Læsetid: 2 min.

Feminismen er måske ikke 'god'

En enlig mand mangler oftest et socialt netværk i modsætning til en enlig kvinde. Men den ulighed ser feministerne for eksempel ikke, skriver dagens læser. Model

En enlig mand mangler oftest et socialt netværk i modsætning til en enlig kvinde. Men den ulighed ser feministerne for eksempel ikke, skriver dagens læser. Model

Jens Nørgaard Larsen

5. maj 2008

Gretelise Holms nye bog, Hvorfor er feminister så snerpede?, blev vurderet meget positivt af anmelderne i næsten alle aviser. Kun en enkelt anmelder, Lone Nørgaard i Jyllandsposten, var lidt kritisk; hun anholdt at Holm abonnerer på socialkonstruktivismens tese om, at kønnet først og fremmest skabes via socialisering. Vel gør det ej, siger Nørgaard; det lærte hun ved at være mor til to sønner, og hun formoder, at Holm måske kun har døtre og derfor ikke har lært, at drenge og piger ikke reagerer ens på samme påvirkning.

Der findes kun lidt belæg for tesen om, at køn skabes ved socialisering. Der er meget mere belæg for, at de mentale forskelle på kønnenei hovedsagen kan forklares af biologien. Dette ignorerer Gretelise Holm og mange andre af ideologiske grunde. De finder en smart måde at afvise forskningen på, som når Holm siger, at biologiens indflydelse kun har akademisk interesse - på trods af at biologien har enorm betydning for begge køn i hverdagen. At en bog med denne underlødige attitude roses af anmelderne på stribe, viser at man kan få flertallet af meningsdannerne til at afvise ideologisk ubekvemme sandheder. På det punkt er Nørgaards kritik et enligt lys i mørket.

Når flertallet vælger at se bort fra forskningen, er det dybest set, fordi man foretrækker 'det gode' frem for 'det sande'. Feminismen opfattes som 'det gode'. Det skal sandheden ikke spærre vejen for. Men måske er feminismen slet ikke 'god'.

Det, som en enlig kvinde mangler mest, er ofte penge og materielle goder; hun mangler ikke socialt netværk. Det, som en enlig mand mangler mest, er ofte socialt netværk; han mangler ikke penge og materielle goder. Feministerne ser kun den ulighed, at kvinderne har færre penge; de overser den anden ulighed, at mændene har det dårligere socialt. Det savn, mænd skal have dækket ind, får de lettest dækket ind ved at få en kvindelig partner.

Rødstrømperne har længe påstået, at feminismen også er til gavn for mændene - mændene får kontakt med deres blødere, mere feminine sider, og får derved et rigere liv. Men det passer ikke. Mange mænd får et fattigere liv. Mænd, der prioriterer de bløde sider, bliver mindre attraktive partnere, og mænd der tager feministers anklager til sig, bliver skyldtyngede og dermed også uattraktive. Samtidig er det stadig i dag sådan, at de kræsne kvinder foretrækker mænd der gør karriere og har et godt job. Hvis kærligheden mellem kønnene skal fremmes, så skal kvinderne bøje af i karrieren, og mændene stræbe opad. Og det er, hvad der faktisk sker ved frivillige valg. Det kan give statistikker der ser uretfærdige ud, men kun hvis man glemmer, at mænd og kvinder vinder og taber på hver deres felt.

I sin bog ignorerer Gretelise Holm fuldstændig dette.

Så længe kvinders partnervalg er som nu, vinder mænd ved at være hårde og karrieremindede. Det er en af mange grunde til, at selv om vi har ligeberettigelse, så lykkes det ikke at få ligestilling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Demi Moore, grevinde Alexandre, Paula Larrain, Susan Sarandon, Madonna er alle eksempler på kvinder som har taget en yngre prydhusbond på slæb. Tjek selv ugebladene - Går du aldrig til frisøren?

Forresten er jeg ikke så sikker på at alle disse smukke celebs er hjernedøde - du nævner selv Carla Bruni - Posh Spice har også udtalt at David er virkelig Deep. Og hvorfor skulle man ikke tror på det?!

Ja. Det letteste måde at få steg på gaflen er selv at medbringe een. Det er meget godt med dyrt tøj osv., men en attraktiv kvinde er det ultimative kvalitetsstempel, en garanti for at det ikke er facade, men at der virkelig står millioner på bankbogen. Kvinder stoler instinktivt på hinandens dømmekraft i den sammenhæng.

Og Kaya, jo, der er selvfølgelig tale om generaliseringer; en mere præcis redegørelse finder du hvis du føler Kåre Fogs hyperlinks. Det er ingen skade til at en mand ser godt ud, men det er ikke det der tæller mest. Kropssproget tæller f.eks. mere. På samme måde gør det ikke noget at en kvinde er intelligent, men det kan være ligemeget, hvis hun ligner Quasimodo.

På det mere mundane plan, gifter kvinder sig jo som regel for pengenes skyld, eller er alle jeres veninder gift med mænd, der tjener mindre end dem selv?

(Surviv, siger spamkoden. Måske skulle jeg logge af)

Beautiful people are healthier and live longer, according to a study of sex appeal.

Det samme gør sig gældende for rige mennesker. Go figure!

Kåre Fog er et selvmodsigende, reaktionært gammelt vrøvlehoved, hans biologistiske kønsopfattelse er som et fossil - sjovt at have i samlingen men i praksis uanvendeligt.

Spamkoden siger BUBS - også jeg logger af...

Jeg forstår godt Kåre Fogs jammer over, at folk bare diskuterer egne fordomme i stedet for at læse, hvad forskerne mener om sagen.

Hils Hr. K.

Ole

“Du påstår at jeg:
'Ved at definere normerne for korrekt adfærd ud fra et statistisk gennemsnit presser du dit eget normalitetsbegreb ned over hovederne på alle de mange der ikke rammer gennemsnittet'
Som svar på at jeg skriver:
'I et enkelte tilfælde kan man selvfølgelig ikke bedømme mennesker ud fra en statistisk norm'


Forkert.
Jeg påstår det ovenstående som svar på at du efterlyser:
"en diskusson der respektere de to køn på deres egne præmisser uden at forsøge at presse det ene køns definition af 'normaltet' ned over hovedet på det andet?"
Ved at insistere på at hvert køn har sine egne præmisser, “afnormaliserer” du alle dem der ikke deler disse “præmisser”.

“Du må åbentbart mene at jeg mener det modsatte af hvad jeg siger?”


Korrekt i den forstand, at det du siger er inkonsistent. Dette er lige netop min pointe.

“Det er ærgerligt at nogle kvinder afviser at tage de sidste mange års forskning indenfor adfærd- og udviklingspsykologi alvorligt.”

Jeg indrømmer blankt at jeg ikke ved meget om udviklingspsykologi. Man kan jo ikke tage en ny uddannelse hver gang man skal debattere med nogen på Information. ☺ Jeg ved dog så meget som, at krydsfeltet mellem psykologi og biologi er en næsten totalt uopdyrket videnskabelig mark. Der eksisterer derfor ingen videnskabelige belæg for at trække konklusioner fra psykologien direkte over i biologiens verden. Og det er netop hvad du gør, når du siger: Små drenge og piger piller undrende ved deres kønsorganer, ergo må kvinder og mænd være fundamentalt forskellige rent mentalt.

'I et enkelte tilfælde kan man selvfølgelig ikke bedømme mennesker ud fra en statistisk norm'"

Forkert udlægning.
I samfundsvidenskaben (og her er jeg modsat dig på hjemmebane, hvilket dog ikke skal opfattes som en kritik), er der i stort set alle sammenhænge en enorm varians i hvordan personer fra de to primære kønskategorier opfører sig. Nævn mig én social statistisk sammenhæng hvor der bare tilnærmelsesvist er et 1:1-forhold mellem køn og holdning/adfærd, så tror jeg Nobel-prisen venter lige om hjørnet.
Eksempel: Kvinder er oftest venstreorienterede? Ja. Men der findes mange tusinder af kvinder (ikke enkelte!) der er højreorienterede.
Kvinder gifter sig oftest "opad"? Ja, men mange tusinde kvinder (ikke enkelte) gifter sig "nedad". Fortsæt selv listen.

“Du har det vist bedst ved at få mig 'ned i sækken' som en af de sædvanlige dumme svin at hankøn?”

Men Ole, det er jo noget du selv siger. Jeg ved ikke hvor de tvangstanker kommer fra, Hvis du læser debatten igennem, er det faktisk kun (enkelte) mænd - dog ikke dig selv - der har talt grimt om det andet køn. Der er ingen fornuftig grund til at du mistænker mig for at dømme dig ud fra din egen kønsmålestok; jeg argumenterer jo netop for dens afskaffelse. Så det skal opmuntrende lyde herfra, at du ikke skal tage det personligt når folk siger dig imod. Tag det som en kvinde! ;-)

Til sidst: Hvad er egentlig DIN pointe? At vi skal have normer for hvordan hvert køn må opføre sig, og om dem der så ikke overholder normen må vi bare sige: “Ok, de overholder ikke normen; de er “hverken-eller”, så normerne gælder nu ikke for dem”.
Kan man overhovedet det? Er problemet med normer og fordomme ikke at de er generelle? - at ingen kan undsige sig fra dem? Er det ikke netop derfor, du ikke formår at debattere med mig, en feminist, uden at skyde mig i skoene at jeg ser dig som et dumt hankønssvin, selvom jeg aldrig nogensinde har ytret noget der bare ligner?

