Kronik

Det kvalitetsstemplede samfund

Velfærd må ikke koste ekstra, derimod skal der effektiviseres og optimeres på en måde, så borgerne kan få den bedst mulige kvalitet for pengene. Kvalitetsmanien har dog en konsekvens: Den har skabt en hel kultur, hvor arbejdspladser investerer tid og ressourcer på uendelig dokumentation af kvaliteten
Mange offentligt ansatte er hårdt presset af bureaukratisk kvalitetsmåling af deres eget arbejde - de er utilfredse over mistilliden til deres faglighed. Mange kræver respekt - og mere i løn.

Mange offentligt ansatte er hårdt presset af bureaukratisk kvalitetsmåling af deres eget arbejde - de er utilfredse over mistilliden til deres faglighed. Mange kræver respekt - og mere i løn.

6. maj 2008

Kvalitet er blevet et politisk modeord i kampen for at forme fremtidens velfærdsamfund. Der tales om kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, kvalitetstjek, kvalitetsmåling og kvalitetsreform. Begrebet er allestedsnærværende - som en helt naturlig del af samfundsudviklingen.

Kvalitetsbegrebet har udviklet sig til at blive omdrejningspunktet i samfundsdebatten på linje med at lighedsbegrebet var det i 60'ernes samfundsdebat. Det understreges af en lille uvidenskabelig undersøgelse, som jeg lavede den 7. april.

Jeg søgte på ordet 'kvalitet' hos tre forskellige ministerier. I Velfærdsministeriet fik jeg 1.227 hits, hvorimod et ord som 'omsorg' - som man skulle tro er et af de vigtigste ord hos et Velfærdsministerium - kun gav 887 hits.

I Undervisningsministeriet fik jeg 2.770 hits, hvorimod et ord som 'pædagogik' kun gav 1.740 hits. I Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling gav søgningen 309 hits, hvorimod et ord som 'videnskab' kun gav 271 hits. Men hvad ligger der i ordet kvalitet?

Ikke en ny opdagelse

Når kvalitet nævnes fremstår det som nytænkning. Men begrebet er ikke en ny opdagelse. Kvalitetsbegrebet og dets egenskaber har optaget mennesker langt tilbage i historien. Begrebet er bl.a. beskrevet af både Descartes, Newton og Locke. De skelner mellem primære og sekundære kvaliteter, hvor de primære kvaliteter henviser til tingens form - er tingen firkantet eller rund - og de sekundære henviser til iagttagerens subjektive mening - er tingen smuk eller grim. Det betyder, at en genstand har kvalitet udover vores subjektive mening. Denne skolastiske sondring bliver dog kritiseret af fænomenologien, hvor især Husserl beskæftigede sig med kvalitetsbegrebet og mener at opdelingen er for mekanisk. Vores subjektive meninger, som dannes i livsverdenen er en forudsætning for, at man kan tale om den abstrakte uanskuelige, fysiske verden. Altså, de primære kvaliteter er afhængige af iagttagerens position. I nyere tid, kan man datere anvendelsen af kvalitetsbegrebet til New Public Management-teorierne, som dannede grundlag for moderniseringen af den offentlige sektor i 1980'ernes Nordamerika og Europa.

Kvalitetens indtog

Herhjemme blev kvalitetsbegrebet lanceret med stor styrke på uddannelsesområdet i 90'erne. Det skete i forbindelse med, at der blev igangsat flere kvalitetsprojekter f.eks. Kvalitet i uddannelsessystemet (1998), Kvalitet der kan ses (2000) og Kvalitetsudvikling i Gymnasiet (2001).

Meningen med kvalitetsundersøgelserne var at anvende kvalitet som et målorienteret styringsværktøj ud fra konkrete variabler. Man begyndte at anvende kvalitetsindikatorer til hvert enkelt uddannelsestrin. I gymnasiet udvikledes bl.a. elevens 'forudsætninger', 'gennemførelsesprocenter' på skolen og 'elevens arbejdsindsats' (Kvalitet der kan ses, 2000).

Meningen med de ensartede målingsmetoder var at kvalitetssikre uddannelserne ud fra målelige indikatorer. Dermed sker der en forståelsessammensmeltning mellem målbare størrelser og kvalitetsbegrebet.

Det var ingen tilfældighed, at kvalitetsdiskussionen opstod. Med 90'ernes decentraliseringer af uddannelserne kom kvalitetsudviklingen til at fremstå som et centralt værktøj. Med overgangen fra regelstyring til målstyring, risikerede magten at glide staten af hænde, derfor behøvede man nye kontrolleringsmekanismer, så man længere oppe i systemet kunne kontrollere om det pågældende uddannelsessted overholder de udstukne retningslinier.

I dette perspektiv fremstår kvalitetsbegrebet som en overdisciplinerende rettesnor for undervisning. Tendensen med at kvaliteten bruges til rangordne og vurdere handlinger i uddannelsessystemet leder tankerne hen til Michel Foucaults analyser af disciplinære panoptiske skemaer, hvor magten udøves via en serie af overvågere, som overvåger andre overvågere. Det er dog ikke kun på uddannelsesområdet dette princip hersker, samme princip genfindes bl.a. på social- og sundhedsområdet.

