Læsetid: 2 min.

Feminismen er måske ikke 'god'

En enlig mand mangler oftest et socialt netværk i modsætning til en enlig kvinde. Men den ulighed ser feministerne for eksempel ikke, skriver dagens læser. Model

En enlig mand mangler oftest et socialt netværk i modsætning til en enlig kvinde. Men den ulighed ser feministerne for eksempel ikke, skriver dagens læser. Model

Jens Nørgaard Larsen

5. maj 2008

Gretelise Holms nye bog, Hvorfor er feminister så snerpede?, blev vurderet meget positivt af anmelderne i næsten alle aviser. Kun en enkelt anmelder, Lone Nørgaard i Jyllandsposten, var lidt kritisk; hun anholdt at Holm abonnerer på socialkonstruktivismens tese om, at kønnet først og fremmest skabes via socialisering. Vel gør det ej, siger Nørgaard; det lærte hun ved at være mor til to sønner, og hun formoder, at Holm måske kun har døtre og derfor ikke har lært, at drenge og piger ikke reagerer ens på samme påvirkning.

Der findes kun lidt belæg for tesen om, at køn skabes ved socialisering. Der er meget mere belæg for, at de mentale forskelle på kønnenei hovedsagen kan forklares af biologien. Dette ignorerer Gretelise Holm og mange andre af ideologiske grunde. De finder en smart måde at afvise forskningen på, som når Holm siger, at biologiens indflydelse kun har akademisk interesse - på trods af at biologien har enorm betydning for begge køn i hverdagen. At en bog med denne underlødige attitude roses af anmelderne på stribe, viser at man kan få flertallet af meningsdannerne til at afvise ideologisk ubekvemme sandheder. På det punkt er Nørgaards kritik et enligt lys i mørket.

Når flertallet vælger at se bort fra forskningen, er det dybest set, fordi man foretrækker 'det gode' frem for 'det sande'. Feminismen opfattes som 'det gode'. Det skal sandheden ikke spærre vejen for. Men måske er feminismen slet ikke 'god'.

Det, som en enlig kvinde mangler mest, er ofte penge og materielle goder; hun mangler ikke socialt netværk. Det, som en enlig mand mangler mest, er ofte socialt netværk; han mangler ikke penge og materielle goder. Feministerne ser kun den ulighed, at kvinderne har færre penge; de overser den anden ulighed, at mændene har det dårligere socialt. Det savn, mænd skal have dækket ind, får de lettest dækket ind ved at få en kvindelig partner.

Rødstrømperne har længe påstået, at feminismen også er til gavn for mændene - mændene får kontakt med deres blødere, mere feminine sider, og får derved et rigere liv. Men det passer ikke. Mange mænd får et fattigere liv. Mænd, der prioriterer de bløde sider, bliver mindre attraktive partnere, og mænd der tager feministers anklager til sig, bliver skyldtyngede og dermed også uattraktive. Samtidig er det stadig i dag sådan, at de kræsne kvinder foretrækker mænd der gør karriere og har et godt job. Hvis kærligheden mellem kønnene skal fremmes, så skal kvinderne bøje af i karrieren, og mændene stræbe opad. Og det er, hvad der faktisk sker ved frivillige valg. Det kan give statistikker der ser uretfærdige ud, men kun hvis man glemmer, at mænd og kvinder vinder og taber på hver deres felt.

I sin bog ignorerer Gretelise Holm fuldstændig dette.

Så længe kvinders partnervalg er som nu, vinder mænd ved at være hårde og karrieremindede. Det er en af mange grunde til, at selv om vi har ligeberettigelse, så lykkes det ikke at få ligestilling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tine Byrckel bemærker, at Fog er den der virker snerpet og paranoid på trods af, at det faktisk er ting han beskylder kvinder, eller rettere feminister (det lader til at komme ud på et i Fogs univers), for at være.

Når man læser indlæggende igennem er det slående at nærmest alle de ting Fog beskylder feminister for, gør han sig selv skyldig i. Han raser over kvinderne fordi de ikke vil høre og forstå og bare bliver aggressive og hælder skidt udover ham - læser man hans egne indlæg støder man på udtryk som "satans kvinder", "dominerende strigler" og alverdens eder og forbandelser over kvindernes manglende forståelse og stride sind. Han har på forhånd udelukket muligheden af dialog mellem kønnene og gentager det i næsten alle sine kommentarer. Han er rasende over at de ikke vil give ham ret i, at fordi kvinder og mænd er biologisk forskellige bør forskellige betingelser gøre sig gældende for de to køn. Han nægter at indrømme der skulle være et problem med biologisk determinisme, at man på baggrund af naturvidenskabelige kendsgerninger skulle være i stand til at udstikke gyldige retningslinier og afgrænsninger for menneskelig adfærd. Med andre ord, han nægter at høre og forstå, er uimodtagelig for argumenter.

Fog skriver endvidere om vulgærhumanisme:
Da man antager, at ingen mennesker med vilje stiller sig dårligt i forhold til andre, ligger der i vulgærhumanismen, at enhver faktisk forskel mellem mennesker ude i samfundet må skyldes at de der er bedst stillede, er onde undertrykkere der holder de andre nede.

Vi skal forstå, at dem, Fog tænker på når han skriver "bedst stillede" er mændene og de som dyrker vulgærhumanismen og beskriver dem der holder andre nede som undertrykkere, er feminister, der mener at mænd undertrykker kvinder. Men det er ret pudsigt, at Fog samtidig selv opfatter sig som et undertrykt offer og beskriver feminister, dvs. kvinder som onde undertrykkere. Igen gør han sig skyldig i nøjagtigt det, han beskylder femisterne for. Jeg har da også tidligere bemærket, at Fog lyder som en feminist af den gamle skole med sin forurettede offerretorik.

Jeg kan ikke forstå hvordan det kan lade sig gøre at være så stædigt blind som Fog åbenbart er. Hans bitterhed overfor kvinder skævvrider hans forskning helt og aldeles ud af proportioner. Det er ikke en farbar vej og for sin egen skyld burde han lytte lidt til hvad andre mennesker siger - der er som regel noget galt hvis man mener at hele verden tager fejl ....

Mener Fog, at lovgivningen skal laves om og at vi skal tilbage til den gang da kvinder var forment adgang til de fleste indflydelsesrige stillinger i samfundet og til universiteterne. Eller hvordan mener han vi skal sikre, at alle mænd får mulighed for at stræbe opad og kvinderne bøjer af i karrieren?
Nu findes der efterhånden rigtig mange mænd som tiltrækkes af selvsikre, magtfulde kvinder, de vil højst sandsynligt synes en sådan lovgivning er helt hen i vejret, hvad skal vi gøre ved det? Og hvad skal vi gøre ved alle de kvinder som ikke vil opgive deres karriere og som højst sandsynligt vil gøre voldsomt oprør over sådan en lov? Og hvad med studier som medicin hvor kvindener er i overtal fordi de er de bedst kvalificerede - skal vi bare blæse på det og tage de minde kvalificerede mænd ind i stedet for?