Ole Falstoft

Angelica
Ok du mener ikke jeg er et dumt svin tak for det. Så vil jeg heller ikke kalde dig for en 'led strigle'.
Jeg tror ikke vi kommer nærmere en forståelse af hinandens synspunkter
jeg forstår faktisk ikke dine argumenter -men lad det ligge
Min pointe? Den er at vi prøver at blive klogere på os selv og modsat dig mener jeg at det omfatter både biologi og indlæring/kultur
Din påstand om at
'Jeg ved dog så meget som, at krydsfeltet mellem psykologi og biologi er en næsten totalt uopdyrket videnskabelig mark'
holder ikke. Hvad med lidt ydmyghed overfor emner du ikke kender til i stedet for at stør om sig med flotte påstande?
Jeg kan anbefale interesserede at konsultere de sidste 30 års forskning i netop det område. Lad mig bare nævne en rigtig god populariseret beskrivelse af feltet: 'Mother Nature -a history of Morthers, Infants, and natural selection' af Sarah Blaffer Hrdy(Pantheon Books 1999) (ja det er en kvinde! endda en yngre!) eller linket til evolutionary psychologi: http://www.epjournal.net/
Der sker faktisk rigtig meget på området i øjeblikket men mest i USA herhjemme er der meget tavst. Der er stadig mange psykologer der har berøringsangst overfor emnet: 'biologi og menneskets psykologi' synd for det har mange praktiske implikatiomer . Men som sagt: tak for kampen!

Ole Falstoft

Angelica
Ok du mener ikke jeg er et dumt svin tak for det. Så vil jeg heller ikke kalde dig for en 'led strigle'.
Jeg tror ikke vi kommer nærmere en forståelse af hinandens synspunkter
jeg forstår faktisk ikke dine argumenter -men lad det ligge
Min pointe? Den er at vi prøver at blive klogere på os selv og modsat dig mener jeg at det omfatter både biologi og indlæring/kultur
Din påstand om at
'Jeg ved dog så meget som, at krydsfeltet mellem psykologi og biologi er en næsten totalt uopdyrket videnskabelig mark'
holder ikke. Hvad med lidt ydmyghed overfor emner du ikke kender til i stedet for at stør om sig med flotte påstande?
Jeg kan anbefale interesserede at konsultere de sidste 30 års forskning i netop det område. Lad mig bare nævne en rigtig god populariseret beskrivelse af feltet: 'Mother Nature -a history of Morthers, Infants, and natural selection' af Sarah Blaffer Hrdy(Pantheon Books 1999) (ja det er en kvinde! endda en yngre!) eller linket til evolutionary psychologi: http://www.epjournal.net/
Der sker faktisk rigtig meget på området i øjeblikket men mest i USA herhjemme er der meget tavst. Der er stadig mange psykologer der har berøringsangst overfor emnet: 'biologi og menneskets psykologi' synd for det har mange praktiske implikatiomer . Men som sagt: tak for kampen!

"Jeg forstår godt Kåre Fogs jammer over, at folk bare diskuterer egne fordomme i stedet for at læse, hvad forskerne mener om sagen."

Hvilke forskere? Der er da givet forskere der udfra en helt anden optik end den naturvidenskabelige ville komme frem til nogle helt andre resultater. Udfra strenge videnskabelige idealer om falsifikation burde Fog faktisk lade sin teori om biologiens betydning falde, fordi der åbenbart er "enkelttilfælde" hvor folk har udviklet nogle andre forhold, der går imod det han forudsiger, men det vælger han at ignorere. Han tager ligesom bare den kulturelle samfundsmæssige status quo og begrunder den med nogle meget speulative sammenhænge mellem folks opførsel og deres biologiske baggrund.

Der stod 'forskere', ikke 'videnskabsmænd'. Biologi er ikke i streng forstand en videnskab og slet ikke adfærdsbiologi. Den her slags undersøgelser skal vurderes ud fra sociologiske eller psykologisk standarder og skal falsificeres som sådan. Hvis 90% af alle kvinder bevisligt gifter sig opad, kan man godt drage den konklusion at kvinder foretrækker velhavende mænd fremfor fattige, selv om der findes eksempler på det modsatte.

Hvad den dybere årsag så er, er et åbent spørgsmål. Forklaringer der groft sagt tager udgangspunkt i Dawkins selviske gen - groft sagt den tanke, at mennesker blot er geners måde at reproducerer sig selv på - passer bare forbandet godt på observationerne. Diffus tøsesnak om kærlighed og ærlighed passer ikke så godt.

Lise Pedersen

"Diffus tøsesnak om kærlighed og ærlighed passer ikke så godt."

Ja så er det vist på plads.

Hvad fa'en laver jeg egentlig her?
Godnat folkens og tak for de gode indlæg, der trods støjen kom igennem.

Jeg har generelt den oplevelse, at mange kvinder på tværs af uddannelse egentlig ikke vil have en mand, der er sød ved dem. Mange kvinder (har jeg oplevet!) vil hellere have mande-type(hent mig en bajer l*der), end "Hvad siger du til Vi går ud og spiser i aften,skat?" manden.

Disse samme kvinder står og siger jamen Vi vil have at manden skal vise de bløde værdier bla bla. Når så samtidigt vælger den type mand fra alligevel, og mange tilfælde vil den dominerede mand fordi ifølge som nå kvinder kan sige "Han er åh så dejlig dominerede". Så er Feminsme jo egentlig blot en gang øregas!

Hej Erik,

Du skrev:

"Hvad den dybere årsag så er, er et åbent spørgsmål. Forklaringer der groft sagt tager udgangspunkt i Dawkins selviske gen - groft sagt den tanke, at mennesker blot er geners måde at reproducerer sig selv på - passer bare forbandet godt på observationerne."

En ret væsentlig del af Dawkins' pointe omkring "selviske gener" er at hvad der er godt for et gen ikke nødvendigvis er godt for de organismer, der bærer det pågældende gen. Han fremfører selv mange eksempler. Et oplagt eksempel (som det godt kan være at han selv bruger; det er år og dag siden jeg læste bogen) er at det måske nok er godt for gazellers genetiske sammensætning at alle de langsomste gazeller bliver ædt af løver, men for en gazelle der er ved at blive spist er det nok ikke nogen trøst. Dawkins argumenterer videre, og jeg er ikke uenig, at observationer omkring biologien ikke bør bruges som basis for opbygning af menneskelige samfund; det bør hensyn til hvordan mennesker får det bedst.

M.a.o. kan det sagtens være at evolutionspsykologien har nogle gode forklaringer på fx. det fænomen at kvinder i højere grad end mænd gifter sig opad, men det er ikke noget argument for at droppe ligestillingen.

Hej Simon,

Kan du så forklare hvorfor et stort antal unge kvinder kan finde på at snoppe ned af når det gælder valg af mænd??

Mange vil hellere have den rå lavtuddannede fyr end en fyr med samme uddannelse som dem selv! Er det også noget biologisk at del pige/unge kvinder handler sådan?? Det kan jo godt være de tænker "Ham der fyren der med samme uddannelse som jeg, han går ikke i motionscenter 7 dage om ugen, så ham tror jeg ikke kan beskytte mig". Det paradoksale er jo så tit, at den type der går i motionscenter, er mere tilbøjelig til at være utro end ham der ikke gør!
Derfor har jeg personlig svært at skulle have ondt at kvinder der stå og tuder over, at den kæreste/mand som de så synes var "Åh så lækker og dominerede, i starten". At hvis denne så er kvinden utro eller sågar voldelig, idet samme kvinde valgte jo netop mand, da som nævnt tideligt at en del unge kvinder mener at en "rigtig mand" kun er ham der behandler hende som en sæk kartofler!

Hvis I forstår min point?

/Mads

Lise:
Hvad fa'en laver jeg egentlig her?

Du lytter ved døren mens mændene taler om følelser.

Simon:
Jeg taler ikke mod ligestilling, hvis du med ligestilling mener lige rettigheder og ligeløn og lige respekt. Jeg siger, at mænd og kvinder er fundamentalt forskellige og at der er grænser for, hvor meget vi kan gøre vold på naturen uden at naturen volder tilbage. Jeg siger heller ikke at naturen er god i sådan mere menneskelig forstand, gener har hverken planer eller moral, naturen er faktisk temmelig brutal. Det afspejler sig også i den måde vi vælger partner: under en overflade af gode og dydige tanker om tro, håb og kærlighed, ligger der en reptilhjerne der har en millard års erfaring i at overleve og som med en kold hvisken fortæller os, hvordan vi bedst kan skaffe os mest muligt levedygtigt afkom.

Jeg er da tilhænger af, at vi gør os en anstrengelse for at moderere vores adfærd for at afbøje de værste af naturens luner, og forplantningsdriften er en af dem, der er meget svær at holde styr på.

Mads:
Mange kvinder (har jeg oplevet!) vil hellere have mande-type(hent mig en bajer l*der), end "Hvad siger du til Vi går ud og spiser i aften,skat?" manden.

Det er på det meget primitive plan rigtigt. Kvinder (og mange mænd) finder livet hårdt, frustrerende og uigennemskueligt. I det første tilfælde behøver hun ikke spekulere over hvad hun skal få tiden til at gå med. Hun skal hente en bajer. I det andet tilfælde bliver hun bedt om at tage en beslutning, og den slags er anstrengende. Specielt hvis man er karrierekvinde og ikke har lavet andet end at tage beslutninger hele dagen. Men man bør som buddaen lærer os, ikke være ekstremist. Middelvejen er noget i retning af: ''Slip omgående den stegepande og træk i den lille sorte. Rapportér tilbage inden ti minutter eller der er nul sex i en uge.''

Og jo, det kan godt være at de går til blikkenslageren når de skal have det lidt sjovt, men de gifter sig ikke med ham. Det synes jeg er ret godt gennemdiskuteret længere oppe i tråden. Og ja, unge kvinder tænker ikke så meget på pengene, men det er jo fordi unge mænd sjældent har så mange af dem. Unge kvinder vurderer potentialet i en mand, hvad kan hun forme ud af dette stykke maskuline råstof?

Erik, så er min point. Når man så høre kvinder der så valgte "Blikkenslageren" siger "Poul han slår eller Poul han går til andre kvinder" osv. Også det kommer som et chock for dem at den rå type kunne finde på at slå på dem.
Så skal Vi vel ikke have ondt af de kvinder Erik? De valgte jo selv den ikke rå-fyr fra? Det mener jeg personligt ikke Vi skal.