Kvalitet bliver lov måske

Det er dog ikke kun i uddannelsessystemet eller på social- og sundhedsområdet, kvalitetsdebatten raser. Den har spredt sig til andre dele af samfundet, og nu vil regeringen gerne have kvalitetsbegrebet ind i lovgivningen. Kvalitetsreformen er sidste skud på stammen i 'moderniseringen' af den offentlige sektor. Først kom kommunalreformen, politi- og retsreformen og nu Kvalitetsreformen. Kvalitetsbegrebet i Kvalitetsreformen skal altså svare til 'moderniseringen' af den offentlige sektor.

Kvalitetsreformens kvalitet fokuser bl.a. på service, brugerindflydelse, frit valg etc. alt sammen output-orienteret, det vil sige begrebet orienteres mod borgerens oplevelser (brugerorientering), hvor f.eks. brugerundersøgelser (eller tilfredshedsundersøgelser) er et uundværligt værktøj i bestræbelserne på et tilfredsstillende resultat. Som der står at læse i debatpjecen På vej mod en kvalitetsreform (2006) skal der mere kvalitet for pengene. Der skal ikke betales mere for velfærd, derimod skal der effektiviseres og optimeres på en måde, så borgerne kan få den bedst mulige kvalitet for pengene. Dermed forbindes kvalitet med økonomisk markedstænkning om, at du får, hvad du betaler (for).

Kvalitetsmanien har dog en konsekvens: Den har skabt en helt kultur, hvor arbejdspladser investerer store mængder tid og ressourcer på uendelig række af dokumentation af kvaliteten og evaluering til forbedring af kvaliteten. Kvalitetsstyring medfører en bestemt samfundskultur, hvor ansatte i stigende grad fokuserer på at lever op til kvalitetsmålsætningen.

Instrueret neutralitet

Man kan altså konstatere at anvendelsen af kvalitetsbegrebet hviler på et fundament af output-styring og individualisering. Et andet fundament i kvalitetsforståelsen er kvalitetsvurderinger og evalueringer. Det offentlige laver vurderinger og målinger, for at sørge for kvaliteten i offentlige ydelser. Kvalitet er blevet et tal mellem 1 og 5, et vilkårligt og usammenligneligt tal, som Peter Dahler-Larsen skriver i sin seneste bog om kvalitetens beskaffenhed.

Samfundets anvendelse af kvalitetsbegrebet bygger på en målorienteret (episteme) rationalitet, hvor kun det der har evidens medtages. Kvaliteten skal være velbegrundet ud fra målbare evalueringer. I det lys fremstår kvaliteten som værende universel, en viden som er generaliserende og så er vi tilbage til skolastikkens tid om, at kvalitet kun besidder primære egenskaber - løsrevet fra vores sanseerfaringer - eller uddannelse.

På trods af at kvalitet i dag fremstår som et neutralt og objektivt begreb, er det aldrig udelukkende neutralt eller objektivt. Evalueringer er også partsindlæg og fortolkende. En hvilken som helst evaluering er kendetegnende ved at der gives en 'opskrift' på, hvordan tilstanden kan forbedres. På den vis bliver kvaliteten et fælles kontrolinstrument, en fælles norm som alle kan relatere til.

Når målbar kvalitet anvendes som norm for samfundet, afstedkommer det en forudsigelighed i vores handlinger. Vi bliver med andre ord selvkontrollerende i vores handlinger. Vi har taget kvalitetsbegrebet til os, fordi vi gerne vil have anerkendelse for vores arbejde, og vi vil gerne vide, hvordan vi kan forbedre vores indsats.

Det ses bl.a. i forbindelse med at virksomheder m.m. udstilles på hjemmesider, hvor de rangordnes efter kvalitet, eller skoler rangordnes efter karakterer. På den måde flyttes fokus fra arbejdet over mod en forbedring af kvaliteten ud fra managementprincipper og ikke er faglige ditto.

Ud fra et Bourdieu perspektiv er definitionen af kvalitetsbegrebet en bevidst strategi som forandrer vores forståelse af, hvad der er god offentlig service. Kvaliteten er altså blevet et begreb som tillægges målelige værdier og påføres bestemte meninger og betydninger - evalueringer m.m.

Da vi gerne vil have anerkendelse for vores arbejde, tager vi begrebet til os, hvilket betyder, at vi selv er en del af kvalitetsbegrebet indforståethed og selv reproducere begrebet i vores forståelse og bedømmelse af f.eks. offentlige ydelser.

Claus Drejer er cand.scient.adm. og underviser i gymnasiet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kvalitet er da et simpelt begreb. Det betyder 'strategisk godt' i denne tid. I en VK vision af samfundet betyder kvalitet derfor offentlige besparelser. Og danskerne hopper lige på, for vi vil jo have discount på alle fronter.

Det burde dog mere retvist navngives 'discountsamfundet.