Kronik

Skal Danmark sikre fødevarer?

I de flestes bevidsthed er fødevaresikring et begreb, der hører u-landene til, men med den nye stigning i priserne på fødevarer verden over, er det måske tid til at se på den danske indsats på området
En kvinde sier ris på Filippinerne, et af de lande hvor fødevarekrisen rammer hårdt. Krisen sætter sig også spor i Danmark.

En kvinde sier ris på Filippinerne, et af de lande hvor fødevarekrisen rammer hårdt. Krisen sætter sig også spor i Danmark.

Cheryl Ravelo

Debat
24. maj 2008

Som omtalt i Information i en lang række artikler er fødevarepriserne stærkt stigende i Danmark og i resten af verden. Årsagerne er mange. Fejlslagen høst på flere kontingenter, stigende efterspørgsel efter især animalske madvarer i Østens vækstøkonomier, efterspørgsel efter korn til biobrændstof til biler m.m.

De største tabere i denne udvikling er de fattige i verdens u-lande, fordi de har mindre købekraft end f.eks. den industrialiserede verden. I Europa er effekterne ikke så katastrofale. Her nyder mange borgere stadig godt af let adgang til butikker med en overflod af madvarer fra hele verden, som de har råd til at købe.

Der er dog også borgere i Europa, som ikke nyder disse privilegier. Deres adgang til at få nok sund mad er usikker, og de fødevarer, de har adgang til, indeholder ofte for lidt af de nødvendige næringsstoffer. Sådanne borgere er fortrinsvis at finde blandt de fattige befolkningsgrupper, som findes i alle lande i Europa.

Fattige borgere har en usikker indkomst og mangler i mange tilfælde tilstrækkeligt mad, ligesom deres mad er af en dårligere kvalitet. De har kun sparsomt udstyr i køkkenet til at opbevare og tilberede maden, og mangler i mange tilfælde også viden og færdigheder på området. Disse forhold skaber problemer med at opretholde godt helbred og velvære. Man kan sige, at de fattige borgere mangler den sikkerhed på madområdet, som bedre stillede befolkningsgrupper nyder.

Begrebsdefinition

Når vi taler om 'fødevaresikkerhed' i Danmark svarer det til det engelske 'food safety', altså sikker mad. Der må ikke være farlige bakterier, tungmetaller eller pesticidrester i maden. Man har imidlertid et andet begreb på engelsk, nemlig 'food security'. Det dækker sikkerheden for, at borgerne har adgang til at sammensætte en sund kost, Faktisk er der ikke noget specielt ord på dansk, der dækker begrebet. Det samme gælder på flere andre europæiske sprog. Årsagen er måske, at vi i mange år har levet med en situation, hvor der ikke var mangel på sunde fødevarer i vores del af verden. Begrebet 'food security' har derfor mest været relevant i u-landssammenhæng.

Imidlertid ser vi, at begrebet bliver brugt igen om forhold i de 'rige' europæiske lande i forbindelse med manglende tilgængelighed af sunde madvarer. Den manglende tilgængelighed kan skyldes, at man ikke har råd til at købe tilstrækkeligt af sunde fødevarer, men det kan også skyldes fysiske forhold, f.eks. at man opholder sig i en institution eller en skole med manglende eller utilstrækkelig madordning, eller at man bor et sted, hvor lokale fødevarebutikker forsvinder eller holder op med at sælge sunde madvarer, som frisk frugt og grønt.

Ordene 'security' og 'safety' oversættes begge til dansk med ordet 'sikkerhed'. Det betyder bl.a., at vi i Danmark stort set udelader 'food-security'-dimensionen i debatten om fødevarer og politik, og derfor har vi behov for at differentiere og præcisere begreberne. På Suhr's er vi sammen med andre begyndt at bruge begrebet fødevaresikring, når vi arbejder med 'food security'.

Det er vigtigt at understrege, at begrebet fødevaresikring både omfatter mængden af mad samt madvarernes indhold af alle vigtige næringsstoffer. F.eks. vil overvægtige og fede børn, specielt dem fra familier med lav indkomst, ofte få for meget energi i kosten fra madvarer, der indeholder meget fedt og sukker. Samtidig kan deres kost indeholde for få af de næringsstoffer, som findes i mindre forarbejdede fødevarer og som er nødvendige for normal vækst og udvikling.

Et dansk problem?