Desuden jeg tit læst at mange unge kvinder der vælger den type mand, ender som bolledukken også ikke andet. De blliver tilrådighedspigen, og ikke "nu skal ikke gøre sådan idag,Poul"-pigen.
Også hvis det så er er tilfældet, er det jo dem der har gjort sig til grin ikke sandt Erik?

Men sagt med andre ord kvinden kan jo ikke både få den rå mand der går til det! Og den bløde mand der tager sig af børnene.

Derfor er de feministiske floskler jo lidt hule, idet de siger "Jamen Vi vil have mænd der bløde, fordi bla bla" Også alligevel vælger de de rå blikkerslager Poul istedet. Set i lyset af det så er Feminsmen ikke mere værd end når 25
ørene bliver ugyldige til efteråret!

/Mads

Men sagt med andre ord kvinden kan jo ikke både få den rå mand der går til det! Og den bløde mand der tager sig af børnene.

Jo, naturligvis, ligesom en mand kan have både en husholderske og en elskerinde. Kvinder er også utro. Hvem skulle alle vi andre ellers synde med?

Problemet er, at de fleste veluddannede mænd i Danmark er han-feminister, der sågar lader konen vælge vinen, for det siger hun, hun gerne vil. Og manden tænker, 'bevares, det gør da ingen skår i hverken mig eller min mandighed', men han gør både sig og konen en bjørnetjeneste. Det er ikke for ens mandighedsskyld, at man skal koste lidt rundt med fruentimmerne, det er for deres egen skyld. Det er ikke blot en lettelse, men kan være direkte euforisk at blive frataget alt ansvar for sig selv, det er en frihedsfornemmelse. Det er sådan S/M fungerer.

Det med kvinder der ender som bolledukker er en anden problematik. Når man behandler en kvinde som bolledukke, tager man hendes selvværd fra hende, og hvis hun har lavt selvværd, har hun lave ambitioner hvad angår partneren. Jo mere man træder på hende, desto heldigere synes hun, hun har været med sin partner. det er en ond cirkel.

Jeg skal ikke rode mig ud i en redegørelse for, hvorfor kvinder bliver hos deres voldelige mand; det tror jeg er en helt anden problemstilling og jeg kender (så vidt jeg ved) ingen kvinder der bliver slået. Men pointen med selvværd synes oplagt. Hun vælger jo selv at blive hos den voldelige mand, men denne adfærd er selvdestruktiv, og normalt betragtes selvdestruktiv adfærd som en mental forstyrrelse, så du kan jo have medlidenhed med dem i den optik.

En bolledukke vil også hele tiden være i kampberedskab, hun skal manifestere sig i konkurrencen med de andre kvinder. Bolledukker er af samme årsag fænomenale i sengen.

Og i forlængelse af Kunderas teori om kvinder, vil bolledukken også ræsonnere at hvis hendes fyr er så eftertragtet, er han nok umagen værd. Fænomenet kan også iagttages hos kvinder der har en affære med en gift mand, som hun ikke kan få vristet løs fra konen. Hendes selvværd falder støt så længe forholdet varer og hun ender ofte som de facto sexslave.

Kaya, jeg skylder dig et svar, jeg havde overset den med Madonna. Jo, men de kvinder du nævner har jo alle deres på det tørre, de behøver ikke penge. Alligevel er der mange rige og smukke kvinder der gifter sig med stenrige og gamle mænd.

Og selv om jeg ikke er så velbevandret i celebs, er det da mit indtryk at celebindernes boy-toys som regel ikke er helt uden midler.

Erik,

" [...] Det er sådan S/M fungerer."
Sikkert, men nu er det jo ikke alle, der er til S/M. Mig bekendt er det ligefrem en minoritet.

Du skriver ovenfor at du er tilhænger af ligestilling, forstået som lige rettigheder, ligeløn og lige respekt. Det er jeg også, men jeg er af den opfattelse at det særligt er den sidste, der giver problemer -- faktisk begge veje. På den ene side kan vi jo kigge på Rolfs omfattende arkiv af betonfeministiske udgydelser, og spørge os selv hvordan reaktionen havde været, hvis det fx. havde været Carl-Mar Møller, der havde sagt præcis de samme ting om kvinder. På den anden side synes jeg ikke just at man kan sige at det du selv skriver her (fx. at mænd skal dominere og koste rundt med kvinder "for deres egen skyld", eller dine forskellige tips til at manipulere kvinder) er specielt respektfuldt. Naturligvis, hvis du også mangler respekt for mænd er det jo stadig lige respekt.

Nå, hvis mændene alligevel er i gang med at tale følelser:

En ting der for nylig er gået op for mig i kønsdebatter er at jeg tilsyneladende lever i en helt anden verden end mange af debattørerne på begge sider. Jeg kan hverken genkende de helvedesbilleder, både feminister og antifeminister maner frem. Jeg synes kun meget sjældent at jeg rent faktisk oplever en vaskeægte Stereotyp Afstumpet Mand, Der Ikke Tør Stå Ved At Han Har Følelser (tm), eller et Stakkels Kvindeligt Offer, Der Lever I Evig Frygt For Alle De Onde Mænd (tm), på nært hold. De fleste både mænd og kvinder jeg har min daglige omgang med er selvstændige og forholdsvist veltilpassede mennesker, der rummer hele registeret af følelser og tanker. Og de fleste af dem klarer fint at finde sammen med partnere.

Jeg plejede faktisk også selv at udbrede mig bittert om hvordan kvinder siger, de vil have følsomme mænd (underforstået: En flink fyr som mig), men alligevel vælger afstumpede neandertalertyper (underforstået: Ham det hjerneblæste muskelbundt, der altid synes at rende med alle pigerne) -- eller hvordan kvinder kun er interesserede i mænd, der har penge. Men når jeg rent faktisk kiggede mig omkring gik det op for mig at den frustration vist mest af alt var et levn fra min gymnasietid, kombineret med at jeg på det tidspunkt havde fløjet solo i længere tid end jeg havde lyst til. Der er masser af "flinke fyre", der fint klarer at få sig en kæreste. Det gør bistandsklienter (sådan nogle passer faktisk ikke nødvendigvis på Eriks "blikkenslager"-type) også.

Det kan godt være jeg lever i et lille mikrokosmos af statistiske usandsynligheder -- ellers fører det her debatemne bare til, at nogle debattører på begge sider giver bitterheden frit løb.

vh
Simon

"Der stod 'forskere', ikke 'videnskabsmænd'. Biologi er ikke i streng forstand en videnskab og slet ikke adfærdsbiologi. Den her slags undersøgelser skal vurderes ud fra sociologiske eller psykologisk standarder og skal falsificeres som sådan. Hvis 90% af alle kvinder bevisligt gifter sig opad, kan man godt drage den konklusion at kvinder foretrækker velhavende mænd fremfor fattige, selv om der findes eksempler på det modsatte. "

Nu vil jeg tro at "forskere" og "videnskabsmænd" arbejder ud fra nogenlunde de samme kriterier, så i praksis er der nok ikke den store forskel. Under alle omstændigheder var pointen, at i det omfang kvinder gifter sig opad, kan man nok ikke forklare det med biologi, når der samtidig bevisligt er kvinder der ikke gør det, medmindre man mener at de har en anden biologi. Det handler nok meget om kultur og at man har udviklet et andet syn på parforhold og køn. Fog's ærinde er jo sådan set også af kulturel art, idet han ønsker at kvinder f.eks. pålægger sig selv at bøje af i karrieren, så man kan opretholde det gamle kønsrollemønster.

"Hvad den dybere årsag så er, er et åbent spørgsmål. Forklaringer der groft sagt tager udgangspunkt i Dawkins selviske gen - groft sagt den tanke, at mennesker blot er geners måde at reproducerer sig selv på - passer bare forbandet godt på observationerne. Diffus tøsesnak om kærlighed og ærlighed passer ikke så godt."

Ja, det er nok et lidt mere åbent spørgsmål og selvom Dawkins teorier udfra en overfladisk betragtning passer med observationerne, er det jo ikke sikkert de i virkeligheden forklarer særlig meget. I det omfang folk accepterer den type forklaringer kan det jo også hænge sammen med deres egen optik på kønsforhold, som igen kan være kulturelt betinget.

Simon:
De fleste både mænd og kvinder jeg har min daglige omgang med er selvstændige og forholdsvist veltilpassede mennesker, der rummer hele registeret af følelser og tanker.

Selvfølgelig. Jeg taler ikke om at være afstumpet,tankeløs eller utilpasset, tvært imod, jeg taler om at tænke over, hvor følelserne kommer fra og hvordan de virker.

På den anden side synes jeg ikke just at man kan sige at det du selv skriver her (fx. at mænd skal dominere og koste rundt med kvinder "for deres egen skyld", eller dine forskellige tips til at manipulere kvinder) er specielt respektfuldt.

Det kommer jo an på, hvad du mener med respekt. Vi manipulerer altid hinanden, jeg mener bare at det er bedre at tænke over det i stedet for blindt at lade sig trække rundt ved pikken (eller kussen) af mere eller mindre tåbelige lægeromans-forestillinger om, hvordan parforhold fungerer. De fleste læner sig tilbage og håber på det bedste i tillid til, at en eller anden metafysisk størrelse kaldet 'kærlighed' ordner deres parforhold for dem.

Man skylder sin kone at man tager parforholdet alvorligt og lægger den seriøsitet og anstrengelse i det, som man lægger i sit job eller et hvert anden projekt der er vigtigt for een. Og hvis det bidrager positivt til forholdet, at man engang imellem koster lidt rundt med lillemor, er det sgu' da det mindste man kan gøre. Det svarer til at lillemor en dag du kommer hjem fra en sur dag på arbejde, står parat i stuepigeuniformen med en G&T, sportssektionen og et blowjob. Det er også manipulation, og det er noget hun gør for dig, ligesom man skal engang imellem bør tage sig selv i nakken og spille hanabe for hendes skyld, selv om det virker åndssvagt eller man måske ikke bryder sig om den side af hende, der tænder på macho-mænd.