Ole

"Ang de ' matrilineale' samfund : det har ikke noget at gøre med om samfund er patrialske eller matriakalske det drejer sig om arveregler så materilinieale samfund kan god være (og er ofte) samtidig patriakalske"

Korrekt. Men de er det ikke allesammen, og det havde antropologerne svært ved at indse. Og de matrilineale systemer der er patriarkalske, er det af og til på en måde der afviger fra vores opfattelse.

Det er den samme problematik der gør sig gældende med "naturfolks rettigheder". Man kan ikke tage ind i en jungle og forklare et isoleret folk, at de i henhold til den omgivende verdens norm- og regelsystem har nogle kollektive rettigheder, når rettigheder slet ikke er en del af deres begrebssystem, og når naturfolkene endvidere vil skide på hvad omverdenen mener.

Det er såre simpelt. Hvis du tror, at miljøet har en indflydelse på folks mentalitet og opførsel, så anerkender du at socialkonstruktivismen har ret i nogle af sine pointer.

"Jeg er selvfølelig ikke så naiv at påstå at sproget afspejler virkeligheder perfekt. Men den tager udgangspunkt i en virkelighed der er uafhægig af sporget, det mener du vel også, for hvordan kan vi ellers erkende den overhovedet?"

Jeg forstår ikke dette afsnit.
Hvis du siger at der eksisterer en virkelighed uden for sproget, så siger jeg: sandsynligvis ja. Hvis du mener at vores opfattelse af virkeligheden er uafhængig af vores sproglige begrebsværk, så siger jeg: nej. Hvordan kan vi erkende virkeligheden? Det vi erkender, såvel inden for samfundsvidenskaben som naturvidenskaben, er en fortolkning af virkeligheden.

Kåre

"Det er min opfattelse, at for de fleste kvinder betyder sproget og ordene langt mere end for mænd. Mange kvinder tror at ordene skaber det de nævner, og de lever mere eller mindre i en form for drømmeverden eller forestillingsverden, hvor ordene er det egentlige eller det væsentlige"

Måske du kan blive klogere ved at læse nogle af socialkonstruktivismens mødre og prominente kvindelige arvtagere:

Jean Piaget, Peter L. Berger & Thomas Luckmann, John Ruggie, Herbert Simon, Seymour Papert, Jef Huysmans, Ole Wæver, ...

Ole Falstoft

Angelica:
'Det vi erkender, såvel inden for samfundsvidenskaben som naturvidenskaben, er en fortolkning af virkeligheden'
Ok enig så står de 2 videnskaber altså lige som udgangspunkt? Socialkontruktivister kan ikke gøre krav på en højere eller dybere indsigt end andre, kun en 'anden' indsigt?

Ole

"Ok enig så står de 2 videnskaber altså lige som udgangspunkt? Socialkontruktivister kan ikke gøre krav på en højere eller dybere indsigt end andre, kun en 'anden' indsigt?"

Ja, mere eller mindre, hvis jeg forstår dig ret. Forskellige tilgange kan afdække forskellige aspekter ved den virkelighed, vi forsøger at beskrive.

Socialkonstruktivismen tilbyder plausible forklaringer på en masse samfundsfænomener. I tilfældet "gender" er der jo dette her overlap, hvor man kan diskutere om det er samfundet eller biologien der skaber det. Jeg har argumenteret for at hormoner har en vis indflydelse, mens jeg også oplever at der er konkrete belæg for at den kønnede adfærd struktureres af opdragelsen og "den andens blik". Jeg har endvidere fremført at den positivistiske fremgangsmåde inden for biologien selv er kommet til det bemærkelsesværdige resultat, at samfundet former vores hjernekapacitet og dermed vores mentalitet. Positivismen peger simpelthen på at socialkonstruktivismen også har fat i noget rigtigt.

At slå på trommen for et totalopgør med socialkonstruktivismen til fordel for en rendyrket positivisme forekommer mig derfor ikke bare ufornuftigt, men direkte selvmodsigende.

Forskellen på samfundsvidenskaben og naturvidenskaben (fysikken) er netop at man med Newtons ord, ikke gør sig hypoteser. Newton siger ikke, at der eksisterer tyngdekraft, han siger at SÅFREMT der eksisterer tyngdekraft, kan man forvente sådan og sådan og det er (næsten) præcist i overensstemmelse med vores observationer.

Samfundsvidenskabens metode er altovervejende deduktion: vi har 'fakta' til rådighed og udleder vores teorier deraf. Bagefter foretager man så induktion og - surprise! - kommer tilbage til de 'fakta' man startede med.

Og hvad skal vi så udlede af det, Erik? At vi hverken kan bruge biologien (der vist ikke var naturvidenskab i dine øjne) eller samfundsvidenskaben til en dyt? Tyngdekraftsloven er jo ikke meget bevendt når Federal Reserve skal forsøge at afværge en krise, eller når man skal vurdere om en transkønnet person kan blive gravid.

Læste du den undersøgelse jeg linkede til - eller bare abstraktet, før du "smed tørklædet i ringen"? Hvad fik du ud af den?

Jeg hverken læste den eller refererede til den i mit indlæg, ellers tak.

Og du kan udlede hvad du vil, det ændrer ikke på sagen: samfundsvidenskab er i sit koncept i samme kategori som filosofi og psykologi, en holdning som din kone sikker vil erindre sig at jeg tidligere har udtrykt flere gange.

Var der andet?

Erik B.

Samfundsvidenskaben benytter sig såvel af induktion som deduktion, hvilket jeg er sikker på du dybest set godt ved. Den kan ikke generalisere lige så vidt som naturlove typisk kan, hvilket dog ikke gør den uanvendelig. I tilfældet med den artikel du ikke ønsker at læse, er der to umiddelbare muligheder:

- De kvindelige musikeres evner blev vurderet ringere fordi man kunne se de var kvinder.
- Kvindernes musik lød på forunderlig vis relativt bedre, når man lod dem spille bag et forhæng.

En række andre stokastiske forhold kan selvfølgelig have spillet ind. Måske har der summet fluer rundt i lokalet hver gang kvinderne - ikke mændene -spillede uden forhæng, hvilket måske kan have forvrænget det samlede lydindtryk. Det er bare ekstremt sandsynligt, hvilken en naturvidenskabelig disciplin som statistikken vil bekræfte.

Når samfundsvidenskaben skal afveje forskellige forklaringer, må den i nogle tilfælde forlade sig på et minimum af common sense. Men det er selvfølgelig ikke alle der er i besiddelse heraf, hvilket din mand sikkert efterhånden er blevet mere end klar over.