Det er også vigtigt at huske, at fødevaresikring nødvendigvis må sætte krav til fødevareproduktionens bæredygtighed. Fødevareproduktionen skal kunne tilfredsstille borgernes behov for mad uden at bringe produktionen i fare på hverken kort eller på lang sigt. Ellers er der ingen fødevaresikring for borgerne i fremtiden. Ideelt set har en nation opnået fødevaresikring, når:

1. Der er fysisk og økonomisk adgang for alle til tilstrækkelig ernæringsrigtig mad til at leve et aktivt og sundt liv.

2. Fødevareproduktion og -distribution er bæredygtig.

3. Fødevareproduktion, -distribution, -forhandling og -markedsføring er baseret på og styret af demokratiske, retfærdige, upartiske, moralske og etiske værdier.

4. Maden er personligt og kulturelt acceptabel.

I Danmark har vi et socialt sikkerhedsnet, som på mange måder er mere tætmasket, end det man finder i blandt andet USA og Storbritannien. I de senere år har vi imidlertid set en række stramninger i overførselsindkomster, som f.eks. 300 timers reglen, lav starthjælp og loftet over kontanthjælp. Samtidig med disse stramninger i overførselsindkomsterne for de mest udsatte er priserne på bolig og på fødevare steget markant.

De markante prisstigninger på fødevareområdet er gået hårdt ud over brød og mel - et rugbrød er eksempelvis steget næsten 18 procent i løbet af 2007. Også inden for mejeriprodukter er der sket en markant stigning på næsten 18 procent.

Priserne på grøntsager er ligeledes steget. Dette er alle vigtige fødevarer rent ernæringsmæssigt. En lav indkomst kombineret med stigende udgifter på især bolig betyder, at man bliver nød til at skære ned på mængden af mad eller vælge billigere produkter, der ofte har ringere ernæringsmæssig kvalitet.

I Danmark er der en klar sammenhæng mellem fødevareforbrug, ernæring, livsstilssygdomme og social status. Bl.a. er der dobbelt så mange fede blandt personer med kort uddannelse som blandt personer med lang.

De store sociale forskelle i forekomsten af overvægt og fedme genfindes også i kosten. Ifølge tal fra Danmarks Statistik bruger en husstand i den højeste indkomstgruppe omkring 44.000 kr. på mad om året, hvorimod man i den laveste kun bruger lidt over 13.000 kr. Hvad tallene dog ikke viser er, om man rent faktisk kan købe en sund kost for kun 13.000 kr. årligt.

Udsatte grupper

Ser vi nærmere på to særligt sårbare grupper, hhv. personer på overførselsindkomster generelt og gruppen af ældre specifikt, danner der sig et særligt skræmmende billede af problemerne med fødevaresikring i Danmark. En rapport fra Københavns Kommune om levevilkår og fattigdom viser, at 66.000 københavnere lever under en fattigdomsgrænse, som kommunen har fastsat.

For en enlig mor i undersøgelsen betyder det, at hun og børnene må spise ensformigt og have sultedage en gang imellem. Der er kun råd til kød og frisk frugt og grønt nogle gange. Flere af de adspurgte nævner, at de primært køber varer som pasta, kartofler, rugbrød, havregryn og mælk, da de ikke har råd til at have en alsidig kost. Hvis vi vender blikket mod de ældre og syge i Danmark, kan man også finde eksempler på problemer med fødevaresikring.

I 2006 lavede Danmarks Fødevareforskning en undersøgelse af maden i de danske plejehjem. Resultaterne viste, at seks ud af 10 ældre på plejehjem er undervægtige. Ifølge Ældre Sagen har cirka 300.000 folkepensionister ikke meget mere end folkepensionen at leve for. Det er typisk en tredjedel af folkepensionen, som er tilbage efter, at de faste udgifter er betalt, der går til indkøb af fødevarer.

Da der som regel ikke er andre steder at tage pengene fra, så rammer prisstigningerne på fødevarer hårdt. Ældre Sagen har over en længere periode fået flere og flere henvendelser fra pensionister, som ikke kan få pengene til at slå til.

Manglende kontrol

Hvis vi ikke i Danmark begynder at skelne mellem 'fødevaresikkerhed' og 'fødevaresikring' mister vi fødevaresikrings-dimensionen i debatten om fødevarer og politik.