'Hele registret af følelser' inkluderer også dem, der ikke passer så godt ind i vores civiliserede verdensbillede, f.eks. at det er tilfredsstillende at adlyde ordrer, (både for mænd og kvinder) eller at det er godt at få et uforpligtende blow job, mens man læser sportsektionen og reflekterer over dagens hændelser.

Og jo, selvfølgelig har flinke fyre også kærester, de er som regel bare pæne piger. Både mænd og kvinder har et ret godt øje for, hvilken vægtklasse de danser parringsdans i; det er de færreste bistandsklienter der for alvor forelsker sig i det checkede skår i Prada-kostumet, for det fortæller hans reptilhjerne ham at han godt kan glemme, det er spild af kræfter.

Søren:
Nu vil jeg tro at "forskere" og "videnskabsmænd" arbejder ud fra nogenlunde de samme kriterier...

nder alle omstændigheder var pointen, at i det omfang kvinder gifter sig opad, kan man nok ikke forklare det med biologi, når der samtidig bevisligt er kvinder der ikke gør det

Med videnskabsmænd mente jeg naturvidenskabsmænd. Hvis biologi var naturvidenskab, havde du ret, men nu er biologi et forskningsfelt og en enkelt svale gør derfor ingen vinter. Fordi der findes bøsser, betyder det ikke at der ikke er en biolgisk årsag til, at folk som regel vælger en partner af det andet køn.

Lise Pedersen

Simon

Tak! Endelig et fornuftigt menneske i denne debat. Erik B. er bare for meget og jeg vil helt uvidenskabeligt mene, ud fra hvad jeg kender til, at det er ham der hører til en minoritet af oldsager.

"Med videnskabsmænd mente jeg naturvidenskabsmænd. Hvis biologi var naturvidenskab, havde du ret, men nu er biologi et forskningsfelt og en enkelt svale gør derfor ingen vinter. Fordi der findes bøsser, betyder det ikke at der ikke er en biolgisk årsag til, at folk som regel vælger en partner af det andet køn."

Naturvidenskab er en samlingsbetegnelse for videnskabsgrenene astronomi, fysik, kemi, geologi og biologi. Så en biolog er også en naturvidenskabsmand. Jeg tror ikke der fíndes nogle videnskabelige overmennesker, der forsker samtidig i alle grene og som derfor er de eneste, der kan betegnes som naturvidenskabsmænd. Under alle omstændigheder kan du jo altid finde en biologisk medvirkende faktor, hvis det er det du søger efter, Spørgsmålet er bare om biologiske faktorer er specielt determinerende i forhold til spørgsmålet om hvorfor nogle mennesker bliver homoseksuelle, biseksuelle, heteroseksuelle og i spørgsmålet om hvilken type parforhold de indgår i og om det er særlig smart at anskue de spørgsmål fra en biologisk synsvinkel, istedet for en kutlurel.

Well, en purist ville nok sige, at de eneste videnskaber var astronomi og fysik men lad det ligge.

Selvfølgelig er der kulturelle faktorer i spil, men det betyder ikke at man kan bortkultivere de biologiske konstanter, fordi, jo!: biologien spiller en afgørende faktor for, at folk bliver heteroseksuelle. Man leder jo ikke efter et hetero-gen, man tager (af gode grunde) blot for givet, at det er den 'naturlige' seksualitet for et menneske.

Parforholdet er en lidt anden snak. Der er mange tilfældigheder indblandet i valget af partner, men den overordnede tendens er klar nok: kvinder tiltrækkes af penge og mænd tiltrækkes af ungdom og udseende. At kulturen så skaber nogle variationer i dette mønster, ændrer ikke på dette.

Der er i princippet ikke tale om at jeg peger på en biologisk faktor, jeg peger på et dokumenteret lovmæssighed i menneskers adfærd. Om det skyldes biologien er jo så et mere spekultativt spørgsmål, men uanset hvor tendensen kommer fra, er det ingen skade til at reflektere over, hvordan mænd og kvinder er skruet sammen inde i hovedet.

Jeg kigger nu igen tilbage på to dages debat her på siden (jeg er ikke meget hjemme).
Jeg synes niveauet har løftet sig lidt, men der er også kedelige farver i debatten.
Karlekammertonen er blevet slået lidt an. Det er lidt for grænse-overskridende for nogle personer, og det støder de kvindelige debattører. Jeg synes nu at det er velgørende med et frisk maskulint pust til at lufte lidt ud i den indelukkede feministiske atmosfære; det er tiltrængt. Jeg kommer til at tænke på den danske sangskat, hvor Steffen Brandt har formuleret de udødelige linjer, som han har skrevet i en form for protest mod sin 68´er-mor:

Her er sex og her er smukke piger
her er kvinden - ned på alle fire
ikke mere vrøvl og ikke mere overflødig snak
ikke mere tid at spilde

Åh nej vil nogen måske sige
åh nej nej, nej åh, åh nej
glem alt om kærlighed
vil jeg så svare
løb stærkt før livet er forbi

Hans linjer passer jo til situationen her; nogle sidder i karlekammeret og udtrykker sig som Steffen Brandt, og en hel masse andre slår kors for sig og siger "åh nej nej, nej åh, åh nej".

Hvis nogen finder karlekammertonen uhyrlig, så må jeg sige at der er sandelig også uhyrligheder på kvindesiden. Kaya K. drager Josef K. i Østrig ind i billedet, og siger at jeg er et selvmodsigende, reaktionært gammelt vrøvlehoved. Med den tone har hun vist ikke noget at lade mændene høre. Angelica, som siger at hun har forstand på samfundsfag, skriver: "Jeg ved dog så meget som, at krydsfeltet mellem psykologi og biologi er en næsten totalt uopdyrket videnskabelig mark. Der eksisterer derfor ingen videnskabelige belæg . . ." Dette er allerede påtalt af Ole Falstoft, men jeg vil også gerne her understrege hvor underlødig en påstand det er. Desværre finder jeg den typisk for personer med en vulgærhumanistisk eller socialkonstruktivistisk tilgang til verden. Det er gængs inden for den verden at alt det der ikke stemmer med ideologien, simpelt hen ignoreres. Man er som strudsen, der stikker hovedet i busken. Kære ven, det du reducerer til 0 er et kæmpe forskningsfelt med en meget omfattende og interessant forskningslitteratur. Dine vejledere har vildledt dig hvis de har bildt dig ind at denne forskning ikke eksisterer.
Jeg vil gerne nævne en enkelt undersøgelse, mest fordi den samtidig er relevant for dagens emne. Der er tale om forskning udført af Grazyna Kochanska i 1990´erne (se f.eks. Child development 62 (1991): 1379-1392 og 66 (1995): 597-615.). Hun undersøger små drenge (bl.a. i babyalderen) og finder ud af, at nogle har et frygtsomt temperament, mens andre ikke har det. Denne forskel kan spores meget tidligt og er formentlig biologisk bestemt (dvs. nogle har arveanlæg for større frygtsomhed end andre; man er i øvrigt i de seneste år begyndt at finde gener der faktisk har indflydelse på frygtsomhed, nervøsitet eller psykisk sårbarhed). Det viser sig nu, at moderens opdragelsesmetode ikke har nogen videre indflydelse på de drenge der ikke er født frygtsomme. Men for de ængsteligt anlagte drenge er der en kraftig påvirkning. Hvis moderen i stedet for at bruge tvang og påbud bruge indfølende, psykologiske metoder med en moderkærlighed der betinges af god opførsel, lykkes det hende at "erobre" den ængstelige drengs bevidsthed. Han bliver så at sige så bange for at miste mors kærlighed, at han gør alt hvad mor siger; også som en noget større dreng er han fortsat sådan, at han adlyder moderens påbud, også selv om moderen ikke er til stede. Han bliver meget samvittighedsfuld og skyldbevidst. Opdelingen i frygtsomme og frygtløse børn gav i disse undersøgelser endnu større udslag end opdelingen i drenge og piger. Når først der blev taget højde for dette, viste opdragelsesformen en meget betydelig effektstørrelse i forhold til andre undersøgelser. Her ser vi altså samspillet mellem arv og miljø, mellem medfødt temperatment og opdragelsesmetode. Også andre undersøgelser tyder på at virkningen af betinget kærlighed er forskellig hos drenge med forskelligt temperament. Der er en meget kraftig sammenhæng mellem ”betinget kærlighed” hos forældrene og ”selv-aggression” hos deres sønner, dvs. at sønnerne bliver så skyldbevidste at de retter alle frustrationer imod sig selv i stedet for at rette dem udad mod andre. Men det gælder ikke for alle børn. De drenge der har et aggressivt temperament og bevarer deres aggressivitet op i 12-års alderen – de der så at sige ikke lader sig tæmme – de udvikler ikke selvaggression. Og der er tegn på at hvis de ængstelige drenge ikke opdrages med "betinget kærlighed", men med en kompetent mor der forstår at styrke deres selvværd i stedet for at nedbryde det, kan de blive endnu mere selvsikre og kompetente end de mindre ængsteligt disponerede.
Hvad jeg vil sige med dette er, at for drenge/mænd der er født med et ængsteligt temperament, er det uhyre skadeligt for deres selvværd hvis de bliver opdraget på en måde, der appellerer til udviklingen af skyldfølelse.
Angelica har tidligere skrevet: " Jeg vil gerne være med til at arbejde for at mænd finder sig bedre til rette i samfundet. Jeg forstår bare IKKE hvorfor feministerne er de hovedansvarlige for mænd der har det skidt! . . . Og så hører man alligevel de samme røster anklage feministerne for at være ansvarlige for alle mændenes dårligdomme. Det er jo patetisk!"
Her kommer så forklaringen: Hvad feministerne gør, er at de tager over og fortsætter den nedbrydningsproces som mor satte i gang. Hvis den ængsteligt anlagte dreng allerede hjemmefra har fået indpodet skyldfølelse, så er han desværre ekstremt modtagelig for det massive bombardement med skyldfølelse som har haglet ind over ham igennem de sidste 40 år. Jeg mener i fuldt alvor at feminismen på den måde ødelægger nogle menneskers liv. Ikke alle - som sagt er der mange som simpelt hen ikke har arveanlæg for at lade sig anfægte, eller som gennem en kompetent opdragelse er gjort immune. Men for de mange uheldige mænd, der er påvirkelige, er dét bombardement ødelæggende. De bliver gjort til karikaturer af mænd, der enten slet ikke kan finde en partner, eller også bliver skilt. Det mærkelige er, at så mange kvinder med så stor energi gør hvad de kan for at nedbryde disse mænds personlighed.
Det er nødvendigt at kvinderne - især de feministiske, socialkonstruktivistiske strigler - begynder at lytte til hvad der siges her og erkender at her er faktisk et problem som skal tages alvorligt, og at også kvinderne har et ansvar.
Disse mænd kan sikkert udmærket klare sig økonomisk osv., men deres evne til at indgå i et givende forhold til en kvinde er blevet skudt i stykker. Derved får vi netop de mange mænd som psykologisk set står i en ugunstig situation.
Inden jeg når til at fremstå som selvmedlidende og ynkelig på mændenes vegne, skal jeg skynde mig at sige at det selvfølgelig også i høj grad er op til mændene selv at gøre op med denne situation. Det bliver lidt krampagtigt at gøre det med Carl-Mar Møller metoden eller ved at vende tilbage til karlekammeret. Men mere konstruktivt kan det ske ved at gøre op med det fejlagtige grundlag for socialkonstruktivismen. Der er brug for et fagligt opgør her, sådan at det igen kan blive muligt at fortælle at man har en medfødt natur, og at det kun kan føre til noget dårligt at gå imod denne natur.

