Læsetid: 2 min.

Feminismen er måske ikke 'god'

En enlig mand mangler oftest et socialt netværk i modsætning til en enlig kvinde. Men den ulighed ser feministerne for eksempel ikke, skriver dagens læser. Model

En enlig mand mangler oftest et socialt netværk i modsætning til en enlig kvinde. Men den ulighed ser feministerne for eksempel ikke, skriver dagens læser. Model

Jens Nørgaard Larsen

5. maj 2008

Gretelise Holms nye bog, Hvorfor er feminister så snerpede?, blev vurderet meget positivt af anmelderne i næsten alle aviser. Kun en enkelt anmelder, Lone Nørgaard i Jyllandsposten, var lidt kritisk; hun anholdt at Holm abonnerer på socialkonstruktivismens tese om, at kønnet først og fremmest skabes via socialisering. Vel gør det ej, siger Nørgaard; det lærte hun ved at være mor til to sønner, og hun formoder, at Holm måske kun har døtre og derfor ikke har lært, at drenge og piger ikke reagerer ens på samme påvirkning.

Der findes kun lidt belæg for tesen om, at køn skabes ved socialisering. Der er meget mere belæg for, at de mentale forskelle på kønnenei hovedsagen kan forklares af biologien. Dette ignorerer Gretelise Holm og mange andre af ideologiske grunde. De finder en smart måde at afvise forskningen på, som når Holm siger, at biologiens indflydelse kun har akademisk interesse - på trods af at biologien har enorm betydning for begge køn i hverdagen. At en bog med denne underlødige attitude roses af anmelderne på stribe, viser at man kan få flertallet af meningsdannerne til at afvise ideologisk ubekvemme sandheder. På det punkt er Nørgaards kritik et enligt lys i mørket.

Når flertallet vælger at se bort fra forskningen, er det dybest set, fordi man foretrækker 'det gode' frem for 'det sande'. Feminismen opfattes som 'det gode'. Det skal sandheden ikke spærre vejen for. Men måske er feminismen slet ikke 'god'.

Det, som en enlig kvinde mangler mest, er ofte penge og materielle goder; hun mangler ikke socialt netværk. Det, som en enlig mand mangler mest, er ofte socialt netværk; han mangler ikke penge og materielle goder. Feministerne ser kun den ulighed, at kvinderne har færre penge; de overser den anden ulighed, at mændene har det dårligere socialt. Det savn, mænd skal have dækket ind, får de lettest dækket ind ved at få en kvindelig partner.

Rødstrømperne har længe påstået, at feminismen også er til gavn for mændene - mændene får kontakt med deres blødere, mere feminine sider, og får derved et rigere liv. Men det passer ikke. Mange mænd får et fattigere liv. Mænd, der prioriterer de bløde sider, bliver mindre attraktive partnere, og mænd der tager feministers anklager til sig, bliver skyldtyngede og dermed også uattraktive. Samtidig er det stadig i dag sådan, at de kræsne kvinder foretrækker mænd der gør karriere og har et godt job. Hvis kærligheden mellem kønnene skal fremmes, så skal kvinderne bøje af i karrieren, og mændene stræbe opad. Og det er, hvad der faktisk sker ved frivillige valg. Det kan give statistikker der ser uretfærdige ud, men kun hvis man glemmer, at mænd og kvinder vinder og taber på hver deres felt.

I sin bog ignorerer Gretelise Holm fuldstændig dette.

Så længe kvinders partnervalg er som nu, vinder mænd ved at være hårde og karrieremindede. Det er en af mange grunde til, at selv om vi har ligeberettigelse, så lykkes det ikke at få ligestilling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole

Det er da muligt at ønsket om en empatisk mand er noget biologisk. Det er jo så i modstrid med Kåres biologi, ifølge hvilken kvinder vil have kyniske egoister.

Hvor mange modstridende biologiske determinerende faktorer kan der eksistere på én gang, før man begynder at overveje at lede efter andre forklaringer?

