Læsetid: 2 min.

Feminismen er måske ikke 'god'

En enlig mand mangler oftest et socialt netværk i modsætning til en enlig kvinde. Men den ulighed ser feministerne for eksempel ikke, skriver dagens læser. Model

En enlig mand mangler oftest et socialt netværk i modsætning til en enlig kvinde. Men den ulighed ser feministerne for eksempel ikke, skriver dagens læser. Model

Jens Nørgaard Larsen

5. maj 2008

Gretelise Holms nye bog, Hvorfor er feminister så snerpede?, blev vurderet meget positivt af anmelderne i næsten alle aviser. Kun en enkelt anmelder, Lone Nørgaard i Jyllandsposten, var lidt kritisk; hun anholdt at Holm abonnerer på socialkonstruktivismens tese om, at kønnet først og fremmest skabes via socialisering. Vel gør det ej, siger Nørgaard; det lærte hun ved at være mor til to sønner, og hun formoder, at Holm måske kun har døtre og derfor ikke har lært, at drenge og piger ikke reagerer ens på samme påvirkning.

Der findes kun lidt belæg for tesen om, at køn skabes ved socialisering. Der er meget mere belæg for, at de mentale forskelle på kønnenei hovedsagen kan forklares af biologien. Dette ignorerer Gretelise Holm og mange andre af ideologiske grunde. De finder en smart måde at afvise forskningen på, som når Holm siger, at biologiens indflydelse kun har akademisk interesse - på trods af at biologien har enorm betydning for begge køn i hverdagen. At en bog med denne underlødige attitude roses af anmelderne på stribe, viser at man kan få flertallet af meningsdannerne til at afvise ideologisk ubekvemme sandheder. På det punkt er Nørgaards kritik et enligt lys i mørket.

Når flertallet vælger at se bort fra forskningen, er det dybest set, fordi man foretrækker 'det gode' frem for 'det sande'. Feminismen opfattes som 'det gode'. Det skal sandheden ikke spærre vejen for. Men måske er feminismen slet ikke 'god'.

Det, som en enlig kvinde mangler mest, er ofte penge og materielle goder; hun mangler ikke socialt netværk. Det, som en enlig mand mangler mest, er ofte socialt netværk; han mangler ikke penge og materielle goder. Feministerne ser kun den ulighed, at kvinderne har færre penge; de overser den anden ulighed, at mændene har det dårligere socialt. Det savn, mænd skal have dækket ind, får de lettest dækket ind ved at få en kvindelig partner.

Rødstrømperne har længe påstået, at feminismen også er til gavn for mændene - mændene får kontakt med deres blødere, mere feminine sider, og får derved et rigere liv. Men det passer ikke. Mange mænd får et fattigere liv. Mænd, der prioriterer de bløde sider, bliver mindre attraktive partnere, og mænd der tager feministers anklager til sig, bliver skyldtyngede og dermed også uattraktive. Samtidig er det stadig i dag sådan, at de kræsne kvinder foretrækker mænd der gør karriere og har et godt job. Hvis kærligheden mellem kønnene skal fremmes, så skal kvinderne bøje af i karrieren, og mændene stræbe opad. Og det er, hvad der faktisk sker ved frivillige valg. Det kan give statistikker der ser uretfærdige ud, men kun hvis man glemmer, at mænd og kvinder vinder og taber på hver deres felt.

I sin bog ignorerer Gretelise Holm fuldstændig dette.

Så længe kvinders partnervalg er som nu, vinder mænd ved at være hårde og karrieremindede. Det er en af mange grunde til, at selv om vi har ligeberettigelse, så lykkes det ikke at få ligestilling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak til Jeres feedback på baggrundshistorien om min gamle ven NN. Som I også kunne læse, så har NN ikke altid haft det sjovt.

Det er blot noget der nager mig. Når nu I siger, at når en pige kalder en fyr for sød,så er det det samme som umandig. Hvordan skal den "rigtige mand" så være? Skal han påtage den mere agressive attitude og stille sig tæt op af pigen i boghandlen? Hvordan skal han så signalerer at han er den rigtige mand? Skal han stå og fyre jokes af til den unge kvinde og håbe på hun griner?

Hvordan skal fyren så adskille at være opsøgende mandige mand? Og ikke sende den signal at han måske er voldtægtsforbryder? Udfra det I skriver, så virker det lidt som om at hvis man skal samle en kvinde op, skal fyren både kombinerer lidt af voldtægtsforbryderens agressive adfær og lidt af den forståede sød-fyrs attitude? For at fange kvinden?

Eller har jeg helt misforstået hvad I skriver?

/Mads

Skal han påtage den mere agressive attitude og stille sig tæt op af pigen i boghandlen?

Nej, endelig ikke. Han skal være cool, cool og mere cool. Han må for alt i verden ikke give det indtryk at han er interesseret i hende. At være cool er desværre ret svært, fordi mere end halvdelen af den kommunikation der foregår mellem mennesker er kropssprog og intonationer, det er meget svært at styre bevidst. En metode er at beslutte sig for ikke at betragte øvelserne som andet end venlig small-talk, beslutte sig til (og dette er vigtigt) at man går sin vej mens legen er god.

Det er ikke NN der skal score, det er pigerne der skal score NN. Lad de ti fugle flyve for at få solidt fat i den ene osv. Eller, mere realistisk, lad de 100 fugle flyve. Hvis man snakker med tre kvinder om dagen, er der teoretisk set bid i løbet af en måned. Strategien med at lade alle fugle flyve, der ikke velstegte og sprøde flyver ind i munden på een, har også den fordel, at hvis man på forhånd beslutter sig til ikke at forsøge at få en date, lider man ikke så mange nederlag. (Selv om nederlag altså er noget man jævnligt render ind i og må lære at tackle.)

Og efter de første par fangster, kommer man hurtigt ned i nærheden af de een til ti: der er ikke noget der giver succes hos kvinder som succes hos kvinder.

Det aggressive er mere subtilt, det er også noget med kropssprog, og aggression er nok et forkert udtryk. Der er snarere tale om en hårdhudet ligegyldighed overfor tøser og al deres væsen, mandschauvinisme, med andre ord. Vi snakkede om Hollywood tidligere; du ser ikke Sean Connery eller George Clooney være aggressivt påtrængende, nærmest tvært imod, men de udstråler på en eller anden måde alligevel suverænt macho, selv om førstnævnte vel snart runder de 100. Der er mere tale om et fravær af underkastelse og fraværet af et ønske om at please. Hvis en kvinde spørger til, hvordan kjolen sidder, er det en udmærket ide at give hende sin ærlige mening. Hun bliver måske i første omgang mopset, men det betaler sig: det signalerer at du ikke er imponeret af hende.

Og siden NN er akademiker, føler han det ganske givet under sin værdighed at gå op i tøj. Dette er en stor fejl, fordi pænt (dvs. dyrt) tøj er noget af det letteste, det kan man købe i en butik og virker chokerende godt; klæder skaber folk. Og det skal ikke kun være ved festlige lejligheder, parolen er nystrøgne skjorter (eller hvad man nu føler sig tilpas i) hver dag, nybarberet hver dag. Det gælder også ører, næse og ryg. Psykologien er ligeså meget vendt mod een selv som mod kvinderne.

Jeg kan se der er sket en del siden jeg sidst kiggede forbi. Jeg vil gerne kommentere på Kåre Fogs indlæg fra 10. maj hovedsageligt.

Nu kom Kåre langt om længe på banen med baggrunden for sin feminismekritik: Feministerne opfattes angiveligt som farlige af visse mænd der har haft en uheldig opvækst. Af hensyn til disse stakler, skal feminister holde op med at kræve ligeløn og lige rettigheder, og mændene skal tage ”ansvar” ved at få feministerne til at holde kæft jo før jo bedre. Konklusionen er og bliver patetisk, men nu ved vi i det mindste hvorfor feminister bør føle skyld over mænds skyldfølelse...

Fire ting:

1) Jeg tror Kåre Fog sidder uhjælpeligt fast i 70erne. Det er muligt at feminister engang gav mændene skyld for mangt og meget. Der var et mere reaktionært kvindesyn at gøre op med end i dag, og det skete derfor på meget radikal vis. I dag mener de fleste feminister derimod, at manglende ligestilling skyldes samfundets strukturer og institutioner. For eksempel de strukturer der gør at “kvindefag” var og er ringere agtet end “mandefag”. Samfundet har jo også været igennem en evolution, og et arbejdsmarked med strukturer der blev etableret på mænds præmisser ændrer sig ikke over natten af at kvinderne bliver sluset ind. ”Skylden” er i dag meget mere diffus og egentlig er den slet ikke interessant. Det interessante spørgsmål er i stedet hvordan vi kommer videre og lærer at respektere hinanden som mennesker frem for at dømme hinanden på baggrund af køn.

2) Kåre Fog mener kønsstereotyperne skal forklares ud fra biologien. Som evidens for at danske kvinder har en biologisk tilbøjelighed til at gifte sig opad (de ønsker angiveligt at et skaffedyr skal tage sig af dem), henviser Kåre Fog til en sociologisk(??!) undersøgelse. Ifølge denne bliver kvinder bedre og bedre uddannet, mens mændene nærmest er gået i stå.
Men, men, men... Hvis kvinder virkelig ønsker at blive forsørget af en mand, er det jo ret mystisk at de stræber mere efter god uddannelse end mændene, da det jo forringer deres muligheder for at gifte sig nedad?
Hvad bliver der egentlig sagt i undersøgelsen (den sociologiske):

“Groft sagt ønsker kvinder ikke at leve med en mand, der er dummere end dem selv, og her er indkomst tilsyneladende en vigtig målestok.”