Jeg vil gerne vide hvorfor kvinden der så vælger den hjernedøde Neanthaler type manden frem for den flinke fyr! Når sådanne forhold så går galt, så forventer mange af disse kvinder at man skal have ondt af dem.

Så kommer de f.eks. der "En aften hvor jeg stod og lavede mad så smed Erik mig op på Køkkenbordet, så ville bolle mig, jeg sagde nej at jeg var træt, og derefter slog han mig".

Samme kvinde kunne man høre en uge tidligere, "Åh Erik er så dejlig dominerede bla bla". Det er som om at sådanne kvinder ikke forstå at ved netop at vælge "Erik", så kan det dominerede nemt ende med en tur på skadestuen for dem selv.

Jeg har selv frusterende tanker fra min gymnasietid, hvori fordi jeg netop ikke var sports idioten, så ville piger ikke vide af én. Men har da også fundet ud af de/den søde pige også eksisterer. Der ik vælger sportsidioten, der vil reducerer hende til en bolledukke!

/Mads

"Well, en purist ville nok sige, at de eneste videnskaber var astronomi og fysik men lad det ligge."

Det er pænt af dig, at du er så tilgivende overfor mig og denne verdens naturvidenskabelige fakulteter, på trods af at vi følger nogle andre mindre puristiske definitioner.

"Selvfølgelig er der kulturelle faktorer i spil, men det betyder ikke at man kan bortkultivere de biologiske konstanter, fordi, jo!: biologien spiller en afgørende faktor for, at folk bliver heteroseksuelle. Man leder jo ikke efter et hetero-gen, man tager (af gode grunde) blot for givet, at det er den 'naturlige' seksualitet for et menneske."

Hvis man ikke leder efter et hetero-gen så kan man jo heller ikke vide om folks seksuelle preferencer er er biologisk bestemte. Jeg ved ikke hvad du mener med biologiske konstanter. Der er jo forskning der viser at folks kropskemi ændrer sig afhængigt af det miljø de befinder sig i. Man kan selvfølgelig sige at der er et begær indbygget, som kommer til udtryk i nogle signaler fra kroppen, men hvordan folk opfatter det og omgås det, er nok i høj grad psykologisk og kulturelt bestemt.

"Parforholdet er en lidt anden snak. Der er mange tilfældigheder indblandet i valget af partner, men den overordnede tendens er klar nok: kvinder tiltrækkes af penge og mænd tiltrækkes af ungdom og udseende. At kulturen så skaber nogle variationer i dette mønster, ændrer ikke på dette. "

Man kune jo også vende den om og sige, at i og med at der kulturelt kan skabes nogle ændringer i dette mønster, så er det et tegn på, at det i høj grad er kulturelt bestemt.

"Der er i princippet ikke tale om at jeg peger på en biologisk faktor, jeg peger på et dokumenteret lovmæssighed i menneskers adfærd. Om det skyldes biologien er jo så et mere spekultativt spørgsmål, men uanset hvor tendensen kommer fra, er det ingen skade til at reflektere over, hvordan mænd og kvinder er skruet sammen inde i hovedet."

Det er bare så rigtigt.

Kåre:
Hvad feministerne gør, er at de tager over og fortsætter den nedbrydningsproces som mor satte i gang.

Spot on! Interessat med Kochanska-studiet, men jeg tvivler på at de ærede søstre herindeer i stand til at hæve sig over deres personlige følelsesliv og læse den slags med blot tilnærmelsesvis koldblodighed. Kvinder taler følelser med mænd, på samme måde som de gør med deres børn.Med den mere eller mindre bevidste ambition om at kontrollere deres adfærd, ud fra en forud fattet antagelse om, at mænd retfærdigvis bør indrette deres følelsesliv på mors præmisser. Mor er jo den, der ved bedst, i hvert fald hvad angår følelser.

Og igen tak fordi du gør den indsats at gå i dialog med læserne.

Mads:
Det med at smide hende op på køkkenbordet (som jeg ikke har foreslået) fritager hende fra alle spekulationerne over, om hun har lyst til sex, om det hele foregår som der står i Femina at sex skal foregå osv. Det giver også det buzz, som man får ved at underkaste sig og som regel fungerer det fint.

OK, hvis hun så siger nej, står man med en akavet situation. Så har man udvist dårlig dømmekraft. Men hvis kvinden ellers har bare et modicum af ansvarsfølelse for parforholdet, spreder hun benene og tænker på fædrelandet. Det går der jo ikke skår af hende af, ligesom man tager med til svigermors fødselsdag, selv om synes det er ren Guantanamo.

Det med at slå, er som sagt en anden sag, tror jeg. Jeg tror at grunden til at mænd slår kvinder er, at det er den eneste måde de kan dominere dem på. Du tager hendes selvværd fra hende, og en kvinde uden selvværd tør ikke forlade sin mand. Hun tror at hun ikke har fortjent noget bedre, at hun ender med noget værre, hvis hun forlader ham. Og som beskrevet, virker det, det er en negativ feed back-løkke. Du bør have ondt af sådanne kvinder af samme grunde som du bør have ondt af anorektikere; de lider af en slags induceret sygdom.

Søren:
Jeg ved ikke hvad du mener med biologiske konstanter. Der er jo forskning der viser at folks kropskemi ændrer sig afhængigt af det miljø de befinder sig i.

Jeg mener parringsdriften. Den ændrer sig kun, hvis der ikke er kvinder tilstede. Jeg har fisket, og i den forbindelse tilbragt måneder uden at komme indenfor tusind kilometers afstand af det nærmeste stykke kørvel. Efter et par uger tænker man ikke på det; jeg har hørt nogle ubehagelige historier fra amerikanske fænglser, hvor miljøet har påvirket seksualdriften, men under normale forhold er den slags temmelig konstant.

Man kune jo også vende den om og sige, at i og med at der kulturelt kan skabes nogle ændringer i dette mønster, så er det et tegn på, at det i høj grad er kulturelt bestemt.

Ja, krusningerne i mønstret er kulturelt bestemt, men de dybereliggende lovmæssigheder er biologiske.

Mads:
Kvinder kan godt lide dominerende mænd, fordi underkastelse giver tryghed og frihed, nærmere bestemt ansvarsfrihed. Det handler ikke om at man konstant skal behandle konen som et stykke tyende, men at man fra tid til anden demonstrerer det overskud det er at tage roret og ansvaret, så hun kan læne sig tilbage og nyde turen i stedet for at spekulere på, hvor man nu kommer hen og om der er fyldt benzin på tanken. Du behøver ikke smide hende op på køkkenbordet, du kan også tage selvangivelsen ud af hånden på hende og sige 'det tager jeg mig af.' Eller bestille biografbilletter uden at spørge hende om, hvad hun helst vil se.

Men de vil også godt give deres børn en tryg og sikker opvækst, og derfor kan de også godt lide velhavende mænd. Løsningen er typisk at de gifter sig med akademikeren og har en affære med håndværkeren. Ikke fordi hun godt kan lide at få tæsk, men fordi hun en gang imellem godt vil behandles som et viljesløst sexobjekt i stedet for al den evindelige respekt og hensynsfuldhed. Stearinlys og Dire Strait og nusse-sex er meget godt, men engang imellem kunne man godt tænke sig et ukompliceret knald, uden at parneren hele tiden skal spørge til ens velbefindende.

Jeg ved godt at Helmuth Nyborg er blevet noget af et skældsord, men jeg synes alligevel det er relevant at fremdrage ham, fordi han har lavet en undersøgelse som siger noget interessant om sammenhængen mellem biologi og kønsroller. Han mener nemlig at kunne dokumentere, at det er niveauet af østrogen der bestemmer, hvor "feminint" kvinder opfører sig - og dermed er det både muligt at forklare hvorfor kvinder og mænd er forskellige, samtidig med at man kan forklare alle undtagelserne.
det er jo ikke korrekt at en biologisk tilgang er ensbetydende med at generalisere ALLE mænd og ALLE kvinder, analogien med højde har været oppe før, men fortjener en tur til: Selvom der utvivlsomt findes masser af kvinder som er højere end masser af mænd, så er det GENERELT sådan at der er forskel på kønnene og at mænd er højest. Hvad får man ud af at benægte det?

Lise Pedersen

Helmuth Nyborg, ja selvfølgelig skal han inddrages som sandhedsvidne for alt det gammeldags sludder I søber rundt i her.
HN har aldrig villet udlevere sin såkaldte dokumentation for sine påstande. Det er en skandale at Udvalget for Videnskabelig Uredelighed frikendte ham for fusk.

Selvfølgelig er der forskel på kønnene, you stupid, men derfor betyder det da ikke at kvinders egenskaber og evner skal nedgøres. Alle mennesker opfører sig til tider irrationelt, herunder også mænd.

Jeg lukker og går i seng - med min søde bløde mand, der ikke er et skvat af den grund. Han behøver ikke se ned på kvinder for at have det godt med sig selv, i modsætning til visse andre.
Get a life, and shut up!

Nedgøres?! ta' dig lige sammen! Hvad er det lige for nogle briller man har på, hvor selve det forhold at der er forskel på kønnene automatisk er ensbetydende med at det ene køn er underordnet det andet? Og hvor i alverden kommer irrationalitet overhovedet ind i billedet?

Pointen med at inddrage Nyborg var ikke at argumentere for at han nødvendigvis har ret (der er jo som bekendt massive metodiske problemer med hans undersøgelser), men udelukkende at fremdrage et eksempel på en biologisk forklaring, som både rummer de generelle resultater OG de mange undtagelser, som de kvindelige deltagere i denne diskussion har så travlt med at fremhæve

Det er sjovt at Lise Pedersen, ser det som sin opgave at agitere for at kvinder kan tænke rationelt (hvad ingen her jo har benægtet her ) og så surmuler hun, kalder uargumenteret de andre debattører dumme og går i seng!!! Gad vide om hun selv kan se ironien, når hun vågner op idag?

Det jeg så har svært at når de kvinder, så står og siger "NN Akademiker Du er sgu ikke den rigtige mand, men derimod Blikkerslager Poul han behandler mig som en kvinde". Derefter griner NA så af Akademiker NN(der lige havde sagt han elskede hende), og går med blikkenslager Poul. Så kommer der så måske en dag, hvor Blikkenslager Poul så begynder at tæve NA, og så kommer så en pludselig chock NA at ved at vælge rå og dominerede Blikkenslager Poul, så kan nemt følge tørre tæsk med!

Så står NA i den situation hvor hun står overfor NN Akademiker og siger "Buhu hu det gik ikke mellem mig Poul, jeg har nu synes du var sød NN bla bla, kan jeg komme ind hos Dig?". Så står NN i den situation, hvorfor burde han tilgive NA, hun har jo kaldt ham en ikke rigtig mand?

Sådan en lignende situation er jeg overbevist om at mange flinke fyre, har stået i, og der vil jeg ihvertfald ikke tilgive NA hvis jeg var NN, idet NA jo havde gjort nar af ens følelser osv.

Er I ikke enige?

Mht. De kvinder der vælger at gifte sig med Akademikeren og have adfæren med håndværken.

Kvinder der går den slags ting, er sgu nogen skarn, for hvis akademikeren hverken tæver sin kone og betaler hendes rejser og tøj osv. Så er hun f*ndme en nar.
På lige fod med manden der ligger i med sin frisør fordi hun måske ik pæn-pige typen på lige fod med konen!

Sådanne mennesker er jo ikke modne til at være gift, og bør vælge et liv som single.

Kvinden der gør sådan noget bør jo ikke forvente at en mand vil finde sig at blive sparket i r*ven på den måde!

Det samme vil den pæne pige, der er gift med manden der snyder hende heller ikke!

Well, hvis din historie er rigtig, så har du ret, og hvis jeg var NN, ville jeg sende Poul en flot luder som tak for tjenesten. Og jeg ville under ingen omstændigheder tale med NA igen.

Tøser kan være nogle ondskabsfulde sataner, men det kan mænd skam også. Hvis ellers vi ikke har skræmt alle kvinderne væk fra denne tråd, er jeg sikker på at de kunne fortælle dig en historie eller to.

Heldigvis er de fleste mennesker jo knap så modbydelige, men helt gardere dig mod utroskab kan du ikke, det er utopisk. Men hvis ikke det udarter sig til en vane eller noget hun gør for at såre dig, er det efter min bedste overbevisning det smarteste at håndtere den slags uden alt for mange store armbevægelser. Jo større nummer man gør ud af det, desto større gør man også Poul i hendes bevidsthed. Den slags konflikter har det med at udarte sig til, at tuder sig til tilgivelse, så hun har det godt igen, og du har det råddent, fordi du er blevet blackmailet til at tilgive noget du ikke har lyst til at tilgive.

For at afslutte den tråd der handlede om Feminisme, så er jeg kommet til en konklusion hvad Feminisme i virkeligheden dækker over.

Begrebet dækker i virkeligheden over, at kvinderne der siger de Feminister i virkeligen vil behandle mænd lige så rådent som nogen mænd plejer at behandle deres kvinder.

Med andre ord den pæne mænd skal "finde sig i" at hans kone render rundt og er ham utro med både den ene og den anden, og alt imens han bliver derhjemme og gør rent og passer børn, og tjener til familiens overlevelse!

Netop fordi som jeg tolker Femismen, at heri menes at kvinden "skal have lov til" at behandle sin mand på den måde!

Neathaler Poul vil altid kunne klare sig på kvindefronten (Femisme eller ej), alt i mens den "søde og flinke og omsorgsfulde mand" er den der kommer til at lide mest netop på grund af Femismen!

Det er min fortolkning af Femismen!

/Mads

Hej Mads,

Njåeh, det er nok en lidt voldsom tolkning. Det er i det hele taget svært at placere "feminismen" som en entydig ideologi eller bevægelse, fordi den er så fragmenteret som den er. Den spænder jo lige fra kvinder og mænd, der med "feminisme" mener at den formelle ligestilling vi har i Danmark ikke i høj nok grad er blevet omsat til en aktuel ligestilling, over mere eller mindre anarkistiske feminister der mener at kvindeundertrykkelse er et "medfødt" aspekt af hierarkiske samfund, til rabiate mandehadende tosser. Fælles for dem alle er at det først og fremmest handler om politik, og ikke om parforhold (omend mange feminister mener at det private er politisk, og vice versa -- så ja, skillelinjen kan vel være en smule tåget).

Jeg tror (og her må jeg nøjes med komplet uvidenskabelige observationer; jeg har ikke læst nogen statistik omkring det, og alle ved jo også at 89.72% af alle statistikker hives ud af den blå luft) egentlig ikke at feminister har monopol på at behandle mænd råddent. Det er der sgu også masser af "traditionelle" kvinder, der gør. Ihvertfald i mine egne oplevelser kan traditionelle, kønsrolleorienterede kvinder sagtens være decideret ondskabsfulde overfor mænd. Jeg har kendt flere af slagsen, der trak deres mænd rundt som dresserede hunde -- og iøvrigt insisterede på at mænd havde underudviklede følelsesliv, hvilket mest af alt lod til at være en eller anden form for rationalisering af at de behandlede deres mænd som hunde eller børn.

Det er, for nu at sige det rent ud, rigtigt sur røv at sidde i en rolle som "NN" i din tænkte historie. Men jeg tror egentlig ikke at det er det, at en "NN" er en "flink fyr", der gør at kvinderne ikke vil have ham. Jeg tror at mange af den virkelige verdens "NN"'er først og fremmest lider af dårlig selvtillid og frygt for at vise initiativ. Neandertalertypen, derimod, har masser af initiativ og (ofte malplaceret) selvtillid. En mand med dårlig selvtillid og manglende initiativ "sælger" ikke -- til dels fordi det i den her kultur er normen at manden skal tage initiativet i "parringsdansen", og til dels fordi selvudslettede mennesker generelt er enormt utiltrækkende. Mit råd til "NN" ville nok være at komme ud af sumpen og rette sig op når han går ud i verden. Hvis det er for uoverkommeligt, så kunne han starte med at gøre et eller andet fuldstændigt udenfor hans normale, "bløde" sfære -- lære jiujitsu, tage et motorcykelkørekort, eller købe sig en elguitar og lære at spille dødsmetal. Det bliver man ikke neandertaler af, det bliver man bare et mere afrundet menneske af.

Men især bør han lære at se kvinder i øjenhøjde. I min oplevelse har mange "NN"-typer har et decideret usundt, nærmest forgudende syn på kvinder -- og det er der sgu ikke nogen, der gider at forsøge at leve op til. Hvis kvinder som "NA" tramper på ham, så bliver han nødt til at smide dem ud af sit liv. Ser man sig selv som en dørmåtte, så er det vist nærmest en naturlov, at omverdenen behandler en som en dørmåtte. Det gælder iøvrigt både for mænd og kvinder. Iøvrigt tror jeg at nogle af kampskrifterne om mænds ondskabsfuldheder og elendigheder, der kommer fra den mere rabiate fløj af feministbevægelsen, gør ekstra ondt på en "NN", hvis han i en eller anden grad forguder kvinder. Det må virkelig give nogle onde sår i selvtilliden. Så for ham er der ingen tid at spilde -- han må få revet sig ud af sumpen, så hurtigt han overhovedet kan.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre hvordan du er nået frem til din fortolkning af feminismen.