Det er interessant at bemærke, at medens 'fødevaresikkerheden' i Danmark sikres gennem et omfattende nationalt og internationalt regelværk og gennem kontrol i alle led fra jord til bord, findes der ingen regler eller kontrol, der sikrer befolkningen 'fødevaresikring'.

En bedre fødevaresikring opnås ikke alene ved at gøre en indsats for at forbedre borgernes mulighed for at foretage informerede valg blandt udbuddet af fødevarer i butikkerne - da slet ikke i en verden hvor mange og ofte stærkt kommercielle stemmer taler. En bedre fødevaresikring må også opnås gennem fødevarepolitisk lovgivning og anden indgriben, samt ved at arbejde med fødevaresikring inden for forskning og undervisning. Endvidere er det vigtigt at interessenterne involveres i arbejdet med fødevaresikring, dvs. staten, kommunerne, fødevareproducenter, detailhandel og forbrugerorganisationer.

Søren Tange Kristensen er Lektor, Ph.d. og Pernille Malberg Dyg er adjunkt på Suhr's Seminarium, der er en del af den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

god kronik jeg er enig i mange af kronikkens synspunkter, men ønsker kun at tilføje et par yderligere synspunkter.

For mig er fødevare sikkerhed og energi sikkerhed to sider af samme sag.
Vi vil opleve at prisen på den "tradisionelle industri fødevare" den vokser sin omkostning i samme takt som energi priserne galopere op,

Mens de økologiske fødevare kan på grund af deres umilbare lidt lavere energi omkostning bedre fastholde deres pris nivue, Derfor kan økonolgi faktisk godt beskrives som fødevare forsyninges, vedvarnde energi.

Ved at genlokalisere den primære fødevare forsyning, og gøre forsyningen økologisk der forsikre vi vores omkostning og gør prisen på fødevare inflasions sikker, for olie prisen vi i fremtiden ganske som i fortiden afgøre prisen på vores mad. Da olien var billig der var maden også billig, nu er olien dyr så bliver maden også dyr, så enkelt og logisk er det faktisk, Derfor skal denne cirkel brydes ved at frigøre både energi og fødevare forsyningen fra olie økonomien, her er en gen lokalisering af især den primære basis fødevare forsyning livsvigtigt for denne udvikling.

En standart gennemsnits fødevare den rejser ca 2000-3000 km fra jord til bord. og energi omkostningen er ca 10 forsile kalorier pr kalorie mad, Derfor er det logisk og naturligt at når de forsile kaloier stiger i pris så stiger fødevare kalorierne også tilsvarnde i pris.

Hvad er svaret hvad er løsningen Svaret er hårdt arbejde og løsningen er sved blod og tåre, der existere ikke nemme løsninger på dette problem. at genopbygge vores gamle lokale fødevare forsyning bliver en lang og hård kamp der afgør hvor godt vi klare krisen der er på vej. Vi kender idiaelt men vejen til at nå dette idal er både lang steenet og hård. Det er som at bestige md everst for første gang, for vi ønsker både en forsynings sikker fødevare forsyning. Et af mine svar og foreslag er at indføre en co2 moms der skal være er en variabel afgift på at indføre en co2 kvote på markdet, DVS alt co2 omkostning kommer direkte til at afspejle sig i varens færdige pris, alle mellemhandler med co2 kg kan afskrives mens den vare der forbruger mist co2 vil derfor også ha den laveste pris, dette favuritisere automatisk den lokalt produceredede økologiske vare der bliver kompenceret for den externalerty som der nu gør den tradisionelle forsit kemiske fødevare mere konkurance dygtigt som energi priserne er nu. det er vigtigt at gøre det nu hvor energi priserne stadigt er relativt billige, det er forsent om 10 år der koster energi det vide ud af øjnede og det kommer til at afgøre vores fremtids velfærd

'food safety' = fødevare sikkerhed
'food security' = fødevare tilgængelighed

Interessant artikel om forsyningssikkerhed af fødevarer i skyggen af fødevaresikkerhed.

Når fødevaresikkerhed har topprioritet i European Food Safety Authority skyldes det, at patogene mikroorganismer og kemiske uønskede stoffer (f.eks. dioxin) og prioner i værste fald kan medføre dødsfald blandt mennesker.

