Læsetid: 6 min.

Hvordan med det ansvar ...

Regeringen lancerer kampagne til kompensation for den almindelige moralske fiasko
Claus Hjort Frederiksen vil have, at vi skal tage ansvar. Men er nænsom nok over for sig selv til ikke at nævne sin anvarstyngende hærgen på arbejdsmarkedet, hvor de ledige skal skrive en jobansøgning hvert kvarter for ikke at blive deporteret til blyminerne.

Claus Hjort Frederiksen vil have, at vi skal tage ansvar. Men er nænsom nok over for sig selv til ikke at nævne sin anvarstyngende hærgen på arbejdsmarkedet, hvor de ledige skal skrive en jobansøgning hvert kvarter for ikke at blive deporteret til blyminerne.

Giuseppe Cacace

Debat
24. maj 2008

Med en af de mest morsomme forsider i avisens historie, hvilket jo ikke siger alverden, kvitterede Berlingeren tirsdag for beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens gentagede stunt om at borgerne skal tage ansvar. "Hvordan tager du ansvar," spørger Berlingeren på den sjove forside.

Bredvilligt svarer en række politikere sammen med Hjort Frederiksen, der fornøjet på egne vegne, uden at nogen har spurgt børnene, hvor meget de tog skade, fortæller at han har siddet 12 år i en skolebestyrelse.

Ministeren er nænsom nok over for sig selv til ikke at nævne sin anvarstyngende hærgen på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsløse er henvist til at skrive en jobansøgning hvert kvarter for ikke at blive deporteret til blyminerne.

Udenrigsministeren, kunne man forestille sig, ville henvise til sine forkølede forsøg på at redde landets anseelse efter Jyllands-Postens og statsministerens uansvarlige forvaltning af ytringsfriheden, men Per Stig Møller er klog nok til at tale i koder: "Jeg køber jo godt ind," siger dr. phil.'en, og man forestiller sig at han mener noget med politisk køb og salg i en vanskelig verden. Aber nein:"Jeg køber økologiske æg", fortsætter Møller.

Kaj Munks store apolog afslører hermed sine følelser i skabet for folkesocialismen, idet SF's Sten Gade, som Berlingeren også har udfrittet om ansvar, understreger vigtigheden af at stemme rigtigt ved valgene, da det var ham der i sin tid fik indført Ø-mærket, og ansvarlige siden køber Ø-varer.

At være ansvarlig...

Karen Jespersens ansvar viser sig ved at den tidligere VS'er, tidligere feminist, tidligere Socialdemokrat, tidligere minister hos Nyrup, nu hos Fogh - engang har været besøgsven på et plejehjem. Hør, det er ikke noget at brøle af grin over! Stop. Nu!

Kulturminister Brian Mikkelsen mener ordret at..."det at man tager et ansvar, betyder at man er ansvarlig for de handlinger, man gør". Det er godt set og udtænkt af et konservativt filosofisk gemyt. Dybere kan man ikke komme i samfundsvidenskabelig funderen.

Det vil ifølge Mikkelsen sige at hvis man ikke tager et ansvar, er man ikke ansvarlig for de handlinger man gør.

Dette synspunkt bør kulturministeren udveksle med sin kollega i Justitsministeriet, eftersom tankegangen betyder at det danske samfund fremover vil kunne spare en ikke ringe del af kriminalforsorgens udgifter på fængsler og den slags.

Besparelserne fordrer blot at dommerne - fra efteråret uden tørklæde - stiller hver enkelt tiltalt spørgsmålet: "Tager De ansvar for deres handlinger, eller er De blot ikke ansvarlig?" Nå ikke? You are free to go!

Pia Kjærsgaard besvarer spørgsmålet om ansvar ved følgende betragtninger: "Jeg står ved mine udtalelser og mine egne handlinger. Det er et personligt ansvar, jeg tager hver dag. Jeg kan ikke klare dem, der påtager sig offerrollen og ikke vil stå ved deres holdninger. Jeg står ved det, jeg siger, og det jeg mener."