PS: Selv er jeg ikke feminist, pro-feminist, eller hvad "feministiske mænd" for tiden kalder sig. Jeg synes dog at ihvertfald en del feminister har vigtige pointer, fx. omkring at den aktuelle ligestilling halter efter den formelle. Der er også store dele af deres tankegods om sprog og adfærd, der er sunde at reflektere over i det personlige. Til gengæld er jeg rent ud sagt røvirriteret over at en tilsyneladende ret stor del af den feministiske bevægelse, jeg generelt støder på i medier mv., efterhånden stort set fører en ren overklassekamp: Flere kvinder i samfundets allerøverste elite; væk er alle visionerne om at udplane hierarkierne. Det er som om at en kamp mod social uretfærdighed er blevet overtaget af en kamp mod mænd -- ihvertfald i en del af den feministiske bevægelse. Det er dog, heldigvis, langt fra alle feminister, der er hoppet med på denne sørgelige højredrejning. Derudover er jeg ikke socialkonstruktivist, og så er man vist disket fra feministiske sammenhænge på forhånd.

Hej Erik,

Du skriver:

"Det kommer jo an på, hvad du mener med respekt."
Jeg mener at man har lige så høj anseelse for et andet menneske, som man har for sig selv. Det følger iøvrigt at mennesker uden selvrespekt ikke kan have virkelig respekt for andre (højst frygt).

"Vi manipulerer altid hinanden, jeg mener bare at det er bedre at tænke over det i stedet for blindt at lade sig trække rundt ved pikken (eller kussen) af mere eller mindre tåbelige lægeromans-forestillinger om, hvordan parforhold fungerer. De fleste læner sig tilbage og håber på det bedste i tillid til, at en eller anden metafysisk størrelse kaldet 'kærlighed' ordner deres parforhold for dem."
Det har du ret i, og jeg er ikke uenig. Mennesker er sociale væsener, og hos næsten alle andre sociale dyrearter spiller manipulation en stor rolle i dagligdagen. At være bevidst om hvornår man egentlig er i gang med at tale til sin kærestes/ægtefælles lillehjerne er nok en god ide for begge køn; det kan man undgå mange ubehageligheder ved.

Men når du skriver:

"Det er også manipulation, og det er noget hun gør for dig, ligesom man skal engang imellem bør tage sig selv i nakken og spille hanabe for hendes skyld, selv om det virker åndssvagt eller man måske ikke bryder sig om den side af hende, der tænder på macho-mænd."

(hvor "spille hanabe" tilsyneladende, ud fra hvad du har skrevet her og i andre tråde, er defineret som at være en autoritær skid der uddeler ordrer -- og/eller verbale og fysiske tæsk)

så er jeg lodret uenig. Det er ikke alle kvinder, der bryder sig om at blive kostet rundt med, og det er ikke alle parforhold, der har godt af det (og iøvrigt ville jeg nok gå ud fra at min kæreste var blevet sindssyg, hvis hun stak mig sportssektionen i hånden). Ihvertfald nogle kvinder oplever det som decideret nedgørelse. Til gengæld har alle parforhold nok godt af en god dosis initiativ og aktivitet -- og jeg kan egentlig forestille mig at noget, der går galt for en del "bløde mænd" er at de generelt er blevet bange for at tage initiativ.

Du siger selv at både mænd og kvinder kan finde det tilfredsstillende at adlyde ordrer (iøvrigt er jeg ikke selv enig -- der er meget lidt i livet, jeg hader mere, end at få ordrer. Det eneste jeg umiddelbart kan komme i tanker om, jeg hader endnu mere, er ABBA) -- men hvorfor formulerer du det så nærmest som en naturlov, at det absolut skal være manden, der giver ordrer?

Hej Simon,

Min holdninger er jo at kvinder udsender tit ét signal men mener i virkeligheden noget andet.

NN sidder på universitetet og forfølger en forlæsning, der kommer han tilfældigvis til at sidde ved siden af Louise. Han falder i snak med Louise, og de bliver hurtigt gode venner. De snakker sammen i pausen, laver opgaver sammen spiser frokost osv. Louise griner af NN's vittigheder, og de har det rigtig sjovt. NN tolker det så at Louise måske kunne være interesseret i at udvikle venskab yderligere, og spørg så Louise om hun vil med en tur i byen.
Som kommer Louise "Jeg har sgu en kæreste NN, og ham elsker jeg meget højt, du er idiot hvis du virkeligheden har troet jeg var interesseret i Dig!, også går hun".

Jeg har den overbevisninger, at det er som om at det samfund Vi lever I nu, at så er der netop ikke plads til mænd som NN, idet der er som om at Louise kunne vil have respekteret NN invitation hvis han f.eks. var begyndt at tage hende på brysterne når de var alene sammen fra day 1, istedet for at tro at kunne gå venskabsvejen først.

Det er det som jeg mener er produkt af Femismen, at signal fortolking er yt, og kvinden bevidst udsender signaler som nævnt ovenfor for generer mænd som NN.
Hvis kvinder i virkeligheden vil have Neathanderthaler Poul istedet for NN, så skal de jo lade være med at de narre folk som NN ind i den tro, at de måske er interesseret i ham!

/Mads

Simon:
Du skal ikke tage udtrykket 'at koste rundt med' alt for bogstaveligt, heller ikke mine kreative forslag. Det er mere ment som noget at meditere over. Jeg skal være den første med at ønske danske kvinder tillykke med, at de som nogen af de første i verdenshistorien har formået at bryde med tusinder af års status som andenrangsmennesker. (Eller førsterangshusdyr) Kvinders frihedsrettigheder og politiske rettigheder er en slags vandmærke for et civiliseret samfund, og på dette område har man som dansker al mulig grund til at være stolt, hvilket jeg er sikker på at de fleste mænd vil skrive under på.

Problemet er at danske mænds - i global sammenhæng højst usædvanlige og i min optik højst beundringsværdige - kønspolitiske retfærdighedssans, koblet med et residual-protestantisk ønske om at være skyldige, får dem til at geråde i en permanent tilstand af dårlig samvittighed over at være mænd.

På det personlige plan er jeg feminismen stor tak skyldig, ikke bare pga. den seksuelle frigørelse, men også fordi danske kvinder er en del mere interessante at snakke med en hvad man normalt møder rundt omkring i verden. Men det betyder ikke at naturen bare er aflyst, hvilket jeg synes Kåre har argumenteret glimrende for: både kvinder og mænd har et grundlæggende biologisk, kønsbestemt adfærdsmønster. Man kan beslutte sig til, at det ikke er relevant for eens forhold, og jeg vil da gerne medgive at det faktisk synes at lykkes for mange, (for en given værdi af 'mange') men helt ærligt: hvor mange kvinder hører du brokke sig over at deres mænd tager beslutningern ud af hænderne på dem, og hvor mange brokker sig over at deres mænd er nogle skvat?

Hvad angår det med ordrerne, så er det, som jeg også tidligere noterede, ikke kun kvinder der finder tilfredsstillelse i at underkaste sig. I de daglige underkaster mænd sig chefer, slips, titler og biler med umiskendelig seksuel nydelse, og hvis du har en legesyg kone og et solidt ægteskab, kan det du jo skifte stuepigeuniformen og sportssektionen ud med et powersuit og en ridepisk. Du skal bare ikke gøre det alt for tit, så hævner naturen sig.

Kvinderne i tidens Danmark jo tit lige så svære at fortolke som en Søren Kirkegaard tekst.

De kan efter min mening deles op i tre grupper.

1) Nogen vil have det lige på at hårdt, at manden skal bogstavlig talt tage hende på bryster fra dag 1, også tage det derfra (Femisme eller ej!).

2) Andre er simpelthen så femi-fundamentalistiske, at de vil elske at træde på manden i Feminismens navn!

3) Mens den tredje gruppe heller vil have den rolige og stabile mand, en de kan regne med, ham der er der når de står op, og når de går i seng! Hjælper med skatteskemaet!

Ja selvfølgelig gider ingen (incl. mig selv) 1950'er konen, men jeg synes det er svært når man står i situationen. Når f.eks. gruppe 1 når det kommer til stykket kunne vil have typer som Neandethaler Poul skal må gramse på hende osv.

Eller når femi fundamentalisten i virkeligheden vil argumenterer sig ind i soveværelset.

Eller når gruppe 3 kvinden i virkeligheden ikke vil have det stabile lige pludselig, og manden der troede hun var den bliver sorte Per osv.

Alt i alt typer som NN der ikke besidder evnen til at straks at kunne adskille disse tre kvindegrupper straks, sådan en fyr vil højst sandsynlig kunne arbejde sammen med kvinder, men aldrig opnå det egentlig forhold.

Det er det jeg mener er Femismens arv!

/Mads

Hej igen Mads,

Man kan vist ikke sætte det så firkantet op, som at "kvinder" vil have rå neandertalertyper, og ikke tænksomme akademikere. Der findes i hvert fald masser af akademikere, der ikke har problemer med at finde sig en kæreste eller kone. Jeg har en stor del af min daglige gang på AAUs institut for datalogi (der ellers er et notorisk "munkekloster"), og en *pænt* stor andel af de mandlige ansatte er gifte eller i faste parforhold. Det samme gælder for mange af de studerende. Mange af dem er nærmest så langt fra neandertaler-Poul som man overhovedet kan komme.

Omkring dit nye scenarie:
Hvis Louise rent faktisk har en kæreste, så er det da klart at hun ikke vil være ham utro med NN. I så fald kunne NN jo heller ikke stole på hende; han kunne jo risikere at hun så sprang på den næste, hun tilfældigvis sad ved siden af under en forelæsning. Hvis hun ikke har en kæreste, men blot hiver den forklaring ud af ærmet for at slippe af med ham, så er han sgu bedre tjent uden sådan en løgnagtig mokke.

Jeg læser dog to helt andre ting ud af dit tænkte scenarie: For det første lyder NN meget, meget desperat. Hvad nu hvis Louise rent faktisk bare gerne ville være venner med ham? Igen, det kan godt være at jeg lever i et statistisk usandsynligt mikrokosmos, men i min generelle omgangskreds kan man sagtens have venskaber på tværs af køn -- det er faktisk ligefrem ret almindeligt. At hun har det sjovt sammen med ham betyder jo ikke at hun nødvendigvis har lyst til at være kærester med ham. At han tyder det at hun godt kan lide at være sammen med ham som at hun lægger op til et forhold tyder på at NN er meget desperat.