Der bliver sagt: Kvinder (generelt) ønsker ikke at leve med relativt dumme mænd. Indkomst er ifølge lektoren, der her udtaler sig, ikke målet i sig selv, men en målestok for INTELLIGENS! Tilsyneladende er det altså en større prioritet for kvinder end for mænd at deres partner kan give dem intelligent modspil. Det betyder sguda IKKE at kvinder ønsker at blive forsørget! Højst sandsynligt vil de bare gerne leve sammen med deres ”ligemand”. Kåre Fog fortolker undersøgelser som fanden læser biblen.

3) Angående krydsfeltet mellem psykologi og biologi erkender jeg, at det er muligt jeg har taget fejl. Det jeg har hørt (og sikkert dengang misforstået) er at visse forskere mener feltet ikke er tilstrækkeligt veldefineret, og at det burde have sit eget navn, så der kan forskes mere bevidst i det.
Min fortalelse ændrer imidlertid ikke ved den meget fundamentale pointe, at INTET af det der er blevet skrevet her af hverken Fog, Falstoft eller andre om ”fundamentale biologiske kønsforskelle” henviser til sådan forskning. Jeg hæfter mig også ved at Kåre Fog som eksempel på forskning i krydsfeltet mellem biologi og psykologi drager en videnskabelig undersøgelse frem der udelukkende ligger inden for psykologiens rammer. Kåre siger blandt andet

“Denne forskel kan spores meget tidligt og er formentlig biologisk bestemt (dvs. nogle har arveanlæg for større frygtsomhed end andre; man er i øvrigt i de seneste år begyndt at finde gener der faktisk har indflydelse på frygtsomhed, nervøsitet eller psykisk sårbarhed)”

Ordet ”formentlig” afslører her totalt hvad Kåre også godt ved: at man ikke har undersøgt ”frygtsomhedsgener” endsige andre fysiologiske karakteristika hos børnene i undersøgelsen. Altså er det et rent psykologistudie (hvilket ikke er så mystisk, da det er udført af en psykolog). Heller ikke babystadiet beviser noget om arv. Enhver biolog med respekt for sig selv vil vide at et foster påvirkes af miljøet allerede mens det ligger i mors mave - af mors adfærd, spisevaner, fysiske aktivitetsniveau, stressniveau(?), etc. Kåre Fog udfører altså endnu engang et frit hop fra psykologisk forskning over i biologiens konklusioner uden nogen metodisk kobling. Endnu et par gigantspring tager Kåre ved at først at insinuere at undersøgelsen frit kan overføres på danske forhold og siden at konkludere (uden det ringeste videnskabelige belæg) at feminister forværrer frygtsomme mænds situation.

Et subtilt forsøg på vildledning, der desværre preller totalt af på mig.
Og selv hvis Grazynas undersøgelse måtte sige noget om de frygtsomme drenges biologiske dispositioner, er der stadig intet kommet på bordet om fundamentale biologiske forskelle mellem mænds og kvinders mentalitet. Bemærk: jeg BENÆGTER IKKE at de eksisterer (selvfølgelig side om side med socialt konstruerede forskelle). Men nu har jeg efterlyst beviser snart 117 gange fra både Kåre Fog og Ole Falstoft uden held. Den larmende tavshed omkring ”beviserne” og de lange lommefilosofiske søforklaringer vidner om, at Kåre Fog, biolog, ikke aner hvad han snakker om.

4) Det udsagn Kåres debatindlæg er bygget op omkring lyder:

Der er meget mere belæg for, at de mentale forskelle på kønnenei hovedsagen kan forklares af biologien.

Dette udsagn fremstår efterhånden ikke blot useriøst, udokumenteret og vildledende, men direkte latterligt. Kåre Fog har en biologisk uddannelse, men det gør ham tydeligvis hverken til forsker eller ekspert. Heldigvis kan de fleste her på forummet indse dette.

Det tætteste Kåre Fog er nået et bevis for sin påstand om de biologiske forskelle er, at han ”ser at mænd opfører sig maskulint og at kvinder opfører sig feminint”. Hvad er det for et argument? Når jeg går rundt i det daglige ser jeg også at den jord jeg går på, er flad. Men det drager jeg ikke nogen forhastede eller påstået videnskabelige konklusioner af. Udadtil efterlyser Kåre Fog et fagligt opgør med socialkonstruktivismen. Men det han i virkeligheden slår på trommen for er at vi alle glemmer alt om metode, så han kan få spredt sine formørkede værdier med no questions asked.

Til sidst vil jeg sige, at det er beklageligt at Ole Falstoft og Kåre Fog m.fl. ikke kan håndtere at blive modsagt af en kvinde uden at ty til kønsspecifikke pejorativer som”(led) strigle”. I sætter jer selv i et meget dårligt lys på den måde, mens det selvfølgelig omvendt på fremragende vis illustrerer essensen i jeres formørkede kvindesyn.

Ciao.

PS. Min mand er også biolog, men han tror på at naturvidenskaben så vidt muligt bør være renset for personlige værdier. Og han synes Kåre Fogs konklusioner er uvidenskabelige og spild af tid at diskutere. - Bare for at slå fast at Fog ikke taler på "biologiernes vegne".

En af de grimme hemmeligheder her i livet er, at misogynister er de største kvindebedårere, de behøver ikke spille skuespil.

PPS. Det er lidt specielt at denne tråd nærmest har udviklet sig til et forum for cyber-selvterapi. Det kunne måske ses som en indikator på, at mange mænd viterligt har brug for at diskutere følelser, og at de ikke får den fornødne feedback fra vennerne.

Men det er vel så igen feministernes skyld?

Så det du siger Erik, at fyre som NN, der er langt om længe er begyndte at snakke med unge kvinder. Når han så snakker med én, hvis hun så begynder at gå fra at snakke om vejret til, hvad laver du så? At så skal NN begynde sit macho spil, med hændene i siden, og bare snakke løs, og så det så i den sidste kunne føre til at NN står med en seddel med hendes telefon nummer i hånden?

/Mads

Først til Mads Toft:
Manden skal ikke bære sig ad på nogen bestemt måde i forhold til den kvinde han interesserer sig for. Det er ikke som for en kvinde: hun skal helt entydigt gøre sig så smuk og feminin som muligt for at tænde mandens interesse. En mand, derimod, kan ikke opnå noget ved bare at gøre sig maskulin. Det blev for nylig sagt i en debat i radioen, at en mand skal forsøge at være "et afbalanceret renæssancemenneske". Ikke noget helt tosset udtryk; både "afbalanceret" og "renæssance" antyder at man er flere ting samtidig. Man skal alt efter situation flytte vægten lidt frem og tilbage mellem de forskellige sider af personligheden, og det kræver situationsfornemmelse. Det er dét der er så svært.

Til Angelica.
De gamle grækere havde et godt princip for at føre diskussioner. Først gengiver man modstanderens synspunkt og spørger ham, om det virkelig er det han mener. Når man har fået hans accept af dette - og først da - kommer man med sine modargumenter. På den måde undgår man at spilde en masse tid med faste anklager. Den regel ville det være rigtig godt hvis du og andre her kunne følge.

Men lad mig nu være tolerant over for dine malstrømme af falske beskyldninger og tro på, at dit indlæg trods alt er et forsøg på en konstruktiv debat. Så vil jeg anføre følgende:

"Af hensyn til disse stakler, skal feminister holde op med at kræve ligeløn og lige rettigheder" - jamen, det har jeg da ikke sagt? Tværtimod, i det link jeg gav (30 påstande) skriver jeg da at de to køn bør have samme løn for arbejde af samme værdi.

"Jeg tror Kåre Fog sidder uhjælpeligt fast i 70erne. Det er muligt at feminister engang gav mændene skyld for mangt og meget." - desværre, den tid er ikke forbi.

"Det interessante spørgsmål er i stedet hvordan vi kommer videre og lærer at respektere hinanden som mennesker frem for at dømme hinanden på baggrund af køn". - enig, og det gælder jo begge veje.

"Hvis kvinder virkelig ønsker at blive forsørget af en mand, er det jo ret mystisk at de stræber mere efter god uddannelse end mændene, da det jo forringer deres muligheder for at gifte sig nedad? . . . Det betyder sguda IKKE at kvinder ønsker at blive forsørget! Højst sandsynligt vil de bare gerne leve sammen med deres ”ligemand”. " - Det er netop mystisk , som jeg også har skrevet, at kvinderne fortsat nu, da de står på egne ben, stræber efter mænd der står højere end dem, og det kan man tolke sådan at trangen til at finde en mand der står højere, ikke er rationelt begrundet, men skyldes ting i det ubevidste (hvis man taler som freudianer) eller instinkter (hvis man taler som biolog). Pointen er at kvinder, som overordnet tendens med en del undtagelser, ikke søger deres ligemand, men deres overmand.

