Kommentar

Lad os få en designfond igen!

En satsning på en ansvarlig, holdningspræget tilgang til design kan få os i verdenseliten igen
Dansk design er enkel, funktionel, ikke pompøs, udtrykker social sammenhængskraft. Foto af Finn Juhls arkitekthjem der er åbnet som museum.

Dansk design er enkel, funktionel, ikke pompøs, udtrykker social sammenhængskraft. Foto af Finn Juhls arkitekthjem der er åbnet som museum.

Jens Nørgaard Larsen

5. maj 2008

Dette forår bringer designdebat - godt!

'DesignDanmark 2007' siger: "Det er regeringens målsætning, at Danmark skal tilbage i den internationale elite for design."

Dansk Design Center fik 20 millioner kr. til Design-ugen 2009 til Klimatopmødet i København i 2009 - til en 'åben fest', hvor designere og virksomheder byder på 'grønne øer' til byens gæster. Lovende, men ikke nok til at komme i eliten.

'DesignDanmark': "Formålet med regeringens designpolitik er klart: Der skal skabes vækst i designbranchen, og design skal bidrage til vækst i det øvrige erhvervsliv".

Danmark blev branded designland for 40-50 år siden. Man brugte ikke det ord dengang. Ude er dansk design et fysisk - næsten åndeligt - udtryk for et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt.

Dansk design er enkel, funktionel, ikke pompøs, udtrykker social sammenhængskraft.

Danske designere mener, at design skal øge menneskers livskvalitet, skabe bæredygtige samfund.

Tænk, hvis ... sådan starter designprocesser. Tænk, hvis man havde en fond til eksperimenter i dansk design?

Dansk arkitektur har Realdania-fonden. Vi må have 'DesignDanmark'-fonden. Men at finde en-to milliarder på finansloven til en designfond?

Som nation bruger vi årligt 140-150 milliarder kroner på indkøb til det offentlige, fra knappenåle til jagerfly. Ingen krav om bæredygtighed!

Fremover lægges årligt en brøkdel af de 140-150 milliarder i fonden til at udvikle materielle og immaterielle designløsninger for mange mennesker.

'DesignDanmark'-fonden bruges så til at styrke vores konkurrenceevne, til at gavne denne generation af danske designere, til at gavne erhvervslivets behov for forskning og eksperimenter. Ideen med fonden kunne vi eksportere ... til EU?

Danske designere kan så komme til at designe noget af det, vi selv skal bruge, så vi fik andet og mere offentlig design end ministerielle logoer og lidt servicedesign. Sådan burde det være - det er det bare ikke - de offentlige indkøbere skal indhente sammenlignelige tilbud. Svært at give tilbud på noget, der først skal designes. Man bider sig selv i halen og lader sig stoppe der.

'DesignDanmark': "Det er virksomhederne i designbranchen selv, der skal sikre udvikling i branchen og forbedre deres forretning, men regeringen vil sikre, at designvirksomhederne har bedst mulige rammer for at udvikle og forbedre deres forretning, så designbranchen løbende professionaliseres. Både i form af konkret adgang til rådgivning om kapital, viden om teknologi ..."

Direkte adgang

Regeringen vil styrke de videnbaserede erhverv, det er dog bedre at være i landbruget eller ved filmen, ikke noget med "konkret adgang til rådgivning om kapital". Disse områder har direkte adgang til offentlig kapital.

'DesignDanmark'-fonden skal give kapital til eksperimenter i designvirksomheder og erhvervsliv, parterne arbejder sammen - som ønsket i 'DesignDanmark'.

'DesignDanmark' viser nedslående fakta om danske designeres kompetencer.

"Danske designeres kompetencer skal leve op til erhvervslivets krav ... og være internationalt konkurrencedygtige."

