Læsetid: 4 min.

Heks, kælling, tæve og demokrat

Hvorfra stammer det i Amerika så udbredte afgrundsdybe had til Hillary Clinton?
Hvordan er det gået til, at man i USA tillader brugen af ord som witch (heks) og bitch (tæve) om kvindelige politikere? Mobningen af Hillary Clinton indebærer bl.a. T-shirts, kopper og klistermærker, som forhandles på onlinebutikken Hillary Vilification Shop.

Hvordan er det gået til, at man i USA tillader brugen af ord som witch (heks) og bitch (tæve) om kvindelige politikere? Mobningen af Hillary Clinton indebærer bl.a. T-shirts, kopper og klistermærker, som forhandles på onlinebutikken Hillary Vilification Shop.

Fra netbutikken

2. maj 2008

Hillary Clinton er en heks, der spiser småbørn. Hun er en moderne Medusa, som forvandler mænd til sten. Hun er DemocRAT (demokrat og rotte, red.) med en gnavers krop og hale. Hun er også en ko med kogalskab, som hun spreder ud over det ganske land. Hallo, gutter, life's a bitch - livet er som en hæslig kælling, så hvorfor stemme på en?

Nej, jeg er ikke gået fra forstanden. Jeg opremser såmænd bare et lille udvalg af den edder og forgift, som ustandselig regner ned over den kvinde, som har vovet at stille op til Det Hvide Hus og dermed har nedkaldt en endeløs strøm af misogyne udgydelser over sig selv i et omfang, som bringer mindelser om tidligere århundredes hekseprocesser. Det bemærkelsesværdige er ikke, at Hillary Clinton halter efter Barack Obama - det er, at hun overhovedet stadig formår at hænge på.

Forrige weekend vandt hun i Pennsylvania, selv om hendes kampagne kun har en tredjedel af rivalens midler. Utallige gange siden januar er hun blevet afskrevet. Lige siden kommentatorer med slet skjult skadefryd tog fat på at udlægge hendes nederlag i New Hampshire. "Heksen er død, og fra nu af bliver livet nemmere," som en konservativ meningsdanner så selvsikkert proklamerede. Tre måneder senere er hun stadig med i valgkampen, og uden at være nogen synderlig tilhænger af Hillary Clinton må jeg udtrykke min store beundring for hendes ihærdighed og ukuelighed. At stå model til den dæmonisering hun udsættes for kræver helt særlig rygrad, for den er som taget ud Malleus Maleficarum, heksejægerens berygtede middelaldermanual.

Endnu mere galde

Lad os begynde med de T-shirts, kopper og klistermærker, som forhandles på onlinebutikken Hillary Vilification Shop: Her er der billeder af Ms. Clinton som rotte, som kogalskabsramt ko og som Medusa. "Hillary vil spise vores spædbørn," lyder et budskab Pillory Hillary 2008 ('Hillary i gabestok') lyder et andet, der viser den demokratiske prætendent, der sidder fast i nævnte torturinstrument. Mest uhyggelig af alle er nok Wanna See Hillary Run? ... Throw Rock At Her. ('Vil De se Hillary spæne ... så kast sten mod hende') - der lyder som et ekko af visse landes barbariske straffeform, hvor kvinder stenes til døde.

Søger vi til den amerikanske æter, flyder der meget mere galde imod Hillary. Talkshow-værten Russ Limbaugh, hvis program har 14,5 millioner lyttere, har identificeret noget, han kalder en testicle lockbox ('en aflåst testikelboks') som et påstået attribut ved New Yorks senator. Gad vide om denne anordning er beslægtet med vagina dentata - den tandbesatte skede? Måske var det sådan noget, Clifford May, en tidligere talsmand for Republikanernes Nationale komité, havde i tankerne, da han opfordrede Clinton til at give sig til kende som "vaginal-amerikaner"·

Hvad er de alle sammen så bange for? "Der er en arrogance over Hillary, som er skræmmende og indgyder kastrationsangst," erklærer MSNBC-værten Tucker Carlson. Skræmmende ja, men også ynkværdig. "Vil Amerika ønske at se på en kvinde, der ældes synligt dag for dag?", spørger Limbaugh, og Clinton er ellers kun 60 år, dvs. 11 år yngre end den republikanske kandidat, John McCain, men alder får kun mænd til at se "mere autoritative, mere helstøbte og mere distingverede ud," mener Limbaugh.

Skammeligt nok har heller ikke McCain holdt sig for god til at deltage i den generelle hetz imod Clinton. I stedet for at sætte en kvindelig tilhænger fra South Carolina, som spurgte: "Hvordan slår vi heksen?", på plads, lo den tydeligvis overrumplede republikanske kandidat en hjertelig latter og svarede bare: "Det er et fremragende spørgsmål." Den følgende uge blev dette klip et af det mest sete overhovedet på YouTube.