" Jeg hæfter mig også ved at Kåre Fog som eksempel på forskning i krydsfeltet mellem biologi og psykologi drager en videnskabelig undersøgelse frem der udelukkende ligger inden for psykologiens rammer. . . at man ikke har undersøgt ”frygtsomhedsgener” endsige andre fysiologiske karakteristika hos børnene i undersøgelsen. Altså er det et rent psykologistudie (hvilket ikke er så mystisk, da det er udført af en psykolog). " - Ja, denne indvending var jeg forberedt på, og jeg tilføjede derfor en hentydning til, at mens dette var "the state of the art" i 1990´erne, så kan man nu i 2000´erne direkte kortlægge bestemte gener hos et større antal personer og sammenholde det med deres personligheder. Dette er specielt gjort i en meget stor undersøgelse i New Zealand, som jeg gerne vil bringe henvisninger til, hvis det ønskes.
"Men nu har jeg efterlyst beviser snart 117 gange fra både Kåre Fog og Ole Falstoft uden held. Den larmende tavshed omkring ”beviserne” og de lange lommefilosofiske søforklaringer vidner om, at Kåre Fog, biolog, ikke aner hvad han snakker om. " - Altså, tjek lige de anførte kilder, inden du fælder sådanne domme. Jeg har faktisk henvist til min bog, "To køn - Tre sandheder", der indeholder lange (og trættende?) naturvidenskabelige passager om en masse undersøgelser, der giver belæg for en masse af mine påstande. Jeg har ikke villet omtale denne bog med fremhævede store typer og eftertryk, for så bliver jeg jo bare beskyldt for at føre skjult reklamekampagne for min bog. Men altså: En stor del af litteraturen frem til ca. 2000 er refereret der, og hvad der mangler af konkrete referencer skal jeg gerne eftersende. Men der er jo grænser for, hvor meget jeg gider anføre her af dokumentation, så længe folk ikke orker at slå efter i de anførte referencer.

Der kommer ikke mere fra mig lige nu. Jeg er på vej ud af døren. Jeg vender tilbage engang og ser hvad der er sket i mellemtiden.

OK, glem det med hulemanden, og glem det med cool. Jeg tror at det rigtige ord er ''afslappet''. Problemet er, at det ikke er så let som det lyder; det bedste er vel i virkeligheden at man selv finder en metode til at opnå denne tilstand. Jeg føler mig godt tilpas i boghandlere, jeg kan snakke med om det meste, så jeg føler mig sikker og afslappet. På hjemmebane. NN må finde ud af, hvor han føler sig på hjemmebane.

Der er en grund til, at de fleste ægteskaber starter på arbejdspladsen, det er som regel dér mænd føler sig sikre. Er der ikke nogle skår på NN's arbejdsplads?

Ole Falstoft

Angelica
Ja jeg var egentlig stoppet på denne blog, men angående beviser. Jeg tror ikke det er muligt at presenterer noget der i dine øjne er et 'bevis'. Det jeg har referetet er hvad andre forskere har konkluderet (f.eks. om bavianmødre og deres unger) ,at kalde det mine egne lommefilosofiske søforklaringer er lige stærkt nok - det er svært at tage alvorligt
Jeg kan da godt give dig nogle flere link til artikler om emnet (ikke skrevet af mig selv men at diverse forskere) men lad mig nøjes med et :
http://www.epjournal.net/filestore/ep043303462.pdf
Det er en artikel om legeadfærd og kønsforskelle og deres muligt forklaring. Start her hvis du er interesseret. Det er jo almindelig kendt at børns lege ligner hinanden på tværs af kulturer og tilbage i historien, og at der er kønsforskelle og at de samme forskelle kan observeres hos vores nærmest beslægtede: menneskeaberne
Hvis der er noget der hører hjemme i 70'erne er det dine 'betonfeministiske' betragtninger. Vedkommen til nutiden!

Til Mads Toft
Jeg kom I tanke om et link, som jeg burde gøre dig opmærksom på.
Jeg diskuterede tidligere med en klog kvinde, om ikke man kunne fremskaffe en eller anden form for "manual", som en mand kan bruge m.h.t. hvordan han tilnærmer sig en kvinde. Problemet for manden er jo gerne, at han ikke forstår at tolke situationen, og ikke forstår hvilke signaler han skal være på udkig efter. Den pågældende manual skulle være lidt af typen "Når hun gør sådan, så betyder det sådan, og så skal du reagere sådan". Den kloge kvinde mente at en sådan manual umuligt kan laves.
Men så en dag, da jeg surfede på nettet, fandt jeg tilfældigt denne netside på nettet:

http://www.learnbodylanguage.org/male_flirting_1.html

Den hedder "the 5 steps in male flirting" (der er også en tilsvarende med "the 5 steps in female flirting"). Nu er der jo især i USA en overflod af alle mulige overfladiske netsider og tekster om de ting, men den her virker seriøs, velfunderet og ikke overfladisk. Jeg sendte linket til den pågældende kvinde, og hun måtte indrømme: Jo, der har du faktisk din manual.
Det er selvfølgelig en manual for begyndere. De mere erfarne har brug for noget mere avanceret, måske i stil med Peter Bennett & Jakon Beckmann (2002): "Den perfekte date - sådan forføres kvinder." Den fandt jeg varmt anbefalet i et nummer af Alt for Damerne (damerne vil åbenbart gerne forføres efter de givne anvisninger!). Den retter sig dog mod one-night stands snarere end mod at finde livsvarige partnere.

Tilføjelse:
Jeg kan også anbefale et par andre links fra samme organisation (East WestInstitute):

Illustration til ovenstående om 5 trin i en flirt:
http://www.learnbodylanguage.org/flirting_scene_1.html

De to køns præferencer forklaret for udprægede begyndere på et biologisk grundlag:
http://www.whatwewomenwant.org/

Dette link forklarer på et meget basalt niveau hvad de to køn går efter. De første ca. 10 sider handler om de arkaiske mønstre nedarvet fra vore stenalderforfædre. Men omkring side 11 når den frem til hvad moderne kvinder går efter, efter at kvindebevægelsen har slået igennem. Her står ikke noget om, at kvinderne ikke længere har brug for en forsørger. Tværtimod, teksten hævder at moderne frigjorte kvinder mere end før søger mænd med rigdom. Der gives ingen referencer til dokumentation for påstandene, så enhver må afgøre med sig selv om man har tillid til tekstens forfatter, som skriver:

"Educated and "street wise" women today who can take care of themselves can afford to be very picky in selecting a mate. In most western countries men must work really hard at courting a woman to be considered seriously as a possible mate. Here are some things that really turn on a woman's unconscious and conscious drives for a man in today's world:
(Below results are from a long term, cross-cultural, international study of women's desires in men for a mate.)

* Current Resources and Economic Capacity.
Women look for how much territory, tools, and resources a man commands and how willingly he is to share them with her and her offspring. He must demonstrate that he will provide a good life for his family. Not only is his past performance important, but also important is his future and continued potential to maintain valuable resources. This is not very romantic, but it's practical and realistic! At her deepest level, the man wins who has the most resources to best help protect and care for her and the offspring."

Amerikanerne kan jo pille eventyret og romantikken ud af alting, men Kåres guide er faktisk ikke dårlig. Danske kvinder er måske lidt mere komplicerede end amerikanere, men de grundlæggende ideer er ganske fornuftige, især dem, der omhandler kropssproget, der som jeg tidligere bemærkede, er vigtigere end udseendet.

Til Ole Falstofts emne om legeadfærd har jeg også flere bemærkninger:

Forskellen på pigers og drenges interesser, legeadfærd og valg af legetøj er det punkt, hvor den mentale forskel mellem de to køn viser sig mest entydigt, og hvor der samtidig er særlig stærk indikation på at forskellen skyldes forskellig hormon-påvirkning under fostertilstanden. Forskellen strækker sig op i teenagealderen (der er også i vore dages samfund minimal overlapning mellem hvad piger og drenge har af fritidsinteresser i teenagealderen - først når de næsten når voksenalderen, bøjer deres interesser sig mere mod hinanden).
Jeg bidrog med et foredrag om dette på et arrangement i Folkeuniversitetet i Århus sidste efterår. Jeg fortalte at når piger tegner, så er motivet personer og hjemlige miljøer, men når drenge tegner, så er motivet ofte transportmidler (biler, raketter, skibe etc.). Bagefter fik jeg den bemærkning, at hvordan kan det dog være biologisk bestemt - der var vel ikke transportmidler, den gang vores hjerne blev udviklet for mange generationer siden -? Mit svar var, at der har "altid" eksisteret transportmidler; det er nok ikke noget helt godt svar. Jeg blev lidt klogere af at læse om nogle undersøgelser af rhesusaber [GM Alexander & M Hines (2002): Evolution and human Behavior 23: 467-479]. Det viste sig, at (voksne) aber vælger samme legetøj som menneskebørn: hunaber vælger dukker, som de tydeligvis opfatter som personer, og undersøger på samme måde som aber normalt inspicerer artsfæller, mens hanaber vægler legetøjsbiler, som de kører frem og tilbage over gulvet på samme måde som små drengebørn gør. Det er svært at given nogen forklaring - aber er ikke biologisk forudprogrammeret til at håndtere biler!!! Men den generelle forskel, at piger interesserer sig for personer, og drenge for ting, findes i hvert fald bekræftet her. Så, lige som Ole Faltoft konkluderer, ser man også af dette, at de menneskelige kønsmønstre genfindes hos slægtninge hvor slægtskabet går 20-30 mio. år tilbage i tiden. Det er virkelig dybtliggende mønstre. Kom ikke her med påstande om tilfældige påvirkninger under graviditeten afhængig af hvad moderen spiser. Dette er dybt forankret!

