsfrihed!

Der er brug for, at offentligt ansatte fortæller om deres oplevelser. Ytringsfriheden er ikke noget værd, hvis vi ikke bruger den. Den er en ret, men den er også en pligt.

"Sygeplejersken skal medvirke til at synliggøre de konsekvenser, de politiske prioriteringer får for sygeplejen" står der i de sygepleje-etiske retningslinjer

Vi er forpligtede af vores faglighed og vores viden, vi er forpligtede overfor os selv og ikke mindst overfor alle de mennesker, der modtager vores hjælp. Mennesker, som ikke er klar over, om den behandling de får, er fagligt forsvarlig, eller som ikke har ressourcerne til selv at tage sagen op og fortælle om svigtene. Kun derved kan politikerne høre om konsekvenserne af deres politik.

Det kan være en mindreårig asylansøger, som har tilbragt hele sin barndom i et asylcenter, og hvor man som fagperson kan se, at det truer vedkommendes sundhed. Og det kan være et seksuelt misbrugt barn, som ikke får en forsvarlig støtte pga. ressourcemangel i kommunerne.

Regeringen har profileret sig som ytringsfrihedens forkæmper, og ofte har de talt imod selvcensur. Ikke desto mindre kuer ministeren vores ytringsfrihed, og derved risikerer hun at miste den sidste rest af jordforbindelse til verden uden for Christiansborgs kringlede gange.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Muslimer og offentlig ansatte skal raportere til myndighederne, hvis de ser noget ulovligt på arbejde, ikke dække over det som man gør i de muslimske og andre lande, folk ikke vil leve og bo i fremfor her.