Nu fremgår det ikke helt tydeligt, hvem partidiktatoren egentlig mener, altså dem der påtager sig offerrollen og ikke står ved deres holdninger og handlinger. Det er vel ikke finansministeren, der af en eller anden besynderlig årsag ikke er inviteret med i spørgepanelet?

Eller mon det er statsministeren der aldrig har stået ved den kreative bogføring og at han groft vildledte Folketinget, og at han også gjorde det med hensyn til Danmarks deltagelse i den katastrofale krig i Irak?

Det kan Kjærsgaard nok ikke mene, så ville hun have sagt det rent ud i en udtalelse der var værd at stå ved. Rent bortset fra dét kan man sagtens forestille sig at Ivan den Grusomme, Erik Blodøkse, hunnerkongen Attila, Adolf Hitler, Joseph Stalin, hertug Blåskæg og Store Stygge Ulv hver og en har stået ved det de sagde, det de mente, og det de gjorde. Stygge Ulv havde sikkert hellere end gerne ædt de tre små grise og med hud og hår stået ved handlingen bagefter.

Frikend dig selv

At tage ansvar, lader det til, er i regeringsoptik det samme som at frikende sig selv fra at behøve at tænke dybere over sine egne tåbelige og uansvarlige holdninger og handlinger. En variant er ikke at ville udtale sig. Men ellers når det hele stadig er lidt broget, og det kan gå hver vej, hedder det: "Jeg tager det fulde ansvar".

Hver gang et eller andet går ad helvede til, og der i øvrigt ikke er andet at gøre, tager de ansvaret. Hvem skulle ellers tage det, end dem der har det! Hvis en butikstyv bliver grebet in flagranti i at stjæle en mørbrad, ville butiksdetektiven sikkert få sig et billigt grin, såfremt den pågrebne højtideligt proklamerer: "Jeg tager ansvaret!"

Tager ansvaret gør også den konservative sundhedsminister, tager ansvaret for sine børns opvækst. Jamen, det er da mageløst ansvarligt at sætte børn i verden og så at påtage sig ansvaret for dem, lige til de selv kan tørre sig i røven og stifte gæld og få noget friværdi.

Mest henrivende er undervisningsminister Bertel Haarders forklaring om sin ansvarlighed: "Jeg slukker lyset i ministeriet," siger Haarder. Her vil ikke så få nikke bekræftende: Ja, dét gør du, Bertel Haarder, slukker lyset!

Som antydet har statsministeren ikke deltaget i ansvarspåtagelseskonkurrencen, ej heller hans bilagsbelastede finansminister. Hos dem er der ikke noget at komme efter.

Tilbage står Hjort Frederiksen. Tidligere - som partisekretær og Foghs håndlanger hvad han vist stadig er - havde Hjort ansvaret, om end han ikke gerne offentligt påtog sig det, for flere af Venstres mest smagløse valgkampe. Spørgsmålet er nu om beskæftigelsesministeren får held med sin nye ansvarskampagne. Et tilfælde er det næppe at den kommer nu.

Løkke er ingen krise

Sidst Frederiksen raslede med ansvaret var i fjor, men så kom valget, og så gjaldt det om at holde kæft om ansvaret, da det som regel også handler om noget der koster borgerne penge eller afsavn eller bege dele. Noget for noget og på en eller anden måde skal skattestoppet jo finansieres, samtidig med at illusionen om velfærdssamfundet holdes i hævd.

Denne gang er ansvarskortet spillet ud, fordi det går skidt for regeringen.

Løkke Rasmussen-sagen, eller den skandale der er ved at udvikle sig, tærer på Venstres fremtidsforhåbninger og kan i værste/bedste fald betyde at Fogh Rasmussens internationale ambitioner, hvis han da har dem, må skrottes. Venstre har ikke en anden oplagt efterfølger, og Løkke Rasmussen er efterhånden alt andet end oplagt. Ikke oplagt til andet end fnis og fjas på værelset og op og ned langs kysten i taxa på tvivlsomme bilag. Nogen i radioen gjorde sig kloge på situationen.

Sådan nogen er der temmelig mange af, uden at de altid er opsigtsvækkende begavede i deres domme.