Noget andet der går dybt, er den omstændighed, at man kan ikke lære at omgås det modsatte køn hensigtsmæssigt, uden at have erfaring med legekammerater. Det fremgår af Harlow forsøg med chimpanser der blev opfostret uden social kontakt. Da de blev voksne, kunne de ikke finde ud af at parre sig. Og hvad mere er: der er gjort forsøg med hanrotter, der voksede op alene med deres mor som eneste artsfælle. Når de blev voksne, kunne de ikke finde ud af at parre sig med hunrotter, selv om hunrotten viste alle tegn på modtagelighed. Nogle af dem lærte det omsider efter måneders forgæves forsøg, andre lærte det aldrig. Hvorimod hanrotter der voksede op med søskende, især søskende af hunkøn, lærte parringsadfærden under opvæksten og kunne udføre den, når de blev voksne.
Dette viser at input fra miljøet er nødvendigt. Men det indikerer samtidig, at det er arveligt bestemt, hvilket miljøinput der skal til. Ellers ville man næppe genfinde samme fænomen hos pattedyrarter, hvis fælles stamfar vi nok skal 70 millioner år tilbage i tiden for at finde.
_ _ _ _ _

I øvrigt er det interessant at læse den artikel om legeadfærd, som Falstoft bringer et link til. Specialt afsnittet om Mixed gender play. Pigerne sætter legen i gang ved at provokere drengene til at jage dem, dvs. pigerne elsker at være eftertragtet bytte. Men så snart drengene bliver så voldsomme, at de begynder at få magten over pigerne, klager disse til de voksne, som så irettesætter drengene. Så længe det kun er milde irettesættelser, hæver det drengenes status - det giver status at overtræde regler. Men irettesættelsen kan blive så hård, at det er negativt for drengene; hvor hård den bliver, afhænger af hvordan pigerne sprogligt formulerer sig over for de voksne; dvs. sproget giver pigerne magt over hvordan det skal gå drengene, og det er entydigt sådan at pigerne fremstiller sig selv som ofre for overgreb. De voksne irettesætter aldrig pigerne. Det samme mønster kendes nok i mange familier med en bror og søster. Søsteren provokerer og tirrer broderen, indtil han er nødt til at reagere, evt. voldeligt. Hvorefter søsteren sætter i med et langstrakt vræl, moderen kommer farende, og søsteren forklarer hulkende hvor ond broderen har været. Moderen tager altid parti for pigen. På den måde kan pigen når som helst nedkalde negative sanktioner over sin bror. Det er da fristende at prøve denne metode af til at få magt over andre. Og når kvinden bliver voksen, så kan hun dét. Deraf det attraktive i offerrollen.
Mine tanker i den forbindelse er: Er det ikke også det mønster, vi har set overført til det store voksne samfund siden ca. 1970? Kvinderne har bestemte ønsker til mændene - at de skal gøre karriere, skaffe sig magt og rigdomme, og bryde regler. Og når så mændene gør det som kvinderne inderst inde ønsker, så kan kvinderne bruge det til at kritisere mændene. Mændene stilles i en umulig situation, hvor uanset hvad de gør, så kan det altid kritiseres (eller altid roses, afhængigt af kvindernes luner). Kvinderne har fået magten ved at opstille regler, som mænd er nødt til at bryde, hvis de vil vinde kvindernes gunst. Det kaldes "dobbeltkrav" eller "catch 22".
Den ideologi, der har gjort dette muligt for kvinderne siden ca. 1970, er feminismen.

Så vidt NN har fortalt mig så er de enste enlige kvinder på hans arbejdsplads over 50, og han snakker om han egentlig gerne ville møde en kvinde på hans egen alder.

Det har jeg selvfølgelig ikke kunne få mig til at sige til ham, men måske grunden til at det er også gået galt med pigerne/kvinder for NN, er at de kvinder han er rendt i måske har været proletarkvinder? Det vil sige kvinder der kommer fra en baggrund hvor netop Neanthaler Poul er idealmanden?

Jeg tror selv det måske også er noget at gøre med det område hvor NN er opvokset. Han kommer oprindelig fra et område af Nordjylland, hvor den primære befolkingsmasse tilhørte arbejderklassen, og i sådan et område falder en eksistens som NN, der ikke sportsmand og hverken ryger, bander eller drikker Alkohol, jo nemt udenfor. Det skal dog siges at NN ikke er troede, For ham handler alt jo om logik.

NN tænkte tit da han gik i gymnasiet har han fortalt mig, "Hvorfor skal han netop ryge og drikke alkohol for at blive en del af gruppe? det kan jo forkorte hans liv i sidste ende, ifølge ham selv!

Jeg ved ikke med Jer, men tror egentlig når alt kommer til alt, så tror jeg at det der kunne gavne NN mest var vist han fandt en jævnalderende kvinde, der delte hans syn på livet og verden omkring.

NN har sågar talt om at hvis han ikke havde sex inden han bliver 30 år, så vil han lade sig kastrere for som han siger "hvorfor gå med evnen til at gøre en kvinde gravid, når kvinderne ikke bider på ham". Men det har jeg sagt du ved jo ikke om du kom til at møde hende du drømmer om når du er 31.

Hvorfor tror I NN har fået sådan nogen tanker i hovedet?

/Mads

Det viste sig, at (voksne) aber vælger samme legetøj som menneskebørn: hunaber vælger dukker, som de tydeligvis opfatter som personer, og undersøger på samme måde som aber normalt inspicerer artsfæller, mens hanaber vægler legetøjsbiler, som de kører frem og tilbage over gulvet på samme måde som små drengebørn gør.

Særdeles tankevækkende. I det hele taget en godt indlæg. Jeg synes imidlertid at spindesiden har fremført een væsentlig pointe, som du ikke helt har tacklet, nemlig den at livet er hårdt og uretfærdigt for alle, ikke kun for de bløde mænd. Når du skriver

Kvinderne har fået magten ved at opstille regler, som mænd er nødt til at bryde, hvis de vil vinde kvindernes gunst. Det kaldes "dobbeltkrav" eller "catch 22".

så er det i og for sig rigtigt, men kun hvis man anerkender kvindernes ret til at opstille reglerne. Som Hegel, tror jeg det er, skriver om herre-slave-forholdet, så er herrerollen betinget af, at slaven anerkender herren som herre.

Hvis man går rundt og er en undskyldning for sig selv, opdyrker fuldskæg, fløjlsbukser og let forvaskede pullovers, signalerer man underkastelse, hvilket fremprovokerer en (biologisk?) betinget mobbe-refleks, ikke kun i kvinder eller feminister, men også i mænd, selv om mænd nok er bedre til at abstrahere fra den fysiske fremtræden. Der skal to til tango: interpersonelt samspil er, well, et samspil. Det er klart, at hvis man er opdraget til at underkaste sig kvinder, bliver livet meget hårdt, men du fremstiller nærmest mænd som om de ikke har ressourcer eller muligheder for at modsætte sig moderdyret.

Der findes tabere i ethvert spil, og grimme, dumme og fede kvinder har jo heller ikke mange parringschancer.

Når det så er sagt Erik, så er der jo mænd og kvinder som er stærke nok til at kunne leve et helt liv alene.
Nå disse samtidig formår at tage en uddannelse og få et job der kan understøtte dem, gør det dem så til 100% tabere?

Som min kammerat NN vil sige, ude i junglen bliver samme type væsener jo udstødt af abeflokken, mens nogen af disse kan samtidig formå at samle føde og derved overleve uden flokken eller en af det modsatte køn af parre sig med!
Hvem ved måske er det menneskets næste evolutionære trin NN har nået? NN har fået uddannelse, bolig, og job, men har pågrund af sin personlighed måtte fravælge sig en at parre sig med. NN har lært at undertrykke parringslysten i dagligdagen! Når man ser alt det andet han har opnået. Vel? Hvem ved måske danner NN presedens?

NN er jo ikke resourcesvag, hans liv er måske ikke altid morsomt, men nogen taber er han da ikke. Måske i øjene på folk, der mener den eneste mening med livet er, at finde en partner og gøre den gravid osv. Men i den verden Vi mennesker har skabt, så hvis det ikke er meningen at NN skal parre sig, så finder han nok noget andet at bruge sit liv på!

Men at nogen mænd underkaster sig kvinder, og derved kvinderne ikke respektere dem, det skyldes jo de selvfede 68'ere!

/Mads

Det viste sig, at (voksne) aber vælger samme legetøj som menneskebørn: hunaber vælger dukker, som de tydeligvis opfatter som personer, og undersøger på samme måde som aber normalt inspicerer artsfæller, mens hanaber vægler legetøjsbiler, som de kører frem og tilbage over gulvet på samme måde som små drengebørn gør

Her bør det tilføjes, at man hos Homo Sapiens har gjort den iagttagelse, at drengebørn i puberteten ofte begynder at lege med dukker.

For at slutte diskussionen om NN. Hans analytisker evner har medført at han har fået et godt job med en god løn, og han nyder sine kollegaer og sine chefers respekt for disse evner. Han siger desuden at han føler han udretter noget med det job han har!

NN er så ikke egnet til at finde sig en partner fordi han er skruet sammen på den måde han nu engang. En berømt amerikaner sagde "Gør de ting du er god til og drop de du er dårlig til, så får du succes". NN er god til sit arbejde, så er det jo ikke rimmeligt at samfundet forsøger at tvinge ham til gøre de ting han er dårlig til? Nemlig at finde en partner.

Case Closed!

/Mads

Når det så er sagt Erik, så er der jo mænd og kvinder som er stærke nok til at kunne leve et helt liv alene, Nå disse samtidig formår at tage en uddannelse og få et job der kan understøtte dem, gør det dem så til 100% tabere?

Kun i forhold til herværende emne. Jeg tror at mange af de største tænkere har været mænd, der på en eller anden måde ikke har passet ind i flokken.

"Gør de ting du er god til og drop de du er dårlig til, så får du succes".

Et godt valgsprog. Og succes på arbejdspladsen, kan med en smule indsats og eftertanke, overføres til succes hos kvinder.