Ole Falstoft

Biologi er positivisme?
Den holder vist ikke helt!
Positivismen påstår at man gennem iagtagelser af virkeligheden og indsamling af information når frem til teorier om hvordan den skal tolkes (induktivt),
Men det holder ikke i naturvidenskaben - selvom det populært påstås - som oftest af personer der kun kender naturvidenskabens metoder overfladisk.
Det afgørende er at man danner sig hypotheser og ideer om virkeligheden og ud fra dette tester dem mod virkeligheden (deduktiivt). Det klassiske eksempel er Einsteins relativitetsteori. Da han fremsatte den var den uhørt dristig og man havde ikke data der støttede den. Først senere fik man data der bekræftigede den.
Man kan sige at har man ikke en ide om hvad man skal se efter kan man ikke vide hvad man bruge data til så den induktive metode er ubrugelig i virkelighedens verden

Ole Falstoft

Biologi er positivisme?
Den holder vist ikke helt!
Positivismen påstår at man gennem iagtagelser af virkeligheden og indsamling af information når frem til teorier om hvordan den skal tolkes (induktivt),
Men det holder ikke i naturvidenskaben - selvom det populært påstås - som oftest af personer der kun kender naturvidenskabens metoder overfladisk.
Det afgørende er at man danner sig hypotheser og ideer om virkeligheden og ud fra dette tester dem mod virkeligheden (deduktiivt). Det klassiske eksempel er Einsteins relativitetsteori. Da han fremsatte den var den uhørt dristig og man havde ikke data der støttede den. Først senere fik man data der bekræftigede den.
Man kan sige at har man ikke en ide om hvad man skal se efter kan man ikke vide hvad man bruge data til så den induktive metode er ubrugelig i virkelighedens verden

Ole

Du har ret. Jeg brugte ordet "positivisme" på den måde som det benyttes i flæng om naturvidenskabelig metode. Mit forhold til naturvidenskab er ikke overfladisk, hvis du tror det. Af og til, men ikke altid, er der i naturvidenskaben en teoretisk mulighed for at falsificere en teori. Bemærk dig at Einstein måtte vente i årevis før hans mulighed dukkede op.

I øvrigt er det irrelevant for min pointe om biologien er positivistisk eller falsifikationastisk (den er sikkert begge dele). Pointen var at dens (naturvidenskabelige) metode har frembragt et argument for en delvist socialkonstruktivistisk tilgang til køn.

Jeg er inde for et ganske kort kig.
Bare dette: Jeg kan selvfølgelig ikke respektere dem, der bygger deres opfattelse på socialkonstruktivisme, da socialkonstruktivismen bevisligt er forkert på en række punkter.

Aha. På hvilke punkter er den "bevisligt" forkert?

Og hvis socialkonstruktivismen har ret på visse punkter, hvad mening giver det så at give hele tilgangen dødsstødet?

Ole Falstoft

Angelica
Jeg forstår ikke hvad du mener med flg:
'Pointen var at dens (naturvidenskabelige) metode har frembragt et argument for en delvist socialkonstruktivistisk tilgang til køn'
Mener du at biologien understøtter (delvist) en s.k. forståelse af kønnet? Og hvad vil det sige? At kønnet til dels er noget der læres er vel ikke et forsvar for s.k. med mindre s.k. skal forstås meget bredt som at mennesker overhovedet jer i stand til at lære?

"Søren
'sandheden er noget vi konstruerer' Både ja og nej. Sandheden om verden er vel ikke blot et produkt af vores vores sprog og de begreber vi anvender? Så åbner du op for den totale relativisme. Man kunne jo lige så godt vende den om og sige at sprog og begreber afspejler den verden vi lever i altså
noget 'virkeligt' . Hvordan skal man ellers forklare at videnskabelige fremskridt faktisk sker? Hvis virkeligheden blot er hvad vi gør den til vil den jo aldrig overraske os eller modsige vores hypotheser men det gør den faktisk"

Man kan vel sige, at det handler om forholdet mellem ord og sansninger. Du sanser verden på et plan, men santidig prøver du også at forstå og konkretisere de sansninger, ved at sætte ord på og ved at udvikle rationaler, der gør dig i stand til at fortolke årsagssammenhængende i verden. Du kan støde foden mod noget, som du kalder for en sten og efterhånden lærer du at overskue det landskab som stenen befinder sig i, ved at sætte ord på det og ved verbalt at sætte tingene i relation til hinanden. Du lærer i en vis forstand at læse verden Men i og med at du prøver at konkretisere de sansninger med ord, bliver din fortolkning af verden jo også påvirket af din sproglige fortolkning og det, som du definerer som de årsagssammenhænge, der får verden til at bevæge sig . I tidens løb er der jo blevet udviklet mange forskellige fortolkninger af verden, gående fra de religiøse til de mere videnskabelige, som hver for sig italesætter opfattelsen af årsagssammenhængende i verden på hver deres måde. På den måde udvikler man fra hver sin vinkel en sandhed om verden. Problemet er at i og med at ord fungerer som dikotomier, som i en vis forstand kun fokuserer på en del af det du sanser, samtidig med at det udelukker noget andet, så bliver din opfattelse af verden jo vinklet af de ord du bruger, ligesom din opfattelse af årsagssammenhængende i verden jo også er påvirket at de begrebsrammer som du prøver at opfatte verden igennem . Samtidig vil der i en vis forstand altid være en rest, som man ikke får kortlagt og det er så det, der skaber problemer og som gør at man hele tiden udvikler sprog og nye begreber. Så det ville måske være bedre at sige, at du kun kan opnå en forståelse og indsigt i hvordan verden fungerer gennem ord og begreber, istedet for at sige at du kan finde sandheden, Man kan jo også sige, at noget af det vi sanser er det svært at finde ord for og det er måske derfor kunst er opstået som, et forsøg på, at indfange noget af det vi ikke kan indfange med ord og som man så via kunst prøver at konkretisere ved at bruge et andet mere sansebetonet symbolsprog.

"Drifterne, følelserne er der trods al vores bevidsthed. Hvis vi ikke bryder os om det vi føler kan vi vælge at benægte det (f. eks. jalousi) eller vi kan vælge at se ’dyret’ i øjnene og tage kampen op. Freud talte hvis om ’civilisationens byrde’ i den forbindelse – en ’opdragelse’ af følelserne. Det betyder ikke at de forsvinder men at vi kan kontrollerer deres udtryk. Den menneskelige natur laver vi ikke om på – heldigvis! Men vi er ikke fanget i vores biologi.
Lukker vi øjnene for den vil vi løber panden mod en mur. Det er ikke omkostningsfrit at ignorerer den."