HB Rasmussen

Jeg var ved at undersøge om jeg gad låne Kåre Fogs bog, to køn tre sandheder, og fandt denne lektrøudtalelse:

Lektørudtalelse

På baggrund af personlige oplevelser har forfatteren sat sig for at undersøge relationerne mellem kvinder og mænd. Der er især fokus på tiden efter studenteroprøret i 1968, hvor kvindebevidstheden blev styrket individuelt og samfundsmæssigt. De mange emner om bl.a. opdragelse, følelser, idealer, lave fødselstal og arbejde er beskrevet i tre forskellige typer artikler eller sandheder: 1) faktaoplysninger 2) artikler, hvor egne erfaringer, følelser og holdninger fremlægges 3) artikler, der debatterer de samfundsmæssige forhold. Hovedsynspunktet er at arvelige og biologiske forhold betyder mere end miljøet og socialpsykologiske faktorer, feminismen er ødelæggende for forholdet mellem kønnene og dermed for samfundet. Bogen er primært en personlig debatbog, der refererer til utallige undersøgelser, hvor langt fra alle dokumenteres. Til trods for stor viden og belæsthed er der mange generaliseringer og antagelser. De personlige konklusioner er ukritiske over for mændenes adfærd og magtpositioner. Sproget er omstændeligt, bogens form og den tætte tospaltede tekst gør det faglige indhold vanskeligt at anvende i det daglige formidlingsarbejde. Forf. er biolog og har bl.a. skrevet Økologi, 2001

Lektør: Anny Skov Madsen

Den dokumentation Kåre snakker om, kan vi altså ikke forvente at finde i hans bog. Det er en om'er, Kåre.

jeg er efterhånden blevet meget bevidst om hvad jeg tænder på, og empatiske mænd går lige i trusserne på mig, hvadenten du bryder dig om det eller ej.

Hvordan checker man sådan en påstand ?
Ved hjælp af trækpapir, når noge snakker dig efter munden ?

HB Rasmussen

Det anede mig. Et hurtigt kig på referencelisten afslørede en masse sandsynligvis interessante artikler fra alle mulige videnskabelige felter, hvoraf de færreste dog lod til at handle om biologiske kønsforskelle, som Kåre ellers siger der er rigelig med dokumentation - eller i hvert fald "belæg" - for.

Det forklarer også hvorfor de mest interessante biologiske studier Kåre har redegjort for handler om noget helt andet, såsom kriminel adfærd.

Hæ.

For første gang er Rolf kommet med en joke der faktisk var sjov. Øvelse gør mester, klø du bare på lidt endnu.

"Det er netop de mænd der er følsomme, som respekterer alle kvinder dybt, og som kun vil det bedste, og som i øvrigt er intelligente og arbejdsomme, det er netop dem der lytter til den slags udsagn og prøver at tage bestik af dem."

Det er vel også at sætte kvinder på en piedestal, istedet for at se dem i øjenhøjde. Det virker som det gamle luder/madonna kompleks, hvor kvinder enten er gudinder eller også er de ludere.Nu hvor kvinder åbenbart har skuffet dig, så skubber du dem ned fra piedestalen og tillægger dem de værste motiver. Det er et gammelkendt kulturelt træk i vores samfunds kvindesyn. Der tager du så udgangspunkt i nogle biologiske undersøgelser, som du så tillægger en speciel sandhedsværdi, sikkert fordi du er biolog, men også fordi du af den eller anden grund vælger, at tro på dem, istedet for andre fortolkninger.
I den forbindelse er her et supplement til Ole Falstofts link til legepladsundersøgelsen, som skulle vise, at drenge og pigers legemønstre skulle være biologisk betinget, og som tyder på det modsatte, Det viser sig at når man ændrer omgivelserne/kulturen så udfolder piger sig også anderledes

http://www.information.dk/158336

Det tyder på at den plads man kulturelt giver folk spiller en temmelig stor rolle for hvordan de udfolder/udtrykker sig.. Dybest set er det nok halsløs gerning, at prøve at forstå menneskers adfærd udfra biologi. du vil nok altid kunne finde en biologisk komponent, der modsvarer en bestemt adfærd. Hvis piger altid havde leget mere vildt som de åbenbart gør når man ændrer omgivelserne, ville biologer sikkert også kunne pinde rundt i pigers biologi og forklare den adfærd som værende biologisk betinget.