Til Erik B.
"Livet er hårdt og uretfærdigt for alle, ikke kun for de bløde mænd." Så sandt, så sandt. Taberne blandt kvinderne - de grimme og tykke - må ynkes lige så meget som taberne blandt mændene.
Der er et andet punkt, hvor de to køn heller ikke har noget at lade hinanden høre: der er gode og onde, altruistiske og egoistiske mennesker blandt begge køn. Hvad der generer mig voldsomt, er at de kvinder der ytrer sig om feminisme og ligestilling, fremstiller det anderledes. I deres fremstilling er skurken altid manden, og den uskyldige altid kvinden. Altid. Det er grotesk! Hvis vi dog kunne få de satans (!) kvinder til at indrømme, at vi er alle mennesker der indeholder godt og skidt. Så kunne vi begynde at føre diskussion om kønsmønstre, ligeløn, socialkonstruktivisme og alt muligt andet på en afbalanceret måde. Men netop fordi kvinderne på denne blog, og de fleste debatterendce kvinder i øvrigt, fastholder deres ensidige vinkel på kønnene, er en afbalanceret diskussion med dem simpelt hen ikke mulig.

"Når du skriver

Kvinderne har fået magten ved at opstille regler, som mænd er nødt til at bryde, hvis de vil vinde kvindernes gunst. Det kaldes "dobbeltkrav" eller "catch 22".

så er det i og for sig rigtigt, men kun hvis man anerkender kvindernes ret til at opstille reglerne."

Problemet er at det er så svært at nægte kvinderne ret til at opstille regler. Det er det, vi skal lære! Se på, hvad der sker i det danske samfund. Kvindefronten presser hele tiden på for nye regler. Regler mod sexchikane. Regler om ret til offentligt finansieret insemination af lesbiske. Regler om at gøre de prostitueredes kunder kriminelle, hvorimod de prostituerede selv skal opfattes som uskyldige ofre. Regler om kvotering af kvinder til direktørstillinger. Regler om tvungen barselsorlov til mænd. Etc. etc. Skridt for skridt giver Folketingets politikere efter for presset, mest fordi der ikke er nogen i den offentlige debat som med tilstrækkelig pondus taler kvinderne imod og bringer argumenter imod vedtagelse af disse regler, der strammer nettet mere og mere omkring mændene.

Kåre Fog:

Hvad der generer mig voldsomt, er at de kvinder der ytrer sig om feminisme og ligestilling, fremstiller det anderledes. I deres fremstilling er skurken altid manden, og den uskyldige altid kvinden. Altid. Det er grotesk! Hvis vi dog kunne få de satans (!) kvinder til at indrømme, at vi er alle mennesker der indeholder godt og skidt. Så kunne vi begynde at føre diskussion om kønsmønstre, ligeløn, socialkonstruktivisme og alt muligt andet på en afbalanceret måde. Men netop fordi kvinderne på denne blog, og de fleste debatterendce kvinder i øvrigt, fastholder deres ensidige vinkel på kønnene, er en afbalanceret diskussion med dem simpelt hen ikke mulig.

Det er jo en total falliterklæring Hr. Fog!

Tillad mig at citere mig selv fra en kommentar tidligere i tråden:

"Den store Moder" - det lyder som den store frygtindgydende, æglæggende Alien-Moder fra Alien-filmene. Slap nu lidt af, Fog. Kvinder er også bare mennesker, præcis ligesom mænd. Forestil dig at du og resten af dit køn var vokset op med "über-moderen" over alle dvs Gud. For det er jo det der tilfældet for kvinder, de vokser op med lærdommen om et altmægtigt væsen som er hankøn, "Den store Fader" kunne man retteligt kalde ham. Alt hvad der er stort, kraftfuldt, prestigiøst og værdifuldt er "hankøn". Erhverv som typisk udføres af kvinder, dvs kvindefag, giver automatisk lavstatus. Mænd anses simpelthen for at være mere værd end kvinder i verden også som den ser ud i dag. Forestil dig at det var omvendt, at du skulle leve med at Gud var en kvinde, at alt hvad der gav status var det, kvinder gav sig i kast med - hvordan ville du så have det som mand?

Af ovenstående citat kan det ses, at det er direkte usandt når du skriver Hvis vi dog kunne få de satans (!) kvinder til at indrømme, at vi er alle mennesker der indeholder godt og skidt. - for det er lige præcis det jeg siger: Kvinder er også bare mennesker, præcis ligesom mænd.

Det du skælder de de satans kvinder ud for, gør du dig selv skyldig i.

Pinligt!

Kåre:
Jeg kan kun give dig ret i, at kønsspecifikke love, (ligesom alle særlove) er en demokratisk vederstyggelighed, som vi har meget at takke feminismen for, men de love du nævner er jo mestendels latterlige eller symbolske; jeg gad godt se statsmagten tvinge mig på barselsorlov eller bestemme hvem jeg skulle ansætte som direktør i min virksomhed. Men der er en politisk dimension og en psykologisk dimension af feminismen. Den politiske dimension skal bekæmpes som sådan; enten ved politisk arbejde eller civil ulydighed. Det er ikke alle love, man har moralsk pligt til at overholde. Jeg går ikke til prostituerede, men hvis jeg gjorde, var det ikke noget staten skulle blande sig i, ligesom de heller ikke skal blande sig i, at jeg af og til ryger pot, går over for rødt eller kører uden sikkerhedssele og selv om jeg, som alle danske mænd, feminist i den forstand at jeg finder det naturligt at kvinder har samme rettigheder og muligheder som mænd, så ve den, der vil tvinge mig på barsel, hun skal få med Mama B. at bestille.

Den anden dimension, den psykologiske, synes jeg er en helt ande problematik, der i grunden er mere bekymrende. Som een bemærkede tidligere, så opfatter udlændinge danske mænd som nogle vatnisser, hvilket jeg med få undtagelser synes illustreres meget godt af debatten på disse sider. Jeg ved ikke hvor det kommer fra, men der er næppe tvivl om, at vores vane med at lade kvindeligt drevne statsanstalter opdrage vores børn og vores mildest talt kreative familiemønstre, bærer en stor del af ansvaret. Danskere er fra barnsben vænnet til at de primære autoritetspersoner er kvinder, hvilket sætter sine tydelige og ikke altid lige hensigtsmæssige, spor: danske mænd har meget let ved, på det ubevidste og kommunikative plan, at underkaste sig kvinder ud fra en noget overdreven respekt.

Når jeg synes den psykologiske dimension af feminismen er mere bekymrende end den politiske, er det fordi den er sværere at gøre noget ved. Hvad skal man f.eks. sige til, at så mange danske TV-reklamer rettet mod familier, fremstiller faderens i familien som fransk klovn, hvis intelligens jævnligt bliver latterliggjort af familiens kvinder, børn og husdyr? Problemet er, at netop denne de-maskulinisering af samfundet, er bagsiden af den mønt, der gør at danske kvinder behandles med respekt og solidaritet i forhold til, hvad parolen er længere sydpå. Vi er sikkert, i vores iver efter at udstrække kvinder denne respekt og solidaritet, røget i den anden grøft, men jeg glæder mig som dansker meget over, at danske kvinder f.eks. ikke føler sig trykkede i diskussioner, men frit og ligeså utvungent som mænd, giver deres holdning tilkende, både på arbejdspladsen, i politik og i hjemmet.

Jeg har givet det smukke køn et par stikpiller eller tre i denne tråd, ikke så meget fordi de egentlig fortjener det, for deres dominerende adfærd er jo ligeså meget et produkt af deres opdragelse, som de frygtsomme mænds er det, men fordi det er så fristende let at gøre nar af folk, der fuldt og fast tror på, at køn udelukkende er en social konstruktion, og derfor kan designes frit efter temperament og behov. Denne virkelighedsfornægtelse, skal det siges, har også to dimensioner: den skræmmer de frygtsomme drenge væk, men gør også at danske kvinder er lette at manipulere; de har ofte ikke en chance for at fatte, hvad der foregår eller hvordan fanden de endte i den her seng.

Set i forhold til danske kvinder, er kvinder med en solid patriarkalsk opdragelse de rene Mata Hari'er. Franske kvinder har f.eks. en indbygget strålekanon, der kan projitere massive doser af sex over betragtelige afstande, og man render i cirkler med tungen hængende ud af munden, og ender alligevel med at stå med skægget i postkassen og pikken i hånden.

Tak til Erik B. En lille bemærkning: Man kan dog retfærdigvis sige, at også kvinder i reklamer m.m. bliver udsat for lignende psykologiske mekanismer.

Til Susanna: Jeg har ikke lyst til at sige tak for dét indlæg.
Du skriver at kvinder også bliver udsat for et ubehageligt pres, og dermed er ligesom mænd. Det vil sige at du bliver ved med at fremstille kvinder (og mænd) som ofre, altså som passive. Det jeg fiskede efter, var en indrømmelse fra kvindesiden af at kvinder også kan være aktører, som gør et eller andet ud fra mindre pæne motiver.
Især mellem kvinder indbyrdes foregår der nok mange nederdrægtigheder - nogle kvinder kan være frygteligt ondskabsfulde - men ligeså snart mændene kigger med hvad der foregår, går skuespillet i gang, og den lede dronning der regerer over de andre kvinder, tager sin smukke facade på og gør sig sød og beskeden.

Alt hvad der er stort, kraftfuldt, prestigiøst og værdifuldt er "hankøn". Erhverv som typisk udføres af kvinder, dvs kvindefag, giver automatisk lavstatus.