Der er vel ikke nogen der har talt om at benægte drifterne. Men drifterne kan jo komme til udtryk på mange forskellige måder og det udtryk er netop afhængig, hvordan kulturen forholder sig til drifterne. At opfatte dem som et vilddyr der skal kontrolleres er jo meget negativt og det er jo nok mere udtryk for et ubearbejdet forhold til drifterne, istedet for et udtryk for den menneskelige natur.

Hej Angelica,

Jeg har lidt svært ved at forstå dit link, ihvertfald hvis betragtet som et indlæg i diskussionen omkring socialrelativisme. Særligt konklusionen:

"Our research indicates that in more gender equal societies, girls will gain an
absolute advantage relative to boys."

Denne konklusion kan så vidt jeg kan se tolkes på to måder. På den ene side
kan den betragtes som en variant af "piger er essentielt bedre end drenge", fordi drengenes fortrin er socialt konstruerede, mens pigernes er essentielle (jf. tidligere i artiklen, hvor forfatteren påpeger at pigers fortrin i læsefærdigheder gælder i alle samfund, men drengenes i matematik kun i uligestillede samfund).

Hvis man tolker den med mere rent socialkonstruktivistiske briller, så siger den at et kønsligestillet samfund er et samfund, der er konstrueret således at piger har absolutte fordele.

PS: Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide hvad du, som feminist, mener om den konklusion.

vh Simon

Hej Simon

Jeg mente egentlig ikke noget specielt med linket; det er bare et dugfriskt studie som jeg tænkte nogen kunne finde interessant, og som peger på at omgivelserne på visse punkter har afgørende indflydelse på eksistensen eller graden af kønsforskelle. Dvs. at samfundets indretning har en delvis betydning for pigers vs. drenges kognitive performance.

Ja konklusionen kan fortolkes på flere måder. Samfundsforskerne her er fornuftige nok til ikke at begynde at udbrede sig om, hvorvidt der er essentielle forskelle i spil eller ej. Biologi er jo ikke deres felt, så det kan de ikke umiddelbart vide. Og jeg ved det lige så lidt som dem.

Hvilken konklusion er det jeg skal kommentere på? Den rendyrket socialkonstruktivistiske? Nu er jeg ikke jo ikke fundamentalistisk socialkonstruktivist, men lad os da bare tage den, rent hypotetisk:

Hvis der ingen essentielle kønsforskelle eksisterer overhovedet, og et "kønsligestillet" samfund giver "pigerne" absolutte fordele, vil det jo ikke være et kønsligestillet samfund. Og så bør man selvfølgelig ændre det, så "drengene" får samme vilkår.

På samme måde: Hvis det er tilfældet, at drenges og pigers evner er stort set ens inden for naturvidenskab, men at pigerne har den absolutte ulempe at de bliver opdraget til at undervurdere deres evner, så må man ændre opdragelsen, så de får samme vilkår og tilvalgsmuligheder som drengene senere i livet.

Hvis det derimod er essentielle (men stadig gennemsnitlige!) kønsforskelle der skaber differencen, bør man stadig tilstræbe en kønsbalance, men ved at tilpasse pædagogikken til det enkelte barns behov, og uden at dømme barnets evner og fremtidsudsigter ud fra dets køn.

Det er min mening - som "feminist" og også som privatperson ;)

Den for debatten væsentligste pointe man kan udlede af studiet er jo nok denne: At "drengenes bedre evner inden for naturvidenskab" er en i hvert fald delvis social konstruktion, som reproduceres tilsvarende kraftigere når samfundet er mere patriarkalsk.

Kåre står over for et alvorligt forklaringsproblem, hvis han mener at biologi kan forklare de observerede forskelle. Så vidt jeg ved, producerer svenske piger ligeså meget østrogen som tyrkiske piger?

Uanset om I er enige eller uenige, så anklager jeg kvinderne for forbrydelse mod vort samfund. En forbrydelse, hvis målsætning er destruktion og nihilisme af enhver karakter. Denne forbrydelse indebærer indvandring af en kultur vi i forvejen er i konflikt med. En forbrydelse mod drengebørn begået af kvinder på det groveste.

1. Hos kvinder er der langt større "skjulte" pædofile tilbøjeligheder end hos mænd.
2. Kvinder begår ofte fysiske vold mod deres børn end mænd: http://dadman.dk/content/view/305/438/
_________________

Ole Falstoft

Søren
Du har da ret i at vi aldrig er i stand til at erkende 'verden i sig selv' men kun det som vores sanser og bevidsthed fortæller os om verdenen. Sproget er vigtigt men ikke i sig selv en forudsætning for en bevidsthed. Vi har - tyder alt på - en 'førsproglig bevidsthed' som er en forudsætning for at vi overhovedet kan udvikle et sprog.Desuden foretager vores hjerne en informationsbearbejdning af dimensioner før den overhovedet stiller informationen tilrådighed for bevidstheden. Den har allerede kategoriseret et objekt som 'sten' før vi har stiftet bekendskab med objektet og hæftet et navn på det.
Altså trods alle sproglige forskelligheder er der en erkendelse der er fælles: den før sproglige
Undersøgelser med småbørn viser at vi allerede som nyfødte har nogle bestemte 'forventninger' til hvordan verdenen er indrettet det er ikke kun erfaringsbestemt
F.eks. hvis en person går bag en skærm 'forventer' barnet at personen er der stadig væk selvom personen er usynlig og selvom barnet aldrig har oplevet situationen før etc.
M.a.o. vi er født med fælles forudsætninger for at forstå verdnen vi fødes ind i
Men ellers er dine argumenter lidt for subtile for mig jeg ved fakstisk ikke hvad jeg kan bruge dem til andet end at være opmærksom på at man skal være varsom med at påstå at den virkelighed man oplever er mere virkelig en andres virkelighed , altså en vis ydmyghed over for det at forstå verdnen

Ole

"Mener du at biologien understøtter (delvist) en s.k. forståelse af kønnet?"

Ja.

"Og hvad vil det sige?"

Det var det mit allerførste indlæg handlede om. Vores hjerne er plastisk, således at for eksempel vores intelligens ikke er udelukkende medfødt, men kan forøges af de rette stimuli. Som allerede nævnt udvider børn f.eks. tykkelsen af deres hjernebjælke når de spiller musik i en årrække.

For så vidt at drenge og piger vokser op i en kønsopdelt verden, hvor de modtager forskellige stimuli ved at omgås personer med forskellig adfærd, får stillet forskellige forventninger på baggund af deres køn, har forskelllige kønsspecifikke rollemodeller ("prinsessen er smuk", "kongen bestemmer") m.m., vil dette, alt andet lige, logisk set medføre at deres biologi (deres hjerner) og adfærd former sig forskelligt. Det sociale influerer således ikke bare på hvad vi vælger at benytte "vores frie vilje" til; det former vores biologiske dispositioner, der indrammer og begrænser vores valgmuligheder.