Kåre Fog:
"Så mænd ved i højere grad, hvad de går efter, og de kan være deres valg bekendt. Der er ikke noget forkert ved at gå efter de unge og smukke."

Jeg forstår ikke helt: Hvad er den biologiske fidus i at gå efter de "smukke" kvinder? Og hvordan defineres "smuk"? (Igen, menneskers/kultures vurdering af hvad der er smukt/sexet er jo mangfoldig!)
Men i så fald man så gik efter den kvinde, der lignede idealet mest i den pågældende kultur, hvilken foredel ville der så være ved dette? (Det må jo være meget velovervejet, når manden, i forhold til kvinden åbenbart, er i stand til at bruge sin hjerne fuldt ud)

Mig naturen bekendt, er det da mændende/hannerne, der skal være de flotte og farverige og kvinderne/hunnerne de grå og kedelige. Derudover må det da være mere taktisk, hvis man vil sikre sig, at det skulle være sit eget afkom, at gå efter de kvinder, der var mindst bejlet.

"Der er ikke noget forkert ved at gå efter de unge og smukke"
..Hvem er det, der skal overbevises? (Fogs egen person?) Og er det kun ud fra den præmis, at "manden ved bedre" (pga. hjernehalvdelene) så "det må være rigtigt" (og ikke forkert)

Jeg efterlyser forklaring på udtalelsen.

"du vil nok altid kunne finde en biologisk komponent, der modsvarer en bestemt adfærd. Hvis piger altid havde leget mere vildt som de åbenbart gør når man ændrer omgivelserne, ville biologer sikkert også kunne pinde rundt i pigers biologi og forklare den adfærd som værende biologisk betinget."

tror jeg netop er helt korrekt. og udsagnet understøtter også denne debats mange facetter, hvor biologien både er svaret i det ene tilfælde, men øjensynlig også i dette ene tilfældes modsætning.

Sofie Rye

God pointe. Fog demonstrerer endnu engang sin forvirring over om biologien er god eller ond.
Det er ikke noget "forkert" i hvis mænd alene går efter de "unge og smukke" kvinder.
Til gengæld er det "uretfærdigt" hvis kvinder alene går efter "testosteron-psykopaterne".

Øhm?

Angelica:
Det forekommer mig at din definition af følelser er noget tåget; du bliver nødt til at forklare dig, så selv en mand kan forstå det; hvilken konkret adfærd taler vi om? Er du sikker på, at det du mener ikke er, at han skal gøre noget som får DIG til at føle noget godt? Det er jo noget federe hvis han tuder af jalousi end hvis han tuder fordi viceværten har givet ham en skideballe.

Og hvad angår det med konsensus, så mente jeg at vi var lige lovlig tæt nok på at mene det samme om hvad der gør mænd tiltrækkende, og jeg havde allerede åbnet champagnen, men så fremturer du. Kan du for h... ikke bare give mig ret? Du knuser mit ego, obsternasige tøs!

Som jeg skrev 2-300 kommentarer længere oppe i tråden, så er det OK, at vise den slags følelser der handler om, hvor meget man elsker hende. Det er værre når man begynder at snakke om sin irritation over, at hun glemmer at slå brættet op.

At han tør græde over for mig viser, at han har tillid til mig, og det gør mig lykkelig.

Et forskningsprojekt vedrørende tårepersere efterlyses.

Angelica er fortabt i sine romanblade. Ude i virkelighedens verden, er der ikke særlig mange kvinder der brokker sig over at deres mænd tuder for lidt, mens der er masser der klager over at de ikke har lidt mere nosser.

"Det er værre når man begynder at snakke om sin irritation over, at hun glemmer at slå brættet op."

Mænd synes til gengæld der er dødsexet når kvinder klandrer dem for ikke at have båret skraldet ned, ikke også?