Nogen mente at det ikke er en krise for regeringen, og det er rigtigt i en forstand. Såfremt korpset af sådanne politiske Klogeåger a la Holbergs kandestøber mener at det ikke betyder noget, kan det sagtens komme til at betyde ikke så lidt og omvendt.

En historie om dagen i Ekstra Bladet om flere og flere tvivlsomme bilag i finansministerens fortid kan ryste selv en borgerlig regering med en overvægt af borgerlige nogen'er på sin side, tendentiøst kommenterende folk parate til at slikke spyt.

Dertil kommer et voksende ubehag ved Dansk Folkepartis uhæmmede tørklædehetz, der nu også rammer almindelige mennesker i almindelig stillinger på hospitaler og plejehjem. Men de er danske, hvilket Dansk Folkeparti glemmer i forbifarten, hvor formanden står ved sit ansvar.

Sikkert så længe det giver stemmer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Thomsen

Metz:

"Sten Gade, som Berlingeren også har udfrittet om ansvar, understreger vigtigheden af at stemme rigtigt ved valgene, da det var ham der i sin tid fik indført Ø-mærket, og ansvarlige siden køber Ø-varer. "

He,he...

Hvilket vidunderligt veloplagt intermezo.

Carsten Friskytte

Så er det blevet lørdag og vi skal have Metz' sure maveindhold ud over rundstykker, juice og kaffe. For 117. gang er det regeringen; hans yndlingsaversion. Den er helt forkert - efter hans ubegribelige mening. Jeg synes derimod, at danskerne og deres land har den regering, som de fortjener, og beder til at den holder min tid ud. Derefter kan de vælge nogle tossekommunister til at rode og regere.

Et gode er der imidlertid ved Metz' besættelse af vor udmærkede regering: Han glemt helt at harcellere over dagens lykkelige begivenhed i vor royale familie. Men måske skyldes det aldomssvækkelse...?

Tom W. Petersen

Kære Carsten Friskytte
Du får da ikke hældt noget ud over dine rundstykker etc.
Du hælder det selv. Det er da dig, der frit vælger at læse Metz.
Det, man kunne håbe, var så, at du kom til at forstå, at der er særdeles gode grunde til blandt andre Metz' afsky for regeringen.
Iøvrigt ganske sigende, at du omtaler danskerne i tredje person og benævner Danmark "deres" land. Er du ikke dansker, og er det ikke dit land?

Ha ha, ja tørklædet rammer bredt, ha ha.

Det gør indvandringen også.

@ Carsten Friskytte

Metz' galde er en bitter spise der kræver tilvæning. Nogle har dog vænnet sig til smagen og kan ikke undvære den.

Med venlig hilsen
Lennart

Carsten Friskytte

Jeg håber sandelig ikke, at jeg bliver afhængig af Metz' litterære opkast. Det ville være en bizar og gyselig tanke. Men jeg synes som nævnt, at DK har en fortræffelig regering, der helt modsvarer sin middelmådige befolkning. Alle tidligere regeringer har blot været endnu dårligere. Og heldigvis har jeg da levet en meget stor del af mit omtumlede liv uden for det danske samfund, så "rigtig" dansker med sovs og rødkål bliver jeg aldrig helt ind i sjælen.

Metz er bare en misfornøjet og sur gammel mand med ret til misbrug af en ugentlig side petitstof i en lille, opblæst publikation.

@ Carsten Friskytte

Du siger det bedre end jeg kan!

Fortsat god søndag morgen

med venlig hilsen
Lennart

Hæhæhæ... Tryk den af, Metz!

HB Rasmussen

Metz klumme om at tage ansvar sidder lige i øjet.

Var der forresten ikke nogen der kunne overtale bryggerierne, især Royal Unibrew, og fastfoodsælgerne, især McDonald, til at sponsorere en "pil-affald-op" dag hver 14. dag?

Det er utroligt så meget lort der ligger efter Royal Beer og McDonalds rundt om i by og land. Tag dog et ansvar!

Carsten Friskytte

Metz har selvfølgelig sine småsure og indadvendte proselytter alle vegne, De trænger sgu alle til at finde sig en seksualpartner M/K. Lynlåsen er rustet sammen!

