Læsetid: 3 min.

Helles og Ritts store chance

At give svaret på klimakrisen, fødevarekrisen, oliekrisen og finanskrisen - for det svar har Fogh og Løkke jo ikke
13. maj 2008

For at tage finanskrisen først: "Verden varmer op til den mest brutale økonomiske konfrontation, der er set i mange årtier, måske århundreder," siger forhenværende ambassadør, adjungeret professor ved Copenhagen Business School Jørgen Ørstrøm Møller i sit interview i dagens avis. Hvad er svaret, når eksportmarkeder begynder at vige, yderligere gældsætning af boligernes friværdier umuliggøres, fordi boligboblen sprænger endeligt, den registrerede arbejdsløshed melder sig igen og den kroniske, totale udstødning fra arbejdsmarkedet yderligere forværres?

Oveni oliekrisen, med mere end en femdobling af priserne på kun 10 år.

"Vi er nødt til at forberede os på et meget turbulent og stramt oliemarked præget af høje priser. Det bliver ikke godt for økonomien," blev Fatih Birol, cheføkonomen for det Internationale Energi Agentur, IEA, citeret for i lørdagsavisen i optaktsartiklen "Er der krise i hele systemet?" til den nu igangsatte serie om de fire kriser. Er svaret da en Femern Bælt-bro, en Kattegatbro, yderligere en bro over Lille Bælt, mange nye motorveje, store udvidelser af de gamle, gigantlastbiler og hvad Anders Fogh og Lars Løkke Rasmussen med deres infrastrukturkommission m.v. ellers lægger op til?

Dertil fødevarekrisen: Olieprisstigningerne, stærkt stigende efterspørgsel på fødevarer, herunder kød, fald i produktionen af centrale afgrøder som følge af klimaforandringerne, bl.a. voksende knaphed på grundvand til overrisling af marker i det tropiske og subtropiske bælte og tiltagende beslaglæggelse af landbrugsarealer og afgrøder til fremstilling af biobrændstoffer for at dæmpe såvel olie- som klimakrisen - er tilsammen årsag til, at fødevareprisindekset fra FAO, FN's Fødevare- og landbrugsorganisation, steg med 57 pct. fra marts '07 til marts '08 og for ris og kornprodukter med næsten 90 pct. det seneste år. Er svaret da øget satsning på biobrændsel, som Fogh og Løkke synes indstillet på?

Som rosinen i pølseenden og på en måde bunden under det hele: Klimakrisen. Fordi den så direkte demonstrerer, hvad der er hovedårsagen til, at der er krise i hele systemet: Naturen i dens materialitet er overforbrugt. Eller med den amerikanske økonom Paul Krugmans sammenfatning: Menneskeheden er "Løbet tør for planet at udbytte - Running out of planet to exploit" - Alligevel har de herrer Rasmussen formået at få deres klimaminister Connie Hedegaard til at hævde, at en del af svaret på klimakrisen er øget økonomisk vækst i også forbrug af naturmaterielle goder...!

Angst for fremtiden

Der må indlysende gives bedre svar, end hvad Fogh og Løkke har at byde på. Alle tiders chance for at finde den opposition til regeringen, som Helle Thorning-Schmidt med sit parti, Socialdemokraterne, og Ritt Bjerregaard med sin Røde Skole for de samme socialdemokrater så febrilske leder efter.

Indvending: Jamen, hverken finanskrisen, oliekrisen, fødevarekrisen eller klimakrisen plager endnu vælgerne så meget, at der kan føres slagkraftig opposition på dem. Hertil kom Esben Schjørring, cand. mag. i filosofi og medredaktør på RÆSON, i fredagsavisen den 9. maj med et modargument i sin artikel "Det socialdemokratiske dilemma":

"Spørgsmålet, som Socialdemokraterne bør stille sig selv, er: Hvad er fællesnævneren for angsten over for tørklædet og indvandrerne og på den anden side modstanden mod EU eller FN's indblanding i dansk integrations- og asylpolitik? Det er til syvende og sidst en usikkerhed over for globaliseringen af økonomi, kultur og livsformer. Det er en usikkerhed over for det irreversible faktum, at ikke bare Danmark, men verden, er blevet multikulturel og landene gensidigt afhængige."