Hvis det var om jøder ...

"Vi står over for et sociopatisk kvindehad," mener den feministiske forfatter Robin Morgan. "Hvis det her handlede om jøder, ville vi straks kunne genkende det som antisemitisk propaganda, og handlede det om race, kunne vi identificere det som KKK-fit. Hvor er de amerikanske borgeres og vælgeres anstændighed, når disse primitive udfald ikke vækker større forargelse?"

Nogle støtter har Clinton dog, deriblandt Elton John, der for nylig holdt en fundraising-koncert for hende i New York og ved den lejlighed erklærede, at det var kommet bag på ham, hvor "kvindefjendske holdninger, der trives i dette land". Støtterne tæller også almindelige vælgere, deriblandt en Obama-tilhænger, som har tilkendegivet sin utilfredshed med en Facebook-gruppe ved navn Hillary Clinton: Kom ud af den præsidentvalgkamp og smør mig en sandwich ved følgende kommentar på sin blog: "Sidste jeg gang jeg så efter, havde denne gruppe over 44.000 medlemmer og mindst en gang om ugen for jeg opfordringer til at slutte mig til den. Gruppens navn er ganske afslørende, eftersom dens modstykke - Barack Obama: Kom ud af den præsidentvalgkamp og rens min swimmingpool - ikke eksisterer. Hvordan kan det med andre ord være, at det - helt med rette - er tabu at give udtryk for racefordomme, mens det skønnes acceptabelt at ytre sig ringeagtende om kvinder udelukkende pga. deres køn? Hvordan er det gået til, at man i USA tillader brugen af ord som witch (heks) og bitch (tæve) om kvindelige politikere?

Nu kan det selvfølgelig tænkes, at racismen stadigvæk findes lige under overfladen, og at tvivlen om en sort amerikansk præsidents egnethed vil træde frem, efterhånden som valgdagen nærmer sig. Men under alle omstændigheder har dette års kampagne blottet en hidtil uset grad af kvindehad i den amerikanske kulturs hjerte. Uanset hvem der vinder i november 2008, vil denne valgkamp gå over i historien som dengang, lobbyister, kommentatorer og bloggere gik sammen om at iscenesætte en meget offentlig mobning af Hillary Clinton.

Joan Smith er feminist, forfatter, journalist og tidligere formand for Engelsk Pens Writers in Prison¬-komité

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Vadmand

Før vi bliver for forargede over amerikanerne, skulle vi nok se lidt på den danske højrefløjs hysteriske had mod Ritt Bjerregård.

Heinrich R. Jørgensen

Eller dæmoniseringen af Marianne Jelved. Og - vil nogle sikkert hævde - Pia K.

I Danmark er fænomenet ikke udelukkende sexistisk. Lignende er gået ud over begavede og selvsikre mænd med markante synspunkter.

Per Vadmand

Mæ, men jeg læste lige en udtalelse om, at trafikministerens horisont ikke rækker længere end til næste hårblegning. Den form for "argument" ville man aldrig bruge om en mand.

Heinrich R. Jørgensen

Måske, Per.

Jeg synes ikke, blondinejokes er morsomme eller relevante på nogen måde. Men hvem iscenesætter egentligt, at latterliggørelse af Carina Christensen åbenbart ligger lige til højrefoden for nogen?

Der må være en bevidst strategi bag De Konservatives beslutning om, at nydelige blondiner skal udgøre halvdelen af deres hold. Måske fordi de visuelt gør sig godt på valgplakater og ikke mindst på TV?

Og i det lys er udtalelsen om hårblegning måske ikke synderligt sexistisk? Også mænd har måtte høre for, at deres kvalifikationer (herunden evne til langsigtet tænkning) ikke er på plads.

Lise Pedersen

Kære Niels-Holger og de øvrige herrer (hvorfor er ingen kvinder på banen her?)

Blondinevittigheder er ligesom århushistorier sjove i visse sammenhænge, men ikke her.

Hilary C. er kommet til tops i det politiske hierarki i USA. Om hun når præsidentposten er i og for sig uinteressant lige nu.
Hun udsættes for en hetz som er så perfid at det er hinsides al sund fornuft og det er en hetz som er udtryk for generel kvindeforagt. Så er det sagt.

Det er fuldstændig urimeligt at en kvinde, der som den første kvindelige præsidentkandidat, skal bære alle fordomme om og had mod selvstændige kvinder.
Lad hende dog være individet Hilary. Med de fordele og skavanker hun nu måtte have. Hetzen mod hende svarer til at enhver mandlig præsidentkandidat blev tillagt samtlige dårlige egenskaber som folk generelt beskyldes for, som f.eks. George W. Bush's embedsførelse med grådighed, dumhed og krigsliderlighed.

Ville det ikke kalde mændene på barrikaderne, hvis de allesammen blev regnet for = George?