Vær dog lidt positive: Solen skinner fra en skyfri himmel, tøserne går letpåklædte og vi har verdens bedste danske regering, der sørger for os allesammen. Dans rumba, salsa og hele svineriet! Livet er skjønt, I tåbelige livsfornægtere!

"Karen Jespersens ansvar viser sig ved at den tidligere VS'er, tidligere feminist, tidligere Socialdemokrat, tidligere minister hos Nyrup, nu hos Fogh - engang har været besøgsven på et plejehjem. Hør, det er ikke noget at brøle af grin over! Stop. Nu!"

Det kunne ikke falde mig ind at grine. Jeg synes at hun skulle tage det op igen. Gerne på fuld tid...

Til Carsten Friskytte

Jeg tror, du af en eller anden grund læser den forkerte avis. Når jeg læser Berlingske, og det sker tit, så går jeg ikke i spåner over deres leflen for regeringen. Så spar pengene eller lad være med at klikke forbi Intermezzo for fremtiden.

Til alle jer andre.

Det der med ansvaret er et internationalt fænomen, sikker udtænkt af spindoktorer med oversøiske forbindelser. Forleden blev den franske regering jordet ganske grundigt af sine egne og af oppositionen i en afstemning om forslag til tilladelse af genmanipulerede afgrøder. I stedet for på tv at sige, at de nu sad i lort til halsen, kom UMPs leder, Francois Cope gentagne gange, med den frejdige udtalese og et stort smil, at han tog det fulde ansvar. Det er sgu smart.

Bjørn Paarmann

Heinrich R. Jørgensen

Endnu en gang udstiller Georg Metz politisk spins tomhed og tåbelighed.

Ikke nok med, at Claus Hjort Frederiksen gør sig selv til grin ved endnu en gang at være langt ude i et absurd politisk korstog, men at det tilmed lykkes at udstille mange andre fremtrædende politikere som de rene åndsamøber, er da lige til at grine (eller græde) af.

Hvis disse personer tog sig selv og deres handlinger alvorligt, ville de nok have fremkommet med nogle mere relevante betragtninger og eksempler...

Skal vi nu også til at være ansvarlige?
Ovenikøbet personligt? Jamen...

Til Løkke med det..!

Jeppe Brogård

Friskytte: "Metz er bare en misfornøjet og sur gammel mand med ret til misbrug af en ugentlig side petitstof i en lille, opblæst publikation."

Hva´fa´en, her er en signatur, der vælger at migrere til Danmark og Information, men ikke bryder sig om melodien. Hva´laver han her? Rejs dog hjem.

Med dig kan du roligt tage min opfattelse af den aktuelle regering: Den er blottet for dannelse, lider af ideologisk blokering imod indholdet af de samfundsydelser, de administrerer, fabrikerer ondsindede myter om alt og alle, som de siden selv tror på og går i felten for.

Regeringens indifferente holdning til saglighed, ytringsfrihed, eller bare ansvarlig regeringsførelse svarer ikke til, hvad befolkningen fortjener. Dertil er den gemene hob for velforsynet med privilegier på bekostning af dem, som politikken går ud over.

Chokoladefarvede synes at være regeringens foretrukne mål, og de får da også rigeligt med undertrykkelse både her som udenfor landets grænser. Regeringens ansvar er begrænset til personlig vinding. Fogh regner til eksempel med at blive belønnet med en stor international stilling som tak for tro krigsfremme.

Fy for den lede.

Carsten Friskytte

Har regeringen nedlagt de psykiatriske hospitaler for nyligt?

Heinrich R. Jørgensen

Burde du ikke vide det, Carsten? ;-)

Nu handler kampagnen ikke om det som Metz åbenbart tror den handler om. Den handler om at rige mennesker tror, at de ikke behøver besøge deres gamle mor på plejehjemmet eller opdrage deres børn; det gør det offentlige da. Og den handler også om at folk skal samle deres affald op - selv - og ikke smide slikpapir mv. på vejen når de vejen med at spise eller drikke af et papkrus f.eks.