Det er rigtigt. Men alt hvad der er kærligt, omsorgsfuldt, kommunikerende og menneskeligt er af hunkøn. Typisk er kvindens ord lov indenfor hjemmets fire vægge og manden er der kun på tålt ophold.

Erik B.

"Jeg kan kun give dig ret i, at kønsspecifikke love, (ligesom alle særlove) er en demokratisk vederstyggelighed"

Så er du vel også imod, at en del af barselsorloven, som det er nu, er øremærket til kvinder, mens intet er øremærket til mændene?
Øremærket barsel er i øvrigt ikke lig med tvang. Hvis man(d) ikke gider tage sin barsel, kan man sende ungen i daginstitution. Til gengæld bliver det mere legitimt for mænd som gerne vil tage barsel (40 procent på nuværende tidspunkt så vidt jeg har læst) at realisere dette ønske, fordi det mindsker presset fra omgivelserne og arbejdsgiveren til at lade være. De mænd bør man vel også tage hensyn til?

"Den anden dimension, den psykologiske, synes jeg er en helt ande problematik, der i grunden er mere bekymrende... der er næppe tvivl om, at vores vane med at lade kvindeligt drevne statsanstalter opdrage vores børn og vores mildest talt kreative familiemønstre, bærer en stor del af ansvaret."

Er det mænd eller kvinder der passer børnene i de lande hvor mænd angiveligt ikke er "vatnisser"?

Tillad mig til sidst at præsentere et lille Kåre Fog-remix:

"Kvinde er kvinde værst, og kvinderne - især de feministiske, socialkonstruktivistiske strigler - er immune over for den tankegang, at de selv skulle sidde med noget ansvar; de vil kun kræve ind, ikke give. Hvornår lærer de satans kvinder at vi alle er mennesker. De dominerende strigler."

Så er du vel også imod, at en del af barselsorloven, som det er nu, er øremærket til kvinder, mens intet er øremærket til mændene?

Jeg er imod øremærkning.

Til gengæld bliver det mere legitimt for mænd som gerne vil tage barsel (40 procent på nuværende tidspunkt så vidt jeg har læst) at realisere dette ønske, fordi det mindsker presset fra omgivelserne og arbejdsgiveren til at lade være. De mænd bør man vel også tage hensyn til?

Nej. Hvis de vil have barsel, kan de mande sig op til at fortælle chefen og kollegerne det, lovgiving på området er idiotisk. Jeg er ikke rigtig inde i sagerne, men hvis tvungen barsel for mænd er, hvad det lyder til at være i mine øren, er det fascisme. På der rent spekulative plan, (jeg har ikke mødt eksempler) ville det resultere i, at familier hvor mandens løn udgør familiens primære indtægtskilde, får frataget deres økonomiske selvbestemmelse, for ikke at tale om deres bevægelsesfrihed.

Er det mænd eller kvinder der passer børnene i de lande hvor mænd angiveligt ikke er "vatnisser"?

Latinske kvinder serverer maden og tørrer dem i røven osv., men de opdrager dem ikke, i hvert fald ikke drengebørnene. Det gør farmand, brødrene og kammeraterne.

Og til dit Kåre-mix: tag det som en mand, frue. (Tak, Rolf) Herinde bliver der gået til makronerne, og af og til ryger der halvbagte finker af panden. Du bliver ikke taget med fløjlshandsker bare fordi du er kvinde og det synes jeg ærligt talt du burde være glad for.

Erhverv som typisk udføres af kvinder, dvs kvindefag, giver automatisk lavstatus. Mænd anses simpelthen for at være mere værd end kvinder i verden også som den ser ud i dag. Forestil dig at det var omvendt, at du skulle leve med at Gud var en kvinde, at alt hvad der gav status var det, kvinder gav sig i kast med - hvordan ville du så have det som mand?

Klart. Er der noget mere højstatus end at hørme i cirkus, i forskningen og i IT-branchen? Det gælder derfor om at dressere spermsprederne, pikfascisterne, kustoderne og drengerøvene til at have den rette andægtighed i stemmen, når de omtaler gudinderne.

Tak til Erik B. En lille bemærkning: Man kan dog retfærdigvis sige, at også kvinder i reklamer m.m. bliver udsat for lignende psykologiske mekanismer.

Den skulle lige rotere et par gange, men forskellen er, at kvinder bliver fremstillet som attraktive og sexede. Kvinder, der imiterer reklame-kvinderne, er på rette kurs, hvis målet er at score, mens mænd (i hvert fald i danske reklamer) ikke har nogen forbilleder. Det mest maskuline vi har er Søren Pilmark, der flirter med en klam og irriterende, hippie-blefarvet rotte.

Til Erik B., angående reklamer: jo, du har vist ret.

Angående dette Kåre Fog-remix, hvor der muligvis endda er pyntet en anelse på teksten: Det er åbenbart meget stødende, at jeg af og til anvender nogle negativt ladede ord om visse kvinder. Så stødende, at Angelica læser hele denne lange blog igennem og omhyggeligt samler alle de tilfælde op, hvor jeg har ladet et par af disse betegnelser slippe ud gennem tasterne. Det må åbenbart betyde meget for hende. Hvorfor? Umiddelbart tolker jeg det sådan, at det efter hendes verdensbillede er meget-meget-meget forkert at man siger noget som helst negativt om nogen som helst kvinder. Derimod har Angelica ikke med tilsvarende ildhu indsamlet og noteret de fornærmelser, som er rettet mod mig.
Konklusion: endnu engang skal jeg påduttes den præmis, at jeg som mand er et ondsindet menneske, hvilket berettiger til at jeg må finde mig i grove fornærmelser, hvorimod kvinderne åbenbart er så fejlfrie, at ethvert negativt ladet ord brugt om dem er utilstedeligt.
Nu er det sådan, at når jeg omtaler visse kvinder - absolut ikke alle kvinder - som strigler eller som personer der bare kræver ind, så er det fordi jeg faktisk mener at de er strigler (hvordan man så end definerer det) eller at de faktisk bare kræver ind. Med andre ord: jeg godtager ikke Angelicas præmis om at kvinder ubetinget skal omtales pænt, for at man kan diskutere dem. Tværtimod, en væsentlig del af hele diskussionen drejer sig om, at mange kvinder i mange sammenhænge bestemt ikke opfører sig pænt, og derfor er de negativt ladede ord på deres plads.
Hvis nu kvinderne var så galante, at de selv ville være de første til at indrømme, at de ikke altid bevæges af de mest ædle motiver, så kunne vi andre klappe dem lidt på ryggen og sige "Så, så, vi andre er jo heller ikke bedre". Men når kvinderne her tværtimod stædigt insisterer på, at der må ikke siges noget som helst negativt om dem, og dermed forsøger at markere den præmis, at kvinder er fejlfrie engle, så vil jeg sige "Nå, nå, vi andre er alligevel bedre, for vi er dog storsindede og galante nok til at indrømme vores fejl en gang imellem." Men hvornår har man hørt om galante kvinder?
Jeg tror ikke at de findes.

Angående barselsorlov, kan jeg anbefale at man finder Information frem fra d. 7./12. 2007, hvis nogen ellers gemmer aviserne så længe.

Hej Kåre, Erik og alle i andre,

Jeg skal være den første til at erkende, at det i denne verden ikke er nemt at være kvinde. Kvinder rundt om i denne verden udsættelses dagligt netop for alskens ydmygelser. Derimod så her på den nordvestlige halvkugle, der har kvinder det godt. De har stemmeret ligesom manden, og tage uddannelse og arbejde på lige fod med manden. Generelt er kvinder fri til at lave livet som de vil når de bor i Vores del af verden. At så nogen marxistisk orienterede kønsfasister mener at ligestilling på alle områder skal gennemtvinges for enhver pris er jo efter min mening skræmmende. For hvis man skal tvinges til at ansatte en person bare fordi vedkommende er kvinde, så bevæger samfundet sig ud af en tangent der vil få negative konsekvenser.
Vi kan jo netop se en andet konsekvens af 68'ernes femificeret af samfund. Nemlig, at færre og færre unge mænd vælger at tage en videregående uddannelse. Dette er netop en direkte konsekvens af, at undervisningen i skolen er tilrettet piger/kvinder, og der er færre og færre mandlige rollemodeller i Folkeskolen at se op. Så på den front har feministerne allerede vundet. Fleretallet af mændene vil ende i Danmark som lavtuddannet arbejdskraft, og kvinderne vil sidde på alle de store stillinger i kraft at flere og flere af dem får den videregående uddannelse.

Der tales jo praktisktalt aldrig om ligestilling for mænd, men altid for kvinderne. Lesbiske og enlige kvinder skal have gratis kunstig befrugtning, men enlig mænd skal ikke have statstilskud hvis de gerne vil adoptere et barn osv.
Ligestilling er en popsmart måde for mange kvinder, at opnå alt de de vil og derved sætte mænd ud på sidespor!

Hvad siger I?