Til syvende og sidst er folks angst for tørklædet m.v. drevet af en endnu ikke klart erkendt endsige klart udtrykt angst for noget langt mere dybtgående. En angst for at hele systemet, hele den moderne tilværelse, fremskridtet, er i krise?

"Er re-nationalisering og re-etnificering af de politiske debatter og af den politiske virkelighed hensigtsmæssige svar overfor de globale problemstillinger? Er det ikke meget kontra-produktive svar?" lyder Schjørrings sidste, ledende (!) spørgsmål. Men hvad er "de globale problemstillinger"? Finanskrisen, oliekrisen, fødevarekrisen og klimakrisen! Med den sikkerhedspolitiske krise (herunder Irak, Iran, Israel-Palæstina, terrorismen og de optrækkende konfrontationer med Kina og Indien) og krisen som følge af befolkningseksplosionen som enten delvis selvstændige kriser eller som afledte af de fire førstnævnte.

For Socialdemokraterne og SF må krisen klart erkendes og udtrykkes, hvis de skal gøre sig håb om at øve opposition, der vil noget

Da melder deres største udfordring sig: Også disse partier har hidtil bygget på antagelsen af, at planeten egentlig aldrig kan løbe tør for at blive udbyttet. Før selvopgøret med den illusion er gennemført - kører Fogh og Løkke videre med klatten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Enhver, med tilstrækkelig ondt et eller andet sted, vil være villig til at ofre det hele for at slippe af med smerten. Og hvis mange nok har tilstrækkelig ondt, er de både i stand til og parat til at ofre det hele for at slippe af med smerten.

Den største smerte i den velstillede del af det moderne samfund er kedsomheden, som underholdningsindustrien aftegner omfanget af.

De traditionelle kommercielle mediers fjollede hurraråb har udsigt til nye konkurrenter. Spørgsmålet er om det bliver sjovt, eller om det er slut med det sjove. Hvis det ikke længere er sjovt, så er situationen den, at det ikke kun er dem, der aldrig blev inviteret med til festen, som har problemer.

De velstillede vil sandsynligvis være i stand til eksklusivt at fokusere på underholdningsværdien i udsigten til enhver form for krise. Deres erfaring er jo at erfaringen alligevel ikke svarer til en skid, at mennesket kan gå på vandet, at det har skabt sin skaber i sit billede!

Jeppe Brogård

Det hidtidige løsen - alle problemer løser sig når (NÅR) vi gør kagen større - er klart en funktion af at tænkningen om økonomisk vækst uden grænser. Hvis jrdens ressourcer skulle vokse lige så meget som den økonomiske vækst, ville jorden vokse ind i solen på kun 100 år. Det gør den jo ikke, hvilket måske også er meget godt.

Ofte spekulerer jeg på, om ikke den omtalte forestående kamp har været igang længe, med store dele af 3. verden som taberne, men jeg har ikke noget specifikt belæg for tanken.

Men nu ser vesten ikke længere ud til at have patent på økonomisk styrke. Der er allerede store konkurrenter til ressourcerne, og der vil komme flere. Dertil er de rasende masser i de arabiske lande måske den sultens slavehær, som fuldender billedet af oprør.

Alene på konkurrencebanen kunne der være en vigtig opgave selv på hjemmebanen, at satse på et mindre, og dermed mindre konkurrencepræget forbrug. Det er vist egentlig en gammel disciplin for økonomer. De senere år har de imidlertid været gode til at tale forbruget op.

Måske ville de have ligeså stor succes med at lære os en anden livsstil. Skal vort boligforbrug være så stort? Mindre boliger kræver jo mindre opvarmning. Er det virkelig nødvendigt at køre hvert sit individuelle ton stål til og fra arbejde? man kunne jo følges med de andre i toget istedet for på motorvejen.

Svenskerne er ti år foran os på nogle punkter. Omkring Malmø har de anlagt en ringbane, som svarer til at forbinde Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Næstved og Vordingborg. Fra Næstved til København ville det svare til at togturen gik hvert 20. minut og tog ½ time.

Jeppe Brogård

Jeg glemte den iboende pointe. Det er, at vi skal holde op med at lave veje. Det regime, som planlægger vore veje har de sidste 45 år lukke verden ned i små monokulturelle enklaver, hvor individdet overlades til kedsomheden undtagen i få pulserende hotspots. Ressourcerne er bedre anvendt på andre kollektive systemer.

Pointen i vejsystemet er kedsomhed, som tvinger den der vil mere i livet til at sætte sig i en bil for at tilbagelægge den nødvendige afstand til hotspot. Columbusægget i systemet er selvfølgelig, at afstanden til hotspot er for lang til at gå.

Ejvind Larsen har som altid ret.

Det er Fogh Rasmussens skyld, at vi har alle disse plager.

Ejvind Larsen, som er særlig kyndig på omtalte områder, vil måske orientere os uvidende læsere om, hvordan han finder plagerne bedst kan løses.

Ikke kun læserne, men hele verdenssamfundet venter i spænding på Ejvind Larsens mirakler!

Eivind Larsen skriver stort set altid den samme artikel. Den handler om at
vi en dag vil vågne op og opdage at Socialdemokraterne pludselig har forvandlet sig fra "søvnige vigtigmåse" (Kurt Tucholskys præcise karakteristik) til sandhedssøgende og optagne af alle de problemer de har brugt hele partiets historie på at ignorere.

Det bliver i ugen med de tre torsdage.

Spøg til side: tænk hvis Larsen en dag ville begynde at reflektere over hvorfor alle hans velmente opfordirnger til Socialdemokratiet er forblevet aldeles virkningsløse.

Det er en usikkerhed over for det irreversible faktum, at ikke bare Danmark, men verden, er blevet multikulturel og landene gensidigt afhængige."

Nyttig idioti!

Det eneste globalister og anti-globalister synes at kunne blive enige om, er at globaliseringen er et 'irreversibelt faktum'. Man vil have os til at tro at vi kan påvirke jordens klimacyklus, men at de-reguleringen af finansielle ydelser, arbejdsmarked og international handel er en naturlov. Og hvis først man, som Ejvind Larsen, har accepteret at processen ikke kan stoppes, men kun accelerere, kan magthaverne jo strengt taget være ligeglad med om man er for eller imod.

Verden er ikke 'blevet' multikulturel og gensidig afhængig, det var den f.eks. i højere grad end i dag, op til, ups, Første Verdenskrig.

Det er muligt, at Fogh ikke har svarene på de mange store udfordringerverden står overfor.
Hvem har i øvrigt det?

En ting er dog sikkert: Socialdemokraterne med d'damer interesserer sig ikke for andet end sig selv.

Grunden til, at Fogh stadig er ved magten skyldes ikke udelukkende hans dygtighed, men også at S har så uendelig lidt at byde på og så ringe politikere.

Kurt Svennevig Christensen

@Erik B Kan du forestille dig mennesker som ønsker og arbejder for det multikulturelle samfund? Som tager det sure med det søde, som ved at det er op af bakke på begge sider, men som bliver ved fordi de er fortvivlede over den lukkethed og forstening der er kommet i deres egne samfund og rækker.

De samme mennesker som siger velkommen til folk udefra, mener også at vi skal fordele rigdomme og ressourcer mere retfærdig, også under hensyntagen til de kommende generationer, end tilfældet er i dag - er det et problem for dig at vi skal tage hensyn til andre?

Kan du forestille dig mennesker som ønsker og arbejder for det multikulturelle samfund?

Jada. Stalin, f.eks. Eller Dick Cheney.

Kan du forestille dig at anamme muslimske værdier, og i givet fald hvilke?

Steen Rasmussen

De fire kriser, som er den samme, truer med at miste sin underholdningsværdi. Det at man i fora som disse nu igen skal se de to dominerende indstillinger til problemerne, de problemer som Ejvind Larsen har skrevet om i mange år, viser at det moderne samfund ikke er parat til at se sig selv og det selvnegerende i sine egne succeskriterier i øjnene. Mod bedrevidende benægtes det konsekvent over en kant, at spørgsmålene omkring det internationale pengesystems funktion og mangel på samme, klimakrisen, oliekrise og fattigdom hænger sammen, eller man benægter problemerne hver for sig.

Den fanatiske påstand om at de totalt afslørede problemer slet ikke er der, vidner om at de traditionelle kommercielle mediers fjollede hurraråb kan se i vejrudsigten, at de har fået en ny konkurrent, der vil skide på underholdningsværdien i sit budskab. Det moderne samfunds muligheder for at fortsætte sin selvbeskrivelse, som handler om at gå på vandet, er truet af samfundets mulighedsbetingelser, den nødvendighed, som ingen har inviteret inden for. Man vil ikke se situationen i øjnene, som er, at det ikke kun er dem, der aldrig blev inviteret med til festen, der står over for problemer.

Socialkammeraterne er realpolitikere nok til at holde sig fra disse fundamentale problemstillingerne, som de på fuldstændigt lige fod har bidraget til fra dag et. Udfordringerne går langt ud over, hvad de traditionelle politiske grupperinger og økonomiske teorier kan forholde sig til. At nogen så alligevel forholder sig til dem, som del af det moderne samfund, som om man kan forholde sig til dem, det er en del af det paradoksale i det moderne samfund.

Hvad vil Helle og Ritt gøre ved overbefolkningen på verdensplan. Der er ikke mad nok til alle. Der fødes alt for mange børn i ulande. I afrikanske og mellemøstlige lande. Mange flere børn end de selv kan mætte og det går ud over kvinderne at de skal lægge krop til så mange børn og ikke har ret til at bestemme over egen krop og helbred. Hvad vil Helle og Ritt gøre ved de problemer? Ligestilling og kvinders rettigheder i ulandene og i lande med diktatur og teokrati? Vi sender masser af penge til ulande, 14 milliarder hvert år, men kvinderne bliver ved med at være fødemaskiner til trods for at der ikke er mad til børnene. Hvad vil Helle og Ritt gøre for at kvinder ikke skal være fødemaskiner i ulande? Kvinderne lider fysisk overlast pga for mange fødsler. De slides op af for mange fødsler.

Mange af de penge vi sender som hjælp bruges ikke til børnebegrænsning som ville være godt for både børnene og kvinderne og ikke mindst miljøet. Som det er nu er en del af de penge vi sender til ulande med til at skabe endnu større overbefolkning og mere belastning til kvinder pga. for mange børnefødsler. Hvad vil Helle og Ritt gøre ved de problemer?

Hvad vil Helle og Ritt gøre ved islamismen og religiøs fanatisme både i DK , i EU og på verdensplan?

Hvad vil Helle og Ritt gøre ved problemerne med religiøs og kulturel undertrykkelse og diskrimination af kvinder og piger både i Danmark, EU og på verdensplan?

Hvad vil Helle og Ritt gøre for at vi i Danmark forbliver et sekulært samfund og at religion og politik ikke blandes sammen?

Hvad er Ritt Bjerregårds holdning til tørklæder, hijab og burka til kvinder i Danmark og i udlandet?

Hvad er Ritt Bjerregårds holdning til religiøse symboler på ansatte i jobs i det offentlige?

Hvad er Ritt Bjerregårds holdning til at kvindelige dommere kan bære tørklæde og hijab i danske retssale?

Ville Ritt Bjerregård selv tage tørklæde på eller selv anbefale tørklæder til sine kvindelige familiemedlemmer og kvindelige vælgere?

Vil Ritt Bjerregård anbefale at også mænd bruger tørklæde?

Synes Ritt Bjerregård at det er i orden med en kvindelig borgmester med tørklæde eller kors eller en mandlig borgmester med turban eller kors eller kalot?

"Til syvende og sidst er folks angst for tørklædet m.v. drevet af en endnu ikke klart erkendt endsige klart udtrykt angst for noget langt mere dybtgående. En angst for at hele systemet, hele den moderne tilværelse, fremskridtet, er i krise?"

Delvist rigtig, Larsen. Jeg vil dog ikke kalde det for angst. Jeg vil kalde det for sund skepsis, levende interesse i og et stærkt og brændende ønske om debat om vores værdiers og vores frihedsrettigheders fremtidsudsigter. En debat vi bliver nødt til at tage igen og igen.

For hvad med kulturen?

Hvad med vores kulturs frihedsrettigheder og vores kulturs modernitet? Vil vi disse friheder eller vil vi ikke? Skal piger og kvinder gøres til mindreværdige personer af hensyn til drenges og mænds dominanstrang og af hensyn til patriarkalske kulturer og religion der bosætter sig i Danmark? Skal kvinder og piger i anden række igen? Vil vi ligestilling for mænd og kvinder, eller vil vi ikke? Skal vi ofre frihedsrettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder og vores sekulære samfundsmodel i globaliseringens tjeneste?

Hvad mener Helle og Ritt? Skal vi droppe ligestillingen for at tilgode se religiøse fanatikeres kulturelle dogmer og egenart? Skal vi gøre mere plads til patriarkalsk kultur udefra i Danmark? Skal vi skrotte fremskridtet og friheden og selvstændighed for kvinder? Og skal vi skrotte fremskridtet i det hele taget?

Hvad siger Ritt og Helle?

Kurt Svennevig Christensen

Er det overhovedet andet at sige til det angstfyldte danske folk som her og der og alle vegne har behov for at fortælle os andre, at vi tager fejl i vores positive tilgang til verden og dens befolkning, end: Kære Dorte, Erik og hvad I hedder allesammen her på disse tråde - der er ingen større farer i verden end angsten, for angsten æder også de gode sjæle. Men frygt ikke der er intet at være bange for - det skal nok gå altsammen, hvis bare vi tager den lidt mere med ro. Giv Jer selv og andre en chance i denne verden.

Hvis ikke det er sandt, hvad er så sandt andet end kaos? Og jeg kan "anamme muslimske værdier" ligesom jeg kan forkaste muslimske og andre herunder en del danske dogmer og negative former i livsførelsen

Robert Kroll

Først i 70'erne talte man meget om, at olien ville være sluppet op omkring år 2000, og at man straks måtte lave et nul-vækst samfund for at overleve.

Der er stadig olie nok - mangelen på markedet skyldes OPEC-kartellet, der dygtigt styrer udbuddet, så priserne bliver sky-høje.

Hvis man ser de sidste 40 års "katastrofe-rapporter", så har de én ting til fælles, nemlig at ulykkerne ikke kom.

Gennem de seneste mere end 10 år (indtil ca for 1 eller 1½ år siden) steg fødevareproduktionen i verden hurtigere end befolkningstilvæksten (Se FAO's årlige rapporter) , og hvis vi i indeværende sæson slipper for lidt tørke ( Ukraine , Australien m v)samt får mere korn fra Rusland , så vil udviklingen forhåbentlig komme op i omdrejninger igen. (Reelt er underforsyningen måske kun nogel få % - der skal ikke meget til at få priser til at eksplodere.)

Katastrofe-profeterne glemmer altid, at verden ikke står stille - den franske atom-industri har ordrebogen fuld af kraftværker, og vedvarende energi og bioenergi udvikles hastigt. Dertil kommer forskning i brintceller o m a.

Hvis - eller snarere når - vi gennem ny teknologi får os frigjort fra olien, så har vi scoret en kæmpegevinst både økonomisk, politisk og miljømæssigt.

Robert Kroll

Først i 70'erne talte man meget om, at olien ville være sluppet op omkring år 2000, og at man straks måtte lave et nul-vækst samfund for at overleve.

Der er stadig olie nok - mangelen på markedet skyldes OPEC-kartellet, der dygtigt styrer udbuddet, så priserne bliver sky-høje.

Hvis man ser de sidste 40 års "katastrofe-rapporter", så har de én ting til fælles, nemlig at ulykkerne ikke kom.

Gennem de seneste mere end 10 år (indtil ca for 1 eller 1½ år siden) steg fødevareproduktionen i verden hurtigere end befolkningstilvæksten (Se FAO's årlige rapporter) , og hvis vi i indeværende sæson slipper for lidt tørke ( Ukraine , Australien m v)samt får mere korn fra Rusland , så vil udviklingen forhåbentlig komme op i omdrejninger igen. (Reelt er underforsyningen måske kun nogel få % - der skal ikke meget til at få priser til at eksplodere.)

Katastrofe-profeterne glemmer altid, at verden ikke står stille - den franske atom-industri har ordrebogen fuld af kraftværker, og vedvarende energi og bioenergi udvikles hastigt. Dertil kommer forskning i brintceller o m a.

Hvis - eller snarere når - vi gennem ny teknologi får os frigjort fra olien, så har vi scoret en kæmpegevinst både økonomisk, politisk og miljømæssigt.

Jeppe Brogård

Steen Ole Rasmussen: "At nogen så alligevel forholder sig til dem, som del af det moderne samfund, som om man kan forholde sig til dem, det er en del af det paradoksale i det moderne samfund."

Truffet. Jeg forsøger omend af ringe evne at forholde mig til samfundsproblemerne. Er der en anden mulighed?

Hvis vi blot grædende lader falde hvad ej kan stå synes jeg, at vi svigter i denne sag. For det kan så vidt jeg ser det gå temmeligt meget galt. Jeg er enig i, at det ikke nytter at benægte problemerne og deres omfang.

Min tilgang til løsninger er så en samfundsbevarende diskurs ud fra en tese om, at nu bor vi i bysamfund, i dertil bundne store kapitalapparater. Men jeg er åben over for andre diskurser. Hvilke alternative livsformer kan du foreslå?

Indtil vi får omstillet samfundslivet til nye livsformer kunne det være nyttigt at få det bedste ud af de forhåndenværende alternativer. Hovedmålet kunne være noget med at fjerne affaldsproduktion af co2 og methan. Det vil indskrænke det politiske valg til, om olie og kul og gas skal udfases over en årrække eller om de skal væk straks. Folk må så selv fremelske alternativer som brændselsceller, vind og ikke mindst sol.

Jeg har en forkærlighed for solenergi. Den er så demokratisk distribueret, at alle har nok af den. Det er lige før, det kan frigøre samfundet fra byen og industri. Byen som frisættende system har dog stadig en række fordele, som skal løses bedre, før vi kan flytte ud på landet. De væsentligste tror jeg er varers distribution, især mad, og dertil økonomien. Den samfundsmæssige overbygning plejer at give sig selv i byen, mens landbefolkninger har temmeligt svært ved at se fidusen. Men det kan sikkert også løses.

Jeg er meget spændt på dit bud, Steen.

Helt enkelt så opdeler dennne debat os op i bukkene og får.

Enten så vælger vi at være del af den globale løsningen, eller også vælger vi at være del af det globale problem. Fogh taler meget om løsninger mens han´s politik sider fast i dogmer der kun øger til de globale probemer.

Den danske debat er helt afsporet, et lille exembel på debatten i danmark fra folketinget i går, SF foreslår at man pålægger glødepære med en afgift på 26.5 kr pr stk for at udligne forskellen imellem glødepære og lavenergi pære. dette vil uden tvivl øgesalget på lavenergi pære og herved sækne energiforbruget i danmark ganske betydeligt. VKO oplysning om lavenergi pærene fordele skal i følge VKO gøre det samme som den lille maginale afgift. Derfor siger VKO nej til dene afgift model på glødepære af den simpel årsag, Det bryder skattestoppet, skattestopper stopper for de logiske løsninger. VKO pejer i samme debat på at co2 kvote systemet vil sænke co2 udleningen derfor er der ikke grund til at gøre mere end det når vi har indført kvotesystemet.

Anden debat: VKO ønsker at indføre kul på anlæg der er udfaset med kulfyring. begrundelse co2 kvotesystemet gør at det er bedre at brænde kul her i danmark hvor kullet kan afbrændes mest effektivt. Dette skulle i følge VKO på grund af co2 kvote systemet spare på co2 udlednngen. Det er helt enkelt forkert for det øger ikke co2 besparelsen at danmark brænder kul og der ved bruger kvoten, når der mangler energi i ex bulgarien. Dette viser denne åbenlyse naive tilgang som VKO har til verden, når det gælder energi og klima spørgsmålet.

Hvordan er man del af løsningen på de globale problemer ?.
Jo helt enkelt man fejer for sin engen dør først. og når man har fejet forand sin egen dør så hjælper man sine naboer med at feje forand deres døre.

Så det handler helt enkelt som mere voltair, og mindre globalisering.

VKO har valgt at Danmark skal være en del af det globale problem. Ikke løsningen. men de snakker meget om at løse problemet mens der intet sker.

http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php

Steen Rasmussen

Jeppe Brogård
Der er mange måder at sige det på, som går på, at det moderne samfund har skabt nogle problemer, der stiller spørgsmålstegn ved dets egen rationalitet. Den rationalitet, som behersker det moderne samfund, har ført til de problemer, vi står over for, og som er udtryk for det, at vi er blevet vort eget største problem i vor forfølgelse af vore succeskriterier. Fordi det er en og samme rationalitet og de samme succeskriterier der er problemet, er det ikke sikkert, at vi er i stand til at forholde os til dem, netop fordi det, vi har set som løsningen på alle problemer, er blevet selve problemet. Men "at nogen så alligevel forholder sig til dem, som del af det moderne samfund, ”som om” man kan forholde sig til dem, det er en del af det paradoksale i det moderne samfund," og det skal vi være glade for.
Paradokser kan defineres på mange måder. Og det overhovedet at kunne formulere et paradoks kan være med til at få øjnene op for nogle betingelser for det at se i det hele taget, og det er så også forudsætningen for alle de praktiske løsninger og problemer, som altid lever ved den rationalitet der bringer dem for en dag. Paradokserne skal blokere for den rationalitet som fører til problemerne, og åbne øjnene for andre muligheder for det at se, men først og fremmest skal vi lære at se begrænsningerne i og de trusler, der gælder i den herskende rationalitet.
Når jeg i nogle socialkammeraters øjne er lidt ond ved dem, så er det fordi, jeg har valgt at se på ”det negative i det positive”. Den gode Svend Auken gjorde skam mere konstruktivt i forhold til de problemer vi taler om, end Anders Fuck det hele. Men Svend gjorde også det, som er et eksistensvilkår for en politiker, nemlig at understrege det positive i sine egne tiltag. I virkeligheden var alt hvad den socialdemokratiske regering gjorde, helt utilstrækkeligt, og kun egnet til at fremme den politiske beskrivelse af egne politiske initiativer, som om de førte til noget, hvilket ikke er særligt konstruktivt, hvis problemerne netop er af en anden og langt mere alvorlig karakter end den selv Svend Auken forstod eller lod forstå.
Connie Global Hedetur gør nøjagtigt det samme, hun råber ud i ethvert verdenshjørne, at nu bliver der gjort noget, nu afsætter regeringen så og så mange midler til et fint møde, som er dødsdømt på forhånd, fordi USA, som forudsætning for at ville fortsætte som deltager i processen, i Bali fik fjernet muligheden for en beslutning om forpligtende begrænsninger af CO2 udslippet fra medlemsnationerne. Ellers ville USA ikke være med i København.
De positive initiativer bruges til at dække over det negative, som er, at de er helt utilstrækkelige i forhold til den udfordring, som de fire (der i virkeligheden har mange sider af den samme) kriser udgør. Det er i mine øjne negativt at dække over elendigheden med billedet på det positive eller med helt utilstrækkelige positive initiativer.
Den nuværende regering gør, hvad den kan for at dække over elendigheden med positive fortællinger om sig selv og sine initiativer. Men at der er tale om tildækning af den virkelige politik, og at der er tale om, at man hverken fatter eller ønsker at forstå, hvad de mange udtryk for den samme krise dækker over, ja det skal man være mere end almindelig tonedøv for ikke at kunne spore.
På det personlige plan virker det enerverende at alt hvad man gør, skriver og siger har så lille effekt.
De praktiske bud fra min side må gå noget i retning af, at man for at tænke klart, må holde op med selv at være et svin. Man kan ikke rigtigt modsige elendigheden, hvis man selv er identificeret med den. Derfor, og ikke fordi det i det store regnskab gør den store forskel, skal man begynde med sig selv. Og så må man jo så bruge sin tænkefrihed, som vi altid har haft. Talefriheden afslører at de ikke altid bliver brugt, eller at den er korrumperet af den indre svinehund.

Jeppe Brogård

Steen Ole Rasmussen
Jeg har lige set dit indlæg nu. Tak for det. Du tegner nogle grundpræmisser om den nationale politiksport, og også nogle om nogle globale rammer som jeg er meget enig i.

I en mellemregning vil jeg lige sige, at jeg har en oplevelse af, at hvad jeg siger på forskellige blocks har en effekt. Alene det, at nogle af problembørnene forholder sig til det sagte er hver gang starten på en proces, en tankebane eller måske en hel række. Men også i andre fora ser jeg jævnligt udsagn, som trækker i samme retning som jeg forsøger. Der er en interaktion.

Det med det personlige svin er jeg ambivalent overfor. Dels virker det. Da jeg holdt op med at bruge tørretumbleren dalede mit elforbrug med 40 % på en studs. Dels er mit daglige forbrug udtryk for nogle rammevilkår, som jeg deler med masser af medborgere. Den daglige biltur til arbejde fx. Den koster 20-30kr. mere, end hvis jeg tog kollektiv transport. Alligevel tager jeg bilen, fordi det vil koste 1½ time om dagen at fravælge den.

Vi bor i et kollektivt system, nemlig en by som, hvis det fik lov, kunne rationalisere en væsentlig del af forbruget væk. Her kan man tænke temmeligt klart uanset om man selv opfører sig som et svin. Man kunne også udtænke andre systemer, som fx et landsbyssystem. Hvis det lykkes bliver der selvfølgelig straks en ny mulighed for at forøge det nu billigere forbruget, og det skal man hindre.

Hvis vi skal have de kollektive beslutninger forbedret skal der et eller andet til. Dine eksempler med Auken og Hedegård viser, at den nøgne partikonkurrence fremmer egoisme og unyttige løsninger. Her vil jeg gerne fremdrage Barack Obama som eteksempel på en politiker, som beslutsomt viger udenom den form for konkurrence. Og sidst må vi trods Ejvind Larsens og enkelte andres fornemme indsats sige, at medierne slet, slet ikke lever op til deres samfundansvar i dette spørgsmål.

Medierne kunne let stille en kritisk beregning op for politikernes handlinger. Der findes ekspertise nok, den skal blot nyttiggøres. I betragtning af, at proffessionelle konsulenter allerede diskutere hvilke dele af Danmark det kan betale sig at sikre imod vandsstandsstigningen, så er her et samfundsproblem af de aller største, som nok kunne forsvare en mediemæssig fokusering.