Jeg er f.eks. opvokset med at man (vi) selv har et ansvar for vores liv. Og at de mennesker, der kan forsørge sig selv skal det. I 1990erne da stort set alle andre,, fik diverse alternative uddannelser på det offentliges regning, holdt jeg mig tilbage, da jeg ikke mente, det offentlige skulle bruge penge på den slags - det føltes i hvert fald sådan for mig. Og jeg har selv betalt min voksen-underviseruddannelse...

Som jeg ser det handler det ganske enkelt om at regeringen vil have os til at indse, at vi skal gøre noget, og ikke hele tiden kræve, at andre (læs: det offentlige) gør noget.

Og ja, det at sidde 12 år i en skolebestyrelse, det er at tage ansvar, både for ens egne børn, men så sandelig også for helheden...

Carsten Friskytte

Heinrich R: Nej, jeg sidder jo ikke i regeringen - endnu! Det var derfor, at jeg spurgte jer brugere!

Karsten Aaen: Du har ret! Metz' proselytter bare kræver og kræver - som store fede gøgeunger.

Heinrich R. Jørgensen

Carsten Friskytte:
"Nej, jeg sidder jo ikke i regeringen - endnu! Det var derfor, at jeg spurgte jer brugere!"

Jeg troede du var i gang med at håne de øvrige debattører, derfor min barnlige replik. Hån endeligt videre, når skytset er rettet mod Claus, Brian og de andre åndsatleter ... :-)

Carsten Friskytte

Heinrich R: Det er svært, så sensibel du er blevet, søde Heinrich. Det plejer du ellers ikke at være. Hvad skyldes din pludselige fromhed?

Claus (Hjorth Frederiksen) og Brian (Mikkelsen) er udmærkede mennesker og ministre, selvom I ikke kan lide deres holdninger og gerninger. De ovennævnte "debattører" viser jo med al ønsket klarhed deres demokratiske sindelag, og trasker dem med i hælene på Metz. Den lumre fims fra deres parasitære sammenhold er uudholdelig. Men jeg har (endnu) ikke opfordret dem til at skrubbe af til deres forgudede paradis i Nordkorea eller Cuba. Og DDR er fortid.

Overhovedet at stille spørgsmål af den art, som nævnte politikere blev stillet, er det rene nonsens, fordi et seriøst svar ville kræve for megen plads, og det ville ikke være blevet bragt. Metz forsøger at gøre sig morsom over de hurtige svar på det pjattede spørgsmål. Det er under lavmålet. Men var det gået ud over hans foretrukne, ville han have hylet fornærmet op. Så meget om hans dobbeltmoral, som jeg ikke gider finde eksempler på.

Jeppe Brogård

Det lykkes Metz glimrende at more med denne artikel. Alene hans påpegning af at de aktuelt mere ansvarsfri elementer ikke er blevet spurgt viser en flot komponeret musisk udpensling af dobbelmoral og andet godt fra de borgerlige åndelige dyb.

He, he.

Heinrich R. Jørgensen

Carsten,

flere af de personer der udtalte sig, har jeg sædvanligvis meget stor respekt for, og lytter sædvanligvis til hvad de har at sige.

Deres deltagelse i Claus Hjorth Frederiksens projekt har for de flestes vedkommende udstillet hulheden i projektet. Det er jo klædt af til skindet, og jeg finder det lige morsomt når den slags bliver afsløret, uagtet om sandsigeren er en lille dreng eller Georg Metz.

Næste gang jeg hører Per Stig Møller udtale sig om noget vigtigt, tror jeg næppe jeg vil være negativt disponeret overfor at tage ham alvorligt pga. hans deltagelse i artiklen i Berlingske Tidende.

Andre, bl.a. CHF og BM, havde jeg meget svært ved at tage alvorligt i forvejen, og deres deltagelse i artiklen har heller ikke rykket ved min forudindtagethed hvad angår udsagn de måtte komme med.