Eksempel: Hvis man tror at piger har en ringe matematisk intelligens og opdrager dem herefter, vil deres matematiske intelligens blive understimuleret. Myten om pigers mangel på logik sans (jf. Rolf Rasmussen) bliver dermed selvforstærkende.

"At kønnet til dels er noget der læres er vel ikke et forsvar for s.k. med mindre s.k. skal forstås meget bredt som at mennesker overhovedet jer i stand til at lære?"

S.k. skal her forstås sådan, at mennesker ikke bare er i stand til at lære, men i stor udtrækning VIL lære det omgivelserne, normerne, traditionerne "opdrager" det til at lære. Når piger f.eks. fortsat har flere huslige pligter end drenge, er det således ikke overraskende at de også i voksenlivet tager et større ansvar for hjemmet.

At kønnet er noget der tillæres, er netop den socialkonstruktivistiske hovedpointe i denne diskussion. At mange af de kønsforskelle vi observerer er socialt konstrueret, ikke biologisk determineret.

"Søren
Du har da ret i at vi aldrig er i stand til at erkende 'verden i sig selv' men kun det som vores sanser og bevidsthed fortæller os om verdenen. Sproget er vigtigt men ikke i sig selv en forudsætning for en bevidsthed. Vi har - tyder alt på - en 'førsproglig bevidsthed' som er en forudsætning for at vi overhovedet kan udvikle et sprog.Desuden foretager vores hjerne en informationsbearbejdning af dimensioner før den overhovedet stiller informationen tilrådighed for bevidstheden. Den har allerede kategoriseret et objekt som 'sten' før vi har stiftet bekendskab med objektet og hæftet et navn på det.
Altså trods alle sproglige forskelligheder er der en erkendelse der er fælles: den før sproglige"

Hvis den førsproglige erkendelse skulle præge sproget i den grad, så forudsætter det jo ligesom, at man kunne oversætte sine sanseindtryk i et 1:1 forhold til sproget og det holder jo nok ikke. De fleste sanseindtryk er jo enormt mangetydige, det gælder da specielt når det drejer sig om forholdet mellem kønnene. Hvis der også var en fælles førsproglig erkendelse som kom til direkte udtryk i sproget, skulle man jo så også kunne forvente, at alle sprog uden besvær kunne oversættes til hinanden og det er jo tit sådan, at der kan findes begreber på et sprog, som er svært at oversætte til andre sprog. Det gælder også sproget for de fysiske omgivelser, der er noget med at nogle eskimoer har 24 forskellige ord for de forskellige nuancer af sne, som ikke er i andre sprog. Der er også nogle folk som ikke har udviklet et sprog om tid, så de har slet ikke vores tidsbegreb o.s.v. Så sprog er nok ikke et direkte udtryk for vores sanseindtryk. Det er nok mere noget med, at ordene ordner vores sanseindtryk og at den måde vi bevidst sanser verden på og forstår os selv i den verden, er meget præget af vores sprog og den logik som det indbefatter. Det gælder nok ikke bare den konkrete logiske opfattelse af verden. Sprog har jo også indbygget en musik i sig, som er med til at stemme sindet og sanserne. Så hele den symbolik der opbygges v.h.a sprog og andre former for symbolik, der udgør kulturen er noget vi spejler os i, samtidig med at også præger vores måde at sanse og forstå verden på, også i forhold til spørgsmål om køn og drifter o.s.v. Så hvis du ændrer på det sproglige og kulturelle rum, så bliver der også plads til noget andet, ligesom hvis man ændrer på det rent fysiske rum, som i tilfældet med legepladsen.

"Undersøgelser med småbørn viser at vi allerede som nyfødte har nogle bestemte 'forventninger' til hvordan verdenen er indrettet det er ikke kun erfaringsbestemt
F.eks. hvis en person går bag en skærm 'forventer' barnet at personen er der stadig væk selvom personen er usynlig og selvom barnet aldrig har oplevet situationen før etc.
M.a.o. vi er født med fælles forudsætninger for at forstå verdnen vi fødes ind i"

Det kan da ligesågodt være noget med at barnet kan sanse, at der stadig er en person i rummet, Det behøver da ikke at være noget med at barnet er født med den forventning.

Ole Falstoft

Angelica
Man skal selvfølgelig være meget forsigtig med at forskelsbehandle børn på grundlag af fordomme om køn - men jeg mener at det er et mindre problem i dag end det har været.
Som jeg før har skrevet så lærer piger til at være kvinder og drenge lærer at være mænd og det skyldes ikke kun at de opdrages forskelligt men at de har forskellige 'preferencer'. Det viser sig allerede i deres lege fra de er ganske små 1-2 år gamle og trodser alle forsøg på manpulation.
De to køn interesserer sig for noget forskelligt. Gennemgående har pigerne opmærksomheden rettet mod det de voksne kvinder gør og drenge mod det voksne mænd gør. Selve den fokus på h.h.v. det ene og det andet køn kan ikke påvirkes- den er medfødt, Men da kønsrollerne jo er kulturrelaterede bliver 'indholdet' i deres kønsopfattelse også kultirrelateret, Så biologien forklarer kønsforskelle som både medfødt og kulturbestemt der er ingen modsætning mellem de to synsvinkler

Ole Falstoft

Ang. medfødte 'forventninger'
Der er efterhånden samlet et stort forskningsmateriale om den meget tidlige mentale udvikling af børn (fra helt nyfødte til 1- 3 år) som viser at børn allerede fra fødslen har tydelige preferencer for hvad der er 'interessant' i deres omverden og at de er udstyret med 'forventninger' som de umuligt kan har erfaret. Spædbørn interesserer sig f. eks. ansigtslignende objekter jo mere ansigtslignende jo mere interessante bliver de (børn under 1 måned).
Et andet eks:
Små børn er bange for at kravle over en 'afgrund' på en glasplade selvom de aldrig har oplevet at falde ned.
Angelica du kan sikkert komme med alternative forklaringer men mon ikke de involverede forskere selv har tænkt de alternativer igennem? Din bemærkning om at barnet kan 'sanse at personen stadig er i rummet' viser endnu engang hvordan du konstant lukker af når du konfronteres med resultater du ikke kan lide. Prøv om det ikke er muligt at være mere åben?

Så er jeg lige inde og kigge igen.

Angelica skriver:
"Kåre står over for et alvorligt forklaringsproblem, hvis han mener at biologi kan forklare de observerede forskelle. Så vidt jeg ved, producerer svenske piger ligeså meget østrogen som tyrkiske piger?"

Jeg har ikke lige tid til at finde science-artiklen fra 30. maj, men jeg har da lige fundet et par links:

http://udd.uvm.dk/200502/udd200502-02.htm?menuid=4515

http://www.aol.com.au/news/story/Study-finds-smaller-girl-boy-math-gap-i...

