Læsetid: 5 min.

I drømmelandet Absurdistan

Man kan ikke skrive satire om et land, når virkeligheden selv er satire
Debat
29. maj 2008

Måske er det, fordi jeg kom hjem fra Kina og så en gammel kollega i en egenreklame på DR, at jeg drømte om forfatteren Hans Scherfig. Reklamen handlede om, at vi alle sammen var hjertelig velkomne til et bryllup mellem en dansk prins og en fransk societydame. Det var prinsens andet bryllup, men det tog tv sig ikke af. Skærmen savlede af lyserød romantik. Kollegaen kendte jeg i sin tid som en seriøs journalist. Nu lignede han en brugtvogns-forhandler, der smilede fidelt for at få os til at købe et sminket lig. Jeg troede, at han var holdt op i DR. Det er han også, men han har nok fundet ud af - lige som sygeplejersker - at der er flere penge i at være vikar end at få sin faste løn, så er man heller ikke underlagt DR's regler om reklame.

Jeg forstår, at DR har nedsat en gruppe, som kun skal nurse studieværter. Alene ordet - nurse. DR overrasker til stadighed med, hvad de kan bruge licenspengene på.

Underlig drøm

I hvert fald stod Hans Scherfig i supermarkedet ISO i Ballerupcentret. Og det er jo helt absurd. ISO lukkede for flere år siden, men sådan er drømme underlige. Det undrede mig ikke, at Scherfig stod i sin blå kanvasjakke med en pibe i munden og ledte efter russisk te. Han havde træsko på og så ud, som dengang han var statist i filmen Den Forsvundne Fuldmægtig.

Jeg sagde goddag og spurgte, om han var kommet tilbage fra de dødes rige for at skrive en ny udgave af romanen Idealister, der fortæller om alle tosserne i tredivernes Danmark. Jeg sagde til ham, at det trængte vi til. "Danmark er atter befolket af særlinge," sagde jeg.

Han så lidt sur ud og tændte sin pibe. Jeg sagde, at det måtte han ikke i ISO, ja stort set må man ikke længere ryge inden døre i Danmark. Han så endnu mere vrissen ud og spurgte med sin karakteristiske nasale stemme, hvad jeg mente med, at han skulle skrive en ny udgave af Idealister?

"Jo," sagde jeg. "Du skal bare følge lidt med i medierne. De skriver næsten kun om muslimske tørklæder og finansministeren, der rykker ind på et hotel under navnet Jensen og drikker fadøl og ser betalingsfilm i tv på skatteydernes regning."

"Sådan er borgerskabets presse," sagde den gamle kommunist. "Min egen avis skriver ikke sådan."

"Land og Folk er lukket for længst ligesom Sovjetunionen," sagde jeg. "Lige som dit gamle parti, DKP. Nu hedder det Enhedslisten."

"Vrøvl," sagde han og gik, men jeg fulgte efter. Jeg har altid godt kunne lide hans forfatterskab, og nu traf jeg ham endelig. Vi var de eneste i forretningen på nær et par ældre damer, der pegede fingre af Scherfig og sagde, at han ikke måtte ryge pibe i ISO.

Han virkede ligeglad og pulsede lystigt løs.

Religiøst parti

"Jamen, sådan er det," sagde jeg. "Og dit nye parti er blevet et religiøst parti."

"Vrøvl. Religion er opium for folket."

"Jo. Men ved sidste valg opstillede de en kvinde, der tror på, at Koranen er indtalt af Gud, og derfor vil hun ikke give hånd til mænd og går klædt i en slags folkedragt fra Mellemøsten, hvad enten hun er ude eller inde, og om solen skinner eller det regner. Hun var først studievært. Sådan bliver man nemmest berømt i Danmark. Nu er hun mest kendt for ikke at ville give hånd til mænd."

"Det lyder underligt. Vi har givet hånd siden før vikingetiden. Selv dronningen giver hånd. Hvorfor?"

"Fordi det får mænd til at tænke på sex. Og så kommer hun vist også selv til det?"

"Hvor mærkeligt. "

"Det er jo det, jeg siger. Andre er bange for, at hun eller andre muslimer skal blive dommere. Regeringen og Socialdemokratiet vil forbyde dommere at bære tørklæder, selv om vi ikke har nogen, der gør det, og alle eksperter siger, at det tager mindst 20 år, inden det muligvis kunne blive aktuelt. Alle bruger masser af tid på spørgsmålet. Man kalder det værdikamp. For ser du, i nutidens Danmark er Højrefløjen mod religion, mens Venstrefløjen er for."

"Det tror jeg ikke på. Det har altid været omvendt. Venstrefløjen baserer sin politik på videnskab ellers er den ikke venstrefløj. Sådan er klassekampen. Hvor har du den russiske te?"

"Klassekampen er forbi."

"Mere vrøvl. Hvad skal det sige?"

"Vi er verdens lykkeligste folk, og det næstmest fredelige sted at bo i hele verden. Derfor er kriminal- og voldsstoffet noget af det, der fylder mest i medierne sammen med tørklæder og Dansk Folkeparti. Partiet indrykkede en annonce med en dommer i burka, selv om der måske i hele landet kun findes fem kvinder i burka, og ingen af dem har en jordisk chance for at blive dommere."

Antimuslimerne

"Hvad er Dansk Folkeparti?"