Mænd og kvinder kommunikerer tit meget forskelligt, og det kommer der både meget fortræd og mange rige amerikanske selvhjælpsbogforfattere ud af. Jeg ved ikke i hvilken grad de forskellige kommunikationsformer er kulturelle og i hvilken grad de er biologiske, men under alle omstændigheder siger mine egne erfaringer mig at mænd og kvinder generelt taler forskellige nonverbale "sprog". Det kan sagtens tænkes at Louise med sin adfærd forsøger at sige "jeg synes du er skidesjov at hænge ud med, når jeg er på uni", men at NN tolker det som "jeg vil ha' dig". Omvendt kan det være at NN forsøger at signalere at han vil have et forhold, mens Louise tolker det som om at han er glad for deres venskab.

Hvordan kan det være at du går ud fra at en "Louise" i sådan en situation bevidst forsøger at narre NN, og hvorfor skulle dette iøvrigt være specielt feministisk?

Hej Erik,

Du skrev en masse jeg er enig i, og så skrev du også:

"Problemet er at danske mænds - i global sammenhæng højst usædvanlige og i min optik højst beundringsværdige - kønspolitiske retfærdighedssans, koblet med et residual-protestantisk ønske om at være skyldige, får dem til at geråde i en permanent tilstand af dårlig samvittighed over at være mænd."

Ja. Det er her, ihvertfald nogle af de mere rabiate udlægninger af feminismen kan gå hen og blive særligt ubehagelig for de mere kønspolitisk progressive eller såkaldt "bløde" mænd (neandertaler-Poul vil jo alligevel skide på hvad en flok rødstrømper siger i en avis, han alligevel ikke læser). Det kan medføre en dyb følelse af skam, som ikke er nem at komme ud af. Uanset hvad man som mand gør, vil der jo altid være nogle ultra-hardlinere i feministbevægelsen, der synes man er en skid.

Som jeg skrev i mit første svar til Mads fra i aften er en del af problemet for mange "kønspolitisk korrekte" mænd, at de har et usundt, forgudende syn på kvinder. Det er man nødt til at lægge på hylden, hvis man vil klare sig.

Du skriver:
"Men det betyder ikke at naturen bare er aflyst, hvilket jeg synes Kåre har argumenteret glimrende for: både kvinder og mænd har et grundlæggende biologisk, kønsbestemt adfærdsmønster. Man kan beslutte sig til, at det ikke er relevant for eens forhold, og jeg vil da gerne medgive at det faktisk synes at lykkes for mange, (for en given værdi af 'mange') men helt ærligt: hvor mange kvinder hører du brokke sig over at deres mænd tager beslutningern ud af hænderne på dem, og hvor mange brokker sig over at deres mænd er nogle skvat?"
Jeg har faktisk hørt mange kvinder brokke sig over at de føler sig umyndiggjorte i deres forhold. Det er vist ikke just et *helt* ukendt fænomen.

Jeg ved ikke i hvilken grad man kan "beslutte" at biologi er irrelevant -- men hvad jeg dog ved er at den menneskelige hjerne er en meget, meget, meget kompliceret tingest, og at ingen rigtigt har luret hvor stor en del af menneskelig adfærd der er defineret af hardware, og hvor meget der er programmerbar software -- og da slet ikke hvordan forskellene i den medfølgende software konkret ser ud for de to hovedmodeller. Vist er det dog at individuelle mennesker er *enormt* forskellige. Derfor tror jeg det er smartest i et forhold at forsøge at lure hvad man selv og ens partner egentlig gerne vil, og har godt af. Det behøver ikke nødvendigvis at involvere dominans og autoritet og fanden og hans pumpestok. Det gør det naturligvis for nogle (sikkert ligefrem mange, for en eller anden værdi af mange) -- men at tage en eller anden universel skabelon med sig om at "kvinder vil kostes rundt og domineres" er nok ikke en god ide. Særligt ikke i et samfund hvor kvinder faktisk har ret til selv at finde ud af hvad de vil.

Hvad jeg reagerer imod i Kåres artikel er ikke at han påstår at der findes biologiske forskelle mellem mænd og kvinder. Det er vel absurd at påstå andet. Det jeg reagerer imod er at konklusionen nødvendigvis skal være at kvinder skal "bøje af" i karrieren, og mændene skal gå efter guldet.

Iøvrigt er det efter min mening en røver at den nemmeste måde for en mand at få et socialt netværk er at få sig en kæreste, som Kåre foreslår i artiklen. For det første kan manden lige så godt ende med at sidde i en tosomhed, der kun er marginalt bedre end ensomheden. For det andet eksisterer mandens sociale liv så på kærestens nåde, og for det tredje ryger hele netværket igen så snart kæresten er væk. Med andre ord gør man sig en gevaldig bjørnetjeneste, hvis man får en kæreste for at få et socialt netværk. Man bør få en kæreste fordi man vil have en kæreste, og klare det sociale netværk på anden vis.

PS: Jeg har luret dine Kreative Forslag om krig og kønspolitik. Du vil sgu bare vise at du kan provokere mindst lige så godt som ti moderne klatmalere lagt sammen.

Hej igen Mads,

Jeg synes du sætter det noget firkantet op med dine tre kvindetyper. Der findes masser af kvinder, der ikke rigtigt passer ind i nogen af typerne. Iøvrigt tror jeg ikke at NN ville have det specielt godt sammen med nogen af dem. Gruppe 1 vil jo tydeligvis ikke have en mand som ham alligevel, gruppe 2 er rabiate ekstremister der hader ham uanset hvad han gør, og gruppe 3 vil kun have ham som en sovepude og en glorificeret lommeregner, der kan lave regnskaber.

Heldigvis er der jo også masser af kvinder, der ikke tilhører nogen af de tre grupper. En "NN" der har svært ved at tolke kvinders nonverbale sprog vil nok altid have det svært, men det er jo ikke feminismens skyld. Men heldigvis lykkes det da i virkelighedens verden tit, selv for kønspolitisk bevidste akademikere, at finde ind i fungerende parforhold.

De biologiske forklaringer jeg har mødt her er alt for forenklede faktisk viser biologien nødvendigheden af en flerstrenget seksuel strategi hos begge køn.
Socialt levende pattedyr (indbefattet mennesket) stilles dagligt over for adskillelige valg- og konfliktsituationer i samspillet med flokfæller: Eks: Skal jeg følge med alpha han XX der gik til venstre og som kan beskytte mig mod evt. farer eller hellere følge den brunstige hun YY der gik til højre og som jeg gerne vil i lag med?Eller:
Skal jeg / skal jeg ikke gå ind i en konflikt med han XX om seksuel adgang til den attraktive hun YY?
Konflikter er typisk om adgang til en attraktiv ressource: mad, sovested seksuel partner etc.
Og de afvejes overfor hensynet til det sociale sammenhold i flokken. For sociale dyr er det livstruende, hvis det sociale sammenhold opløses, eller hvis de udelukkes fra flokke af de andre flokmedlemmer, de overlever ikke længe alene. Så at være et socialt dyr, er at være et væsen, der nærmest konstant håndterer konflikter og afvejer modstridende hensyn i forhold til hinanden
Derfor har flokdyr udviklet hæmninger. Behov der ikke har udsigt til umiddelbart opfyldelse kan ’stilles i bero’ i en periode, måske til der viser sig en ny chance. Hæmninger er altså en sund og naturlig del af vores psyke. De uhæmmede er social inkompetente ud af stand til at indgå frugtbar i en social sammenhæng.
’Spilteori’: Spilteorien går ud på at stille spørgsmålet: hvordan optimerer jeg mine chancer i den sociale situation ud fra de muligheder jeg har (de kort jeg har på hånden) i forhold til de muligheder de andre har?
Som sagt må sociallevende pattedyr (og fugle) hele tiden afveje de forskellige muligheder, de sociale situationer giver dem, ud fra hvad der optimerer deres chancer for overlevelse og forplantning. De har udviklet alternative strategier, som bruges alt efter situationen. Her er spilteorien god til at afveje forskellige strategiers chancer over for hinanden
Det enkle eksempel: Alle hanner vil helst parrer sig med hun XX, fordi hun af en eller anden grund er den mest attraktive hun i flokken. Men hunnen er kun parat til at parrer sig med én han, og hun vælger den, som for hende er den mest attraktive. De andre hanner få ingen chance. Så kunne de vragede hanner ’fortvivle’ og vælge ikke at sætte afkom i verdenen. Men det er ikke en ’frugtbar’ strategi Den alternative kan være at parrer sig med en mindre attraktiv hun, som ikke er så efterstræbt. Eller at prøve at parrer sig med den attraktive hun (hvis hun ellers er villig) i ubemærkethed. Begge strategier ses, også hos mennesker.

"Problemet er at danske mænds - i global sammenhæng højst usædvanlige og i min optik højst beundringsværdige - kønspolitiske retfærdighedssans, koblet med et residual-protestantisk ønske om at være skyldige, får dem til at geråde i en permanent tilstand af dårlig samvittighed over at være mænd."

Det er skægt jeg har aldrig følt mig specielt skyldig over at være mand og det tror jeg faktisk, at der en masse mænd der ikke gør. Mænd der reagerer meget skyldbevidst lyder mere, som det Kåre Fog beskriver med de drenge der bliver hundset rundt med af deres mor og som ender med at se feminister som en forlængelse af deres mor. Der kan man foretille sig, at nogle ender som de her meget bløde mænd eller også som de her meget hårde mænd, der fantaserer om at koste rundt med kvinder, istedet for selv at blive kostet rundt med og som reagerer fuldstændigt hysteriskt, bare der er en feminist/kvinde der siger bøh. Det er ligesom to sider af samme mønt.

Sider