Lad Hilary være Hilary, alt andet er dumt og udtryk for en generel foragt for kvinder, som påstås at være fortid og ikke-eksisterende.

Hillary Clinto bliver latterliggjort og forhadt for den person hun er - ikke for sit køn. At påstå andet er at forsøge på med søstersolidaritet at frede hende fra de (perfide) angreb som alle kandidater derovre bliver udsat for.

Hillary beskyldes for at være en hjerteløs "bitch" der ville sælge sin bedstemor for magten fordi hun gennem hele sit offentlige liv har opført sig sådan. Hun angribes for at være en corporatist og politisk luder fordi hun alle dage har været til salg for de højeste kampagnebidrag.

Sammenlign med de angreb der kommer på Obama (http://www.cafepress.com/buy/anti-obama) og McCain.

Ingen af de mandlige femiracister her har selvfølgelig observeret, at det var en kvinde som hængte bjælden på katten ved at kalde Hillary Strangelove "a monster", nemlig Obamas kampagneleder, en meget dygtig statsvidenskabelig professor, Samantha Power.

http://www.dn.no/forsiden/utenriks/article1330817.ece?jgo=dne&WT.svl=sis...

Enhver med øjne i hovedet og ører at høre med, må senest efter Clintons trussel om "total udslettelse" af hele den iranske befolkning med atomvåben,

http://www.boston.com/news/nation/articles/2008/04/27/hillary_strangelove/

have begrebet hvad hun er for en overpudret krokodille og pulverheks fra hyperoverklassen. I 1979 var det kun nynazistiske galninge på gaden uden for Det Hvide Hus som skreg "Nuke Iran!" Nu er den slags blevet "demokratisk" "feminisme" osv., hvilket igen viser os hvordan småborgerskabet bevæger sig i krisetider.

Der finnes ikke noget bedre middel mod Clinton end nøgternt at betragte hende og hendes ekstremt feministiske mand når de udslynger sine dobbeltbundede racistiske mistænkeliggøringer mod Obama, med turbanbilleder og det hele. Men journalister flest er jo uhelbredelige - jeg hørte tilmed nogen i radioen som ville have det til at det var "mandschauvinisme" at Clinton blev omtalt ved sit fornavn (som nu bør være Hitlery, en tilhænger af atomholocaust og Ahmadinejadsprogbrug værdigt). Jada, som vi alle husker kaldte jo alle Thatcher for "Maragaret" og Gandhi for "Indira", mens ingen kaldte Anker for Anker...

Og der var ingen kvindelige fangevogtere i KZ-lejren Auschwitz i Belsen (se Gerhard Schoenberner: "Jødestjernen", Kbh. 1978, s. 206).

Mon ikke det skyldes at Republikanerne mener at Osama er lettere at slå, derfor drejer det sig nu om at forhindre Hillery i at blive kandidat. Men nu vi er her så så jeg indledningen til 1984 i går, der hvor de sidder og skriger af had mod Goldstein i biografen, det der ukontrollable had som amerikanerne lægger for dagen, minder mig lidt om den scene egentlig, lidt uhyggeligt faktisk.

Der er flere i denne debat, der kritiserer Hillarys politiske holdninger, hvilket jeg ikke kan undgå at være enig i; men jeg tror folk glemmer at det ikke er det debatten handler om. Det der kritiseres i artiklen, er al den hetz der eksisterer udelukkende pga. Hillarys køn. Dvs. at parolen 'DemocRAT' som sådan kønspolitisk korrekt, men 'bitch', 'witch' etc.?
Hvis amerikanerne ønsker at ytre utilfreds omkring hendes politik, var det én ting, og disse eksisterer selvfølgelig fuldstændigt legalt, men det sexismen der er skræmmende.
Det er det samme herhjemme; ønsker man at erklære Pia K. for inkompetent som politiker, bør man gøre det ved at kalde hende fremmedfjendsk, og ikke en kælling.

Det er nok fordi, hun er en heks.

Hvis man skal tro på noget i denne verden efterhånden, er det nok det menneskelige instinkt, der efter Bush-familiens mange år ved magten efterhånden er særdeles veltrænet i at lugte bullshit på lang afstand.

Hendes udfald mod Iran bekræfter, hvad vi allerede vidste; at hun er en
del af the establishment.

Kun Obama er en folkets præsident. Det er ham, Dennis Kucinic eller Ron Paul, de tre tilbageværende forsvarere af demokratiet og konstitutionen,
der kan redde USA.

Ikke siden JFK har det amerikanske folk haft en præsident, der ville arbejde for dem. Alle, ved lidt om USA, er klar over dette. Derfor måske det udbredte had også mod Clinton. Det er et had mod det establishment, der har ført amerikanerne ud i krige og ruineret en million homeowners.

Jeg synes det er en fantastisk artikel der spidder hetzen mod Hillary lige på kornet. Jeg aner ikke ret meget om hendes politik, men jeg er dødtræt af folk, der ikke mener hun skal være præsident fordi "de bare ikke kan lide hende". Siden hvornår er det blevet et argument? Hvem kan lide Anders Fogh? Eller Bush?
Jeg har efterhånden læst flere artikler der kritiserer Hillary for at være for hård (=mandig), dvs. magtbegærlig, kynisk, beregnende, populistisk (hvem sagde Fogh?). Hun skulle tage og bage nogle flere småkager og græde nogle flere tårer og den slags - men hvor store ville hendes chancer så være, mon?
Jeg synes Hillary er en milepæl i ligestillingens historie - det eneste der ærger mig er, at det tilsyneladende stadig er nødvendigt for kvinder med ambitioner at have en mand foran sig til at bane vejen...

Amanda, du har ret i, at Clinton formelt repræsenterer et stort fremskrift i ligestillingens historie. Men det gør Obama også. Man skal også kigge på de to personers relle politik i senatet. Selvom Clinton har været for universal health care, så er hun blevet mere og mere konservativ i takt med, at hun kommer tættere på magten af den simple årsag, at hun ved, at man skal tækkes den konservative elite i USA for at have en chance.

På den måde er Obama den eneste siden JFK, der bryder med denne elite og taler til og med folket. Han er en verdensborger, der ønsker mindre krigsretorik og fokus på national samling og styrke af den enkelte amerikaners vilkår.

Clinton har derimod offentligt lagt sig op af den konservative sabelraslen, indikerende, at hun ikke vil ændre grundlæggende ved USAs udenrigspolitik, som i høj grad er drevet af krigs-olie-bank-og sværindustriens interesser mere end demokratiets, befolkningens, de mindre erhverv og de nye informations-og forskningsindustrier.

Amerikanerne er trætte af krige som finansieres af det meste af forbundsskatten, mens amerikanere lige nu bliver fattigere. De er træt af løgne og national splittelse. De vil have forandring, og det er kun Obama, der kan og vil give dem det.

Derfor vil Obama heller ikke have succes. De superdelegerede vil enten undsige ham, eller han kommer ud for et uheld inden for et års tid.
Parallelen til JFK er tydelig. Han var også en uplanlagt præsident, der gik folkets ærinde uden om establismentet.

Mon ikke det skyldes at Republikanerne mener at Osama er lettere at slå, derfor drejer det sig nu om at forhindre Hillery i at blive kandidat.

Bingo! USA er bare ikke klar til en sort præsident og Obama har nok lig i lasten til at åbne sin egen massegrav. Hvis I synes kampagnen mod Obama er racistis, så bare vent til McCain tager fat. Obamas kone er f.eks. radikal raceteoretiker af Black Panther-skolen og vi har nok heller ikke hørt det sidste til Pastor Wright. USA's næste præsident er en alderdomssvækket, sindsforvirret krigsforbryder der får George Bush og Ronald Raygun til at ligne pigespejdere.

Thomas Allen

Det undrer mig, at der i artiklen og debatten slet ikke er nævnt et ord om de vanvittige skrøner og fejlagtige "kommunisme"-stempler der sættes på Hillary af den fascisto-konservative meningselite i det amerikanske land.

Myten om at Hillary Clinton er en skærende rødstrømpekommunist, der vil brandbeskatte befolkningen og genoplive noget nær Stalins østblok , sælger både i form af t-shirts og bøger, og bliver som jeg ser det taget seriøst over en bred kam i den tilrøgede amerikanske debat.
I betragtning af at Hillary's økonomiske og værdipolitiske observisning er MILEVIS væk fra noget der bare lugter af socialisme, viser det bare hvor rabiate og reaktionære de demagogikopslugte borgerdroner er.

De politiske meningsdannere i Amerikanerland lader åbenbart til at tro at der er tale om kommunisme så snart der er så meget som en laset dollarseddel i det offentlige budget. Hell...

Det var kun illustrativt opklarende da jeg studsede over flg. pol.graf over de amerikanske præsidentkandidater:
http://politicalcompass.org/usprimaries2008

Hillary Clinton er hadet, fordi hendes husbond, Bill Clinton, er det - dog ikke i Danmark og Albanien, hvem husker ikke hans IT- og globaliseringstale på Gl. Torv i København sommeren 1997 indledt af Nyrup næsten uden sikkerhedsforanstatninger og danskernes begejstring over Lewinsky-affæren, en begejstring der ikke deltes af amerikanerne eller nogen som helst andre.

Forholdet er det ejendommelige, at det USA, Danmark tror eksisterer, ikke gøt det, men er en projektion af det lille, dybt neurotiske lands drømme- og angstforestillinger drevet af et desperat beskyttelsesbehov.