Magt ER ansvar, og det er der ingen der har fra fødsel. Det er noget man tager. Magt er det man tager fra andre i det omfang at de tillader det og i det øjeblik man indser den vold hvorved man har ødelagt tilværelsen for andre, opstår, eller rettere forvandles ordet magt til ansvar - Kort sagt kan vi kun have ansvar over for det vi har ødelagt!
Magt er ansvar. De kan ikke skilles ad og de kan ikke tildeles nogen og ikke andre, de er uadskillige, det er ikke individuelle bedrifter men det er samfundet der er magten og ansvaret.

Carsten Friskytte

Heinrich R: Udmærket! Lad os så for en stund antage at du har pointe. Det ændrer blot ikke ved, at enhver minister - uanset observans - kommer mindre heldigt ud af nogle projekter. Eller kommer med mindre kloge udtalelser. Så lugter ulvekoblet blod.

Metz' skriveri viser entydigt, at han ikke kan lide den nuværende regering - hvilket er hans gode ret. Men jeg synes, at hans skriveri er ret trivielt og hans humor temmelig banal - næsten plat. det er vel også min gode ret, og jeg har vel lov til at udtrykke det?

Skal man tro Metz' ovennævnte lænkehunde, så har jeg ikke. Hvad kan du få ud af det, Heinrich?

Jeg må formode, at Metz foretrækker en regering af de plebejere, som nu udgør oppositionen. Det gør jeg ikke. Jeg frygter, at tilhængerne af Metz og plebejerne får magt som de har agt - og så Gud Nåde og Trøste de stakler, som er uenige med dem. På dem venter kun GULAG og ni gram bly.

Jeg er ked af at sige det, Carsten Friskytte, men plebejerne sidder i regeringen og dens støtteparti: folk, der kender prisen på alt, men ikke værdien af noget.

Heinrich R. Jørgensen

Carsten,

det du beskriver som Metz' sure maveindhold, opfatter jeg som et festfyrværkeri af ironi og sarkasme. Det giver måske din dag en dårlig begyndelse, til gengæld redder det måske min dag at vide, at det jeg frygtede blot er en papirdrage.

Lad dog være med at læse Georg Metz hvis hans udgydelser er dig så inderligt imod. Det er vel ikke så svært? Men læs det gerne, og kommenter det også gerne - no problem. Men forvent ikke, du omvender ret mange.

Du hygger dig til gengæld med at håne Simon Emil Ammitzbøll og givetvis mange andre (jeg har ikke lagt mærke til hvad der ellers er på din håneliste) som jeg synes fremkommer med fremragende synspunkter. Jeg forstår ofte ikke, hvorfor der hakkes på "mine helte", og som regel plejer jeg ikke at bede om uddybende forklaringer, eller fremkomme med lange heltekvad til deres hyldest. Ville det realistisk set nedbryde andres fordomme, eller hjælpe mig til at forstå modviljen mod disse personer?

Men jeg forbeholder mig naturlig retten til at kommentere sådanne indlæg. Det må andre så finde sig i, og jeg min finde mig i, at andre sikkert synes, at jeg var ulideligt trættende og tåbelig at høre på.

Mon det ikke trods alt lykkes os begge at undgå at blive indsat i dødslejre, uanset om vi kalder dem Gulag, KZ eller Guantanamo, afhængigt af hvem der har magten? Er denne frygt ikke lidt rigeligt påtaget?

Regeringen har vi ikke været ubetinget heldig med, men alternativet er alligevel meget mere skræmmende, ikke mindst når det drejer sig om frihed og ansvar.

Venstrefløjen er i denne sundheds fokuserende tid blevet så fundamantalistisk og diktatorisk, at man næsten tror de er kommet til at lide under en fælles psykose. Og venstrefløjen synes næsten at konkurrere om hvem, der kan komme med det mest tåbelige forbud, der kan indskrænke privatsfæren.

Et hvert almindelig selvstændig tænkende menneske må nødvendigvis løbe skrigende bort fra venstrefløjen, hvis de ikke af egen drift ønsker at blive degraderet til rene majonnetdukker.

Jeg kan varmt anbefale DF som alternativ til venstrefløjen. DF accepterer, modsat venstrefløjen, sin befolkning som den er, måske lige med undtagelse af muslimerne, men hellere muslimerne end mig.