Når man studerer dem, synes jeg nok at forfatterne af Science-artiklen har strammet konklusionen lidt vel meget. Ud af 40 lande har pigerne størst læsefærdighed i alle 40. Og i 39 af de 40, med Island som eneste undtagelse, scorer drengene højest i matematik. Der er lande med ret stor lighed mellem kønnene - bl.a. Danmark og Tyskland - hvor kønsforskellen i matematik er stor, og lande med større forskel mellem kønnene - så som Thailand - hvor matematik-forskellen er mindre.

Man kunne også tolke resultatet sådan, at der er visse lande, så som Island, Norge og Sverige, hvor uddannelsessystemet generelt passer bedre til piger end til drenge, og hvor drenge-pigeforskellen derfor over en bred kam er forskudt i forhold til andre lande med andre uddannelsessystemer. Den omstændighed at pigernes fortrin m.h.t. karakterer i matematik er anderledes end deres score m.h.t. opgaveløsning i PISA-undersøgelsen, viser at pigernes generelle tendens til at være pligtopfyldende og ville stille læreren tilfreds gør et vist udslag, og spørgsmålet er om PISA er neutral i den henseende.

Det kunne der siges meget mere om. Der findes faktisk grundige undersøgelser hvor man går i detaljer med hvad der forklarer matematik-forskellen i skolen mellem de to køn. Men det gider jeg ikke bruge mere tid på her. Jeg har jo erfaret, at det alligevel ikke bliver taget for gode varer, hvis jeg henviser til videnskabelig dokumentation.

Om svenske og tyrkiske piger i gennemsnit producerer lige meget østrogen, er ikke til at vide. Det behøver ikke at være tilfældet.

Angående socialkonstruktivisme så opfatter jeg dette som den opfattelse at biologi ikke spiller nogen nævneværdig rolle overhovedet, og at KUN det sociale spiller ind. F.eks. som når Simone de Beauvoir siger "Man fødes ikke som kvinde. Man bliver det." uden nogen form for konkret belæg. Når det så viser sig, at man faktisk fødes som kvinde, så er det et eksempel på, at socialkonsturktivismen er påviselig forkert. Hvis man derimod anerkender, at begge faktorer spiller ind, så har jeg ikke noget problem med at anerkende de sociale forholds betydning, hvilket jeg mener at have bøjet i neon f.eks. i mine eksempler om arv og miljø.

Lige en ting mere angående Pisa-undersøgelsen.
Når man kigger nærmere på det første af de to link, jeg gav, ser man at det er ikke sådan at piger ligger lavere i matematik i Danmark end i de andre nordiske lande. Nej, forskellen er, at i Island, Norge og Sverige ligger drengene lavere. Det kunne styrke en mistanke om, at skolesystemet i disse lande er blevet feminiseret til en sådan grad, at det har en svagt negativ indflydelse på drengene selv på det punkt, hvor de normalt klarer sig bedst - og en stærkt negativ indflydelse på det punkt, hvor pigerne i forvejen er bedst (læsefærdighed).
Det optimale system for begge køn synes at være i Finland.
Mig bekendt har man gjort mange anstrengelser i det danske skolesystem for at motivere pigerne for de naturvidenskabelige fag. Det er bestemt ikke sådan at der ikke er taget hensyn til pigerne.

Hej Kåre,

Du skriver:
"Angående socialkonstruktivisme så opfatter jeg dette som den opfattelse at biologi ikke spiller nogen nævneværdig rolle overhovedet [...]"

Men så kan vi vel alle være glade, for selv Angelica mener jo at biologi kan spille ind i menneskers adfærd. Din udlægning af socialkonstruktivismen lyder som det, der undertiden kaldes "stærk socialkonstruktivisme", og den er der vist ikke ret mange tilbage, der tror på.
At der findes socialkonstruktivistiske påstande, der er forkerte, gør jo ikke derfor alle socialkonstruktivistiske påstande forkerte.

Min primære bøf med socialkonstruktivismen er den mængde decideret vås, en række erklærede socialkonstruktivister har præsteret at hælde ud af ørerne, når de forsøger sig på naturvidenskab. Alan Sokals gamle spoof "Transgressing the Boundaries" illustrerede det glimrende. Jeg kan gå med til at menneskers *opfattelse* af naturvidenskabelige fænomener kan være socialt konstruerede (det er de givetvis; al naturvidenskab på denne planet udøves jo trods alt af meget kloge, sociale aber), men når de observerede fænomener *selv* forsøges gjort til sociale konstruktioner, hopper kæden altså af. Når et legeme nedsænkes i vand, fortrænger det ligeså meget vand som legemets massefylde, uanset om det nedsænkes af en mandlig arbejder eller en kvindelig udviklingschef, uanset om de kommer fra Danmark, Frankrig, Uganda, Brasilien eller Mars.

Men jeg er jo også bare en mandlig forstokket marxist med en naturvidenskabelig uddannelse, og jeg har slet ikke et fransk efternavn, så det kan godt være at min mening ikke tæller med. ;-)

Jeg skrev:

"Når et legeme nedsænkes i vand, fortrænger det ligeså meget vand som legemets massefylde [...]"

Hvilket naturligvis er noget sludder, der skulle have stået rumfang.

Her er et link til en artikel "The Question of ‘Nature’: What has Social
Constructionism to offer Feminist Theory?" fra Londons Universitet om socialkonstruktivisme, biologi og kønsidentitet.

http://www.goldsmiths.ac.uk/sociology/papers/fiaccadori_booklet.pdf

Den gennemgår forskellige positioner indenfor den diskussion, både nogen der fokuserer på de kulturelle aspekter, men også nogen der prøver, at kombinere biologisk forskning med en socialkonstruktivistisk tikgang.

Ole

"Angelica du kan sikkert komme med alternative forklaringer men mon ikke de involverede forskere selv har tænkt de alternativer igennem? Din bemærkning om at barnet kan 'sanse at personen stadig er i rummet' viser endnu engang hvordan du konstant lukker af når du konfronteres med resultater du ikke kan lide. Prøv om det ikke er muligt at være mere åben?"

Du må lige specificere hvornår jeg har sagt det som du citerer mig for. Det husker jeg ikke at have sagt.

Dine eksempler omkring medfødte forventninger lyder umiddelbart som det man også kan kalde mere eller mindre overlevelsesbetonede "instinkter". Jeg har aldrig benægtet eksistensen af sådanne.

Du må gerne linke til nogle af de undersøgelser der viser, at drenge og piger i 1-årsalderen interesserer sig for helt forskellige ting.

"Man skal selvfølgelig være meget forsigtig med at forskelsbehandle børn på grundlag af fordomme om køn - men jeg mener at det er et mindre problem i dag end det har været."

