Kronik

Fremtidens universitet er bedre

Påstanden er af og til, at universiteterne får færre penge end tidligere. På finansloven kan alle se, at bevillingerne vokser. Alene til forskningsområdet vokser det fra små 13 mia. kr. i 2006 til 18 mia. kr. i 2010. Universiteterne er mere end nogensinde afgørende for samfundets fremtid. Derfor skal vi have flere børn af ikke-boglige på universitetet, og flere på udlandsstipendiater for at kunne klare os i globaliseringen
I disse år gennemgår alle danske universiteter en forandringsproces, der har konsekvenser for fremtiden, ksriver Helge Sander.

I disse år gennemgår alle danske universiteter en forandringsproces, der har konsekvenser for fremtiden, ksriver Helge Sander.

Signe Fiig

31. maj 2008

Meget er sket siden studenteroprøret i 1968. Men netop i disse år gennemgår Københavns Universitet og de øvrige universiteter - ligesom studenteropgøret - en forandringsproces, der har konsekvenser for eftertiden.

Med universitetsloven, de eksterne bestyrelser, fusionerne og milliardinvesteringerne i viden, er der skabt fundamentalt nye rammer for fremtidens universiteter. Men forberedelsen til fremtiden stopper ikke her.

Det er utrolig vigtigt, fordi universiteterne mere end nogen sinde er afgørende for hele samfundet. Når jeg siger globalisering tænker jeg straks: De kloge hoveder skal vinde den kamp for Danmark.

Universiteterne har altid været arnestedet for nye ideer og tanker. Det skal de blive ved med at være, da vi som nævnt i højere grad skal leve af ny viden og gode ideer.

Dels ideer, der skaber fortsat vækst og udvikling - dels ideer, der giver svar på nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, fx klimaproblemerne.

Da jeg i efteråret besøgte Kina, nævnte jeg for forskningsminister Wan Gang, at jeg jo kom fra et lille land med bare fem millioner mennesker, mens han er minister i et land med flere end 1,3 mia. mennesker.

Men han bemærkede, at han var ligeglad med, om Danmark er et lille eller et stort land. For han havde hørt, at vi er førende, når det handler om den viden, der skal til for at løse de energi- og miljøproblemer, der er Kinas to største udfordringer i disse år.

Wang Gang's resolutte melding gjorde et stort indtryk på mig. Jeg er helt overbevidst om, at Danmark har gode muligheder, hvis vi satser på de områder, hvor vi har særlige kompetencer.

FN's klimatopmøde i København bliver i den forbindelse en stor chance for Danmark, og derfor er det positivt, at Københavns Universitet lægger mange kræfter i sagen. Kronen på værket er naturligvis den store klimakonference, som universitetet arrangerer i marts 2009 sammen med erhvervslivet og en række førende internationale universiteter.

Den kan spille viden direkte ind i de politiske forhandlinger, som foregår i forbindelse med FN-klimatopmødet senere i 2009. Det er et fornemt arbejde.

Alle talenter skal i spil

En anden af de store samfundsudfordringer, hvor universiteterne spiller en vigtig rolle, er behovet for højtuddannet arbejdskraft.

Forudsætningen er, at flere unge tager en videregående uddannelse - at vi får alle talenter i spil. Derfor skal der efter min mening sættes ind på flere områder.

For det første skal vi have gjort op med den sociale arv.

Det er en langt større udfordring, end jeg havde forestillet mig. Lad mig give tre eksempler: Kun hver 20. studerende på universiteterne er barn af ufaglærte forældre. Chancen for at fuldføre en universitetsuddannelse er hele ni gange så stor for unge med en baggrund, hvor mindst en af forældrene har en universitetsuddannelse, sammenlignet med unge, hvis forældre højest har en grundskoleuddannelse.

Endelig ved vi, at unge med akademiske forældre fra socialgruppe ét har hele 35 gange større chance for at gøre karriere som forsker, sammenlignet med unge fra ufaglærte hjem med baggrund i socialgruppe fem.

Menneskeligt er det urimeligt, men vi har som samfund heller ikke råd til at unge, der har evner, energi, talent og vilje, undlader at påbegynde en videregående uddannelse.

Jeg har nu nedsat en idégruppe, som har fået til opgave inden årets udgang at komme med konkrete forslag til nye initiativer. Vi skal også sikre, at de studerende ikke oplever, at de ender i en uddannelsesmæssig blindgyde.

Der skal være en fornuftig sammenhæng i de videregående uddannelser i Danmark. Det kræver bl.a. et tæt samspil mellem de nye professionshøjskoler og universiteterne.

