Læsetid: 3 min.

Grønland kan ikke længere dække sig ind under Danmark

Lars Emil Johansens tendentiøse udfald indikerer stærkt, at Grønland ikke selv kan leve op til en topplacering på listen over mindst korrupte lande
6. maj 2008

Lars Emil Johansen kaster sig 23.april ud i et omfattende causeri om den uretfærdige behandling, Grønland angiveligt skulle være udsat for efter tv-udsendelsen 'Flugten fra Grønland'.

Tv-udsendelsen satte focus på nogle uheldige eksempler med sammenblanding af personlige og samfundsmæssige interesser i blandt andet sager om angiveligt ulovlige salg af hjemmestyre-ejede chefboliger, om angivelige nepotistiske ansættelser i offentligt ejede selskaber og om omfattende sociale og undervisningsmæssige problemer i det grønlandske samfund. Udsendelsen var vinklet meget spidst og kunne godt give seeren det helhedsindtryk, at der her er tale om et land i opløsning. Efterfølgende er producenten anmeldt til pressenævnet, uden at der har givet anledning til påtale. Ligeledes har politiet afvist, at der skulle være grundlag for at retsforfølge producenten eller instruktøren for blandt andet bagvaskelse.

Lars Emil Johansen finder det blandt andet uretfærdigt, at Air Greenlands direktør Michael Binzer offentligt har anklaget det grønlandske hjemmestyre for korruption, nepotisme og udpegninger af ansatte uden kvalifikationer. Lars Emil Johansen imødegår beskyldningerne med konstateringen af, at der til dato ikke er ført en eneste sag om korruption i Grønland.

Man kan spørge sig selv, hvem der egentlig skulle anmelde en sådan sag. Den korrupte eller den korrumperende?

Sammenspist

Som Lars Emil Johansen ganske rigtigt konstaterer, er de menneskelige relationer i Grønland så sammenspiste gennem familie-, parti- eller andre relationer, at det vil være svært i alle tilfælde at fordre uafhængighed af enhver samfundsmæssig relation. Så meget desto vigtigere er det, at armslængedeprincippet holdes strengt i hævd.

Disse sammenspiste relationer gør samtidig, at det er omsomst at forvente et retsligt opgør med eventuelle korruptionsmistanker. En anmeldelse om sådanne mistanker vil være et konfrontatorisk opgør, som qua indbyggernes traditionelle indbyrdes afhængighed ligger langt fra den grønlandske naturgivne mentalitet. En anmeldelse af sådanne mistanker vil virkelig være at skyde sig selv i foden og vil føre til anmelderens snarlige exit fra fællesskabet.

At det grønlandske retsvæsen derudover både er ganske ungt og i høj grad besat af uuddannede lægdommere, gør blot gennemførelsen af et sådant retsopgør endnu mere uoverkommeligt.

Ligeledes forholder det sig med beskyldningerne om nepotisme i forbindelse med ansættelser i hjemmestyreejede selskaber og den offentlige administration. Her imødegår Lars Emil Johansen kritikken med "at alle stort set er i familie med hinanden" og at Grønland burde arbejde for et "eget kodeks", hvad angår nepotisme.

For det første er langt fra alle grønlændere i familie med hinanden. I bund og grund er essensen af sammenstillingen derfor en slet skjult legitimering af landets ledende elites uhæmmede begunstigelse af loyale støtter med ansættelser, som disse ikke nødvendigvis er kompetente til.

Desuden findes der ikke andet 'kodeks' end det uudtalte kodeks, som politikerne og toplederne selv finder for godt - for egne interesser.

Mod bedre vidende

Iagttagere af grønlandsk politik gennem de senere år vil vide, at Lars Emil Johansen udtaler sig behændigt mod bedrevidende, idet han selv for nogle år siden fik møvet sig ind i hjemmestyrets fiskeriselskab Royal Greenland - et af verdens 10 største fiskeriselskaber, uden den mindste forudsætning - nemlig som vicekoncerndirektør.