/Mads

Hej Mads.
Det er jo ikke så entydigt. Dengang præsten og skolelæreren var de eneste højtuddannede i lokalsamfundet, nød de meget respekt. Men når alle og enhver har taget en akademisk uddannelse, og kun dem der ikke har hoved til at gå på universitetet vælger at gå på seminarium, så bliver skolelærer efterhånden et lavstatus-job. Især når faget efterhånden overvejende varetages af kvinder, og når disse kvinder lægger mere vægt på det sociale end det faglige.
Jeg siger ikke at det vil gå ligesådan med de akademiske fag, der i dag har stor søgning af kvinder, men det er meget muligt at det går sådan. Mændene der dropper det stillesiddende liv på universitetet og bevæger sig ud i den pulserende verden og starter private firmaer, ender måske med at tjene mange penge, mens der bliver så mange højtuddannede kvinder om hver af de opslåede stillinger i den offentlige administration, at udbud -og -efterspørgsel -mekanismen gør disse job relativt dårligere lønnede. Så måske ender det alligevel med, at de praktisk orienterede, kreative mænd tjener flere penge end kvinderne, og så er statusforskellen mellem kønnene opretholdt.
Det der kan trække i den modsatte retning, er måske kvindernes hang til at opstille regler. Kvinderne har tendens til at indføre og håndhæve alle mulige ugennemskuelige regler i den offentlige administration, og de vil sætte sig på en stor del af juraen; man kan være vis på, at de færreste af disse regler vil være til ugunst for kvinderne og for den kvindelige opfattelse af, hvordan verden hænger sammen.
Et interessant emne er: HVORFOR flygter mændene, når kvinderne begynder at blive i majoritet på et felt, f.eks. et bestemt universitetsstudie? Personligt tror jeg at det hænger sammen med forskellige normer og omgangsformer. Når kvinderne er mange nok, kan de begynde at bestemme hvad der er reglerne for rigtig og forkert opførsel, og de munder altid ud i at mændene opfører sig forkert og bør opføre sig rigtigt - dvs. som kvinder. Det kan de fleste mænd ikke holde ud, så de siger at når man ikke kan lide lugten i bageriet, må man finde et andet sted at arbejde. Et mindretal af mænd vælger tværtimod at tilpasse sig og blive til kloner af kvinder. Bertill Nordahl har sådan set beskrevet det ret præcis hvad angår lærerstanden.
Har jeg ret? Er det det der får mændene til at flygte fra kvindedominerede fag?

"hvis tvungen barsel for mænd er, hvad det lyder til at være i mine øren, er det fascisme"

Jeg ved ikke hvad "tvungen barsel" er. Øremærket barsel er i hvert fald ikke tvang.
Hvis øremærket barsel er fascisme, så må du være klar til at indrømme at Danmark lever i en fascistisk stat der kønsdiskriminerer kvinder.

"Du bliver ikke taget med fløjlshandsker bare fordi du er kvinde."

Der skal skam mere til at hyle mig ud af den (selvom Kåre omgår Informations regler for god tone i debatten). Jeg illustrerede bare, at Kåre vil have kvinder til at betragte alle som mennesker, samtidig med at han ved at skære alle kvinder over én kam selv nægter at betragte os som mennesker med de individuelle forskelle det indebærer. Den fes åbenbart ikke helt ind.

Jeg ved udmærket godt at kvinder hverken er bedre eller værre mennesker end mænd, og at vi allesammen har et ansvar for hinanden rettigheder og velbefindende i samfundet. Det burde tydeligt fremgå af alt det jeg har skrevet indtil nu.
Kåre insisterer bare på at se en anden virkelighed, hvor alle feminister hader alle mænd i kraft af deres køn. Jeg synes det er synd for ham at så mange indlæg ikke har kunnet gøre ham klogere. Derfor vil jeg kapitulere med konstateringen at det bliver han nok aldrig.

Ja Kåre for hvis Vi ender med et samfund hvor enerådige kvinder dominerer toppen i kraft, det er dem der så sidder med de akademiske uddannelser. Er det så ikke lige vidt?

Angelica: Vi kan jo se når begge forældre er ude arbejdende, så slider det børnene at det aldrig ser mor eller far. Derfor er det mærkeligt, at samfund skal påtvinge folk barselsorlov osv. Folk må for min skyld gerne være 100% karriermennesker, men så burde de efter mening droppe at få børn. For sådanne er mennesker har tit en tildens til at tro, at det at få børn er ligesom at få en hund. Man kan bare sætte den væk eller den passer sig selv, når man ikke gider den!

Hvis øremærket barsel er fascisme, så må du være klar til at indrømme at Danmark lever i en fascistisk stat der kønsdiskriminerer kvinder.

Well, dengang det var relevant for mit vedkommende, var der ingen der tvang hverken mig eller fru B. på barsel. Jeg tror fru B. tog syv-otte uger; jeg skal ikke kunne sige om det havde været muligt for mig at tage barsel, men jo, det er da rigtigt, det ville principielt set også være fascisme hvis jeg ikke kunne det, selv om noget af øremærkningen jo dikteres af naturen.

Jeg siger ikke at det vil gå ligesådan med de akademiske fag, der i dag har stor søgning af kvinder, men det er meget muligt at det går sådan.

Det er ikke utænkeligt. I Rusland, hvor de fleste læger er kvinder, er læge et lavstatusjob. Eller sådan var det i hvert fald for 8-10 år siden.

Til Angelica:
"Jeg ved udmærket godt at kvinder hverken er bedre eller værre mennesker end mænd, og at vi allesammen har et ansvar for hinanden rettigheder og velbefindende i samfundet."
Tak, det var lige netop det jeg bad dig om at skrive. Ikke de store udredninger, bare denne lille selvfølgelighed. Det er forudsætningen for at vi kan kommunikere meningsfuldt.

"Kåre insisterer bare på at se en anden virkelighed, hvor alle feminister hader alle mænd i kraft af deres køn. Jeg synes det er synd for ham at så mange indlæg ikke har kunnet gøre ham klogere." Ja, det er meget synd for mig; jeg tror dog ikke, at ALLE feminister hader ALLE mænd, det har jeg vist heller ikke sagt. Men NOGLE feminister hader ALLE mænd, og NOGLE feminister (som Angelica så heldigvis ikke hører til) tror at kvinder generelt er bedre mennesker end mænd.

Til Eriks bemærkning om at i Rusland, hvor de fleste læger er kvinder, er læge et lavstatusjob:
Jeg har læst lidt om lønforskellene mellem kønnene i det daværende Sovjetunionen. I et område var kvindernes løn i gennemsnit 35 % mindre end mændenes, i 1963. Det ligger meget tæt på hvad Gretelise Holm skriver om Danmark i dag: "Danske Bank lavede i december 2007 en opgørelse for Jyske Vestkysten, som medregner alle indkomster også overførsler. Af den fremgik det, at der er en indkomstforskel mellem mænd og kvinder i Danmark på gennemsnitlig 37 pct."

En opgørelse af forskellen i løn for faglærte arbejdere i vestlige lande i 1970´erne viste at kvindernes løn var 22-38 % lavere end mændenes - også et ret tilsvarende tal.

Lønforskellene i Danmark i dag, uden indregning af sociale overførsler etc., er dog en del mindre end dette.

Alligevel må man stille sig spørgsmålet: Er det en slags naturlov det her? Vil forskellen altid indstille sig på nogenlunde det samme, uanset politisk system? Ingen har vel det fulde svar. En mindre del af svaret (jeg siger udtrykkeligt en mindre del) ligger nok i biologien - mændene mærker presset fra kvinderne om at de skal tjene mere end dem for at kunne være attraktive, og presser derfor konstant på for at mandefag skal vurderes som mere værdifulde end kvindefag. Jeg kan dog også nævne en interessant undtagelse fra Sovjetunionen: Inden for tekstilindustrien, især vævning og spinding, lå kvinderne generelt i de højeste lønklasser, og her var der ingen lønforskel mellem kønnene. Det virker lidt som om at her er et fag, hvor kvinder notorisk i gennemsnit er dygtigere end mænd, og det forstod det kommunistiske system så trods alt at værdsætte. Måske burde de endda have haft højere løn her end mændene, men der foreligger ikke noget om hvordan arbejdsmoralen var blandt det ene og det andet køn, og en vurdering af dette kan måske også have spillet ind. Hvad ved jeg.

Alligevel må man stille sig spørgsmålet: Er det en slags naturlov det her?

Hvad angår kønsspecifikke lønforskelle, er det bare sund kræmmerfornuft. Hvis jeg var direktør, ville jeg også betale mindre for kvinder i den frugtbare alder, de er simpelthen dyrere i drift.

Det er lidt mere speget med det med kvindefag. Dit eksempel med tekstilindutrien er i grunden meget interessant, et bizart kontrapunkt til det med lægerne. Tekstilarbejde er jo noget som normalt betragtes som særdeles lavstatus og kun kræver begrænset uddannelse.

Sovjet var på mange måder et interessant eksempel hvad angår kønsroller, der var også et stort element af de-maskulinisering. Processen med at få kvinderne ind i industrien startede vistnok allerede i tyverne, hvor der blev oprettet gratis børnehaver og den slags. Og kommunismen levnede jo ikke meget rum for de traditionelle mandlige dyder, så det er ikke underligt de fik sig nogle gibbernakker i ny og næ. Under krigen stod kvinderne jo og lavede tanks, lappede de sårede sammen, bemandede flakkanoner og Den Røde Hær kunne minsandten også prale af et vaskeægte kvindeligt flyver-es, Anna Yegorova som endda var en rigtig steg.

I de glade tyvere, var nogle af de seksualpolitiske programmer komplet surrealistiske, f.eks. udgav en eller anden komité en erklæring om, at kvinder ikke burde nægte en kammerat sex, ligesom man heller ikke ville nægte ham et glas vand.

Sovjet havde i det hele taget mange kvinder i hæren, både som kamptropper og piloter. Det er nok vanskeligt at fortælle folk, der har kæmpet i Den Store Fædrelandskrig, at nu skal de bare hjem til kødgryderne.