Der skal være bedre muligheder for, at de studerende på både professionshøjskoler og universiteter videreuddanner sig, får overført merit mv.

Det globale udsyn

Jeg vil også gerne være med til at styrke det globale udsyn.

Opgørelser viser, at antallet af danske studerende i udlandet nu ligger på godt 8.000 om året. Men samtidig er antallet af udenlandske studerende i Danmark tæt ved de 12.000. Overraskende tal for de fleste, tror jeg.

Det er glædeligt, at udenlandske studerende er interesseret i at læse på de danske universiteter, men for at få balance i regnskabet, skal endnu flere danske studerende til udlandet.

Faktisk er der over tid sket et fald i antallet af danske studerende på hele uddannelser i udlandet. Det er ærgerligt, fordi vi er dybt afhængige af adgangen til de førende, internationale videnmiljøer.

Derfor håber jeg, at de nye udlandsstipendier vil anspore flere unge talenter til at uddanne sig i udlandet. Og jeg ser frem til, at vi finder en langtidsholdbar løsning på Erasmus Mundus-uddannelserne. Tilsyneladende var det kun syv danske studerende, det drejede sig om - men principielt er det et godt billede på udfordringen.

Stærke uddannelser er den bedste vej til internationalt samarbejde. I den forbindelse er det glædeligt at mærke et ønske og en vilje til at satse på eliten. Først introducerede vi de såkaldte eliteforsk-priser, og efter sommerferien kommer nu elite-uddannelserne. Dem forventer jeg mig meget af.

Frihed og egenkapital

Der er gennemført store ændringer på universiteterne de seneste år - og vi må erkende, at forandringer kræver tid, før de sætter sig. Det gælder også universitetsloven.

Bestyrelserne bliver nødt til at erkende, at Folketinget er hovedaktionær - og derfor også vil stille krav. Tilsvarende må vi fra centralt hold give slip og fjerne unødig, detaljeret styring og forældede regler.

Det mener jeg faktisk også, at vi er godt på vej med.

Forleden kunne jeg sammen med bestyrelsesformændene sætte flueben ved otte ud af ti nye ønsker til større frihed. Det gælder på områder som stillingskontrol, lønrammer, forsikring og retten til bibeskæftigelse.

Men der er felter, hvor Folketinget og Rigsrevisionen sætter grænser, fordi der er tale om offentlige midler fx på regnskabsområdet, hvor universiteter ikke kan få lov til at aflægge regnskaber som private firmaer.

Men jeg er parat til at gå så langt som muligt. Derfor fortsætter vi nu med at se på frihedsgrader inden for uddannelsesområdet.

Så har vi en vældig diskussion om egne bygninger og egenkapital. Jeg anerkender fuldt ud, at et universitet med de krav, det mødes af i dag, ikke kan drives uden den nødvendige egenkapital.

Bygninger og egenkapital

Derfor deltager jeg gerne i en drøftelse af, hvordan og hvor hurtigt man kan opbygge en sådan kapital. Men jeg vil advare mod, at det er en diskussion, som kun kan løftes med spørgsmålet om selveje til bygninger. Der er formentlig andre og mere realistiske veje at gå.

Endelig vil jeg gerne fremhæve et par betragtninger omkring universiteternes økonomi: Fra tid til anden dukker påstanden op om, at universiteterne får færre penge end tidligere. I en tid, hvor vi på finansloven kan se, at bevillingerne vokser stærkt, hænger det selvfølgelig ikke sammen. Alene på forskningsområdet vokser bevillingerne fra små 13 milliarder kroner i 2006 til hele 18 milliarder kroner i 2010.

En del af forklaringen kan være, at universitetsbestyrelsen kun budgetterer med de faste indtægter. I takt med at flere midler uddeles gennem konkurrence, er der mange millioner, der således ikke regnes med i budgetterne. Men det er stadigvæk midler, der i løbet af året havner i universiteternes kasse.

En anden del af forklaringen er givet vis, at der er skabt nogle store forventninger til flere penge hos alle på universiteterne. Men det er bare ikke alle, der får del i de mange, nye millioner. Både vi politikere og ledelsen på universiteterne skal naturligvis prioritere midlerne.

Der sker et tilvalg og et fravalg - og det er den sidste gruppe, vi hører mest til i debatten!

Fremtiden forudsætter konstant fornyelse - en permanent revolution, om man vil. Den opgave er jeg helt sikker på, at Københavns Universitet - sammen med resten af det danske universitetslandskab - vil være i stand til løse.

Helge Sander er videnskabsminister (V). Kronikken er ministerens tale ved Københavns Universitets traditionsrige rektormiddag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu