Læsetid: 5 min.

Hvilken vold er du tilhænger af?

De fleste er imod den vold, der dræber og lemlæster uskyldige - men tilhængere af den vold, der redder nationen, stopper et folkemord eller udrydder terrorismen. Men når ikke al vold er ulovlig, er det vigtigt at spørge til forudsætningerne for at skelne mellem legitim og illegitim vold
Staten har monopol på legitim voldsudøvelse og på at definere, hvad der er lovligt og ulovligt. Men statens definition udfordres f.eks. af marxismen påstand om, at den kapitalistiske økonomi udbytter folk, og at kapitalismen er afhængig af et statsligt voldsapparats magt for at opretholde sig selv. Her kaster en ungdomhusaktivist sten mod politiet.

Staten har monopol på legitim voldsudøvelse og på at definere, hvad der er lovligt og ulovligt. Men statens definition udfordres f.eks. af marxismen påstand om, at den kapitalistiske økonomi udbytter folk, og at kapitalismen er afhængig af et statsligt voldsapparats magt for at opretholde sig selv. Her kaster en ungdomhusaktivist sten mod politiet.

Brian Berg

7. maj 2008

Den 17. april i år forsøgte Nyhedsavisen at skabe en politisk skandale på baggrund af nogle udtalelser fra Forfatterskolens rektor, Hans Otto Jørgensen, der forklarede eller måske endda undskyldte urolighederne i forbindelse med kampen for et nyt ungdomshus. Politikerne stillede sig forudsigeligt op på række for at fordømme udtalelserne.

På trods af denne ikke-skandale samt Nyhedsavisen og politikernes automat-forargelse fremkom der to meget interessante udsagn fra henholdsvis Forfatterskolens rektor og justitsminister Lene Espersen. Udsagnene siger meget om den svære debat om vold versus ikke-vold samt hele spørgsmålet om, hvad der overhovedet skal tælle som vold.

Hans Otto Jørgensen sagde:

"Bilafbrændingerne er ikke vold. Det går jo ikke ud over nogen. Der er ingen personskade ved det, men der er til gengæld masser af personskader ved forureningen fra biler. Dét er virkelig afskyeligt. Hvorfor kalder man ikke det for vold?"

Lene Espersen svarede:

"Det er meget betænkeligt, at sådan en person sidder dom leder af en uddannelse, når han har så forkvaklet et syn. Han retfærdiggør jo vold som et redskab til at nå sine mål. Det kan aldrig komme på tale i en retsstat."

Retsstatens vold

Lene Espersen er som justitsminister ansvarlig for statens indre voldsapparat i politiet. Det er det måske mest legitime system for voldsudøvelse - og som oftest forholdsvist fredeligt - men et voldsapparat er det, og det anvender netop vold "som et redskab til at nå sine mål", hvilket er et fredeligt samfund.

Det interessante her er, at Lene Espersen kan hævde, at retmæssig vold "aldrig kan komme på tale i en retsstat". Lad ligge, at hun er med i en regering, der har ført ulovlig angrebskrig i Irak, og at hun gerne lukker øjnene for en de facto udlicitering af vold i form af udvisning af folk til torturstater, mere markant er denne blindhed over for den etablerede, demokratiske retsstats vold som vold.

Vores justitsminister er her repræsentativ for det, jeg vil kalde magtens syn på vold, hvorimod rektoren er repræsentativ for det modsatte, nemlig et kritisk syn på vold. Det interessante i denne sammenhæng er ikke, hvem der har ret, men derimod kampen om at bestemme noget som vold og andet som ikke-vold, eller noget vold som legitimt og andet som illegitimt.

Synlige voldsudøvere

Magtens syn på vold udtrykker en restriktiv fortolkning af, hvad der er vold. Vold er her først og fremmest det, vi kan kalde subjektiv vold: en direkte og villet påførelse af smerte og lidelse udført af konkrete, identificerbare personer. Det kritiske syn på vold kan vi kalde strukturel vold: former for vold, hvori sociale institutioner eller sociale praksisser anonymt og systematisk udelukker nogle fra at realisere deres potentialer, som f.eks. administrativ racisme, økonomisk ulighed eller diskrimination indskrevet i sproget.

Den subjektive vold kræver synlig handling, der bryder den fredelige normaltilstand. Det er et direkte overgreb på en person eller gruppe, der udgør denne voldsforms problem. Repræsentative eksempler er voldsmanden eller stenkasteren, der er synlige som voldsudøvere.

Den strukturelle vold forudsætter, at tingene fortsætter som hidtil. Det er en anonym og ofte usynlig vold. Det er en vold indskrevet i normaltilstanden, hvor ingen konkret person umiddelbart kan stilles ansvarlig.

Staten har voldsmonopol

Magthavere - forstået som både dem, der sidder på magten, og de filosofiske og ideologiske positioner, der legitimerer dem - vil oftest fokusere den subjektive vold og afvise de andre former som vold, hvorimod magtkritiske positioner vil fremhæve den strukturelle vold som netop vold f.eks. som personskader ved forureningen fra biler.

Generelt må man sige, at magtens blik på vold har en definitionsfordel, ikke mindst netop i kraft af sit voldsmonopol. Staten besidder monopolet på legitim voldsudøvelse og på at definere det lovlige og ulovlige. Og dét i en sådan grad, at vi ofte forledes til at glemme, at statens vold også er vold, idet den beskrives med andre termer, f.eks. politiarbejde eller humanitære interventioner, mens voldsbegrebet reserveres til ikke-statslige voldsaktører såsom voldsmænd, terrorister, kriminelle og andre.

Staten antages a priori at være legitim, også når den er voldelig.

Over for magtens syn på vold står en lang række kritiske syn på vold på tværs af det politiske spektrum f.eks.:

1) Den radikale abortmodstand definerer abort som mord. Derved omdefineres en legal, lægelig praksis til at være vold og abortlægerne som mordere, der skal stoppes med alle midler.

2) Visse højreekstreme, antisemitiske grupper opererer med begrebet ZOG - den jødiske besættelsesmagt - der skulle være de vestlige samfunds egentlige, men skjulte voldelige og udemokratiske regimeform.

3) Marxismens fokus på den strukturelle vold, idet det hævdes, at den kapitalistiske økonomi udbytter folk, og at kapitalismen er afhængig af et statsligt voldsapparats magt for at opretholde sig selv.

Krig og fred, vin og vold

Det gælder helt generelt, at alle eksisterende eller siddende magter hævder, at der hersker social fred, hvorimod mange oppositionelle kræfter hævder, at der hersker en social krig, at den siddende magt fører en uerklæret krig imod dets eget samfund eller den oppositionelle gruppe.

I den slovenske filosof Slavoj Zizeks nyeste bog, Violence, refererer han et svar fra en amerikansk politiker i 1920'erne under forbudstiden, der bliver spurgt:

"Støtter du forbuddet imod vin?"

Politikeren svarer:

"Hvis du med vin mener den forfærdelige drik, der har ruineret tusindvis af familier, gjort ægtemænd, der banker deres koner og misrøgter deres børn, til skvat, da er jeg fuldstændig tilhænger af et forbud. Hvis du med vin mener den noble drik med en vidunderlig smag, der gør ethvert måltid til en nydelse, da er jeg modstander af et forbud."

På samme måde er det med vold. De fleste er imod vold, som det der dræber og lemlæster uskyldige - men tilhængere af den vold, der redder nationen, stopper et folkemord, udrydder terrorismen.

Når ikke al vold er ulovlig, når noget vold betragtes som lovlig og legitim, bliver det vigtigt at spørge til forudsætningerne for at skelne mellem legitim og illegitim vold snarere end blot ukritisk at acceptere statens, magtens eller andres syn på sin egen vold som noget andet end vold og de andres vold som helt igennem uforsvarlig.

I den forstand er Hans Otto Jørgensens kommentar vigtigere end Lene Espersens, da den kan tjene til at diskutere, hvad vold er, og hvilken vold, vi er tilhænger af, hvorimod justitsministerens kommentar tjener til at skjule hele den ene side af voldens ligning.

Mikkel Thorup er adjunkt ved Afdeling for idéhistorie på Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Markus Lund
Markus Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvilken vold, psykisk eller fysisk ?

Qou'ran18:102

De, der er utro,
regner de med,
de kan tage sig venner blandt Allahs undersåtter,
ud over Mig?

Allah har gjort Helvede klar som indkvartering for de vantro.

Sider