Erik B.

At min tale forekommer dig tåget, betyder nok bare at du ikke har mærket det på din egen krop. Det er svært at sætte ord på. At du generelt synes følelser er kedeligt at tale om (det har du skrevet tidligere, men måske du alligevel synes det lyder lidt spændende?) betyder ikke at alle mænd har det sådan. De af jer der her generaliserer over mænd som relativt følelsesforladte, glemmer at sådan forholder det sig ikke i alle kulturer. Ifølge jeres definitioner er mænd fra de fleste latinamerikanske kulturer for eksempel “kvinder”. Faktisk vil jeg mene, at latinamerikanske mænd er meget mere følsomme end den gennemsnitlige danske kvinde.

"Er du sikker på, at det du mener ikke er, at han skal gøre noget som får DIG til at føle noget godt?"

Du prøver virkelig, hvad? ;) Han skal ikke noget som helst. At han er i kontakt med sin underbevidsthed og ekspressiv omkring det er i sig selv livsbekræftende og danner grundlag for at vi kan lære hinanden bedre at kende - komme tættere på hinanden. Det er en win-win-situation, dvs. en gevinst for begge parter. En del af gevinsten består selvfølgelig i at man bliver værdsat på et meget dybt plan, og det går begge veje. Mænd (i hvert fald mine) har også brug for følelsesmæssig anerkendelse. Nogle gange opdager man først at man har et behov, når man møder nogen der går ind og dækker det uden at spørge om lov først. Jeg kan tilføje, at det er mænd der har været mine foregangseksempler og lært mig at forstå hvor værdifuldt det er at kunne bevæge sig ud på de følelsesmæssige dybder. Det tog noget tid i starten før jeg fattede hvor de ville hen.

Konkret adfærd? Hvordan man udtrykker følelser er en rent individuel ting.
Det kan ikke sættes på en eller anden formel. Hvis man beder om følsomhed, beder man selvfølgelig om hele pakken, selvom vi da alle (også mænd!) synes de positive følelser er de rareste.
Det er for mig helt ok hvis min mand har brug for at græde hvis han bliver overfuset. Det er tusinde gange bedre end hvis han lukker sig inde af frygt for at vise svaghed. Hvis han også formår at græde over uretfærdigheden i verden, er han i mine øjne totalt overlegen.
Det er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt hvis min partners eneste følelsesmæssige udbrud kommer når han har brug for trøst. For så er det jo ikke et kærlighedsforhold, men et nytteforhold, hvor han udelukkende benytter mig som stødpude mod omverdenen. Men hvis man er i et forhold hvor man elsker hinanden og er bevidst om dette, vil man også have et ønske om – ja endda et behov for – at gøre den anden glad ved at give udtryk for sin kærlighed. Der er derfor ikke noget “han skal” forbundet med hans følsomhed, men det indre imperativ: “han vil”. Det samme gælder for “hende”.

"Angelica er fortabt i sine romanblade. Ude i virkelighedens verden, er der ikke særlig mange kvinder der brokker sig over at deres mænd tuder for lidt, mens der er masser der klager over at de ikke har lidt mere nosser."

Som sagt påstår jeg ikke at mine behov og idealer for parforhold er universelle.

Jeg er ikke fortabt i romanblade (jeg læser slet ikke den slags). Jeg er i kontakt med virkeligheden og er derfor dybt forelsket i min mand, hvilket er gengældt. Det burde du nok ønske mig tillykke med i stedet for at se ned på det. Men vi har selvfølgelig hver vores måde at håndtere uforståelige ting som følelser på.

Mere tågesnak. Dette, f.eks.:

At han er i kontakt med sin underbevidsthed og ekspressiv omkring det er i sig selv livsbekræftende og danner grundlag for at vi kan lære hinanden bedre at kende - komme tættere på hinanden.

er komplet meningsløst nonsens for en mand. Does not compute! Jeg kan uden ironi og sarkasme, ikke forstå den allermindste lyd af den sætning, selv om jeg da sikkert nok skulle være i stand til at give indtryk af, at jeg forstod en eller anden dybere, ikke-verbaliserbar mening, hvis situationen krævede det. Jeg forstår i det hele taget kun meget lidt af din kommentar, og det jeg forstår, fatter jeg simpelthen ikke.

Mænd føler simpelthen ikke på den måde, du beskriver; en mand kunne aldrig, aldrig, overfor en anden mand finde på at beskrive sit forhold til kæresten på den måde, selv om han nok så meget elskede konen.

Og jo, selvfølgelig skal du have et stort tillykke, hvis du er forelsket. Men det er jo ikke det, vi snakker om. Vi snakker generelt, ikke kun om dig. De færreste ægtepar er jo forelskede.

"Mænd føler simpelthen ikke på den måde, du beskriver; en mand kunne aldrig, aldrig, overfor en anden mand finde på at beskrive sit forhold til kæresten på den måde, selv om han nok så meget elskede konen.

De mænd jeg kender, taler overhovedet ikke om konen, ud over rent høflighedsmæssigt."

Har du ikke tidligere kaldt det "kvindeligt" at benytte personlige oplevelser til generel induktion?

Som sagt, ifølge dine generaliseringer eksisterer der mænd der ikke er "mænd". At du ikke har mødt følsomme mænd, beviser jo ingenting. At jeg har mødt nogle af dem falsificerer din påstand totalt.

Jeg vil anbefale dig at læse noget Popper.

"Vi snakker generelt, ikke kun om dig."

Måske, men du spurgte hvad JEG mente med "følsomhed". Det har du nu fået svar på. Jeg er den sidste der tror på at alle kvinder ønsker præcist det samme i en mand, derfor må svaret blive subjektivt.

Sneaky. Lad mig moderere udsagnene: når der ikke er kvinder tilstede, taler mænd hverken om følelser eller koner. Jeg tænker at de sikkert snakker 'følelser' med konen, eller i hvert fald gjorde det, de første seks måneder de kendte hende; jeg har mødt masser af følsomme mænd, men selv ikke den mest udvaskede hippie snakker om kvinder, børn og husdyr i et rent mandeselskab.

Og hvis det ikke kan være anderledes, så undskyld for sidebemærkningen med dine personlige erfaringer.

Hvis nu hjernen er som den er - som Kåre Fogh påstår det, -og mænd er som de er biologisk og kvinder er som de er biologisk, så er det jo egentlig imponerende, at nogen overhovedet gider være med i denne diskussion.
For så er Kåre Fnoghs udsag jo ikke et spørgsmål om sandhed eller falskhed, men udelukkende noget ,han siger, fordi han er mand (etc etc etc hvad det nu betyder for artens overlevelse). Ganske lige som alle andre i denne diskussion er biologisk begrænsede, af deres køn og deres andre biologiske fakta.
Hvis Kåre Fohg har ret aflyser han ,i al fald filosofisk set, sandhedsværdien af sine egne udsagn.
Og mine udsagn som kvinde aflyses også. Pstttt... der blev det hele sørme væk? for dette, er blot noget jeg siger, for at få fat i en endnu større og endnu smukkere, endnu rigere og endnu mere poetisk begavet mand... nå nej, det hedder: ham med de bedste gener...
come on....

Erik B.

Der eksisterer også mænd der snakker om deres kæreste med vennerne. Måske ikke i større mandlige forsamlinger. Jeg buser heller ikke ud om mit privatliv til en større grupper af kvinder på én gang (med mindre jeg anonym tydeligvis).

Men jeg forstår faktisk ikke din pointe. Mener du at man kan drage slutninger om mænds følelsesliv ud fra hvad de taler om med vennerne? Tror du ikke der er nogle normer der spiller ind? Mener du, eller mener du ikke at der eksisterer følsomme mænd?

Det var en mand der fik mig at læse Erich Fromm, og mange af de udtryk jeg har brugt i min kommentar er ting, som mine kærester har sagt til mig. Så at de generelt er uforståelige for mænd, er vist endnu en fejlslutning.