Når forsyningssikkerhed har lavere prioritet skyldes det erkendelsen, at den vestlige verden inkl. EU er et overflodssamfund både hvad angår mad og materielle goder. På trods af fattigdom i storbyer som københavn og Bruxelles, så kan det ikke sammenlignes med fattigdom i Brasilien eller Indien og slet ikke med fattigdom i Afrika.

Fattige i den vestlige verden har flere muligheder end fattige i latinamerika, Asien og Afrika for at få opfyldt kroppens basale behov for næring og leve et sundt liv.

Her er et par eksempler som naturligvis kun er brikker i det store spil:

1. Jeg har på et tidspunkt udarbejdet en køb billigt - sundt liste over en række fødevarer som er kendetegnet ved at have en høj næringstæthed selvom de er billige. De fleste kan købes billigt i discount-butikker og jeg har brugt mig selv som kernesundt eksempel på, at det kan lade sig gøre at leve ekstremt billigt og bevare kroppens velvære. Det handler lige så meget om at bruge kroppen aktivt hver dag, altså den fysiske aktivitet.

2. I Danmark er der mange af naturens frugter der ender som nedfalden frugt. Det står enhver frit for at samle frugter, bær og fange sild i havnen. Som eksempel har vi sidste år samlet blåbær, hyldeblomst, æbler, hindbær, hyben, blommer og fanget sild, ørreder m.m. Mange buske og træer kan lovligt rippes mens private træer ofte kan plukkes med ejerens accept.

3. Der er lavet mange undersøgelser som dokumenterer, at uhyrlige mængder af fødevarer smides væk hvert år. Det skyldes, at indkøbsvognen overfyldes selvom opbevaringsfaciliteterne ikke har tilstrækkelig kapacitet, så fødevarerne smides væk, iøvrigt ofte uden at de fejler noget. I fattige lange ville dette overskud sandsynligvis blive spist fra affaldet, men vi mangler et system så dette overskud samles ind, fordeles eller genanvendes.

4. Der er 500,000 hunde i Danmark, hvilkdet betyder at de fleste familier har hund eller et andet kæledyr. Det er en luksus som er ejerne vel undt, men med begrænsede ressourcer hos fattige er det en prioritering om hunden skal fodres eller de penge skal bruges på mad. Det er min opfattelse at mange med lav indkomst alligevel vælger at have et kæledyr, hvilket må anses som en luksus hvis maven knurrer.

5. Der er en øget forekomst af fedme som paradoksalt nok er hyppigere i familier med lav indkomst. Det illustrerer, at selv med en lav indkomst er det muligt at indtage mere føde end kroppens behov for energi (det gælder ikke nødvendigvis for næringsstoffer, men man kan jo tage en vitamin-mineralpille som tilskud). Der mangler politisk fokus på om det er ok at nogle æder sig til livsstilssygdomme mens fattige dårligt nok kan få råd til ordentlig mad. Lidt provokerende kunne man politisk tænke sig, at selvforskyldt fedme (nok umuligt at definere) skal koste en pris for behandling og at disse midler omfordeles til de fattige, så de kan undgå mangelsygdomme.

6. Mange i den lave indkomstgruppe har råd til smøger og alkohol, men det er et personligt valg om pengene skal gå op i røg eller bruges til mad. Hvis fattige søger økonomisk støtte til mad (eller tigger på gaden) er det frustrerende hvis de så bruger pengene til sprut og tobak. Her kan opnås en stor effekt, hvis nogen kan rådgive dem til at ændre livsstil.

Fra seneste nummer af Ingeniøren:

Afrika kan mætte alle sultende i verden

Hvis potentialet i Afrikas landbrugsjord udnyttes fuldt ud, kan udbyttet fra afgrøderne fem-ti-dobles og dermed få verdens kornlagre til at vokse med 20-33 procent.

Af Andreas Antoni Lund, fredag 23. maj 2008 kl. 11:06

Afrika er i stand til at løse verdens mangel på mad. Hvis landbruget blev optimeret, kan kontinentet nemlig producere, hvad der i dag svarer til mellem 25 og 50 procent af verdens samlede kornproduktion. Det er fem-ti gange så meget som i dag.

Det viser beregninger, som Inge­niøren har foretaget på baggrund af tal fra det videnskabelige rådgivningsfirma Interacademy Council.

»Alle ville kunne få dækket deres kaloriebehov, men kun hvis de har den fornødne købekraft eller den fornødne jord og produktivitet,« siger professor ved Cornell University, USA, Per Pinstrup-Andersen, tidligere chef for The International Food Policy Research Institute, IFPRI. Udgangspunktet for ham er det asiatiske landbrug, som har tredoblet produktionen de senere år.