"Et højrenationalistisk parti, som er bange for, at Danmark bliver overrendt af muslimer, og som mener, at Morten Korch skrev realistiske romaner. Medlemmerne må ikke sige højt, at de er mod muslimer, med mindre man er præst. Engang imellem sker det, at lederne komme til at indrømme, at de er antimuslimer, men så siger de, at de ikke mener det alligevel. Så kommer de i medierne igen. Det er de gode til."

"Det lyder ligesom Fremskridtspartiet?"

"Der kommer lederen også fra."

"Så betyder det ikke noget. Den slags partier går altid i opløsning indefra. Det gjorde Fremskridtspartiet i min tid."

"Jamen, det gør Dansk Folkeparti desværre ikke. De er mere topstyrede og centralistiske, end selv dit gamle parti var."

"Det er et klogt kommunistisk princip. Afvigere skal straffes. Hvor er den russiske te?"

"Det ved jeg ikke. Kan du ikke se, at der er meget at skrive om? Jeg kan ikke nå at fortælle dig alt, men tro mig, der er lige så mange tosser som i din tid, der ikke ved, at de er tosser. Spindoktorer, der får mere plads end politikere til at fortælle os, hvad politikere mener. Kan du ikke se det?" Jeg blev bønfaldende i min stemme, men han var ligeglad:

"Nej. Der er ikke noget at skrive om. Man kan ikke skrive satire om et land, når virkeligheden selv er satire. Og nu har jeg ikke tid længere. Jeg skal tilbage til mine elefanter."

Han forsvandt nede ved hylden med babymad. Jeg vågnede fra den mærkelige og dog realistiske drøm og overvejede alvorligt at emigrere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Steno

Jeg vil sætte pris på om du begyndte at gå noget mere i ISO.

Per Thomsen

Nu er det kommet så vidt at Leif Davidsen Danmarks førende koldkriger synes at han bliver nød til at tage afstand fra Dansk Folkeparti. Det må jeg nok sige. Det viser virkeligt noget om hvor langt ud vi er kommet i Danmark, når mister småborgerlig himself føler sig nødsaget til at undsige den hysteriske ”udlændingedebat”.

Davidsen er dog en forsigtig mand, så for at balancere kritikken af Dansk Folkeparti skal det ikke eksisterende DKP også lige have et gok i nødden, og for at give det hele en ekstra gardering, bliver det hele præsenteret som ”satire”.

Personligt foretrækker jeg anstændige borgerlige som eksempelvis Uffe Elleman Jensen og Birthe Rønn Hornbech der har modet til at kritisere Dansk Folkeparti direkte og uden omsvøb. Det skal vi nok ikke forvente os af Leif Davidsen…

Hvem har lukket den langskæggede, usoignerede børnelokkeragtige Scherfig ind i ISO? Hvad bestiller SECURITY egentlig?

Ligegyldig sniksnak fra Leif Davidsen. Kom dog med en konkret kritik.

@ Per Thomsen: 'anstændig' vil jeg nødig kalde en Birte Rønn, der efter at have sagt sin åbenhjertige mening om DF, alligevel ender med at sidde og udføre deres politik. Hun har alle muligheder for at tage sit tøj og smække med døren. Alt andet er direkte skammeligt!

Per Thomsen

Bloglæser:

"Per Thomsen: 'anstændig' vil jeg nødig kalde en Birte Rønn, der efter at have sagt sin åbenhjertige mening om DF, alligevel ender med at sidde og udføre deres politik. Hun har alle muligheder for at tage sit tøj og smække med døren. Alt andet er direkte skammeligt!"

Så kan vi måske blive enige om formuleringen: "til tider anstændig"?

Det ved jeg snart ikke om vi kan. Kunne man forestille sig en Birte Rønn under 2. verdenskrig sige "jeg bryder mig altså ikke om, at I nazister er antisemitter. Men lønnen er jo god nok..."?

Enten handler man efter sine principper eller også holder man sin kæft og passer sit. Det er min udlægning af anstændighed. Som kan være endog meget svær at leve op til, men en minister får naturligvis også kortere snor.

Noget andet er, har folk tænkt over, at Rønn muligvis har ageret ventil overfor det liberale bagland og fløjen af konservative regeringspartnere, der mildest talt ikke er begejstrede for samarbejdet med antimuslimerne? Spindoktorerne er jo på lønningslisten af en grund. Og Fogh kan vist godt sætte mine til slet spil, hvis det er opportunt.

"tidligere anstændig", måske.

Per Thomsen

Bloglæser:

""tidligere anstændig", måske."

Ikke værst, men er det nu også den helt rigtige beskrivelse/definition, når det kommer til stykket?

Jeg tænker også på en type som Jørgen Poulsen der opfører sig anstændigt ved festlige lejligheder, men som til dagligt indordner sig under partidisciplinen i Ny Alliance. Han er trods alt anstændig engang imellem.

Du må eksempelvis indrømme, at det er godt gået at stille sig på på Ny Alliances årsmøde og sige lige ud af posen at Dansk Folkeparti er et nazistisk parti. Det kræver da mod og mandshjerte i dagens Danmark.

Hvordan skal man begrebsliggøre et sådant fænomen?

Jeg ved det ikke, Per. Et par flinke og rare mennesker, der af uransagelige årsager vælger at lægge deres støtte hos en sort regering og dens racistiske side kick. Jeg vil nok kalde det sørgeligt i mangel af bedre.