Og: "I alt findes der over 15.000 personer med forskellige designuddannelser i den danske arbejdsstyrke. Arbejdsløsheden er dog cirka dobbelt så høj blandt de designuddannede som i den danske arbejdsstyrke i almindelighed. Dertil kommer, at designere på arbejdsmarkedet ofte ikke bruger designuddannelserne i deres job. Det kan tyde på, at ikke alle designeres kompetencer i tilstrækkelig grad er målrettet erhvervslivets behov ..."

Om erhvervslivets samarbejde med designere står der: "Det er regeringens målsætning, at danske virksomheder bliver blandt de bedste til at udnytte og arbejde med design. For at øge erhvervslivets brug af design er det afgørende med et velfungerende marked for designydelser."

'DesignDanmark'-fonden skal hjælpe dette marked i gang hurtigt.

Afsted til designskolerne for at se, hvad der sker der. Erhvervsliv og offentlige indkøbere bliver medcensorer på skolerne.

Der samarbejdes om eksperimentelle projekter, praktikantvirksomhed, lad parterne finde potentialerne hos hinanden. Mål: Professionalisering af alle parter i designprocessen.

'DesignDanmark': "Designbranchen har i de senere år udviklet sig i en positiv retning med vækst til følge, men potentialet kan udnyttes bedre. Branchen præges af mange små virksomheder, som ikke inddrager kompetencer fra bl.a. samfundsvidenskaberne, ingeniører og handelshøjskoler. Mange designvirksomheder kan ikke løse designopgaver med forskellige designdiscipliner ..."

'DesignDanmark'-fonden sikrer, at designvirksomhederne samarbejder med andre fag, grupperer sig om projekter, inddrager andre discipliner, man skaber større designvirksomheder, kløfter mellem designdisciplinerne overvindes.

Processen tager tid, men 'DesignDanmark'-fondens konstruktion sikrer et årligt beløb.

Mange skal med, Designrådet, Dansk Design Center, Danske Designere og Danish Design Association, designskolerne, Center for Designforskning, Index, alle skal involveres i at skitsere måder til at gøre dansk design og danske designere bedre.

Til ikke-industrialiserede

Her til lands forstår vi oftest design som noget designet til os og dem, der ligner os, livsstilsdesign eller design af komplekse produkter, ydelser, forfinet teknologi.

Retter vi blikket mod de 90 procent af menneskeheden, som ikke kan bruge 'vores' design ... så ville danske designere og virksomheder med 'DesignDanmark'- fondsmidler kunne eksperimentere med produkter, strategier, logistiker, innovativ kommunikation til ikke-industrialiserede områder.

I partnerskaber, ikke hvidmands-imperialisme, men frodige, selvhjulpne tilskud til omliggende samfund.

Der har været tiltag, men ak, så få, for få. Og så lyder det, som man vil ud og frelse verden som dansk designer, og det må man ikke (har jeg hørt visse steder ...). Det er da langt fra den danske designtradition.

De unge designere med et navn i dag må stadig designe stole og pryllar, som det hedder på svensk, ting og sager, som lyser herligt op i hverdagen.

Det innovative potentiale, den sprudlende idérigdom hos denne generation af danske designere, får ikke en chance for at give alternative, bæredygtige løsninger til, hvordan hverdagen kunne være for de 90 procent af menneskeheden.

Mit gæt er, at en satsning på en ansvarlig, holdningspræget tilgang til design får os i verdenseliten igen - netop fordi vi har dette uvurderlige brand, Danish Design.

Marianne Frandsen er designer mDD og bestyrelsesmedlem i Danske Designere

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Citat: "Dansk design er enkel, funktionel, ikke pompøs, udtrykker social sammenhængskraft." Mmnnn ...

PH3-4-5 er blevet middelklassens amagerhylde og B&O's design lige så vulgært som kromfronten på en Volkswagen Passat. Ikke underligt at det fænger også hos proletariatet i 2900 Happiness. Enkel, funktionelt, ikke pompøst! - no way.