Ifølge rapporten "Realizing the Promise and Potential of African Agriculture" fra Interacademy Council har Afrika et stort potentiale for at øge udbyttet i kraft af den megen sol og de høje temperaturer. Men det kræver, at man begynder at anvende pesticider og gødning.

Markerne mangler nemlig nitrogen og fosfor på afgørende tidspunkter i afgrødernes vækstperiode, hedder det i rapporten, som bygger på analyser og eksperimenter.

Rapporten peger også på, at det ikke er vand, der er den store udbyttebegrænsende faktor i tørre regioner som Sahel. Det er derimod jordens ringe frugtbarhed, der begrænser væksten og høstudbyttet.

854 millioner underernærede
FN oplyser, at ca. 854 millioner mennesker er underernæret i verden i dag, og der skal ifølge organisationen 2.600-2.950 kalorier til hver dag for at mætte en mund.

Ifølge Ingeniørens beregninger er en tredobling af Afrikas kornproduktion tilstrækkeligt til at give alle 854 millioner underernærede mad nok på bordet.

Et øget landbrugsudbytte kræver ifølge Christian Friis Bach fra Folkekirkens Nødhjælp, at de rige lande ofrer de nødvendige resurser på det. Men gør de det, er det meget sandsynligt, at høstudbyttet kan realiseres.

»Det er stensikkert, at hvis produktionen i Afrika bare bliver fordoblet eller tredoblet, vil det have en markant positiv effekt på væksten, beskæftigelsen, fattigdomsbekæmpelsen og fødevaresituationen i Afrika,« vurderer international chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach, der er uddannet agronom og ph.d. i international økonomi.

Det kræver store investeringer
Også professor Per Pinstrup-Andersen og direktøren for den nordiske afdeling af FN's Fødevareprogram, Mikael Bjerrum, WFP, er enige i, at det principielt er muligt at forsyne de millioner af mennesker, der lever i fødevareusikkerhed i dag med det fornødne antal kalorier.

»Men det vil kræve store investeringer i landdistrikterne at øge Afrikas landbrugsproduktion, og det vil i bedste fald tage 10-15 år at få dem gennemført,« siger Per Pinstrup-Andersen.

Han peger på, at til den tid er både Afrikas og den globale befolkning steget med omkring 15-20 procent, og hvis investeringerne bliver gennemført, vil indkomsterne også være steget voldsomt. Begge dele vil også øge efterspørgselen efter fødevarer.

Danida, som er Udenrigsministeriets kanal til at fordele udviklingsstøtte, har netop skåret i landbrugsstøtten til Afrika. Det sker på trods af, at også FN's landbrugs- og fødevareorganisation FAO fornylig har advaret mod at negligere landbruget i udviklingsarbejdet, og Verdensbanken i sin årsrapport har udpeget netop landbruget som vejen ud af fattigdom.

Erfaringer fra andre regioner
Analyser og eksperimenter er én måde at anslå det mulige høstudbytte på, en anden er at kigge på erfaringer fra andre verdensdele med lignende sociale og klimatiske forhold.

Ifølge Per Pinstrup-Andersen, er udbyttet af ris og hvede per arealenhed i Asien næsten tredoblet over 25 år som følge af nye afgrødesorter, kunstgødning, pesticider og gode markedsforhold med overkommelige priser for kunstgødning, ris og hvede.

Det er også lykkedes at øge høstudbyttet med 20 procent i Sydamerika siden 1990.

»Hvis de fornødne investeringer i Afrika blev foretaget, er jeg ikke i tvivl om, at udbytterne også kunne tredobles dér,« vurderer professoren.

Ifølge Interacademy Council kan udbyttet i Afrika i gennemsnit øges med tre-fem ton per hektar i halvtørre regioner med én årlig høst og med 13-17 ton per hektar i fugtige regioner med to-tre årlige høster, hvis deres biologiske potentiale blev realiseret.

Resultatet ville blive, at verdens udbud af korn vil stige med ca. 20-33 procent.

Uanset en optimering af afrikansk landbrug er der stadig langt til dansk landbrug, som har i dag 10-12 gange så store høstudbytter pr. arealenhed som de fleste afrikanske lande.