Ole Falstoft

Nu skal vi mænd ikke gå hen og blive paranoide.
Nej jeg tror ikke at feminister har sværget sig sammen om, at få os mænd ned med nakken
Feminister er forskellige og indbyrdes uenige om meget. De rækker lige fra ’biologistiske’ som f.eks. Lone Nørgaard (hun var i alt fald feminist engang) til socialkonstruktuvister som Angelica her i spalten.
Jeg drømmer mig heller ikke tilbage til de ’gode gamle dage’ før 1970 med de stivnede kønsrollemønstre. Som ’gammel gris’ vil jeg tillade mig at påstå, at intet er mere sexet end en fri selvstændig kvinde.
Problemet med kønsrolledebatten, mener jeg, er at det i alt for høj grad har været kvinderne, der har ’kørt med klatten’, de har sat præmisserne i debatten, de har defineret, hvad der har været målet for dem og hvad de ville acceptere fra mændenes side. Det skal jeg ikke bebrejde dem. Det er mændene der har været for træge, de har ikke givet kvinderne nok modspil. Det ser ud til, at det er ved at ændre sig nu, og det er godt, selvom det åbenbart får nogle kvinder til at fare i flint, fordi de er så uvant med at blive modsagt kvalificeret af mænd.
Der hvor jeg først og fremmest siger fra overfor feminister, er når de forsøger at lave om på os mænd. Det har kvinder forsøgt i årevis og uden synderligt held. Fordi – mener jeg – der ikke er muligt grundlæggende at lave om på hverken mænd eller kvinder. Det er dømt til at mislykkes Det eneste de opnår, er at mændene mister deres selvværd, eller at de flygter skrigende bort.
Nogle kvinder har et ønske om at lave om på deres mænd ud fra en utopisk drøm, om hvordan han burde være – ofte et sammensurium af modstridende karakteristika, der aldrig ville kunne forenes i den samme person (f. eks. sexet og monogam eller følsom og konkurrencebetonet). Jeg husker i 70’erne, hvordan man i nogle kollektiver på fællesmøder på kvindernes initiativ vedtog, at jalousi var forbudt! Det var en grim og egoistisk følelse og derfor uacceptabel. Man mente åbenbart, at man kunne definerer sig ud af uønskede følelser. Det gik ikke så godt med de kollektiver! Jalousien forsvandt jo ikke, den gik bare ’under jorden’.
Et mere frugtbart udgangspunkt for et parforhold, må være at man grundlæggende accepterer hinanden, som man er, med de forskelligheder man har, og at man finder ud af en måde at leve med hinanden på ud fra det.

Til Falstoft
"Det er mændene der har været for træge, de har ikke givet kvinderne nok modspil. Det ser ud til, at det er ved at ændre sig nu, og det er godt, selvom det åbenbart får nogle kvinder til at fare i flint, fordi de er så uvant med at blive modsagt kvalificeret af mænd."
Ja, vi nærmer os nok det punkt hvor vi runder denne tråd af med at vende tilbage til udgangspunktet, nemlig mit oprindelige indlæg. Det var netop et led i at give kvinderne det modspil, de har manglet alt for længe. Men debatten,som den er forløbet, viser også nogle grunde til at så få mænd tør og vil give kvalificeret modspil.
Den første grund er at det er så svært at få accepteret moderne forskningsresultater som sande. Fleratllet af feministerne laver alle mulige krumspring for at undgå at anerkende at de to køn er født forskellige. Hvis man ikke kan blive enige om fundamentale forhold om hvordan verden er indrettet, så kan man ikke diskutere noget som helst. At nægte at anerkende pålidelige og troværdige forskningsresultater er at sabotere det hele.

Hvordan man bryder denne strudsetaktik og får feministsiden til at se virkeligheden i øjnene, er derfor et vigtigt spørgsmål. Jeg lagde ud med den formodning, at miseren bunder i at man lader det gode overtrumfe det sande, og jeg har derfor skitseret en vej frem der siger, at det man tror er godt, måske slet ikke ER godt. Jeg tror på at i den sidste ende opnår man noget godt ved at bringe sine tiltag i overensstemmelse med sandheden.

En grund til at debatten er vanskelig, er at feminister i deres egne forståelse har en god sag, og at alle der modsiger dem, derfor må være onde. I samme øjeblik man tager til orde og giver feministerne modspil, bliver man skældt ud for at være det værste kryb. I denne tråd er det specielt Kaya K. der ikke har kunnet holde sig tilbage: "Biologisk fundamentalisme er ligeså middelalderligt som fundamentalistisk islamisme. Kåre Fog er en biologisk mørkemand." og "du lyder som en psykopat, Erik B" og "Kåre Fog er et selvmodsigende, reaktionært gammelt vrøvlehoved, hans biologistiske kønsopfattelse er som et fossil". Der er ikke andet at gøre end at tage panseret på og overhøre den slags. Man ved at den slags kan forventes, og de fleste mænd har ikke lyst til frivilligt at udsætte sig for den slags beskydning. Men NOGEN må jo tage panseret på og begive sig ud på slagmarken.
Det er logisk at de personer som modsiger feminismen, altså det gode, nødvendigvis må være onde, i feministernes øjne. Det aktiverer den gamle traver i kvinders håndtering af mænd, nemlig at give dem skyldfølelse. Det er et rigtig-rigtig dårligt udgangspunkt for debat. Det skal markeres, at hvis en mand modsiger feminismen, så kan han muligvis være et udmærket menneske alligevel, og måske have nogle rimelige grunde, som man burde lytte til. Derfor har det også været vigtigt for mig at hive den indrømmelse ud af Angelica, at kvinder hverken er bedre eller værre mennesker end mænd, og at vi allesammen har et ansvar for hinanden rettigheder og velbefindende i samfundet. Det tog lang tid at hive den udtalelse ud af hende, men den kom, og det er godt. Først når man holder op med at afvise modparten som en der er ond, og som derfor kan afvises uden videre, først da kan man begynde at lytte til hvad vedkommende egentlig siger, og måske studere hvad HANS livserfaringer går ud på. Jeg må indrømme, at jeg bliver vred, når modparten nægter at lytte, og denne vrede fører af og til til nogle lettere nedsættende udtryk om modparten. Det må dog være tilladt; det er udtryk for frustration. Eller skal vi sige, at det er kun kvinder der må udtrykke den slags følelser?
Desværre er der stadig rigtig mange kvinder der holder fast i den opfattelse, at kvinder generelt er bedre mennesker end mænd. Dét synspunkt har heldigvis ikke været klart fremme i tråden her, og det er godt, men jeg har mødt det i andre sammenhænge. Det er det næste problem vi står over for, fordi der er kvinder (og nogle mandlige medløbere) der siger at ja, der er biologiske forskelle mellem de to køn, og netop på grund af de forskelle kan man fastholde, at kvinder er bedre mennesker end mænd, og derfor skal have lov at vriste magten i samfundet ud af mændenes hænder. Over for det synspunkt er det så nødvendigt at påvise det modsatte, f.eks. at det overhovedet ikke går bedre, hvis kvinder styrer (f.eks. bliver ministre), eller at der er (mindst) lige så meget ufred på kvindearbejdspladser som på mandearbejdspladser, at der er lige så meget partnervold i lesbiske forhold som i heteroseksuelle, osv. osv. Også den argumentation bliver en tung kamp, hvor man kæmper fra rum til rum og fra hus til hus.
Det tredje punkt der gør tingene vanskelige, er at kvinder har alle mulige meninger om at mænd er "forkerte", og i den bedste mening vil forsøge at lave mændene om. Også her er det en meget tung gang at overbevise de damer om at mændene er som de skal være, og især at mændene er sådan som kvinderne i deres underbevidsthed ønsker at de skal være. De ønsker til mændene, som kvinderne har i deres bevidsthed, er ofte diametralt modsatte af de ønsker, som kvinderne har i deres underbevidsthed, og det er et stort problem. Det er meget svært at få kvinderne til at erkende dette, men meget ville blive bedre, hvis de erkendte det. For dem selv, for os andre, og for hele samfundet. Så jeg mener at rigtig meget kunne løses, hvis vi blev klar over at store problemer - formentlig de største problemer - ligger i underbevidstheden, og specielt i kvindernes underbevidsthed.
Min erfaring er, at det er en meget meget tung gang at gå op imod feminismen. Det er ikke nok at komme med en relevant oplysning, for modparten siger ikke "Åh, det var jeg slet ikke klar over, men nu er jeg blevet klogere, så jeg kan godt se at der er noget om det du siger." Nej, det er en kamp fra hus til hus hvor modparten bliver ved og ved med at komme med alle mulige undskyldninger for ikke at give den mindste indrømmelse.
Min egen indfaldsvinkel er at i sidste ende må saglighed vinde over fordomme, og jeg forsøger derfor at samle fakta om alle aspekter om emnet. Det har jeg bl.a. gjort i bogen "To køn - tre sandheder." I første omgang er det et utaknemmeligt job, for meget få interesserer sig for disse fakta. Men før eller siden må tingene bevæge sig, og jeg arbejder fortsat på at bringe det faglige skyts i orden. Jeg håber at nogen kan drage nytte af det.
Det er måske naivt at tro, at saglige argumenter i sidste ende slår igennem, men jeg vælger at tro på det.

HB Rasmussen

Det bliver mere og mere subtilt: "Så jeg mener at rigtig meget kunne løses, hvis vi blev klar over at store problemer - formentlig de største problemer - ligger i underbevidstheden, og specielt i kvindernes underbevidsthed."

Så nu venter vi kun på at Kåre Fog, biolog, opfinder et redskab til bearbejdelse af vores problematiske underbevidsthed. Ih, hvor bliver det spændende, veninder, når Dr. Fog går igang med sin hjemevask!

Har du nogen sinde hørt om begrebet selvkritik, Fog?

Sider