Når det er sagt, skal jeg da indrømme, at følelsesmæssigt dybe fyre efter min erfaring ikke hænger på træerne. Især ikke i dette her land.

Hey! Mme. Byrckel! Tak for sidst. Du har stadig ikke svaret på mit spørgsmål om, hvorvidt du har giftet dig opad, eller virkelig, som du påstår, lever af en halv mindsteløn. Du fik mine indlæg slette, din uartige tøs!

Angelica
Der eksisterer også mænd der snakker om deres kæreste med vennerne.

Hvor ved du det fra?

Mener du at man kan drage slutninger om mænds følelsesliv ud fra hvad de taler om med vennerne?

Mener du at man kan drage slutninger om kvinders følelsesliv ud fra hvad de snakker om, når der ikke er mænd tilstede? Og ja, jeg tror da gerne på at din mand har fortalt dig både et og andet, sådan er han jo opdraget og det giver bonus hos kvinder med moderkomplekser.

Per Thomsen

Angelica:

"Når det er sagt, skal jeg da indrømme, at følelsesmæssigt dybe fyre efter min erfaring ikke hænger på træerne. Især ikke i dette her land."

Nej vi har stadigvæk ikke genindført dødsstraffen. Dansk Folkeparti har trods alt kun regeret Danmark i 7 år...

Hvad angår det med normerne, jo, selvfølgelig spiller det ind. Og jeg tvivler på at du finder flere følelsesmæssigt begavede mænd hvis du rejser udenfor Danmark med mindre du lige rejser til Sverige.

"Hvor ved du det fra?"

Jeg stoler på mine mænd og at det de fortæller mig er sandt. Jeg har ofte haft tætte forhold til deres venner, og de har også afsløret en ting eller to. Final proof: Jeg har - tro det eller ej - noget så moderne som mandlige venner. Og de snakker blandt andet med mig om kæresterne.

"Og ja, jeg tror da gerne på at din mand har fortalt dig både et og andet, sådan er han jo opdraget og det giver bonus hos kvinder med moderkomplekser."

Hvor ved du fra hvordan min mand er opdraget? Du ved jo ikke engang hvilket land han er opdraget i...

Det er dybt indskrænket af dig at insinuere at mænd ikke føler og ikke kan lære kvinder noget om følelser.

At du aldrig har hørt en mand tale om følelser, er jo i øvrigt også et bevis på at du så dybest set ikke ved hvad andre mænd end dig selv tænker om emnet. Der har jeg så åbenbart meget mere erfaring, så måske du skulle klappe lyttebøfferne op i stedet for i.

Jeg stoler på mine mænd og at det de fortæller mig er sandt.

Jaja, ligesom at du aflægger en fuldstændig og sandfærdig rapport, efter at du har været til kaffeslabberads med veninderne.

Jeg har ofte haft tætte forhold til deres venner, og de har også afsløret en ting eller to.

Mænd, der er kvinders veninder, er som regel tabere der er forelskede i deres 'veninde', men ikke har selvtilliden til at tage kvinden ved håret og slæbe hende ind i de tilstødende gemakker. Han håber typisk at det nære 'følelsesmæssige' bånd de har, med tiden vil åbne hendes øjne for, hvilken smuk person han er. Han-veninden er kørt ind i en blindgyde, han tror at jo flere følelser han demonstrerer, desto større chance er der for at få fisse. Men de færreste kvinder er jo lesbiske, og når de så endelig er, foretrækker de en elskerinde uden tissemand.

Jeg insinuerer ikke noget. Jeg fortæller dig bare hvad min entydige oplevelse med mænd er, hvilket du i sagens natur ikke har forudsætning for at forstå, da du aldrig har befundet dig i et rent mandeselskab. Du kan klynge dig til forestillingen om, at jeg er en voldelig psykopat der kun snakker med andre voldelige psykopater, men det tror du jo i virkeligheden ikke på.