Dette uden anden forudsætning end magten til at gennemtrumfe ansættelsen og dertil en milliongage - og efter frivillig tilbagetræden et gyldent håndtryk på syv millioner.

Johansen besværer sig også over, at NGO-organisationen Transparency International nu har meddelt, at de vil foretage undersøgelser specifikt af forholdene i Grønland, og at Grønland ikke længere skal figurere sammen med Danmark. Dette falder ham svært for brystet og skule være efter hans mening være et udtryk for en 'negativ særbehandling'. Det forholder sig præcist omvendt: Grønland bliver undersøgt præcist som andre lande og kan nu ikke dække sig ind under Danmarks imponerende topplacering.

Lars Emil Johansens tendentiøse udfald indikerer stærkt, at Grønland ikke selv kan leve op til en lignende topplacering.

Henrik Lund-Andersen er borger i Grønland

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man skal lede laenge for at finde "bjaergsomme politikere" som dem i Groenland. Den eneste forskel paa dem og gangstere er at de er med til at lovgive.

Med til historien hører, at Folketinget om få uger vedtager den nye Selvstyrerordning - og i samme moment overdrager grønlænderne hele den grønlandske undergrund.

Den ejes i dag af Rigsfællesskabet.

Det sker uden offentlig debat.

Venstre, konservative, SF Soc, EL og Rad. er enige om det fortræffelige i handlingen.

Kun Dansk Folkeparti er fodslæbende og fastholder at undergrunden fastholdes til Rigsfællesskabet.

Undersøgelser i Nordøstgrønland viser, at det lavt anslås, at oliemængderne svare til de mængder der er i Saudi Arabien.
Værdier for mindst 12.000 milliarder kroner.

Er det kun DF som finder gaven noget overdreven.

Vi bør huske på, at der aldrig har boet mennesker fast i området, før Sirius-patruljen blev udsendt.
Så idéen med velerhvervede rettigheder er lidt flydende.

Fra de beboede områder på vestkysten af Grønland er der 1.500 kilometer over indlandsisen olieområdet.
Det svarer til afstanden mellem den danske grænse ved Padborg og til Napoli, som ligger 200 kilometer syd for Rom.

Er det kun DF som er imod gaven ?

Tja - der er jo ikke megen debat om sagen.
Det var der heller ikke da Soc. forærede Norge oliemilliarderne – 80 % af den norske olie ligger på dansk sokkelområde.

Artiklen er nødråb til kammeradvokaten, så vedkommende kan behandle boligsagen uvildigt. Folk vil se konsekvenser så vi KAN komme videre.

Som enhver ved har de grønlandske hunde ingen ret til deres undergrund. De skal bare være taknemmelige for at vi i så mange år har finansieret deres misbrug af børn, alkohol og slædehunde.

Torsten Scheissmann:

Ja, hvis man ikke er så stiv i politisk filosofi, kan man jo altid anvende den eviggyldige lakmusprøve: hvis man modarbejder brune menneskers interesser og ønsker, er man højreorienteret.
Men jeg har nu svært ved at se, hvad højreorienteret der er i at ønske at beholde Danmarks naturressourcer på statslige hænder?

Realiteten er jo, at Grønland ikke har professionel kompetence til at drive kantinen på et borefelt. Der er tale om, at man overdrager Danmarks undergrund til multinationale virksomheder, danmarkshistoriens største gavebod. TDC er til sammenligning blot en mandelgave.

@ Erik B

Jeg synes, at du er lidt hård med dette:
"Realiteten er jo, at Grønland ikke har professionel kompetence til at drive kantinen på et borefelt. "

Man behøver vel ikke at kunne regne - for at kunne regne den ud ?

Men der håb forude.

Man er netop nu i fuld gang med at åbne Grønlands første Universitet med al undervisning på grønlandsk.

Og det er jo godt - al den stund at den store restgruppe, som dropper ud af Folkeskolen før tid, kun taler grønlandsk. De behersker hverken dansk, engelsk og andre sprog.

Det handler nu ligså meget om, at et samfund på 50.000 mennesker ikke er stort nok til at have en sådan kompetence, det har vi ikke engang i Danmark. (Vi leger tit, at det er Mærsk der borer i Nordsøen, men det er det ikke. Han har i praksis videresolgt olien til et konsortium ledet af Shell. Selv den (minimale - 10% eller sådan noget) del af operationen der er dansk, bliver kørt af importeret ekspertise. De bliver betalt ca. 300.000 om måneden (Jeg kender een af dem) og betaler ikke skat i Danmark))))

Et land som Grønland og med oliereserver som Kuwait vil blive spist til morgenmad af de multinationale. Det er også det, der er meningen. I den retning ligger regeringens loyalitet hos deres venner på Wall Street og London City, ikke hos Maren i Kæret. Eller i Angmassalik, for den sags skyld.

Bevares, det er da rart for Grønland, olien åbner mulighed for det ideelle bistandsparadis, hvor hver grønlænder hver år får en ny Rolls i julegave af Shell, det eneste de skal gøre er at skrive under på den stiplede linie. Peg på en taber.

Og jo, så er der da også den vinkel, at undergrunden jo er dansk og jeg ikker ser nogen grund til at fortsætte traditionen med at forære den slags væk uden anden grund end at grønlænderne af en eller anden obskur årsag har 'ret' til den.

@ Erik B

Jeg tror ikke at vi er uenige - men der er noget jeg ikke forstår.

Hvordan kan det være, at partimedlemmerne i Venstre, konservative og soc. m.fl. ikke gør oprør mod foræringen.

Er det kun DF, som ønsker et anden fordeling ?

Det er jo deres venner, de deler penge ud til. Alternativet er at pengene går i statskassen, og så er de jo nærmest spildt, for så skal man skændes med Den store Uvaskede om, hvordan kagen skal skæres. Denne her måde er meget bedre, for så slipper man for at dele med proletarerne.

Politikerne får deres løn for tro tjeneste, når de går på 'pension', småpenge: et par millioner her og et par millioner dér, men politikere er glade for lidt, de får jo mere end hvis de havde delt med hele befolkningen. De er en flok billige ludere, for nu at sige det ligeud.

Befolkningen burde sagsøge politikerne, der stemmer for at tildele grønlænderne retten til olien, om erstatning.
Det er simpelthen røveri af vores fælles ejendom.

Vi har jo selv valgt dem, det er netop det fine med demokrati: der er ikke noget at komme efter.

Når DF er det eneste parti der er imod, er det fordi det er det eneste folkeparti, i hvert fald det eneste der er tæt nok på magten til at tælle. Det er derfor man kalder dem populister og derfor de ikke er stuerene. Man inviterer ikke 'folket' med til fest, de griser tæpperne til med deres bemøgede træsko.

Det er kvalmende, at diskussionen er vendt 180 grader til noget så snævert som neoimperialistisk vrøvl. Velfærdssystemet i Grønland har altid været mere residuel end selv de mest residuelle, så forståeligt nok at der tabes mange på gulvet hen af vejen. Det er rigtigt, at dem med de brede skuldre i samfundet har en byrde der vil noget, men optimismen til at "rydde op" er langt højere end I tror. Man er trods alt ikke herre over hvor og med hvilken etnicitet man bliver født ind i. Det er simpelthen navlepilleri, når andre ophøjer sig til en status langt over alle andre og for den sags folk alene af stereotypiske forestillinger.

Jeg har aldrig skrevet nedenstående:

"Som enhver ved har de grønlandske hunde ingen ret til deres undergrund. De skal bare være taknemmelige for at vi i så mange år har finansieret deres misbrug af børn, alkohol og slædehunde."

Der er en eller anden idiot, der leger mig på denne streng.

Heinrich R. Jørgensen

I øvrigt utroligt at ingen har kommenteret udsagnet, Kim Vibe ;-)

Og lidt morsomt, i betragtning af, at vi pladderhumanister så ofte beskyldes for at være en samling hypersensitive og sarte madammer, der uafladeligt klynker højlydt straks noget ikke passer ind i vores forfinede elfenbenstårnsfantasiunivers :-)