Mine erfaringer fra skolealderen er nogle andre, men måske det har ændret sig. Jeg mener dog, det næppe kan være ligetil at ændre på forskelsbehandlingen fra systemets side, fordi den nok i højere grad udøves af børnene selv og måske forældrene end af lærerne. Da jeg gik i skole, gav det for eksempel sociale point for piger at spille dum. Og en person der deler Kåres synspunkter og som har børn, kan have en tendens til at se matematikerpotentialet i sine sønner fremfor i sine døtre, hvilket kan have en afsmittende effekt på børnenes selvvurdering.
Det kan også være at vi netop nu bevidner starten på et ligestillingsmæssigt tilbageslag, da det med Ann E. Knudsen tilsyneladende er blevet en trend at dømme barnets evner og adfærd ud fra dets køn. Selv BUPL klapper i hænderne.

Da jeg gik i skole, gav det for eksempel sociale point for piger at spille dum.

Da jeg gik i skole blev vi trynet af læreren, hvis vi svarede pigerne igen.

Kåre

Du siger:

“Når man kigger nærmere på det første af de to link, jeg gav, ser man at det er ikke sådan at piger ligger lavere i matematik i Danmark end i de andre nordiske lande.”

Sludder. Danske piger scorer betydeligt lavere end pigerne i to nordiske lande.

Jeg linkede som sagt til artiklen bare for hvis nogen skulle finde den interessant. Hvis jeg havde indset at der var tale om PISA-undersøgelsen, ville jeg nok have afholdt mig fra det, da der så vidt jeg er orienteret var store metodiske problemer forbundet med den. Et af problemerne bestod i at man i visse lande (herunder Finland) havde trænet børnene i tests der lignede PISA-testen forud for undersøgelsen. De tværnationale sammenligninger i absolut resultat-score er derfor ikke helt retvisende. Det eneste man, som jeg umiddelbart ser det, kan konkludere er, at størrelsen i forskellen mellem kønnene varierer landene imellem. Hvilket jo peger på en miljømæssig indvirkning.

Jeg synes ikke de links du henviser til siger stort andet end Guardian-artiklen. F.eks.:
“Among 40 countries studied, Iceland was the only one where girls did better than boys on the math test. In about a dozen countries, both sexes scored about the same.”
“In reading, girls outperformed boys on the PISA exam in every country studied. That gap does not shrink but widens in places where women are said to have general equality with men. "The math gap disappears, and the reading gap becomes even bigger," Sapienza said.
The study did not look at the reasons behind those trends.”

Du har ret i, at nordiske drenges performance i teorien kan skyldes en pædagogik der favoriserer piger, hvilket jeg selv har været inde på. Det kan også skyldes så meget andet, f.eks. en mindre disciplineret opdragelse (i hjemmet) af drenge. Jeg er ikke pædagog, så jeg skal ikke gøre mig klog på det.

Det der bekymrer mig, er at det lyder som om, at du kun ser et opdragelsesmæssigt/pædagogisk problem hvis kønsforskellene afviger fra stereotyperne. Det lyder umiskendeligt som du slet ikke anerkender, at hjernen er plastisk. Når vores intelligens afhænger af ydre stimuli, skriger det jo til himlen, at du insinuerer at drengenes bedre matematiske evner er medfødte. Jeg kan ikke forstå det anderledes, end at du enten ikke anerkender hjernens plasticitet, eller også bare mener at den retfærdige opdragelse/pædagogik er den der gør drenge relativt bedre til matematik.

Du anerkender at der kan være sociale (pædagogiske forhold) i spil
når vi snakker om afvigelsen fra stereotypen: den skandinaviske skolemodel. Denne mener du muligvis “ødelægger” drengene. Alligevel end ikke dvæler du ved at de matematiske kønsforskelle man ser i forskellige lande (herunder Danmark), kunne skyldes en pædagogik/opdragelse der “ødelægger” pigerne.

Du mener man har gjort meget for at motivere pigerne for naturvidenskab.

UVM: “Med hensyn til motivation og selvopfattelse fremhæves det, at drengenes instrumentelle motivation er højere end pigernes, at drengenes selvtillid (self-efficacy) er højest, og at drengenes generelle selvbillede er højest.”

Spørgsmålet er vel om man har gjort det rigtige / nok, og hvorvidt man i pigerne indgyder en tro på at de godt kan finde ud af det.

“Angående socialkonstruktivisme så opfatter jeg dette som den opfattelse at biologi ikke spiller nogen nævneværdig rolle overhovedet, og at KUN det sociale spiller ind.”

Som Simon har gjort opmærksom på, er det vi strides om nok i virkeligheden primært ord. Du anerkender at socialiseringen spiller en rolle, selvom dit debatindlægs ordlyd gav indtryk af et langt mindre nuanceret standpunkt;

“Der findes kun lidt belæg for tesen om, at køn skabes ved socialisering. Der er meget mere belæg for, at de mentale forskelle på kønnenei hovedsagen kan forklares af biologien.”

Ole Falstoft

Angelica
Du spørger om dokumentation for forskelle mellem piger og drenges forskellige interesser. Jeg kan henvise til 'Sexual differentiation of the brain and behavior' af Dick F. Swaab i tidsskriftet Clinical Endocrinology and metabolism (september 2007) Online kan du kun se abstract du må betale hvis du vil læse hele artiklen.
Link: http://www.bprcem.com/article/S1521-690X(07)00033-4/abstract?articleId=&article

Jeg har læst den
Der beskrives bl.a. forskelle i aggression niveau og forskelle i interesse i type af leg og legetøj og effekten af testoteton på disse forhold. Nogle af eksperimenterne der beskrives er foretaget på aber af indlysende etiske grunde men peger i tydeligt i retning af en relation mellem hormoner og adfærdsforskelle.
I studiet af tidlig adfærdudvikling er man naturligvis 'hæmmet' af de etiske hensyn. Man udsætter ikke små børn for hormonbehandlinger eller for traumatiske oplevelser i forskningens hellige navn
Derfor kan de helt håndfaste beviser være svære at fremskaffe.
Men da vi ved at hormoner påvirker adfærd og der er forskelle hormonalt på drenge og piger og de forskelle vi kan se hos drenge og piger er de samme som vi ser hos andre primater så har vi en rimelig formodning om at det er det samme fænomen vi ser hos mennesker og hos aber
Men den køber du vel ikke?

Ole

Jeg vil forsøge at få fat på artiklen når jeg har bedre tid.

Du glemte at specificere hvornår jeg sagt at barnet kan "sanse at personen stadig er i rummet". Det vil jeg gerne lige have afklaret.

Ole Falstoft

Angelica
Du må undskylde hvis jeg tager fejl. Jeg mener at have læst det som din kommentar til flg. forsøg:
Man viser et lillebarn en genstand og bagefter skjules det bag en skærm så barnet ikke længere kan se den. Hvis barnet er født uden 'hypotheser' om verdnen men kun efterhånden ved erfaringen lærer hvordan den hænger sammen vil det ikke 'forbave' barnet hvis genstanden der tilsyneladende gemmer sig bag en skærn ikke er der når skærmen fjernes. Men test hvor man observerer barnets reaktion og hjerterytme viser en tydelig forskel på børns (under 1 år gamle) reaktion når genstanden hhv. er der og ikke er der. De bliver tydeligvis overraskede og foruroligede når den ikke er der som de 'forventer'. Der er udført mange af den slags forsøg er underbygger teorien om at vi fødes med en forestilling om den verden vi fødes ind i - en forstilling der er erfaringsfri.
TV2 havde for ca. 3.-6 måneder siden en engelsk serie om det spæde barns udvikling (fra nyfødt til ca 5 år) hvor de bl.a. viste mange af disse forskningsresultater - en meget fin udsendelse som man kan håbe de genudsender på et tidspunkt

Når vores intelligens afhænger af ydre stimuli, skriger det jo til himlen, at du insinuerer at drengenes bedre matematiske evner er medfødte. Jeg kan ikke forstå det anderledes, end at du enten ikke anerkender hjernens plasticitet, eller også bare mener at den retfærdige opdragelse/pædagogik er den der gør drenge relativt bedre til matematik.

Er det noget, du prøver på ? Altså at forstå det anderledes.
Hvordan har du det med bøsser og lesbiske ? Er der tale om plasticitet eller medfødte egenskaber ?

Ole

Det er ok. Jeg kan ikke huske at du har nævnt det omtalte eksempel før, og jeg tvivler stærkt på at jeg skulle have brugt den sjette sans som argument for noget som helst videnskabeligt.

Jeg har dog aldrig benægtet at menneskets hjerne kan være indrettet med præsociale erfaringskategorier.

Jeg mener bare, at hvis man vil postulere at et konkret socialt fænomen (forstået som et fænomen der indtræffer efter opdragelsen er påbegyndt, såsom kønsspecifikt farvevalg til tegninger) i virkeligheden er præsocialt, skal man ligge inde med nogle beviser der er ekstremt svære at fremskaffe.

Jeg mener bare, at hvis man vil postulere at et konkret socialt fænomen (forstået som et fænomen der indtræffer efter opdragelsen er påbegyndt, såsom kønsspecifikt farvevalg til tegninger) i virkeligheden er præsocialt, skal man ligge inde med nogle beviser der er ekstremt svære at fremskaffe.

Sikkert. Det er derfor man foretrækker at tro på postulater, der giver logisk sammenhæng i tingene.

Ole Falstoft

Angelica
Ja det er ekstremt svær at bevise noget men det gælder også for den lejr der siger at alt er tillært. At en adfærd først viser sig på et senere tidspunkt i individets liv er jo ikke bevis for at den er tillært. Jeg kan nævne den seksuelle adfærd der først modnes i puberteten.

Ole

"Ja det er ekstremt svær at bevise noget men det gælder også for den lejr der siger at alt er tillært."

Det er sandt. Af samme årsag har jeg hovedsagelig, hvis ikke udelukkende, snakket om indikatorer - ikke beviser.

Af samme årsag har jeg hovedsagelig, hvis ikke udelukkende, snakket om indikatorer - ikke beviser.

Interessant. Kan feministerne hjælpe os med tolkningen af følgende udsagn: "Nu har jeg lært at gøre alting selv, og det var dejligt at opdage, at man kunne. Men jeg gider egentlig ikke".

Indikerer det dovenskab eller at den pågældende ikke føler hun har et behov, der tilfredstilles ved at gøre alting selv ?

Angelica skrev:

"Det lyder umiskendeligt som du slet ikke anerkender, at hjernen er plastisk. Når vores intelligens afhænger af ydre stimuli, skriger det jo til himlen, at du insinuerer at drengenes bedre matematiske evner er medfødte. Jeg kan ikke forstå det anderledes, end at du enten ikke anerkender hjernens plasticitet, eller også bare mener at den retfærdige opdragelse/pædagogik er den der gør drenge relativt bedre til matematik."

Et svar til dette: Hjernen er ikke ret plastisk, hvad der allerede fremgår af at forskelle i intelligens (eller rettere resultaterne af forskellige IQ tests) i langt overvejende grad bestemmes af arveanlæggene. For børn i skolealderen kan man ofte finde en arvelighed på kun omkring 50 %, men når personerne bliver voksne, stiger arveligheden til et sted omkring 70 - 80 % ( i en dansk undersøgelse endda 90 %). Det tolkes sådan, at slutresultatet er forudbestemt, men at den hastighed hvormed resultatet opnås, i den periode da barnet vokser, udvikles og påvirkes særlig meget, den hastighed kan variere lidt. Hvad der her er sagt, gælder også for de enkelte typer af intelligens (sproglig, rumlig etc.).
Dermed ikke være sagt, at hjernen og intelligensen slet ikke kan påvirkes; der er en vis plasticitet. Graden af plasticitet er meget forskellig i højre og venstre hjernehalvdel, og den er forskellig hos de to køn (kvinder har størst plasticitet). Østrogen indvirker på plasticiteten. Men de store, generelle linjer synes at være lagt allerede før fødslen.

Til Angelica igen (jeg skriver dette i flere indlæg, for at Erik B. kan få sit ønske om yderligere 239 indlæg opfyldt).

"“Med hensyn til motivation og selvopfattelse fremhæves det, at drengenes instrumentelle motivation er højere end pigernes, at drengenes selvtillid (self-efficacy) er højest, og at drengenes generelle selvbillede er højest.”
Spørgsmålet er vel om man har gjort det rigtige / nok, og hvorvidt man i pigerne indgyder en tro på at de godt kan finde ud af det."

Min kommentar: Forskellen i self-efficacy er også delvis medfødt.

De hankønsvæsener, der har størst selvtillid, er mest attraktive partnere for kvinderne, og de kvinder der er undselige og fremtræder som om de søger sikkerhed, er de mest attraktive partnere for mændene. Det kan derfor ikke undre, at hvis der er arveanlæg/hormonvirkninger der spiller ind på dette, så vil disse arveanlæg blive kraftigt favoriseret i udviklingens løb. Noget tyder på, at dette faktisk er tilfældet.

Man kan selvfølgelig sagtens ved sociale påvirkninger ændre på dette, sådan at pigerne bliver mere selvsikre og drengene mindre. Men det betyder så samtidig en risiko for, at man nedsætter sandsynligheden for at de to køn kan forelske sig i hinanden. Er det det værd?

"Danske piger scorer betydeligt lavere end pigerne i to nordiske lande."
OK; jeg var for hurtigt ude med hensyn til Island. Men med hensyn til Sverige og Norge er det stadig korrekt, at drengene har tabt i forhold til danske drenge, mens pigerne ikke har vundet.

Sider