Den typiske skæbne for en han-veninde er, at veninden boller nogle andre mænd, kommer galt afsted og græder ud ved hans skulder, han er altid til rådighed, altid forstående og altid parat til at bekræfte og støtte. Han-veninden tror derved at de kommer tættere på hinanden, men hvis han skulle formaste sig til at bekende sine følelser, vil han omgående blive straffet med sin venindes væmmelse og foragt.

Nej, jeg tror ikke du er psykopat (selvom trusse-i-lommen-anbefalingen får det til at snerpe derhen ad).

Jeg tror bare at du befinder dig i et bestemt traditionelt mandemiljø, hvor man ikke snakker om følelser. Og at du ikke fatter at tingene varierer med kulturen og ændrer sig med generationerne.

Jeg har hørt mænd referere til samtaler som de har haft i rene mandeselskaber. Og det, mine mands venner har fortalt mig, er ting de ikke kunne vide, hvis ikke han havde fortalt dem det. Altså sådan mand til mand. Capisci?

Dine mands venner!? Snakker de med dig om din mand bagom ryggen på ham? Si, Capice. Du må være en brandvarmt pakke!

"Bagom ryggen på ham." Hvis du med det mener, når han ikke er til stede, så ja, det hænder. Kan ikke se hvad der skulle være galt i det? De siger ikke grimme ting om ham, hvis det er det du tror.

Nå. Nok om mit privatliv.

Følsomme mænd eksisterer. Jeg er ked af med den erklæring at have sendt dig ud af paradisets have.

De siger ikke grimme ting om ham, hvis det er det du tror.

Så lyver de. Ligesom dine veninder ville lyve, hvis de snakkede med din mand bag om ryggen på dig.

Forskellen er, at mænd som regel lyver for at beskytte deres venner, mens kvinde lyver for at udstille deres veninder.

Muligvis, lyver de om noget af det. Det ændrer jo ikke på, at hvis de nævner ting, som ellers er personlige ting vedrørende mit og min mands forhold, så må de have snakket med ham om mig. Hvilket er hele pointen.

Men ved du hvad. Jeg er faktisk fuldstændig ligeglad, hvis du ikke tror på at der eksisterer følsomme mænd som snakker med deres venner om følelser. Det virker som om du af en eller anden grund har svært ved at sluge den sandhed. Så bare glem at jeg sagde det.

"Forskellen er, at mænd som regel lyver for at beskytte deres venner, mens kvinde lyver for at udstille deres veninder."

Sludder.

Det er godt nok nogle tragiske kvinder I omgås.

Til Erik B

Nej ,jeg har ikke giftet mig opad, ja, jeg har i lange tider levet af mindre end dansk mindsteløn og nej, jeg her ikke fået slettet nogen indlæg.

Men nu skal man jo aldrig tro på, hvad nogen siger, da det udelukkende skyldes hormoner, er det ikke sådan ?

Til Erik B

Nej ,jeg har ikke giftet mig opad, ja, jeg har i lange tider levet af mindre end dansk mindsteløn og nej, jeg her ikke fået slettet nogen indlæg.

Men nu skal man jo aldrig tro på, hvad nogen siger, da det udelukkende skyldes hormoner, er det ikke sådan ?

OK, så fik vi det på plads. Godt ord igen; mine erfaringer er at man bliver slettet hvis man udviser disrespekt for kluminsterne, men måske var det bare et tilfælde sidste gang.

Og folk, der ikke er i politik, lyver som regel af forfængelighed.

Kåre er en undtagelse, både i den forstand at han faktisk forsøger at gå i dialog med pøblen, og at tråden ikke er blevet lukket efter at folk begyndte at flame ham.

Han rammer i hvert fald hovedet på sømmet i forhold til den her diskussion:

"Efter krigen blev bevisbyrden vendt om, så man pludselig sagde: 'Hvis du ikke kan bevise, at det er biologi, må det jo være kultur'. Hvorfor ikke den anden vej? Man kunne lige så godt sige: 'I påstår, at mennesket er en social konstruktion. Bevis det'.

Men grunden til at man ikke kan forlange noget sådant, er at socialkonstruktivistisk metode ikke opererer med beviser, men med tro.

Sider