Hvordan med det ansvar ...

Det voksende ubehag ved Dansk Folkepartis uhæmmede tørklædehetz,
"Hvordan tager du ansvar," tørklædedame ?

Ved at loppe den af i Damark på 30. år på asyl og flugt fra noget forlængst FARLIGT overstået ?

Hvem skal forbedre forholdene i landet, der var for dårlig for DIG ?
Hvordan med det ansvar ... du forlod da du asylerede den herop ?

Tag ansvar,
udvis solidaritet og flid,
tag tørklædet på og repatrier !

Carsten Friskytte

Heinrich R: Lige til sidste afsnit: Som DK ser ud i dag, jo. Men det varer ikke nødvendigvis ved.

Set i relation til den fundamentalisme og frelsthed, som oppositionen repræsenterer, så er kravet om ansvarlighed næsten rørende.

Godt gået, Metz! Det ku' være sjovt at vide, hvem Carsten Friskytte er! Han lyder som en blanding af flere forskellige tågehorn...

Carsten Friskytte

Det er mig, som ånder dig i nakken lige nu, SimonSen!

Hmm Carsten kan du godt lide at danse samba? Men mon ikke den tåbelige regering skal kommer med forbud mod det også. Jeg har mere end svært ved at forstå din begejstring for en regering der i et og alt opfører sig som om de var en underafdeling af DKP.

Fint at de taler om personligt ansvar, men de er dælme ikke villige til at give nogen et ansvar for noget som helst. Fogh opfører sig som om han er hjemme på bondegården hos farmand og alt ting skal kontrolleres i hoved og r..

Jeg kan godt forstå du roser liberalismen og friheden, men hvor fanden finder du noget som helst af det hos Venstre? Det er mig en stor gåde.

Det er den største ulykke ved den nuværende regering, nemlig at I borgerlige har mistet jeres sunde fornuft og kritiske sans og gået med til indskrænkninger i den personlige frihed som I aldrig aldrig nogensinde ville have tilladt Socialdemokratiet at indføre.

Havde jeg i 1979 forudsagt henne i KU hvordan Danmark ville se ud i år 2008, med alle de sindsyge regler og love der er indført. Fx. i voldsomme krænkelser af den private ejendoms ret og at det var en borgerligt ledet regering der havde indført tilstanden, så ville de have ment jeg var sindsyg.

Mærkeligt nok er polerne byttet om i dansk politik, Venstre går ind for centralisme og kontrolstat, men venstrefløjen bevæger sig i den modsatte retning. Den meste liberale politiker vi har i øjeblikket er fandme Villy Søvndal, og Helle T er 30000 gange mere liberal end Fogh.

Prøv lige at fortælle mig hvor jeg som person har fået mere frihed i de sidste 5 år? Tilgiv mig at jeg ikke lige kan få øje på det liberale paradis du bliver ved med at skrive om.

Carsten Friskytte

Lyn: OK! Måske føres der ikke ægte liberal politik i øjeblikket. Hvis regeringen prøvede det, ville der straks skulle udskrives valg - fordi DF prøver at kapre flest mulige S-stemmer. Og at forære oppositionen regeringstaburetterne ville være torskedumt.

Men vi får liberal politik på et tidspunkt - hvadenten den ene eller den anden fløj får taburetterne. Jeg føler mig sikker på, at europæisk politik bevæger sig i den retning - overordnet set. Blot kan jeg - lige så lidt som andre - bevise det..

Den centralisme og kontrolstat, som er under udvikling, er - efter min vurdering - et ønske fra en skræmt og bange befolkning, der også kræver millimeterdemokrati - fordi den ikke under andre frihed. Venstre følger desværre bare efter. Det burde man ikke gøre.

SF's liberalisme består i at kræve rygeforbud på skoler - også på lærernes rygerum - og forbud mod købesex. Med henvisning til gode intentioner gør man livet til et Helvede på Jorden for alle. Når verden er så forfærdelig, så skal alle have det lige dårligt. Sjov og spas skal afskaffes. Du må ikke grine, når verdens fattige sulter. Bodsgang, sæk og aske = socialisme.